Turunnya ketentuan li'an atas pertanyaan seorang suami yang mendapati laki-laki lain bersama istrinya

حَدَّثَنَا هَنَّادٌ حَدَّثَنَا عَبْدَةُ بْنُ سُلَيْمَانَ عَنْ عَبْدِ الْمَلِكِ بْنِ أَبِي سُلَيْمَانَ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ قَالَسُئِلْتُ عَنْ الْمُتَلَاعِنَيْنِ فِي إِمَارَةِ مُصْعَبِ بْنِ الزُّبَيْرِ أَيُفَرَّقُ بَيْنَهُمَا فَمَا دَرَيْتُ مَا أَقُولُ فَقُمْتُ مِنْ مَكَانِي إِلَى مَنْزِلِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ فَاسْتَأْذَنْتُ عَلَيْهِ فَقِيلَ لِي إِنَّهُ قَائِلٌ فَسَمِعَ كَلَامِي فَقَالَ لِيَ ابْنَ جُبَيْرٍ ادْخُلْ مَا جَاءَ بِكَ إِلَّا حَاجَةٌ قَالَ فَدَخَلْتُ فَإِذَا هُوَ مُفْتَرِشٌ بَرْدَعَةَ رَحْلٍ لَهُ فَقُلْتُ يَا أَبَا عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْمُتَلَاعِنَانِ أَيُفَرَّقُ بَيْنَهُمَا فَقَالَ سُبْحَانَ اللَّهِ نَعَمْ إِنَّ أَوَّلَ مَنْ سَأَلَ عَنْ ذَلِكَ فُلَانُ بْنُ فُلَانٍ أَتَى النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَرَأَيْتَ لَوْ أَنَّ أَحَدَنَا رَأَى امْرَأَتَهُ عَلَى فَاحِشَةٍ كَيْفَ يَصْنَعُ إِنْ تَكَلَّمَ تَكَلَّمَ بِأَمْرٍ عَظِيمٍ وَإِنْ سَكَتَ سَكَتَ عَلَى أَمْرٍ عَظِيمٍ قَالَ فَسَكَتَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ يُجِبْهُ فَلَمَّا كَانَ بَعْدَ ذَلِكَ أَتَى النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنَّ الَّذِي سَأَلْتُكَ عَنْهُ قَدْ ابْتُلِيتُ بِهِ فَأَنْزَلَ اللَّهُ هَذِهِ الْآيَاتِ فِي سُورَةِ النُّورِ{ وَالَّذِينَ يَرْمُونَ أَزْوَاجَهُمْ وَلَمْ يَكُنْ لَهُمْ شُهَدَاءُ إِلَّا أَنْفُسُهُمْ }حَتَّى خَتَمَ الْآيَاتِ قَالَ فَدَعَا الرَّجُلَ فَتَلَاهُنَّ عَلَيْهِ وَوَعَظَهُ وَذَكَّرَهُ وَأَخْبَرَهُ أَنَّ عَذَابَ الدُّنْيَا أَهْوَنُ مِنْ عَذَابِ الْآخِرَةِ فَقَالَ لَا وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا كَذَبْتُ عَلَيْهَا ثُمَّ ثَنَّى بِالْمَرْأَةِ وَوَعَظَهَا وَذَكَّرَهَا وَأَخْبَرَهَا أَنَّ عَذَابَ الدُّنْيَا أَهْوَنُ مِنْ عَذَابِ الْآخِرَةِ فَقَالَتْ لَا وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا صَدَقَ فَبَدَأَ بِالرَّجُلِ فَشَهِدَ أَرْبَعَ شَهَادَاتٍ بِاللَّهِ إِنَّهُ لَمِنْ الصَّادِقِينَ وَالْخَامِسَةَ أَنَّ لَعْنَةَ اللَّهِ عَلَيْهِ إِنْ كَانَ مِنْ الْكَاذِبِينَ ثُمَّ ثَنَّى بِالْمَرْأَةِ فَشَهِدَتْ أَرْبَعَ شَهَادَاتٍ بِاللَّهِ إِنَّهُ لَمِنْ الْكَاذِبِينَ وَالْخَامِسَةَ أَنَّ غَضَبَ اللَّهِ عَلَيْهَا إِنْ كَانَ مِنْ الصَّادِقِينَ ثُمَّ فَرَّقَ بَيْنَهُمَاوَفِي الْبَاب عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ قَالَ وَهَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ

[Hannad] har fortalt os [Abdah bin Sulaiman] fra [Abdul Malik bin Abu Sulaiman] fra [Sa'ad bin Jubair], som sagde: Jeg blev spurgt om manden og konen, der svor troskab under Mus'ab bin Az Zubairs regeringstid, om de var adskilt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så rejste jeg mig fra min plads til [Abdullah bin Umars] residens. Jeg bad om tilladelse til at komme ind. Jeg fik at vide: Han tager sin eftermiddagshvile. Ibn Umar hørte mine ord, og så sagde Ibn Jubair til mig: Kom venligst ind, du må være kommet for at gøre noget. Sa'ad sagde: Jeg gik ind, og det viste sig, at han lå på sadlen på et ridedyr. Jeg sagde: O Abu Abdurrahman, manden og konen, der svor troskab, er de adskilt? Han svarede: Subhaanallah, selvfølgelig ja. Den første person, der spurgte om det, var den og den bin den og den. Han kom til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sagde: O Allahs Sendebud, hvad synes du, hvis en af os ser sin kone begå utroskab, hvad skal han så gøre? Når han taler, bringer han en alvorlig sag på bane, men når han tier, tier han også om en alvorlig sag. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) forblev tavs og svarede ikke. Derefter kom han til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sagde: Den sag, jeg spurgte om, skete for mig. Så åbenbarede Allah versene i Surah An-Nur: "Og dem, der anklager deres hustruer (for utroskab), mens de ikke har andre vidner end sig selv." (An-Nur: 6) indtil slutningen af disse vers. Ibn Umar sagde: Han kaldte på manden, reciterede versene for ham, rådgav ham, mindede ham om det og fortalte ham, at denne verdens straf er lettere end straffen i det hinsides. Manden sagde: Ved Ham, der sendte dig med sandheden, jeg lyver ikke om det. Derefter gentog Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) det samme for sin kone og rådgav hende, mindede hende om og fortalte hende, at denne verdens straf er lettere end straffen i det hinsides. Hans kone sagde: Nej, ved Ham, der sendte ham med sandheden, han fortæller ikke sandheden. Så begyndte Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) med manden, og han vidnede fire gange i Allahs navn om, at han fortalte sandheden, og femte gang om, at Allahs forbandelse ville være over ham, hvis han løj. Derefter fortsatte hans kone, og hun vidnede fire gange i Allahs navn om, at hun fortalte sandheden, og femte gang om, at Allahs straf ville være over ham, hvis han fortalte sandheden. Derefter adskilte Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) de to. I dette tilfælde er der en lignende hadith fra Sahl bin Sa'id. Abu Isa sagde: Denne hadith er hasan sahih.