As Sami'

حَدَّثَنَا الْحَسَنُ بْنُ عَلِيٍّ الْخَلَّالُ حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ دَاوُدَ الْهَاشِمِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ أَبِي الزِّنَادِ عَنْ مُوسَى بْنِ عُقْبَةَ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الْفَضْلِ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْأَعْرَجِ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي رَافِعٍ عَنْ عَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍعَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ كَانَ إِذَا قَامَ إِلَى الصَّلَاةِ الْمَكْتُوبَةِ رَفَعَ يَدَيْهِ حَذْوَ مَنْكِبَيْهِ وَيَصْنَعُ ذَلِكَ أَيْضًا إِذَا قَضَى قِرَاءَتَهُ وَأَرَادَ أَنْ يَرْكَعَ وَيَصْنَعُهَا إِذَا رَفَعَ رَأْسَهُ مِنْ الرُّكُوعِ وَلَا يَرْفَعُ يَدَيْهِ فِي شَيْءٍ مِنْ صَلَاتِهِ وَهُوَ قَاعِدٌ فَإِذَا قَامَ مِنْ سَجْدَتَيْنِ رَفَعَ يَدَيْهِ كَذَلِكَ فَكَبَّرَ وَيَقُولُ حِينَ يَفْتَتِحُ الصَّلَاةَ بَعْدَ التَّكْبِيرِ وَجَّهْتُ وَجْهِيَ لِلَّذِي فَطَرَ السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضَ حَنِيفًا وَمَا أَنَا مِنْ الْمُشْرِكِينَ إِنَّ صَلَاتِي وَنُسُكِي وَمَحْيَايَ وَمَمَاتِي لِلَّهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ لَا شَرِيكَ لَهُ وَبِذَلِكَ أُمِرْتُ وَأَنَا مِنْ الْمُسْلِمِينَ اللَّهُمَّ أَنْتَ الْمَلِكُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ سُبْحَانَكَ أَنْتَ رَبِّي وَأَنَا عَبْدُكَ ظَلَمْتُ نَفْسِي وَاعْتَرَفْتُ بِذَنْبِي فَاغْفِرْ لِي ذُنُوبِي جَمِيعًا إِنَّهُ لَا يَغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا أَنْتَ وَاهْدِنِي لِأَحْسَنِ الْأَخْلَاقِ لَا يَهْدِي لِأَحْسَنِهَا إِلَّا أَنْتَ وَاصْرِفْ عَنِّي سَيِّئَهَا لَا يَصْرِفُ عَنِّي سَيِّئَهَا إِلَّا أَنْتَ لَبَّيْكَ وَسَعْدَيْكَ أَنَا بِكَ وَإِلَيْكَ وَلَا مَنْجَا وَلَا مَلْجَأَ إِلَّا إِلَيْكَ أَسْتَغْفِرُكَ وَأَتُوبُ إِلَيْكَ ثُمَّ يَقْرَأُ فَإِذَا رَكَعَ كَانَ كَلَامُهُ فِي رُكُوعِهِ أَنْ يَقُولَ اللَّهُمَّ لَكَ رَكَعْتُ وَبِكَ آمَنْتُ وَلَكَ أَسْلَمْتُ وَأَنْتَ رَبِّي خَشَعَ سَمْعِي وَبَصَرِي وَمُخِّي وَعَظْمِي لِلَّهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ فَإِذَا رَفَعَ رَأْسَهُ مِنْ الرُّكُوعِ قَالَ سَمِعَ اللَّهُ لِمَنْ حَمِدَهُ ثُمَّ يُتْبِعُهَا اللَّهُمَّ رَبَّنَا وَلَكَ الْحَمْدُ مِلْءَ السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضِ وَمِلْءَ مَا شِئْتَ مِنْ شَيْءٍ بَعْدُ فَإِذَا سَجَدَ قَالَ فِي سُجُودِهِ اللَّهُمَّ لَكَ سَجَدْتُ وَبِكَ آمَنْتُ وَلَكَ أَسْلَمْتُ وَأَنْتَ رَبِّي سَجَدَ وَجْهِي لِلَّذِي خَلَقَهُ وَشَقَّ سَمْعَهُ وَبَصَرَهُ تَبَارَكَ اللَّهُ أَحْسَنُ الْخَالِقِينَ وَيَقُولُ عِنْدَ انْصِرَافِهِ مِنْ الصَّلَاةِ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي مَا قَدَّمْتُ وَمَا أَخَّرْتُ وَمَا أَسْرَرْتُ وَمَا أَعْلَنْتُ أَنْتَ إِلَهِي لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَقَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَالْعَمَلُ عَلَى هَذَا عِنْدَ الشَّافِعِيِّ وَبَعْضُ أَصْحَابِنَا وَأَحْمَدُ لَا يَرَاهُ و قَالَ بَعْضُ أَهْلِ الْعِلْمِ مِنْ أَهْلِ الْكُوفَةِ وَغَيْرِهِمْ يَقُولُ هَذَا فِي صَلَاةِ التَّطَوُّعِ وَلَا يَقُولُهُ فِي الْمَكْتُوبَةِ سَمِعْت أَبَا إِسْمَعِيلَ يَعْنِي التِّرْمِذِيَّ مُحَمَّدَ بْنَ إِسْمَعِيلَ بْنِ يُوسُفَ يَقُولُ سَمِعْتُ سُلَيْمَانَ بْنَ دَاوُدَ الْهَاشِمِيَّ يَقُولُ وَذَكَرَ هَذَا الْحَدِيثَ فَقَالَ هَذَا عِنْدَنَا مِثْلُ حَدِيثِ الزُّهْرِيِّ عَنْ سَالِمٍ عَنْ أَبِيهِ

Har han fortalt os, at [Al Hasan bin Ali Al Khallal] har fortalt os, at [Sulaiman bin Daud Al Hasyimi] har fortalt os, at [Abdur Rahman bin Abu Az Zinad]? Fra [Musa bin 'Uqbah]? Fra [Abdullah bin Al Fadhl]? Fra [Abdur Rahman Al A'raj]? Fra ['Ubaidullah bin Abu Rafi']? Fra [Ali bin Abu Talib] fra Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, at da han rejste sig for at udføre den obligatoriske bøn, løftede han sine hænder parallelt med sine skuldre, og gjorde dette også, da han var færdig med sin læsning og var ved at udføre en bukning, og han gjorde det, da han løftede sit hoved fra at bøjne. Og han løftede ikke sine hænder i bøn, mens han sad. Da han rejste sig fra to knæfald, løftede han begge hænder og sagde takbir. Da han åbnede bønnen efter takbir sagde han: WAJJAHTU WAJHIYA LILLADZII FATHARAS SAMAAWAATI WAL ARDHA WA MAA ANA MINAL MUSYRIKIIN. INNA SHALAATII WA NUSUKII WA MAHYAAYA WA MAMAATII LILLAAHI RABBIL 'AALAMIINA LAA SYARIIKALAHU WA BIDZAALIKA UMIRTU WA ANA MINAL MUSLIMIIN. ALLAAHUMMA ANTAL MALIKU LAA ILAAHA ILLAA ANTA SUBHAANAKA, ANTA RABBII, WA ANA 'ABDUKA, ZHALAMTU NAFSII WA'TARAFTU BIDZANBII FAGHFIR LII DZUNUUBII JAMII'AN INNAHU LAA YAGHFUINIUDAHSIA DIALIAN AKHLAAQI, LAA YAHDII LIAHSANIHAA ILLAA ANTA WASHRIF 'ANNII SAYYIAHAA, LAA YASHRIFU 'ANNII SAYYIAHAA ILLAA ANTA, LABBAIKA WA SA'DAIKA ANA BIKA WA ILAIKA WA LAAAA MANJAAIL . "ASTAGHFIRUKA WA ATUUBU ILAIK." (Jeg vender mit ansigt mod Ham, der har skabt himlene og jorden, og jeg er ikke en af dem, der begår shirk. Sandelig, min bøn, mit offer og mit liv og min død er for Allah, verdens Herre, der er ingen partner til Ham, og derfor er jeg befalet, og jeg er blandt dem, der underkaster sig. O Allah, Du er Kongen, der er ingen gud værdig til tilbedelse undtagen Dig, Ære være Dig, Du er Min Herre, og jeg er Din tjener. Jeg har gjort mig selv uret, og jeg har bekendt mine synder, så tilgiv mig alle mine synder, for sandelig kan ingen tilgive mine synder undtagen Dig. Og giv mig vejledning til at have god moral, ingen kan give vejledning til god moral undtagen Dig. Jeg opfylder Dit kald, jeg beder om Din hjælp og søger tilflugt hos Dig, og der er intet sted til frelse undtagen Dig. Jeg beder Dig om tilgivelse og angrer til Dit brev, og hvis du bøjer dig, så sig det In ruku', sagde han: "ALLAAHUMMA LAKA RAKA'TU WA BIKA AAMANTU, WA LAKA" ASLAMTU, WA ANTA RABBII KHASYA'A SAM'II DARI WA BASHARII, WA MUKHKHII, WA 'AZHMII LILLAAHI RABBIL 'AALAMIIN." Og da han løftede hovedet fra ruku' reciterede han: "SAMI'ALLAHU LIMAN HAMIDAH." (Allah hørte det med dem, som han lovede ham). ALLAAHUMMA RABBANAA WALAKAL HAMDU MIL-AS SAMAAWAATI WAL ARDHI WA MIL-A MAA SYI`TA MIN SYAI-IN BA'DU" (O Allah, vor Herre, priset være dig så fuld som himlen og jorden og så fuld som du vil efter det). Og da han bøjede sig, sagde han i sin knæfald: ALLAAHUMMA LAKA SAJADTU WA BIKA AAMANTU WA LAKA ASLAMTU, WA ANTA RABBII, SAJADA WAJHII LILLADZII KHALAQAHU WA SYAQQA "SAM'AHU WA BASHARAHU, TABAARAKALLAAHU AHSANUL KHAALIQIIN" (O Allah, for Dig bøjer jeg mig, og for Dig tror jeg, og for Dig overgiver jeg mig, og Du er min Gud. Mit ansigt bøjer sig for Ham, der skabte det, og åbner hans hørelse og syn. Så hellig er Allah, den bedste af Skabere). Og da han vendte sig væk fra bønnen, sagde han: "ALLAAHUMMAGHFIR LII MAA QADDAMTU WA MAA AKHKHARTU WA MAA ASRARTU WA MAA A'LANTU, ANTA ILAAHII, LAA ILAAHA ILLAA ANTA." (O Allah, tilgiv de synder, jeg har begået, og som jeg har udskudt, som jeg har skjult, og som jeg har åbenbaret. Du er min Gud, der er ingen gud værdig til tilbedelse undtagen Dig). Abu Isa sagde: "Denne hadith er en autentisk Hasan hadith, og denne hadith praktiseres i henhold til Ash Syafi'is og nogle af vores venners opfattelse, mens Ahmad ikke har den." mening. Nogle lærde blandt indbyggerne i Kufa, og bortset fra dem, er af den opfattelse; dette findes i sunnah-bønnen, og han læste det ikke i sunnah-bønnen. Jeg hørte Abu Isma'il, nemlig At Tirmidhi Muhammad bin Isma'il bin Yusuf, sige; Jeg hørte Sulaiman bin Daud Al Hasyimi sige, og han nævnte denne hadith og sagde: Dette er ifølge os ligesom hadithen af Az Zuhri? fra Salim fra hans far.