Shadaqah dari harta yang dicintai sehingga Umar menyerahkan hasil dari tanah Khaibar untuk shadaqah

Imam Nasa’i : 3543

أَخْبَرَنَا إِسْمَعِيلُ بْنُ مَسْعُودٍ قَالَ حَدَّثَنَا بِشْرٌ عَنْ ابْنِ عَوْنٍ قَالَ وَأَنْبَأَنَا حُمَيْدُ بْنُ مَسْعَدَةَ قَالَ حَدَّثَنَا بِشْرٌ قَالَ حَدَّثَنَا ابْنُ عَوْنٍ عَنْ نَافِعٍ عَنْ ابْنِ عُمَرَ قَالَأَصَابَ عُمَرُ أَرْضًا بِخَيْبَرَ فَأَتَى النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْتَأْمَرَهُ فِيهَا فَقَالَ إِنِّي أَصَبْتُ أَرْضًا كَثِيرًا لَمْ أُصِبْ مَالًا قَطُّ أَنْفَسَ عِنْدِي مِنْهُ فَمَا تَأْمُرُ فِيهَا قَالَ إِنْ شِئْتَ حَبَّسْتَ أَصْلَهَا وَتَصَدَّقْتَ بِهَا فَتَصَدَّقَ بِهَا عَلَى أَنَّهُ لَا تُبَاعُ وَلَا تُوهَبُ فَتَصَدَّقَ بِهَا فِي الْفُقَرَاءِ وَالْقُرْبَى وَفِي الرِّقَابِ وَفِي سَبِيلِ اللَّهِ وَابْنِ السَّبِيلِ وَالضَّيْفِ لَا جُنَاحَ يَعْنِي عَلَى مَنْ وَلِيَهَا أَنْ يَأْكُلَ أَوْ يُطْعِمَ صَدِيقًا غَيْرَ مُتَمَوِّلٍاللَّفْظُ لِإِسْمَعِيلَ

Efter at have informeret os [Isma'il bin Mas'ud] sagde han; har fortalt os [Bisyr] fra [Ibn 'Aun]. Og det er blevet rapporteret til os [Humaid bin Mas'adah] sagde; har fortalt os [Bisyr] sagde; har fortalt os [Ibn 'Aun] fra [Nafi'] fra [Ibn Umar] sagde han: "Umar erhvervede jord i Khaibar, og derefter kom han til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og spurgte om hans mening om jorden. Han sagde: "Sandelig, jeg har erhvervet en masse jord, jeg har aldrig erhvervet nogen ejendom overhovedet, der er mere værdifuld for mig end denne jord. Hvad beordrer I angående jorden? Han sagde: "Hvis I ønsker det, kan I beholde hovedstolen og give almisse med den på betingelse af, at den ikke sælges eller gives væk." Derefter gav han almisser til de fattige, profetens slægtninge, hans tjenere, på Allahs, Ibn Sabils måde og gæster. Og der er ingen skade for den person, der tager sig af det, at spise eller fodre en ven uden at udvikle det." Ordlyden af hadithen er Isma'ils ordlyd.