Qasamah yang berlaku di masa jahiliyah ditetapkan Nabi, dan dengannya beliau memutus perkara Bani Haritsah atas pembunuhan yang dituduhkan kepada seorang Yahudi

حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ بْنِ مَيْسَرَةَ وَمُحَمَّدُ بْنُ عُبَيْدٍ الْمَعْنَى قَالَا حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ زَيْدٍ عَنْ يَحْيَى بْنِ سَعِيدٍ عَنْ بُشَيْرِ بْنِ يَسَارٍ عَنْ سَهْلِ بْنِ أَبِي حَثْمَةَ وَرَافِعِ بْنِ خَدِيجٍأَنَّ مُحَيِّصَةَ بْنَ مَسْعُودٍ وَعَبْدَ اللَّهِ بْنَ سَهْلٍ انْطَلَقَا قِبَلَ خَيْبَرَ فَتَفَرَّقَا فِي النَّخْلِ فَقُتِلَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ سَهْلٍ فَاتَّهَمُوا الْيَهُودَ فَجَاءَ أَخُوهُ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ سَهْلٍ وَابْنَا عَمِّهِ حُوَيِّصَةُ وَمُحَيِّصَةُ فَأَتَوْا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَكَلَّمَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ فِي أَمْرِ أَخِيهِ وَهُوَ أَصْغَرُهُمْ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْكُبْرَ الْكُبْرَ أَوْ قَالَ لِيَبْدَأْ الْأَكْبَرُ فَتَكَلَّمَا فِي أَمْرِ صَاحِبِهِمَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُقْسِمُ خَمْسُونَ مِنْكُمْ عَلَى رَجُلٍ مِنْهُمْ فَيُدْفَعُ بِرُمَّتِهِ قَالُوا أَمْرٌ لَمْ نَشْهَدْهُ كَيْفَ نَحْلِفُ قَالَ فَتُبَرِّئُكُمْ يَهُودُ بِأَيْمَانِ خَمْسِينَ مِنْهُمْ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَوْمٌ كُفَّارٌ قَالَ فَوَدَاهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ قِبَلِهِقَالَ سَهْلٌ دَخَلْتُ مِرْبَدًا لَهُمْ يَوْمًا فَرَكَضَتْنِي نَاقَةٌ مِنْ تِلْكَ الْإِبِلِ رَكْضَةً بِرِجْلِهَا قَالَ حَمَّادٌ هَذَا أَوْ نَحْوَهُ قَالَ أَبُو دَاوُد رَوَاهُ بِشْرُ بْنُ الْمُفَضَّلِ وَمَالِكٌ عَنْ يَحْيَى بْنِ سَعِيدٍ قَالَ فِيهِ أَتَحْلِفُونَ خَمْسِينَ يَمِينًا وَتَسْتَحِقُّونَ دَمَ صَاحِبِكُمْ أَوْ قَاتِلِكُمْ وَلَمْ يَذْكُرْ بِشْرٌ دَمًا و قَالَ عَبْدَةُ عَنْ يَحْيَى كَمَا قَالَ حَمَّادٌ وَرَوَاهُ ابْنُ عُيَيْنَةَ عَنْ يَحْيَى فَبَدَأَ بِقَوْلِهِ تُبَرِّئُكُمْ يَهُودُ بِخَمْسِينَ يَمِينًا يَحْلِفُونَ وَلَمْ يَذْكُرْ الِاسْتِحْقَاقَ قَالَ أَبُو دَاوُد وَهَذَا وَهْمٌ مِنْ ابْنِ عُيَيْنَةَ

Har fortalt os [Ubaidullah bin Umar bin Masarah] og [Muhammad bin Ubaid] i betydningen, sagde de begge; har fortalt os [Hammad bin Zaid] fra [Yahya bin Sa'id] fra [Busyair bin Yasar] fra [Sahl bin Abu Hatsmah] og [Rafi' bin Khadij] sagde: "Muhayishah bin Mas'ud og Abdullah bin Sahl tog til Khaibar, men de to skiltes ved en daddelpalmeplantage. Så blev Abdullah bin Sahl dræbt, og de beskyldte jøderne for at have dræbt ham. Så kom hans bror ved navn 'Abdurrahman bin Sahl med to personer, hans onkels søn, Huwayishah og Muhayishah, til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Så fortalte 'Abdurrahman om sin bror - han var den mindste blandt sine brødre - han sagde: "Du skal starte med den større, du skal starte med den større. Eller han sagde: "Lad den større indlede." Så fortalte de begge om deres bror (som blev dræbt). Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) sagde: "Lad halvtreds af jer sværge ved en af dem (jøderne, der dræbte), så de kan forløse knoglerne af jeres bror, som er blevet svag." De svarede: "Vi så ikke hændelsen direkte, så hvordan kan vi sværge!" Han sagde: "Jøderne vil blive frikendt for jeres anklager, hvis de kan aflægge eden fra halvtreds af deres egne folk." Ledsagerne svarede: "De er vantro!" Han (fortælleren) sagde: "Så forløste Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) offerets liv fra hans egen personlige ejendom." Sahl sagde: "En dag gik jeg ind i deres kamelfold, og pludselig blev jeg sparket af en hunkamel med sin fod." Hammad kommenterede: "Dette er hadithen eller noget lignende." Abu Dawud sagde: "[Bisyr Ibnul Mufadhdhal] og [Malik] berettede det fra [Yahya bin Sa'id]. Han nævnte i hadithen: "Er du villig til at sværge halvtreds eder, så har du ret til at hævne dig for mordet på din ven?" men Bisyr nævnte ikke ordet 'blod'. [Abdah] sagde også fra [Yahya], som sagt af [Hammad]." [Ibn Uyainah] berettede også fra [Yahya], men han begyndte med sætningen: "Jøderne vil være fri for dine anklager, hvis de afgiver jer halvtreds eder, og han nævnte ikke ordet 'berettiget'. Abu Dawud sagde: "Og dette er Ibn Uyainahs forklædning."