Disyariatkannya mandi: setelah menguburkan mayat hendaklah untuk mandi

حَدَّثَنَا دَاوُدُ بْنُ مُعَاذٍ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَارِثِ عَنْ نَافِعٍ أَبِي غَالِبٍ قَالَكُنْتُ فِي سِكَّةِ الْمِرْبَدِ فَمَرَّتْ جَنَازَةٌ مَعَهَا نَاسٌ كَثِيرٌ قَالُوا جَنَازَةُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَيْرٍ فَتَبِعْتُهَا فَإِذَا أَنَا بِرَجُلٍ عَلَيْهِ كِسَاءٌ رَقِيقٌ عَلَى بُرَيْذِينَتِهِ وَعَلَى رَأْسِهِ خِرْقَةٌ تَقِيهِ مِنْ الشَّمْسِ فَقُلْتُ مَنْ هَذَا الدِّهْقَانُ قَالُوا هَذَا أَنَسُ بْنُ مَالِكٍ فَلَمَّا وُضِعَتْ الْجَنَازَةُ قَامَ أَنَسٌ فَصَلَّى عَلَيْهَا وَأَنَا خَلْفَهُ لَا يَحُولُ بَيْنِي وَبَيْنَهُ شَيْءٌ فَقَامَ عِنْدَ رَأْسِهِ فَكَبَّرَ أَرْبَعَ تَكْبِيرَاتٍ لَمْ يُطِلْ وَلَمْ يُسْرِعْ ثُمَّ ذَهَبَ يَقْعُدُ فَقَالُوا يَا أَبَا حَمْزَةَ الْمَرْأَةُ الْأَنْصَارِيَّةُ فَقَرَّبُوهَا وَعَلَيْهَا نَعْشٌ أَخْضَرُ فَقَامَ عِنْدَ عَجِيزَتِهَا فَصَلَّى عَلَيْهَا نَحْوَ صَلَاتِهِ عَلَى الرَّجُلِ ثُمَّ جَلَسَ فَقَالَ الْعَلَاءُ بْنُ زِيَادٍ يَا أَبَا حَمْزَةَ هَكَذَا كَانَ يَفْعَلُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلِّي عَلَى الْجَنَازَةِ كَصَلَاتِكَ يُكَبِّرُ عَلَيْهَا أَرْبَعًا وَيَقُومُ عِنْدَ رَأْسِ الرَّجُلِ وَعَجِيزَةِ الْمَرْأَةِ قَالَ نَعَمْ قَالَ يَا أَبَا حَمْزَةَ غَزَوْتَ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ نَعَمْ غَزَوْتُ مَعَهُ حُنَيْنًا فَخَرَجَ الْمُشْرِكُونَ فَحَمَلُوا عَلَيْنَا حَتَّى رَأَيْنَا خَيْلَنَا وَرَاءَ ظُهُورِنَا وَفِي الْقَوْمِ رَجُلٌ يَحْمِلُ عَلَيْنَا فَيَدُقُّنَا وَيَحْطِمُنَا فَهَزَمَهُمْ اللَّهُ وَجَعَلَ يُجَاءُ بِهِمْ فَيُبَايِعُونَهُ عَلَى الْإِسْلَامِ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ عَلَيَّ نَذْرًا إِنْ جَاءَ اللَّهُ بِالرَّجُلِ الَّذِي كَانَ مُنْذُ الْيَوْمَ يَحْطِمُنَا لَأَضْرِبَنَّ عُنُقَهُ فَسَكَتَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجِيءَ بِالرَّجُلِ فَلَمَّا رَأَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ تُبْتُ إِلَى اللَّهِ فَأَمْسَكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يُبَايِعُهُ لِيَفِيَ الْآخَرُ بِنَذْرِهِ قَالَ فَجَعَلَ الرَّجُلُ يَتَصَدَّى لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيَأْمُرَهُ بِقَتْلِهِ وَجَعَلَ يَهَابُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يَقْتُلَهُ فَلَمَّا رَأَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ لَا يَصْنَعُ شَيْئًا بَايَعَهُ فَقَالَ الرَّجُلُ يَا رَسُولَ اللَّهِ نَذْرِي فَقَالَ إِنِّي لَمْ أُمْسِكْ عَنْهُ مُنْذُ الْيَوْمَ إِلَّا لِتُوفِيَ بِنَذْرِكَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلَا أَوْمَضْتَ إِلَيَّ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّهُ لَيْسَ لِنَبِيٍّ أَنْ يُومِضَقَالَ أَبُو غَالِبٍ فَسَأَلْتُ عَنْ صَنِيعِ أَنَسٍ فِي قِيَامِهِ عَلَى الْمَرْأَةِ عِنْدَ عَجِيزَتِهَا فَحَدَّثُونِي أَنَّهُ إِنَّمَا كَانَ لِأَنَّهُ لَمْ تَكُنْ النُّعُوشُ فَكَانَ الْإِمَامُ يَقُومُ حِيَالَ عَجِيزَتِهَا يَسْتُرُهَا مِنْ الْقَوْمِ قَالَ أَبُو دَاوُد قَوْلُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أُمِرْتُ أَنْ أُقَاتِلَ النَّاسَ حَتَّى يَقُولُوا لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ نُسِخَ مِنْ هَذَا الْحَدِيثِ الْوَفَاءُ بِالنَّذْرِ فِي قَتْلِهِ بِقَوْلِهِ إِنِّي قَدْ تُبْتُ

Har fortalt os [Daud bin Mu'adz], har fortalt os [Abdul Warits] fra [Nafi' Abu Ghalib], han sagde: Jeg var i en række træer på det sted, hvor kamelen var bundet, så gik et lig (en gruppe, der fulgte med) forbi ledsaget af mange mennesker. De sagde: Dette er Abdullah bin 'Umairs lig, så jeg fulgte efter ham. Pludselig var jeg i nærheden af en person i let tøj på sin hest, og over hans hoved var der et stykke stof, der beskyttede ham mod solens hede. Jeg siger; hvem er denne person? De sagde: Dette er Anas bin Malik. Da liget blev placeret, rejste [Anas] sig og bad over det, mens jeg var bag ham, var der intet mellem mig og ham. Han stod ved siden af hans hoved og sagde takbir fire gange, ikke længe og ikke hurtigt. Så gik han hen og satte sig. Disse mennesker sagde: O Abu Hamzah, dette er liget af en Ansar-kvinde. Så bragte de kvindens lig tættere på ham, liget blev dækket af en grøn kiste. Så stod Anas ved siden af ligets balder, bad derefter, ligesom han bad til mandens lig, og satte sig derefter ned. Al 'Ala' bin Ziyad sagde: "O Abu Hamzah, er det sådan, Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam bad for et lig, ligesom din bøn, idet han sagde takbir fire gange og stod ved hovedet af et mandligt lig og ved balderne af et kvindeligt lig?" Han sagde: "Ja." Han sagde: "O Abu Hamzah, har du nogensinde kæmpet med profeten sallallahu 'alaihi wasallam?" Han sagde: "Ja, jeg kæmpede engang Hunain-slaget med ham." Polyteisterne kom ud og angreb os, indtil vi så vores heste bag vores rygge. Og blandt disse mennesker var der en mand, der angreb os, han slog os og blev vred på os. Så blev de præsenteret for Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam og svor ham troskab at konvertere til islam. Så var der en ven af profeten, som sagde: "..." Faktisk svor jeg, at hvis Allah bragte nogen, som fra den dag ville lufte sin vrede mod os, ville jeg bestemt hugge hans hals af, mens Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) forblev tavs. Så blev personen bragt, og da han så Allahs Sendebud (fred være med ham), sagde han: "O Allahs Sendebud, jeg har angret over for Allah." Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam beherskede sig og viste ikke troskab, så andre mennesker kunne opfylde deres nadzar. Så tjente vennen Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, så han beordrede ham til at dræbe ham, og vennen var modvillig til, at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam skulle dræbe den person. Da profeten sallallahu 'alaihi wasallam så, at han ikke gjorde noget, svor han ham troskab. Så sagde vennen: "O Allahs Sendebud, hvad med min nadzar?" Han sagde: "Sandelig, jeg har ikke afholdt mig fra at vise ham troskab siden den dag, bortset fra at du opfylder dine løfter." Vennen sagde: "Giv mig ikke et signal med dine øjne, O Allahs Sendebud?" Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Det er sandelig ikke passende for en profet at give signaler ved hjælp af øjnene." sagde Abu Ghalib; så spurgte jeg om Anas' handlinger, når han bad en kvindes lig på siden af hendes balder. Så fortalte de mig, at der ikke var nogen kiste, så præsten stod med ansigtet mod hans balder, så han dækkede den for folket. Abu Daud sagde: Profeten sallallaahu 'alaihi wasallams ord "Jeg blev beordret til at kæmpe mod folk, indtil de siger: LAA ILAAHA ILLALLAAH", opfyldelsen af nadzar om at dræbe blev fjernet fra denne hadith med ordene fra den person, der var ved at blive dræbt; jeg har angret.