Doa dalam tahiyyat - 6: ALLAHUMMA INNI A'UDZU BIKA MIN 'ADZABIL QABRI WA FITNATIL QABRI

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ سُلَيْمَانَ الْأَنْبَارِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَهَّابِ بْنُ عَطَاءٍ الْخَفَّافُ أَبُو نَصْرٍ عَنْ سَعِيدٍ عَنْ قَتَادَةَ عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ قَالَإِنَّ نَبِيَّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ نَخْلًا لِبَنِي النَّجَّارِ فَسَمِعَ صَوْتًا فَفَزِعَ فَقَالَ مَنْ أَصْحَابُ هَذِهِ الْقُبُورِ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ نَاسٌ مَاتُوا فِي الْجَاهِلِيَّةِ فَقَالَ تَعَوَّذُوا بِاللَّهِ مِنْ عَذَابِ النَّارِ وَمِنْ فِتْنَةِ الدَّجَّالِ قَالُوا وَمِمَّ ذَاكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ إِنَّ الْمُؤْمِنَ إِذَا وُضِعَ فِي قَبْرِهِ أَتَاهُ مَلَكٌ فَيَقُولُ لَهُ مَا كُنْتَ تَعْبُدُ فَإِنْ اللَّهُ هَدَاهُ قَالَ كُنْتُ أَعْبُدُ اللَّهَ فَيُقَالُ لَهُ مَا كُنْتَ تَقُولُ فِي هَذَا الرَّجُلِ فَيَقُولُ هُوَ عَبْدُ اللَّهِ وَرَسُولُهُ فَمَا يُسْأَلُ عَنْ شَيْءٍ غَيْرِهَا فَيُنْطَلَقُ بِهِ إِلَى بَيْتٍ كَانَ لَهُ فِي النَّارِ فَيُقَالُ لَهُ هَذَا بَيْتُكَ كَانَ لَكَ فِي النَّارِ وَلَكِنَّ اللَّهَ عَصَمَكَ وَرَحِمَكَ فَأَبْدَلَكَ بِهِ بَيْتًا فِي الْجَنَّةِ فَيَقُولُ دَعُونِي حَتَّى أَذْهَبَ فَأُبَشِّرَ أَهْلِي فَيُقَالُ لَهُ اسْكُنْ وَإِنَّ الْكَافِرَ إِذَا وُضِعَ فِي قَبْرِهِ أَتَاهُ مَلَكٌ فَيَنْتَهِرُهُ فَيَقُولُ لَهُ مَا كُنْتَ تَعْبُدُ فَيَقُولُ لَا أَدْرِي فَيُقَالُ لَهُ لَا دَرَيْتَ وَلَا تَلَيْتَ فَيُقَالُ لَهُ فَمَا كُنْتَ تَقُولُ فِي هَذَا الرَّجُلِ فَيَقُولُ كُنْتُ أَقُولُ مَا يَقُولُ النَّاسُ فَيَضْرِبُهُ بِمِطْرَاقٍ مِنْ حَدِيدٍ بَيْنَ أُذُنَيْهِ فَيَصِيحُ صَيْحَةً يَسْمَعُهَا الْخَلْقُ غَيْرُ الثَّقَلَيْنِحَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ سُلَيْمَانَ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَهَّابِ بِمِثْلِ هَذَا الْإِسْنَادِ نَحْوَهُ قَالَ إِنَّ الْعَبْدَ إِذَا وُضِعَ فِي قَبْرِهِ وَتَوَلَّى عَنْهُ أَصْحَابُهُ إِنَّهُ لَيَسْمَعُ قَرْعَ نِعَالِهِمْ فَيَأْتِيهِ مَلَكَانِ فَيَقُولَانِ لَهُ فَذَكَرَ قَرِيبًا مِنْ حَدِيثِ الْأَوَّلِ قَالَ فِيهِ وَأَمَّا الْكَافِرُ وَالْمُنَافِقُ فَيَقُولَانِ لَهُ زَادَ الْمُنَافِقَ وَقَالَ يَسْمَعُهَا مَنْ وَلِيَهُ غَيْرُ الثَّقَلَيْنِ

Har fortalt os [Muhammad bin Sulaiman Al Anbari] sagde, har fortalt os [Abdul Wahhab bin Atha Al Khaffaf Abu Nashr] fra [Sa'id] fra [Qatadah] fra [Anas bin Malik] sagde han: "Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam gik engang ind i en have, der tilhørte Bani Najjar, og så hørte han en lyd, så han blev bekymret. Han spurgte: "Hvem er begravet her?" Ledsagerne svarede: "O Allahs Sendebud, folk, der døde under Jahilliyah." Han sagde: "Søg tilflugt hos Allah fra helvedes pine og Dajjals bagvaskelse." Ledsagerne sagde: "O Allahs Sendebud, hvad så?" Han svarede: "Når en troende bliver lagt i sin grav, vil en engel komme til ham og spørge: "Hvad tilbeder du?" Hvis Allah giver ham vejledning, vil han svare: "Jeg tilbeder Allah." Så spurgte han ham: "Hvad siger du om denne mand (Muhammad)?" Han vil sige: "Han er Allahs tjener og Hans Sendebud." Han vil ikke blive spurgt om andet end dette. Så vil han blive ført til det hus, der er forberedt for ham i Helvede, og det vil blive sagt til ham: "Dette er det hus, der blev forberedt for dig i Helvede, men Allah beskyttede dig og gav dig barmhjertighed og erstattede det med et hus i Paradis." Den troende vil sige: "Lad mig give denne gode nyhed til min familie." Det vil blive sagt til ham: "Vær stille." Og når en ikke-troende bliver lagt i sin grav, kommer en engel til ham og irettesætter ham. Han spørger: "Hvem tilbeder du?" Han vil sige: "Jeg ved det ikke." Det vil blive sagt til ham: "Du ved det ikke, men du læser ikke!" Det vil blive sagt til ham: "Hvad siger du om dette (Muhammed)?" Han vil sige: "Jeg siger, som folket siger." Englen slog ham derefter med en jernhammer mellem hans to ører, indtil han hylede og skreg af smerte med et skrig, der kunne høres af alle skabninger undtagen djinn og mennesker." Muhammad bin Sulaiman har fortalt os, har fortalt os Abdul Wahhab med den samme sanad; som i hadithen. Han sagde: "Hvis en tjener bliver lagt i sin grav, og de mennesker, der udfriede ham, er vendt tilbage, så kan han høre lyden af deres sandaler. Derefter kom to engle til ham og spurgte ham. ... så nævnte han en leder, der var næsten den samme som den første hadith, han nævnte (i sin historie); "Hvad angår den vantro og hykleren, vil de to engle sige til ham," - han tilføjede sætningen 'hykler', og han nævnte også i sin fortælling; "Det vil blive hørt af andre skabninger omkring det end djinn og mennesker."