Nabi Isa mencari Dajjal hingga menemuinya di pintu Ludd lalu membunuhnya

حَدَّثَنَا عَلِيُّ بْنُ حُجْرٍ أَخْبَرَنَا الْوَلِيدُ بْنُ مُسْلِمٍ وَعَبْدُ اللَّهِ بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ دَخَلَ حَدِيثُ أَحَدِهِمَا فِي حَدِيثِ الْآخَرِ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ عَنْ يَحْيَى بْنِ جَابِرٍ الطَّائِيِّ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ جُبَيْرٍ عَنْ أَبِيهِ جُبَيْرِ بْنِ نُفَيْرٍ عَنْ النَّوَّاسِ بْنِ سَمْعَانَ الْكِلَابِيِّ قَالَذَكَرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الدَّجَّالَ ذَاتَ غَدَاةٍ فَخَفَّضَ فِيهِ وَرَفَّعَ حَتَّى ظَنَنَّاهُ فِي طَائِفَةِ النَّخْلِ قَالَ فَانْصَرَفْنَا مِنْ عِنْدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ رَجَعْنَا إِلَيْهِ فَعَرَفَ ذَلِكَ فِينَا فَقَالَ مَا شَأْنُكُمْ قَالَ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ ذَكَرْتَ الدَّجَّالَ الْغَدَاةَ فَخَفَّضْتَ فِيهِ وَرَفَّعْتَ حَتَّى ظَنَنَّاهُ فِي طَائِفَةِ النَّخْلِ قَالَ غَيْرُ الدَّجَّالِ أَخْوَفُ لِي عَلَيْكُمْ إِنْ يَخْرُجْ وَأَنَا فِيكُمْ فَأَنَا حَجِيجُهُ دُونَكُمْ وَإِنْ يَخْرُجْ وَلَسْتُ فِيكُمْ فَامْرُؤٌ حَجِيجُ نَفْسِهِ وَاللَّهُ خَلِيفَتِي عَلَى كُلِّ مُسْلِمٍ إِنَّهُ شَابٌّ قَطَطٌ عَيْنُهُ طَافِئَةٌ شَبِيهٌ بِعَبْدِ الْعُزَّى بْنِ قَطَنٍ فَمَنْ رَآهُ مِنْكُمْ فَلْيَقْرَأْ فَوَاتِحَ سُورَةِ أَصْحَابِ الْكَهْفِ قَالَ يَخْرُجُ مَا بَيْنَ الشَّامِ وَالْعِرَاقِ فَعَاثَ يَمِينًا وَشِمَالًا يَا عِبَادَ اللَّهِ اثْبُتُوا قَالَ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَمَا لَبْثُهُ فِي الْأَرْضِ قَالَ أَرْبَعِينَ يَوْمًا يَوْمٌ كَسَنَةٍ وَيَوْمٌ كَشَهْرٍ وَيَوْمٌ كَجُمُعَةٍ وَسَائِرُ أَيَّامِهِ كَأَيَّامِكُمْ قَالَ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ أَرَأَيْتَ الْيَوْمَ الَّذِي كَالسَّنَةِ أَتَكْفِينَا فِيهِ صَلَاةُ يَوْمٍ قَالَ لَا وَلَكِنْ اقْدُرُوا لَهُ قَالَ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ فَمَا سُرْعَتُهُ فِي الْأَرْضِ قَالَ كَالْغَيْثِ اسْتَدْبَرَتْهُ الرِّيحُ فَيَأْتِي الْقَوْمَ فَيَدْعُوهُمْ فَيُكَذِّبُونَهُ وَيَرُدُّونَ عَلَيْهِ قَوْلَهُ فَيَنْصَرِفُ عَنْهُمْ فَتَتْبَعُهُ أَمْوَالُهُمْ وَيُصْبِحُونَ لَيْسَ بِأَيْدِيهِمْ شَيْءٌ ثُمَّ يَأْتِي الْقَوْمَ فَيَدْعُوهُمْ فَيَسْتَجِيبُونَ لَهُ وَيُصَدِّقُونَهُ فَيَأْمُرُ السَّمَاءَ أَنْ تُمْطِرَ فَتُمْطِرَ وَيَأْمُرُ الْأَرْضَ أَنْ تُنْبِتَ فَتُنْبِتَ فَتَرُوحُ عَلَيْهِمْ سَارِحَتُهُمْ كَأَطْوَلِ مَا كَانَتْ ذُرًا وَأَمَدِّهِ خَوَاصِرَ وَأَدَرِّهِ ضُرُوعًا قَالَ ثُمَّ يَأْتِي الْخَرِبَةَ فَيَقُولُ لَهَا أَخْرِجِي كُنُوزَكِ فَيَنْصَرِفُ مِنْهَا فَيَتْبَعُهُ كَيَعَاسِيبِ النَّحْلِ ثُمَّ يَدْعُو رَجُلًا شَابًّا مُمْتَلِئًا شَبَابًا فَيَضْرِبُهُ بِالسَّيْفِ فَيَقْطَعُهُ جِزْلَتَيْنِ ثُمَّ يَدْعُوهُ فَيُقْبِلُ يَتَهَلَّلُ وَجْهُهُ يَضْحَكُ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذْ هَبَطَ عِيسَى ابْنُ مَرْيَمَ عَلَيْهِ السَّلَام بِشَرْقِيِّ دِمَشْقَ عِنْدَ الْمَنَارَةِ الْبَيْضَاءِ بَيْنَ مَهْرُودَتَيْنِ وَاضِعًا يَدَيْهِ عَلَى أَجْنِحَةِ مَلَكَيْنِ إِذَا طَأْطَأَ رَأْسَهُ قَطَرَ وَإِذَا رَفَعَهُ تَحَدَّرَ مِنْهُ جُمَّانٌ كَاللُّؤْلُؤِ قَالَ وَلَا يَجِدُ رِيحَ نَفْسِهِ يَعْنِي أَحَدًا إِلَّا مَاتَ وَرِيحُ نَفْسِهِ مُنْتَهَى بَصَرِهِ قَالَ فَيَطْلُبُهُ حَتَّى يُدْرِكَهُ بِبَابِ لُدٍّ فَيَقْتُلَهُ قَالَ فَيَلْبَثُ كَذَلِكَ مَا شَاءَ اللَّهُ قَالَ ثُمَّ يُوحِي اللَّهُ إِلَيْهِ أَنْ حَوِّزْ عِبَادِي إِلَى الطُّورِ فَإِنِّي قَدْ أَنْزَلْتُ عِبَادًا لِي لَا يَدَانِ لِأَحَدٍ بِقِتَالِهِمْ قَالَ وَيَبْعَثُ اللَّهُ يَأْجُوجَ وَمَأْجُوجَ وَهُمْ كَمَا قَالَ اللَّهُ{ مِنْ كُلِّ حَدَبٍ يَنْسِلُونَ }قَالَ فَيَمُرُّ أَوَّلُهُمْ بِبُحَيْرَةِ الطَّبَرِيَّةِ فَيَشْرَبُ مَا فِيهَا ثُمَّ يَمُرُّ بِهَا آخِرُهُمْ فَيَقُولُ لَقَدْ كَانَ بِهَذِهِ مَرَّةً مَاءٌ ثُمَّ يَسِيرُونَ حَتَّى يَنْتَهُوا إِلَى جَبَلِ بَيْتِ مَقْدِسٍ فَيَقُولُونَ لَقَدْ قَتَلْنَا مَنْ فِي الْأَرْضِ فَهَلُمَّ فَلْنَقْتُلْ مَنْ فِي السَّمَاءِ فَيَرْمُونَ بِنُشَّابِهِمْ إِلَى السَّمَاءِ فَيَرُدُّ اللَّهُ عَلَيْهِمْ نُشَّابَهُمْ مُحْمَرًّا دَمًا وَيُحَاصَرُ عِيسَى ابْنُ مَرْيَمَ وَأَصْحَابُهُ حَتَّى يَكُونَ رَأْسُ الثَّوْرِ يَوْمَئِذٍ خَيْرًا لِأَحَدِهِمْ مِنْ مِائَةِ دِينَارٍ لِأَحَدِكُمْ الْيَوْمَ قَالَ فَيَرْغَبُ عِيسَى ابْنُ مَرْيَمَ إِلَى اللَّهِ وَأَصْحَابُهُ قَالَ فَيُرْسِلُ اللَّهُ إِلَيْهِمْ النَّغَفَ فِي رِقَابِهِمْ فَيُصْبِحُونَ فَرْسَى مَوْتَى كَمَوْتِ نَفْسٍ وَاحِدَةٍ قَالَ وَيَهْبِطُ عِيسَى وَأَصْحَابُهُ فَلَا يَجِدُ مَوْضِعَ شِبْرٍ إِلَّا وَقَدْ مَلَأَتْهُ زَهَمَتُهُمْ وَنَتَنُهُمْ وَدِمَاؤُهُمْ قَالَ فَيَرْغَبُ عِيسَى إِلَى اللَّهِ وَأَصْحَابُهُ قَالَ فَيُرْسِلُ اللَّهُ عَلَيْهِمْ طَيْرًا كَأَعْنَاقِ الْبُخْتِ قَالَ فَتَحْمِلُهُمْ فَتَطْرَحُهُمْ بِالْمَهْبِلِ وَيَسْتَوْقِدُ الْمُسْلِمُونَ مِنْ قِسِيِّهِمْ وَنُشَّابِهِمْ وَجِعَابِهِمْ سَبْعَ سِنِينَ قَالَ وَيُرْسِلُ اللَّهُ عَلَيْهِمْ مَطَرًا لَا يُكَنُّ مِنْهُ بَيْتُ وَبَرٍ وَلَا مَدَرٍ قَالَ فَيَغْسِلُ الْأَرْضَ فَيَتْرُكُهَا كَالزَّلَفَةِ قَالَ ثُمَّ يُقَالُ لِلْأَرْضِ أَخْرِجِي ثَمَرَتَكِ وَرُدِّي بَرَكَتَكِ فَيَوْمَئِذٍ تَأْكُلُ الْعِصَابَةُ مِنْ الرُّمَّانَةِ وَيَسْتَظِلُّونَ بِقَحْفِهَا وَيُبَارَكُ فِي الرِّسْلِ حَتَّى إِنَّ الْفِئَامَ مِنْ النَّاسِ لَيَكْتَفُونَ بِاللِّقْحَةِ مِنْ الْإِبِلِ وَإِنَّ الْقَبِيلَةَ لَيَكْتَفُونَ بِاللِّقْحَةِ مِنْ الْبَقَرِ وَإِنَّ الْفَخِذَ لَيَكْتَفُونَ بِاللِّقْحَةِ مِنْ الْغَنَمِ فَبَيْنَمَا هُمْ كَذَلِكَ إِذْ بَعَثَ اللَّهُ رِيحًا فَقَبَضَتْ رُوحَ كُلِّ مُؤْمِنٍ وَيَبْقَى سَائِرُ النَّاسِ يَتَهَارَجُونَ كَمَا تَتَهَارَجُ الْحُمُرُ فَعَلَيْهِمْ تَقُومُ السَّاعَةُقَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ غَرِيبٌ لَا نَعْرِفُهُ إِلَّا مِنْ حَدِيثِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ

Har fortalt os, at ['Ali bin Hujr] har fortalt os [Al Walid bin Muslim] og [Abdullah bin Abdurrahman bin Yazid bin Jabir], at hadithen fra en af dem er inkluderet i den anden hadith, fra [Abdurrahman bin Yazid bin Jabir] fra [Yahya bin Jabir Ath Tho`i] fra [Abdurrahman bin Jubair] fra [hans far, Jubair bin Nufair] fra [An Nawwas bin Sam'an Al Kila'i] sagde: En morgen nævnte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam Dajjal, han sænkede stemmen og hævede den, indtil vi troede, han var i en gruppe daddelpalmer. Vi forlod Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam, og så kom vi tilbage, han fandt ud af dette, og så spurgte han: "Hvorfor I?" Vi svarede: O Allahs Sendebud, kongen nævnte Dajjal en morgen, han sænkede og hævede sin stemme, indtil vi troede, han var i en gruppe daddelpalmer, han sagde: "Bortset fra Dajjal, som jeg er mere bekymret for jer, hvis han dukker op, og jeg er iblandt jer, vil jeg besejre ham, ikke jer, og hvis han dukker op, og jeg ikke længere er iblandt jer, så er hver person sin egen forsvarer, og Allah er min stedfortræder for enhver muslim, han er en ung mand. Krøller, øjne der stikker ud, som 'Abdu Al 'Uzza bin Qathan. Den af jer, der ser ham, bør læse begyndelsen af brevet fra huleboerne (Al Kahf), han dukkede op mellem Syrien og 'Irak og forårsagede en masse skade til højre og venstre, O Allahs tjenere, vær standhaftige." Vi spurgte: Hvor længe blev han på jorden? Rasulullah Sallallahu 'alaihi wa Salam svarede: "Fyrre dage, én dag er som et år, én dag er som en måned, én dag er som en pekannød, og de andre dage er som jeres dage." An Nawwas sagde: Vi spurgte: O Allahs Sendebud, hvad synes du om, at én dag er som et år, er det nok for os at bede én dag? Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam svarede: "Nej, men vurder det." An Nawwas sagde: "Vi spurgte: O Rasulullah, hvad er hans hastighed på jorden?" Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam svarede: "Som regn, der blæses af vinden, så kommer han til et folk og kalder på dem, de fornægter ham, og de omgør hans ord, han forlader dem, og han følges af deres ejendele, indtil de ikke længere har noget, derefter kommer han til folket og kalder på dem, de accepterede det, han beordrede himlen til at sende regn, himlen sendte derefter regn, han beordrede jorden til at producere vegetation, jorden producerede derefter vegetation, så vendte deres husdyr tilbage med lange pukler, brede maver og fulde mælkeposer, så kom Dajjal til landsbyen, som var efterladt i ruiner, og sagde til ham: "Tag dine opsparinger frem, så forlader Dajjal ham, og jordens rigdomme følger ham som en dronning, så kalder han på en ung mand, han skærer ham med et sværd og skærer ham i to, til sidst kaldte han på ham, og den unge mand dukkede pludselig op, hans..." Med et strålende og grinende ansigt kom han pludselig ned øst for Damaskus i et hvidt tårn iført to klæder dyppet i za'faran-olie, mens han lagde hænderne på to engles vinger. Da han bøjede sit hoved, dryppede vand, og da han løftede sit hoved, fossede sveden ud som perler." Profeten (fred være med ham) sagde: "Ingen kan lugte hans ånde, men han skal helt sikkert dø, og lugten af hans ånde skal være så langt øjet rækker." Profeten (fred være med ham) sagde: "Isa ledte efter Dajjal, indtil han mødte ham ved Ludds dør og derefter dræbte ham." Profeten (fred være med ham) sagde: "Han blev også i lang tid, indtil Allah åbenbarede for ham, at han skulle lede folk til Thursina, fordi jeg havde placeret mine tjenere, som ingen kunne bekæmpe." Profeten (fred være med ham) sagde: "Allah sendte Gog og Magog, som det siges: "Fra deres "Høje fæstninger stiger de hurtigt ned." (QS. Al-Anbiya' 96), Rasulullah Shallallahu 'alaihi wa Salam sagde: "Så gik den første forbi Thabariyah-søen og drak, så gik den sidste forbi, han sagde: Der var vand her. De fortsatte, indtil de nåede Mount Baitul Maqdis, de sagde: Vi har dræbt dem på jorden, kom, lad os dræbe dem i himlen. Så skød de deres pile op i himlen, så gjorde Allah deres pile røde af blod. Jesus, Marias søn, og hans ledsagere var omringet, indtil hovedet af en bøffel på det tidspunkt var bedre for en af dem end hundrede dinarer for en af jer i dag, så Jesus, Marias søn, og hans ledsagere bad til Allah." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam sagde: "Så sendte Allah orme på deres hals, og de døde som en sjæls død, så kom 'Isa og hans ledsagere, der var ikke en eneste tomme plads, uden at den var fyldt med kadavere og stanken af deres blod." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam sagde: "Så bad Isa og hans ledsagere til Allah, og Allah sendte derefter en fugl som en kamels hals." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam sagde: "Fuglen tog dem og kastede dem i et hul i jorden, muslimerne lavede deres pile, pile og kogger som brændsel i syv år." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam sagde: "Så sendte Allah regn over dem, der var intet hus lavet af fjer eller hus lavet af jord, der forhindrede regnen i at falde." Profeten sallallaahu 'alaihi wa Salam sagde: "Regnen vasker jorden og efterlader vandpytter overalt." Rasulullah Sallallahu 'alaihi wa Salam sagde: "Derefter blev det sagt til jorden: Bring dine frugter frem og gengæld dine velsignelser. På det tidspunkt spiste en gruppe mennesker granatæbler, de brugte skindet som ly, mælken blev velsignet, indtil en gruppe mennesker havde nok af sig selv med mælkekameler, en stamme havde nok af sig selv med mælkekøer, og flere slægtninge havde nok af sig selv med mælkegeder. Mens de var sådan, sendte Allah Subhaanahu wa Ta'ala pludselig en vind, der tog livet af enhver troende og dem, der stadig var der, og som havde seksuelle forhold åbenlyst som parrende æsler. Så vil det være over dem, at apokalypsen vil komme." Abu Isa sagde: Denne hadith er hasan shahih gharib, vi kender den kun fra hadithen af Abdurrahman bin Yazid bin Jabir.