Berinfaq emas sebesar gunung Uhud tidak akan diterima hingga engkau beriman kepada takdir

حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ مُعَاذٍ حَدَّثَنَا أَبِي حَدَّثَنَا كَهْمَسٌ عَنْ ابْنِ بُرَيْدَةَ عَنْ يَحْيَى بْنِ يَعْمَرَ قَالَ كَانَ أَوَّلَ مَنْ تَكَلَّمَ فِي الْقَدَرِ بِالْبَصْرَةِ مَعْبَدٌ الْجُهَنِيُّ فَانْطَلَقْتُ أَنَا وَحُمَيْدُ بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْحِمْيَرِيُّ حَاجَّيْنِ أَوْ مُعْتَمِرَيْنِ فَقُلْنَا لَوْ لَقِينَا أَحَدًا مِنْ أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلْنَاهُ عَمَّا يَقُولُ هَؤُلَاءِ فِي الْقَدَرِ فَوَفَّقَ اللَّهُ لَنَا عَبْدَ اللَّهِ بْنَ عُمَرَ دَاخِلًا فِي الْمَسْجِدِ فَاكْتَنَفْتُهُ أَنَا وَصَاحِبِي فَظَنَنْتُ أَنَّ صَاحِبِي سَيَكِلُ الْكَلَامَ إِلَيَّ فَقُلْتُ أَبَا عَبْدِ الرَّحْمَنِ إِنَّهُ قَدْ ظَهَرَ قِبَلَنَا نَاسٌ يَقْرَءُونَ الْقُرْآنَ وَيَتَفَقَّرُونَ الْعِلْمَ يَزْعُمُونَ أَنْ لَا قَدَرَ وَالْأَمْرَ أُنُفٌ فَقَالَ إِذَا لَقِيتَ أُولَئِكَ فَأَخْبِرْهُمْ أَنِّي بَرِيءٌ مِنْهُمْ وَهُمْ بُرَآءُ مِنِّي وَالَّذِي يَحْلِفُ بِهِ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ لَوْ أَنَّ لِأَحَدِهِمْ مِثْلَ أُحُدٍ ذَهَبًا فَأَنْفَقَهُ مَا قَبِلَهُ اللَّهُ مِنْهُ حَتَّى يُؤْمِنَ بِالْقَدَرِ ثُمَّ قَالَ حَدَّثَنِي عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ قَالَبَيْنَمَا نَحْنُ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ طَلَعَ عَلَيْنَا رَجُلٌ شَدِيدُ بَيَاضِ الثِّيَابِ شَدِيدُ سَوَادِ الشَّعْرِ لَا يُرَى عَلَيْهِ أَثَرُ السَّفَرِ وَلَا نَعْرِفُهُ حَتَّى جَلَسَ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَسْنَدَ رُكْبَتَيْهِ إِلَى رُكْبَتَيْهِ وَوَضَعَ كَفَّيْهِ عَلَى فَخِذَيْهِ وَقَالَ يَا مُحَمَّدُ أَخْبِرْنِي عَنْ الْإِسْلَامِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْإِسْلَامُ أَنْ تَشْهَدَ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ وَتُقِيمَ الصَّلَاةَ وَتُؤْتِيَ الزَّكَاةَ وَتَصُومَ رَمَضَانَ وَتَحُجَّ الْبَيْتَ إِنْ اسْتَطَعْتَ إِلَيْهِ سَبِيلًا قَالَ صَدَقْتَ قَالَ فَعَجِبْنَا لَهُ يَسْأَلُهُ وَيُصَدِّقُهُ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنْ الْإِيمَانِ قَالَ أَنْ تُؤْمِنَ بِاللَّهِ وَمَلَائِكَتِهِ وَكُتُبِهِ وَرُسُلِهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ وَتُؤْمِنَ بِالْقَدَرِ خَيْرِهِ وَشَرِّهِ قَالَ صَدَقْتَ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنْ الْإِحْسَانِ قَالَ أَنْ تَعْبُدَ اللَّهَ كَأَنَّكَ تَرَاهُ فَإِنْ لَمْ تَكُنْ تَرَاهُ فَإِنَّهُ يَرَاكَ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنْ السَّاعَةِ قَالَ مَا الْمَسْئُولُ عَنْهَا بِأَعْلَمَ مِنْ السَّائِلِ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنْ أَمَارَاتِهَا قَالَ أَنْ تَلِدَ الْأَمَةُ رَبَّتَهَا وَأَنْ تَرَى الْحُفَاةَ الْعُرَاةَ الْعَالَةَ رِعَاءَ الشَّاءِ يَتَطَاوَلُونَ فِي الْبُنْيَانِ قَالَ ثُمَّ انْطَلَقَ فَلَبِثْتُ ثَلَاثًا ثُمَّ قَالَ يَا عُمَرُ هَلْ تَدْرِي مَنْ السَّائِلُ قُلْتُ اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ فَإِنَّهُ جِبْرِيلُ أَتَاكُمْ يُعَلِّمُكُمْ دِينَكُمْحَدَّثَنَا مُسَدَّدٌ حَدَّثَنَا يَحْيَى عَنْ عُثْمَانَ بْنِ غِيَاثٍ قَالَ حَدَّثَنِي عَبْدُ اللَّهِ بْنُ بُرَيْدَةَ عَنْ يَحْيَى بْنِ يَعْمَرَ وَحُمَيْدِ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ قَالَا لَقِيَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ فَذَكَرْنَا لَهُ الْقَدَرَ وَمَا يَقُولُونَ فِيهِ فَذَكَرَ نَحْوَهُ زَادَ قَالَ وَسَأَلَهُ رَجُلٌ مِنْ مُزَيْنَةَ أَوْ جُهَيْنَةَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فِيمَا نَعْمَلُ أَفِي شَيْءٍ قَدْ خَلَا أَوْ مَضَى أَوْ فِي شَيْءٍ يُسْتَأْنَفُ الْآنَ قَالَ فِي شَيْءٍ قَدْ خَلَا وَمَضَى فَقَالَ الرَّجُلُ أَوْ بَعْضُ الْقَوْمِ فَفِيمَ الْعَمَلُ قَالَ إِنَّ أَهْلَ الْجَنَّةِ يُيَسَّرُونَ لِعَمَلِ أَهْلِ الْجَنَّةِ وَإِنَّ أَهْلَ النَّارِ يُيَسَّرُونَ لِعَمَلِ أَهْلِ النَّارِ حَدَّثَنَا مَحْمُودُ بْنُ خَالِدٍ حَدَّثَنَا الْفِرْيَابِيُّ عَنْ سُفْيَانَ قَالَ حَدَّثَنَا عَلْقَمَةُ بْنُ مَرْثَدٍ عَنْ سُلَيْمَانَ بْنِ بُرَيْدَةَ عَنْ ابْنِ يَعْمَرَ بِهَذَا الْحَدِيثِ يَزِيدُ وَيَنْقُصُ قَالَ فَمَا الْإِسْلَامُ قَالَ إِقَامُ الصَّلَاةِ وَإِيتَاءُ الزَّكَاةِ وَحَجُّ الْبَيْتِ وَصَوْمُ شَهْرِ رَمَضَانَ وَالِاغْتِسَالُ مِنْ الْجَنَابَةِ قَالَ أَبُو دَاوُد عَلْقَمَةُ مُرْجِئٌ

Har fortalt os [Ubaidullah bin Mu'adz] sagde, har fortalt os [min far] sagde, har fortalt os [Kahmas] fra [Ibn Buraidah] fra [Yahya bin Ya'mar] sagde han: "Den person, der først talte om spørgsmålet om skæbne i byen Basrah, var Ma'bad Al Juhani. Jeg og Humaid bin 'Abdurrahman Al Himyari tog på Hajj eller Umrah. Vi mumlede derefter: "Hvis vi senere møder en af vores venner. Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, så vil vi spørge ham om, hvad folk siger om skæbne. Så bestemte Allah os til at møde [Abdullah bin Umar], når han var ved at gå ind i moskeen, så min ven og jeg henvendte mig til ham. Jeg tænkte, at min ven ville repræsentere samtalen for mig, så jeg sagde: "O Abu 'Abdurrahman, blandt os er der dukket folk op, der læser Koranen og er flittige i at søge viden, men de tror, at der ikke er nogen skæbne, og at tingene bare sker uden skæbnens indblanding!" Ibn Umar sagde så: "Hvis du møder dem, så sig, at jeg forlader dem, og de forlader også mig. Og ved Ham, som Abdullah bin Umar sværger i Hans navn, hvis de har guld så stort som Uhud-bjerget, og de så bruger det, så vil Allah ikke acceptere det, før de tror på skæbnen." Så sagde han: "[Umar Ibnul Khaththab] fortalte mig, at han sagde: "Mens vi var sammen med Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, kom der pludselig en mand, som var iført meget hvidt tøj, og hans hår var meget sort. Der var ingen tegn på, at han var på en lang rejse, men ingen af os kendte ham. Så henvendte han sig til Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, han lænede sine knæ på Profetens knæ og placerede sine håndflader på begge hans lår. Derefter sagde han: "O Muhammed, fortæl mig om islam?" Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam svarede derefter: "Islam er, at du bevidner, at der ikke er nogen gud værdig tilbedelse undtagen Allah, og Muhammed er Hans sendebud. Du opretholder bøn, du betaler zakat, du faster under Ramadanen og foretager pilgrimsfærd til templet, hvis du er i stand til det." Manden sagde: "Du har ret." Umar sagde: "Vi var overraskede over ham, spurgte han, og han bekræftede det selv." Manden spurgte igen: "Fortæl mig om tro?" Han svarede: "Tro er, at du tror på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebud, den sidste dag og tror på skæbnen; det onde eller det gode." Manden sagde: "Du har ret." Manden fortsatte: "Fortæl mig, hvad ihsan er?" Han svarede: "Du tilbeder Allah, som om du ser Ham, hvis du ikke kan se Ham, kan Han sandelig se dig." Manden spurgte igen: "Fortæl mig om dommedag?" Han svarede: "Den person, der bliver spurgt, ved ikke bedre end den person, der spørger." Manden spurgte: "Fortæl mig så tegnene?" Han svarede: "Hvis en slave har født sin herre, så ser du barfodede (fattige) mennesker og fårehyrder, der konkurrerer om at bygge høje bygninger." Umar sagde: "Manden gik derefter, og jeg forblev tavs i tre dage. Så sagde han: "O Umar, ved du, hvem manden var, der stillede det spørgsmål?" Jeg svarede: "Allah og Hans Sendebud ved bedre. Han sagde: "Det er Gabriel, han kom til dig for at lære dig om dine religiøse anliggender." Har fortalt os [Musaddad] sagde, har fortalt os [Yahya] fra [Uthman bin Ghiyats] sagde han; har fortalt mig [Abdullah bin Buraidah] fra [Yahya bin Ya'mar] og [Humaid bin 'Abdurrahman] sagde begge: "Vi mødtes med [Abdullah bin Umar], så fortalte vi ham om skæbnen og hvad folk siger om den... så nævnte han hadithen. Men han tilføjede, han sagde: "Så var der en mand fra Muzainah eller Juhainah, som spurgte profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "O Rasulullah, hvordan skal vi gøre gode gerninger? Er disse gerninger baseret på tidligere skæbner eller baseret på noget nyt?" Han svarede: "Baseret på noget, der er blevet bestemt." Manden, eller nogle mennesker spurgte igen: "Hvorfor gør vi så velgørenhed?" Han svarede: "Sandelig, det vil blive gjort lettere for himlens folk at gøre gode gerninger gennem himlens folks gerninger, og det vil blive gjort lettere for helvedes folk at gøre gode gerninger med helvedes folks gerninger." Har fortalt os [Mahmud bin Khalid] sagde, har fortalt os [Al Firyabi] fra [Sufyan] sagde han; har fortalt os [Alqamah bin Martsad] fra [Sulaiman bin Buraidah] fra [Ibn Ya'mar] med den samme hadith, "stigning og aftag." Han spurgte: "Hvad er så islam?" Han svarede: "Udfør bønner, betal zakat, udfør Hajj, fast i Ramadan-måneden og bad Junub." Abu Dawud sagde: "Alqamah er en murjiah."