As Sami'

Imam Ahmad : 26056

حَدَّثَنَا سَعْدُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ وَيَعْقُوبُ قَالَا حَدَّثَنَا أَبِي قَالَ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ إِسْحَاقَ قَالَ حَدَّثَنِي مَعْمَرُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ حَنْظَلَةَ عَنْ يُوسُفَ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ سَلَامٍ عَنْ خَوْلَةَ بِنْتِ ثَعْلَبَةَ قَالَتْ وَاللَّهِ فِيَّ وَفِي أَوْسِ بْنِ صَامِتٍ أَنْزَلَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ صَدْرَ سُورَةِ الْمُجَادَلَةِ قَالَتْ كُنْتُ عِنْدَهُ وَكَانَ شَيْخًا كَبِيرًا قَدْ سَاءَ خُلُقُهُ وَضَجِرَ قَالَتْ فَدَخَلَ عَلَيَّ يَوْمًا فَرَاجَعْتُهُ بِشَيْءٍ فَغَضِبَ فَقَالَ أَنْتِ عَلَيَّ كَظَهْرِ أُمِّي قَالَتْ ثُمَّ خَرَجَ فَجَلَسَ فِي نَادِي قَوْمِهِ سَاعَةً ثُمَّ دَخَلَ عَلَيَّ فَإِذَا هُوَ يُرِيدُنِي عَلَى نَفْسِي قَالَتْ فَقُلْتُ كَلَّا وَالَّذِي نَفْسُ خُوَيْلَةَ بِيَدِهِ لَا تَخْلُصُ إِلَيَّ وَقَدْ قُلْتَ مَا قُلْتَ حَتَّى يَحْكُمَ اللَّهُ وَرَسُولُهُ فِينَا بِحُكْمِهِ قَالَتْ فَوَاثَبَنِي وَامْتَنَعْتُ مِنْهُ فَغَلَبْتُهُ بِمَا تَغْلِبُ بِهِ الْمَرْأَةُ الشَّيْخَ الضَّعِيفَ فَأَلْقَيْتُهُ عَنِّي قَالَتْ ثُمَّ خَرَجْتُ إِلَى بَعْضِ جَارَاتِي فَاسْتَعَرْتُ مِنْهَا ثِيَابَهَا ثُمَّ خَرَجْتُ حَتَّى جِئْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَلَسْتُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَذَكَرْتُ لَهُ مَا لَقِيتُ مِنْهُ فَجَعَلْتُ أَشْكُو إِلَيْهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا أَلْقَى مِنْ سُوءِ خُلُقِهِ قَالَتْ فَجَعَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يَا خُوَيْلَةُ ابْنُ عَمِّكِ شَيْخٌ كَبِيرٌ فَاتَّقِي اللَّهَ فِيهِ قَالَتْ فَوَاللَّهِ مَا بَرِحْتُ حَتَّى نَزَلَ فِيَّ الْقُرْآنُ فَتَغَشَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا كَانَ يَتَغَشَّاهُ ثُمَّ سُرِّيَ عَنْهُ فَقَالَ لِي يَا خُوَيْلَةُ قَدْ أَنْزَلَ اللَّهُ فِيكِ وَفِي صَاحِبِكِ ثُمَّ قَرَأَ عَلَيَّ { قَدْ سَمِعَ اللَّهُ قَوْلَ الَّتِي تُجَادِلُكَ فِي زَوْجِهَا وَتَشْتَكِي إِلَى اللَّهِ وَاللَّهُ يَسْمَعُ تَحَاوُرَكُمَا إِنَّ اللَّهَ سَمِيعٌ بَصِيرٌ إِلَى قَوْلِهِ وَلِلْكَافِرِينَ عَذَابٌ أَلِيمٌ } فَقَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُرِيهِ فَلْيُعْتِقْ رَقَبَةً قَالَتْ فَقُلْتُ وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا عِنْدَهُ مَا يُعْتِقُ قَالَ فَلْيَصُمْ شَهْرَيْنِ مُتَتَابِعَيْنِ قَالَتْ فَقُلْتُ وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّهُ شَيْخٌ كَبِيرٌ مَا بِهِ مِنْ صِيَامٍ قَالَ فَلْيُطْعِمْ سِتِّينَ مِسْكِينًا وَسْقًا مِنْ تَمْرٍ قَالَتْ قُلْتُ وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا ذَاكَ عِنْدَهُ قَالَتْ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِنَّا سَنُعِينُهُ بِعَرَقٍ مِنْ تَمْرٍ قَالَتْ فَقُلْتُ وَأَنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ سَأُعِينُهُ بِعَرَقٍ آخَرَ قَالَ قَدْ أَصَبْتِ وَأَحْسَنْتِ فَاذْهَبِي فَتَصَدَّقِي عَنْهُ ثُمَّ اسْتَوْصِي بِابْنِ عَمِّكِ خَيْرًا قَالَتْ فَفَعَلْتُ قَالَ سَعْدٌ الْعَرَقُ الصَّنُّ

Det er blevet fortalt os, at [Sa'd bin Ibrahim] og [Ya'qub] begge sagde, [min far] sagde; har fortalt os, at [Muhammad bin Ishaq] sagde, har fortalt mig [Ma'mar bin Abdullah bin Hanzhalah] fra [Yusuf bin Abdullah bin Salam] fra [Khaulah bint Tsa'labah] sagde han: "Ved Allah, til mig selv og Aus bin Shamit, Allah har sendt brevet Al Mujjadi." Khaulah sagde: "Jeg er hans kone (Aus bin Shamit), han er en mand, der er gammel, har dårlig moral og kan lide at blive vred." Khaulah fortsatte: "En dag kom han (hendes mand) for at se mig, men jeg afviste ham med noget, så han blev vred og sagde: 'Du er for mig som min mors ryg!' Khaulah sagde: "Så gik Aus hen og satte sig hos sine folk, kom derefter tilbage for at se mig og ville have samleje. Så sagde jeg: "Ved Khaulahs sjæl, som er i Hans hånd, du vil ikke være i stand til at kontrollere mig. Sandelig har du besluttet noget, du sagde, indtil Allah og Hans Sendebud dømmer mellem os med Hans lov." Khaulah sagde: "Men så tvang han mig, men jeg var i stand til at modstå ham og slå ham, som en kvinde slår en svag gammel mand, så kastede jeg ham." Khaulah sagde: "Så gik jeg ud til en af mine naboers huse. Jeg lånte også tøj af ham. Derefter gik jeg ud for at møde Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham). Jeg satte mig så foran ham og rapporterede, hvad der var sket med mig. Jeg klagede til ham over hans dårlige moral." Khaulah sagde: "Så sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam: "O Khuwailah, din onkels søn er en gammel mand, du bør frygte Allah i hans sag." Khaulah sagde: "Ved Allah, jeg forlod ikke dette sted, før et vers i Koranen kom ned om mig, Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam besvimede på grund af noget, der var sket med ham, så kom han til bevidsthed og sagde til mig: "O Khuwailah, sandelig har Allah sendt det ned til dig og din mand," så læste han for mig: '(Sandelig har Allah hørt ordene fra kvinden, der anlagde sag mod dig om sin mand og klagede (sagen) til Allah. Og Allah hørte spørgsmålene og svarene mellem jer to. Sandelig er Allah althørende, altseende), indtil Hans ord: '(og for de vantro er der en meget smertefuld pine)'. (Qs. Al Mujjadi: 1-4) Så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallamber til mig: "Sig til ham, at han skal befri slaverne." Khaulah sagde: "Så sagde jeg: "Ved Allah, O Allahs Sendebud, han har intet til at befri en slave!" Han sagde: "Befal ham at faste i to på hinanden følgende måneder." Khaulah sagde: "Så sagde jeg: "Ved Allah, O Allahs Sendebud, han er sandelig en gammel mand og kan ikke faste." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde da: "Sig til ham, at han skal bespise 60 fattige mennesker eller én wasaq daddel." Khaulah sagde: "Og jeg sagde: "Ved Allah, O Allahs Sendebud, han har ikke noget lignende." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde også: "Sandelig, jeg vil hjælpe ham med en kurv dadler," sagde Khaulah da: "O Allahs Sendebud, og jeg vil også hjælpe ham med en anden kurv." Han sagde: "Sandelig, du har ret og har gjort godt, så gå og giv almisse. fra ham, og lav så et testamente for din onkels børn med venlighed." Khaulah sagde: "Så jeg gjorde det." Sa'd sagde: "Al Araq er en slags kurv."