Urusan najih(keberhasilan), pada yang fasih

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ سُلَيْمَانَ قَالَ حَدَّثَنِي ابْنُ وَهْبٍ قَالَ حَدَّثَنِي عُمَرُ أَنَّ سَالِمًا حَدَّثَهُ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ قَالَ مَا سَمِعْتُ عُمَرَلِشَيْءٍ قَطُّ يَقُولُ إِنِّي لَأَظُنُّهُ كَذَا إِلَّا كَانَ كَمَا يَظُنُّ بَيْنَمَا عُمَرُ جَالِسٌ إِذْ مَرَّ بِهِ رَجُلٌ جَمِيلٌ فَقَالَ لَقَدْ أَخْطَأَ ظَنِّي أَوْ إِنَّ هَذَا عَلَى دِينِهِ فِي الْجَاهِلِيَّةِ أَوْ لَقَدْ كَانَ كَاهِنَهُمْ عَلَيَّ الرَّجُلَ فَدُعِيَ لَهُ فَقَالَ لَهُ ذَلِكَ فَقَالَ مَا رَأَيْتُ كَالْيَوْمِ اسْتُقْبِلَ بِهِ رَجُلٌ مُسْلِمٌ قَالَ فَإِنِّي أَعْزِمُ عَلَيْكَ إِلَّا مَا أَخْبَرْتَنِي قَالَ كُنْتُ كَاهِنَهُمْ فِي الْجَاهِلِيَّةِ قَالَ فَمَا أَعْجَبُ مَا جَاءَتْكَ بِهِ جِنِّيَّتُكَ قَالَ بَيْنَمَا أَنَا يَوْمًا فِي السُّوقِ جَاءَتْنِي أَعْرِفُ فِيهَا الْفَزَعَ فَقَالَتْ أَلَمْ تَرَ الْجِنَّ وَإِبْلَاسَهَا وَيَأْسَهَا مِنْ بَعْدِ إِنْكَاسِهَا وَلُحُوقَهَا بِالْقِلَاصِ وَأَحْلَاسِهَا قَالَ عُمَرُ صَدَقَ بَيْنَمَا أَنَا نَائِمٌ عِنْدَ آلِهَتِهِمْ إِذْ جَاءَ رَجُلٌ بِعِجْلٍ فَذَبَحَهُ فَصَرَخَ بِهِ صَارِخٌ لَمْ أَسْمَعْ صَارِخًا قَطُّ أَشَدَّ صَوْتًا مِنْهُ يَقُولُ يَا جَلِيحْ أَمْرٌ نَجِيحْ رَجُلٌ فَصِيحْ يَقُولُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ فَوَثَبَ الْقَوْمُ قُلْتُ لَا أَبْرَحُ حَتَّى أَعْلَمَ مَا وَرَاءَ هَذَا ثُمَّ نَادَى يَا جَلِيحْ أَمْرٌ نَجِيحْ رَجُلٌ فَصِيحْ يَقُولُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ فَقُمْتُ فَمَا نَشِبْنَا أَنْ قِيلَ هَذَا نَبِيٌّ

[Yahya bin Sulaiman] fortalte os, [Ibn Wahb] fortalte mig, [Umar] fortalte mig, at [Salim] fortalte ham fra [Abdullah bin 'Umar] (må Allah være tilfreds med ham) at sige: Jeg har aldrig hørt [Umar] sige af nogen grund: "Jeg har mistanke om, at det er sådan," bortset fra at virkeligheden ville være, som han havde mistanke om. Engang sad 'Umar, da en flot mand pludselig gik forbi. 'Umar sagde: "Min mistanke er forkert" eller "Denne mand holder sig stadig til sin religion fra uvidenhedens tid" eller "Han er deres spåmand. Bring ham her." Så blev manden kaldt til 'Umar, og han fortalte ham sin mistanke og sagde: "Jeg har aldrig set noget lignende i dag, nemlig en muslim, der bliver konfronteret med en samtale." 'Umar sagde igen: "Jeg er sikker (på min mistanke) om dig, medmindre du fortæller mig noget andet." Manden sagde: "Jeg var sandelig deres spåmand i uvidenhedens tid." 'Umar spurgte: "Hvad er det mest fantastiske, din ånd nogensinde har bragt dig?". Manden svarede: "En dag, da jeg var på markedet, kom ånden til mig. Jeg vidste, at han var bange. Ånden sagde: "Ved du ikke, at ånden var i forvirring og fortvivlelse, efter at han vendte sig væk fra at se de unge kameler med deres sadler på?" Umar sagde: "Ånden havde ret. Mens jeg sov i nærheden af deres idoler, (i en drøm) kom en mand pludselig og bragte en kalv, og han slagtede den. Så råbte nogen med et råb, som jeg aldrig havde hørt så højt som den persons stemme. Han sagde: 'O jalih (en der er seriøs i kampen mod fjenden), sandelig ligger spørgsmålet om najih (succes) hos en, der er veltalende, som siger: "Laa ilaaha illallah".' Så hoppede folket i overraskelse. Jeg sagde: 'Jeg vil ikke forlade ham, før jeg finder ud af, hvad der foregår bag alt dette.' Så råbte manden igen: 'O vise mand, sandelig ligger najih hos en, der er veltalende, som siger:'" "Laa ilaaha illallah." Så rejste jeg mig, og ikke længe efter blev der sagt: "Denne mand er profeten".