Nabi menunjukkan tempat-tempat terbunuhnya para tokoh Quraisy sebelum Perang Badar, dan mereka terbunuh tepat di tempat yang beliau tunjukkan

حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ سَلَمَةَ عَنْ ثَابِتٍ عَنْ أَنَسٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَاوَرَ حِينَ بَلَغَهُ إِقْبَالُ أَبِي سُفْيَانَ قَالَ فَتَكَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ فَأَعْرَضَ عَنْهُ ثُمَّ تَكَلَّمَ عُمَرُ فَأَعْرَضَ عَنْهُ فَقَامَ سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ فَقَالَ إِيَّانَا تُرِيدُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نُخِيضَهَا الْبَحْرَ لَأَخَضْنَاهَا وَلَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نَضْرِبَ أَكْبَادَهَا إِلَى بَرْكِ الْغِمَادِ لَفَعَلْنَا قَالَ فَنَدَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ النَّاسَ فَانْطَلَقُوا حَتَّى نَزَلُوا بَدْرًا وَوَرَدَتْ عَلَيْهِمْ رَوَايَا قُرَيْشٍ وَفِيهِمْ غُلَامٌ أَسْوَدُ لِبَنِي الْحَجَّاجِ فَأَخَذُوهُ فَكَانَ أَصْحَابُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَسْأَلُونَهُ عَنْ أَبِي سُفْيَانَ وَأَصْحَابِهِ فَيَقُولُ مَا لِي عِلْمٌ بِأَبِي سُفْيَانَ وَلَكِنْ هَذَا أَبُو جَهْلٍ وَعُتْبَةُ وَشَيْبَةُ وَأُمَيَّةُ بْنُ خَلَفٍ فَإِذَا قَالَ ذَلِكَ ضَرَبُوهُ فَقَالَ نَعَمْ أَنَا أُخْبِرُكُمْ هَذَا أَبُو سُفْيَانَ فَإِذَا تَرَكُوهُ فَسَأَلُوهُ فَقَالَ مَا لِي بِأَبِي سُفْيَانَ عِلْمٌ وَلَكِنْ هَذَا أَبُو جَهْلٍ وَعُتْبَةُ وَشَيْبَةُ وَأُمَيَّةُ بْنُ خَلَفٍ فِي النَّاسِ فَإِذَا قَالَ هَذَا أَيْضًا ضَرَبُوهُ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَائِمٌ يُصَلِّي فَلَمَّا رَأَى ذَلِكَ انْصَرَفَ قَالَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَتَضْرِبُوهُ إِذَا صَدَقَكُمْ وَتَتْرُكُوهُ إِذَا كَذَبَكُمْ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَذَا مَصْرَعُ فُلَانٍ قَالَ وَيَضَعُ يَدَهُ عَلَى الْأَرْضِ هَاهُنَا هَاهُنَا قَالَ فَمَا مَاطَ أَحَدُهُمْ عَنْ مَوْضِعِ يَدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

Har fortalt os [Abu Bakr bin Abu Syaibah] har fortalt os ['Affan] har fortalt os [Hammad bin Salamah] fra [Thabit] fra [Anas], at Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) holdt en konsultation, da nyheden om ankomsten af Abu Sufyans karavane nåede ham. Anas sagde: "Så talte Abu Bakr, men han var ikke opmærksom på det, så talte Umar, og han var ikke opmærksom på det, så rejste Sa'd bin Ubadah sig og sagde: "Det er os, I søger, O Allahs Sendebud, ved Allah, i hvis hånd min sjæl er, hvis du beordrer os til at krydse havet, vil vi helt sikkert sejle det, og hvis du beordrer os til jordens ender, vil vi helt sikkert gå." Anas fortsatte: "Så inviterede Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam folket til at samles, hvorefter de gik, indtil de nåede Badr. Der mødtes de med vandsøgende for Quraish-folket. Blandt dem var en sort slave, der tilhørte Bani Hajjaj, og de fangede ham. Så udspurgte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallams ledsagere ham om Abu Sufyan og hans tropper. Han svarede: "Jeg ved ikke med Abu Sufyan, men hvad jeg ved er Abu Jahal, 'Utbah, Syaibah og Umayyah bin Khalaf sammen med en gruppe mennesker (soldater)." Hver gang han sagde noget lignende, slog de ham, indtil han sagde: "Ja, jeg sagde jo, Abu Sufyan er også der." Så lod de slaven gå, ikke længe efter spurgte de igen om Abu Sufyan, så svarede han: "Jeg ved ikke, hvor Abu Sufyan er, der er Abu Jahal, 'Utbah, Syaibah og Umayyah bin Khalaf sammen med en gruppe mennesker (soldater)." "Hver gang han svarede sådan, slog de slaven." På det tidspunkt stod Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam og bad, og da han var færdig med at bede, så han hændelsen. Han sagde: "Ved min sjæl, som er i Hans hænder, hvorfor slår I ham, hvis han fortæller sandheden, og lader ham gå, hvis han lyver?" Ydermere sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "Det er stedet, hvor den og den blev dræbt - mens han pegede på land - her og her." Anas sagde: "Og ingen af de steder, han angav, var langt fra de steder, hvor folk døde, som blev angivet af Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallams hænder."