Shadaqah dari harta yang dicintai sehingga Umar menyerahkan hasil dari tanah Khaibar untuk shadaqah

حَدَّثَنَا عَلِيُّ بْنُ حُجْرٍ أَنْبَأَنَا إِسْمَعِيلُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ عَنْ ابْنِ عَوْنٍ عَنْ نَافِعٍ عَنْ ابْنِ عُمَرَ قَالَأَصَابَ عُمَرُ أَرْضًا بِخَيْبَرَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَصَبْتُ مَالًا بِخَيْبَرَ لَمْ أُصِبْ مَالًا قَطُّ أَنْفَسَ عِنْدِي مِنْهُ فَمَا تَأْمُرُنِي قَالَ إِنْ شِئْتَ حَبَسْتَ أَصْلَهَا وَتَصَدَّقْتَ بِهَا فَتَصَدَّقَ بِهَا عُمَرُ أَنَّهَا لَا يُبَاعُ أَصْلُهَا وَلَا يُوهَبُ وَلَا يُورَثُ تَصَدَّقَ بِهَا فِي الْفُقَرَاءِ وَالْقُرْبَى وَالرِّقَابِ وَفِي سَبِيلِ اللَّهِ وَابْنِ السَّبِيلِ وَالضَّيْفِ لَا جُنَاحَ عَلَى مَنْ وَلِيَهَا أَنْ يَأْكُلَ مِنْهَا بِالْمَعْرُوفِ أَوْ يُطْعِمَ صَدِيقًا غَيْرَ مُتَمَوِّلٍ فِيهِقَالَ فَذَكَرْتُهُ لِمُحَمَّدِ بْنِ سِيرِينَ فَقَالَ غَيْرَ مُتَأَثِّلٍ مَالًا قَالَ ابْنُ عَوْنٍ فَحَدَّثَنِي بِهِ رَجُلٌ آخَرُ أَنَّهُ قَرَأَهَا فِي قِطْعَةِ أَدِيمٍ أَحْمَرَ غَيْرَ مُتَأَثِّلٍ مَالًا قَالَ إِسْمَعِيلُ وَأَنَا قَرَأْتُهَا عِنْدَ ابْنِ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ فَكَانَ فِيهِ غَيْرَ مُتَأَثِّلٍ مَالًا قَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَالْعَمَلُ عَلَى هَذَا عِنْدَ أَهْلِ الْعِلْمِ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَغَيْرِهِمْ لَا نَعْلَمُ بَيْنَ الْمُتَقَدِّمِينَ مِنْهُمْ فِي ذَلِكَ اخْتِلَافًا فِي إِجَازَةِ وَقْفِ الْأَرَضِينَ وَغَيْرِ ذَلِكَ

Har fortalt os [Ali bin Hujr], har fortalt os [Isma'il bin Ibrahim] fra [Ibn 'Aun] fra [Nafi'] fra [Ibn Umar] sagde han; Umar fik engang et stykke jord i Khaibar, han spurgte; O Allahs Sendebud, jeg fik en skat i Khaibar, jeg har aldrig fået en skat, der har glædet mig så meget før, så hvad beordrer du mig (om denne skat)? Han svarede: "Hvis du er villig, så behold den og giv almisse til den", så Umar gav almisse til den, han solgte ikke sin ejendom, han gav den ikke væk, og han arvede den ikke, og han gav almisse fra denne rigdom til de fattige, nære og fjerne slægtninge, fi sabilillah, ibn sabil og (de) gæster. Der er intet galt (ikke syndigt) for dem, der passer på ejendommen, hvis de tager fra den for at spise på en god (rimelig) måde, eller giver den til venner uden at sælge (tage materiel fordel) af den. Han (i Tirmidhi) sagde: "Jeg nævnte det for [Muhammad bin Sirin], så han sagde 'ghairu muta`atstsil maalan', [Ibn 'Aun] sagde: En anden fortalte mig om denne hadith, at han læste den 'fi qith'ati adimin ahmar ghair muta`atstsil maalan', [Ismail] sagde: 'Og jeg læste den for [Ibn Ubaidullah bin Umar], så i hadithen er 'ghair muta`atstsil maalan'. Abu Isa sagde: 'Denne hadith er autentisk og er grundlaget for velgørenhed ifølge eksperterne blandt profeten sallallaahu 'alaihi wa sallams ledsagere og også andre end dem, og vi finder ingen uenigheder blandt tidligere lærde om tilladtheden af land waqf og andre ting.'"