Shadaqah dari harta yang dicintai sehingga Umar menyerahkan hasil dari tanah Khaibar untuk shadaqah

Imam Abu Dawud : 2493

حَدَّثَنَا مُسَدَّدٌ حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ زُرَيْعٍ ح و حَدَّثَنَا مُسَدَّدٌ حَدَّثَنَا بِشْرُ بْنُ الْمُفَضَّلِ ح و حَدَّثَنَا مُسَدَّدٌ حَدَّثَنَا يَحْيَى عَنْ ابْنِ عَوْنٍ عَنْ نَافِعٍ عَنْ ابْنِ عُمَرَ قَالَأَصَابَ عُمَرُ أَرْضًا بِخَيْبَرَ فَأَتَى النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَصَبْتُ أَرْضًا لَمْ أُصِبْ مَالًا قَطُّ أَنْفَسَ عِنْدِي مِنْهُ فَكَيْفَ تَأْمُرُنِي بِهِ قَالَ إِنْ شِئْتَ حَبَّسْتَ أَصْلَهَا وَتَصَدَّقْتَ بِهَا فَتَصَدَّقَ بِهَا عُمَرُ أَنَّهُ لَا يُبَاعُ أَصْلُهَا وَلَا يُوهَبُ وَلَا يُوَرَّثُ لِلْفُقَرَاءِ وَالْقُرْبَى وَالرِّقَابِ وَفِي سَبِيلِ اللَّهِ وَابْنِ السَّبِيلِ وَزَادَ عَنْ بِشْرٍ وَالضَّيْفِ ثُمَّ اتَّفَقُوا لَا جُنَاحَ عَلَى مَنْ وَلِيَهَا أَنْ يَأْكُلَ مِنْهَا بِالْمَعْرُوفِ وَيُطْعِمَ صَدِيقًا غَيْرَ مُتَمَوِّلٍ فِيهِ زَادَ عَنْ بِشْرٍ قَالَ وَقَالَ مُحَمَّدٌ غَيْرَ مُتَأَثِّلٍ مَالًاحَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بِنُ دَاوُدَ الْمَهْرِيُّ حَدَّثَنَا ابْنُ وَهْبٍ أَخْبَرَنِي اللَّيْثُ عَنْ يَحْيَى بْنِ سَعِيدٍ عَنْ صَدَقَةِ عُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ نَسَخَهَا لِي عَبْدُ الْحَمِيدِ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ بِسْمِ اللَّهِ الرَّحْمَنِ الرَّحِيمِ هَذَا مَا كَتَبَ عَبْدُ اللَّهِ عُمَرُ فِي ثَمْغٍ فَقَصَّ مِنْ خَبَرِهِ نَحْوَ حَدِيثِ نَافِعٍ قَالَ غَيْرَ مُتَأَثِّلٍ مَالًا فَمَا عَفَا عَنْهُ مِنْ ثَمَرِهِ فَهُوَ لِلسَّائِلِ وَالْمَحْرُومِ قَالَ وَسَاقَ الْقِصَّةَ قَالَ وَإِنْ شَاءَ وَلِيُّ ثَمْغٍ اشْتَرَى مِنْ ثَمَرِهِ رَقِيقًا لِعَمَلِهِ وَكَتَبَ مُعَيْقِيبٌ وَشَهِدَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ الْأَرْقَمِ بِسْمِ اللَّهِ الرَّحْمَنِ الرَّحِيمِ هَذَا مَا أَوْصَى بِهِ عَبْدُ اللَّهِ عُمَرُ أَمِيرُ الْمُؤْمِنِينَ إِنْ حَدَثَ بِهِ حَدَثٌ أَنَّ ثَمْغًا وَصِرْمَةَ بْنَ الْأَكْوَعِ وَالْعَبْدَ الَّذِي فِيهِ وَالْمِائَةَ سَهْمٍ الَّتِي بِخَيْبَرَ وَرَقِيقَهُ الَّذِي فِيهِ وَالْمِائَةَ الَّتِي أَطْعَمَهُ مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْوَادِي تَلِيهِ حَفْصَةُ مَا عَاشَتْ ثُمَّ يَلِيهِ ذُو الرَّأْيِ مِنْ أَهْلِهَا أَنْ لَا يُبَاعَ وَلَا يُشْتَرَى يُنْفِقُهُ حَيْثُ رَأَى مِنْ السَّائِلِ وَالْمَحْرُومِ وَذَوِي الْقُرْبَى وَلَا حَرَجَ عَلَى مَنْ وَلِيَهُ إِنْ أَكَلَ أَوْ آكَلَ أَوْ اشْتَرَى رَقِيقًا مِنْهُ

Har fortalt os [Musaddad], har fortalt os [Yazid? bin Zurai'], og det er blevet fortalt fra en anden rute: og har fortalt til os [Musaddad] har fortalt til os [Bisyr bin Al Mufadhdhal], og er blevet fortalt fra en anden rute: Har fortalt til os [Musaddad], har fortalt til os [Yahya] fra [Ibn 'Aun], fra [Nafi'] fra [Ibn Umar], han sagde; Umar fik Khaibars jord, så kom han til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde: Jeg har erhvervet jord og har aldrig fået en skat, der er mere værdifuld for mig end den. Hvad beordrer du mig til at gøre? Han sagde: "Hvis du vil, så hold fast i essensen og giv almisse til den." Så gav Umar ham almisser, på betingelse af at hoveddelen ikke blev solgt og ikke givet og ikke testamenteret til fattige mennesker, slægtninge og slaver. Og med betingelserne på Allahs vej, såvel som Ibn Sabil. Og han tilføjede fra Bisyr; såvel som gæster. Så sagde de det samme: "Det er okay for den person, der tager sig af det, at spise noget af det på en god måde. At fodre en ven, uden at udvide det." Og Muhammed sagde; ikke samle det og gøre det til et grundlæggende aktiv. Har fortalt os [Sulaiman bin Daud Al Mahri], har fortalt os [Ibnu Wahb], har fortalt mig [Al Laits], fra [Yahya bin Sa'id] angående almisser fra Umar bin Al Khathab, må Allah være tilfreds med ham, sagde han; [Abdul Hamid bin Abdullah bin Umar bin Al Khathab] kopierede det for mig; bismillahirrahmanirrahim, dette er hvad Allahs tjener [Umar] skrev, da noget skete med ham, at Tsamgh og Shirmah bin Al Akwa' (Umars to ejendomme i Medina) samt de slaver, han havde, og de hundrede andele i Khaibar, de slaver, han havde, og de hundrede (wasaq), som Muhammad sallallaahu 'alaihi wasallam havde givet ham på en bakke, ville blive taget hånd om af Hafshah, så længe han var i live, så måtte folk, der havde gode tanker fra hans familie, ikke sælges, og må ikke købes, han giver det til, hvor han synes er godt, til folk, der beder om det, og fattige mennesker, der ikke får en andel, slægtninge, og der er intet galt med folk, der tager sig af ham for at spise eller fodre, eller køber slaver fra ham.