Al Muhyi

حَدَّثَنَا هِشَامُ بْنُ عَمَّارٍ حَدَّثَنَا حَاتِمُ بْنُ إِسْمَعِيلَ حَدَّثَنَا جَعْفَرُ بْنُ مُحَمَّدٍ عَنْ أَبِيهِ قَالَدَخَلْنَا عَلَى جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ فَلَمَّا انْتَهَيْنَا إِلَيْهِ سَأَلَ عَنْ الْقَوْمِ حَتَّى انْتَهَى إِلَيَّ فَقُلْتُ أَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَلِيِّ بْنِ الْحُسَيْنِ فَأَهْوَى بِيَدِهِ إِلَى رَأْسِي فَحَلَّ زِرِّي الْأَعْلَى ثُمَّ حَلَّ زِرِّي الْأَسْفَلَ ثُمَّ وَضَعَ كَفَّهُ بَيْنَ ثَدْيَيَّ وَأَنَا يَوْمَئِذٍ غُلَامٌ شَابٌّ فَقَالَ مَرْحَبًا بِكَ سَلْ عَمَّا شِئْتَ فَسَأَلْتُهُ وَهُوَ أَعْمَى فَجَاءَ وَقْتُ الصَّلَاةِ فَقَامَ فِي نِسَاجَةٍ مُلْتَحِفًا بِهَا كُلَّمَا وَضَعَهَا عَلَى مَنْكِبَيْهِ رَجَعَ طَرَفَاهَا إِلَيْهِ مِنْ صِغَرِهَا وَرِدَاؤُهُ إِلَى جَانِبِهِ عَلَى الْمِشْجَبِ فَصَلَّى بِنَا فَقُلْتُ أَخْبِرْنَا عَنْ حَجَّةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ بِيَدِهِ فَعَقَدَ تِسْعًا وَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَكَثَ تِسْعَ سِنِينَ لَمْ يَحُجَّ فَأَذَّنَ فِي النَّاسِ فِي الْعَاشِرَةِ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَاجٌّ فَقَدِمَ الْمَدِينَةَ بَشَرٌ كَثِيرٌ كُلُّهُمْ يَلْتَمِسُ أَنْ يَأْتَمَّ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَيَعْمَلَ بِمِثْلِ عَمَلِهِ فَخَرَجَ وَخَرَجْنَا مَعَهُ فَأَتَيْنَا ذَا الْحُلَيْفَةِ فَوَلَدَتْ أَسْمَاءُ بِنْتُ عُمَيْسٍ مُحَمَّدَ بْنَ أَبِي بَكْرٍ فَأَرْسَلَتْ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَيْفَ أَصْنَعُ قَالَ اغْتَسِلِي وَاسْتَثْفِرِي بِثَوْبٍ وَأَحْرِمِي فَصَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمَسْجِدِ ثُمَّ رَكِبَ الْقَصْوَاءَ حَتَّى إِذَا اسْتَوَتْ بِهِ نَاقَتُهُ عَلَى الْبَيْدَاءِ قَالَ جَابِرٌ نَظَرْتُ إِلَى مَدِّ بَصَرِي مِنْ بَيْنِ يَدَيْهِ بَيْنَ رَاكِبٍ وَمَاشٍ وَعَنْ يَمِينِهِ مِثْلُ ذَلِكَ وَعَنْ يَسَارِهِ مِثْلُ ذَلِك وَمِنْ خَلْفِهِ مِثْلُ ذَلِكَ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَ أَظْهُرِنَا وَعَلَيْهِ يَنْزِلُ الْقُرْآنُ وَهُوَ يَعْرِفُ تَأْوِيلَهُ مَا عَمِلَ بِهِ مِنْ شَيْءٍ عَمِلْنَا بِهِ فَأَهَلَّ بِالتَّوْحِيدِ لَبَّيْكَ اللَّهُمَّ لَبَّيْكَ لَبَّيْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ لَبَّيْكَ إِنَّ الْحَمْدَ وَالنِّعْمَةَ لَكَ وَالْمُلْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ وَأَهَلَّ النَّاسُ بِهَذَا الَّذِي يُهِلُّونَ بِهِ فَلَمْ يَرُدَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَيْهِمْ شَيْئًا مِنْهُ وَلَزِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَلْبِيَتَهُ قَالَ جَابِرٌ لَسْنَا نَنْوِي إِلَّا الْحَجَّ لَسْنَا نَعْرِفُ الْعُمْرَةَ حَتَّى إِذَا أَتَيْنَا الْبَيْتَ مَعَهُ اسْتَلَمَ الرُّكْنَ فَرَمَلَ ثَلَاثًا وَمَشَى أَرْبَعًا ثُمَّ قَامَ إِلَى مَقَامِ إِبْرَاهِيمَ فَقَالَ{ وَاتَّخِذُوا مِنْ مَقَامِ إِبْرَاهِيمَ مُصَلًّى }فَجَعَلَ الْمَقَامَ بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْبَيْتِ فَكَانَ أَبِي يَقُولُ وَلَا أَعْلَمُهُ إِلَّا ذَكَرَهُ عَنْ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّهُ كَانَ يَقْرَأُ فِي الرَّكْعَتَيْنِ قُلْ يَا أَيُّهَا الْكَافِرُونَ وَ قُلْ هُوَ اللَّهُ أَحَدٌ ثُمَّ رَجَعَ إِلَى الْبَيْتِ فَاسْتَلَمَ الرُّكْنَ ثُمَّ خَرَجَ مِنْ الْبَابِ إِلَى الصَّفَا حَتَّى إِذَا دَنَا مِنْ الصَّفَا قَرَأَ{ إِنَّ الصَّفَا وَالْمَرْوَةَ مِنْ شَعَائِرِ اللَّهِ }نَبْدَأُ بِمَا بَدَأَ اللَّهُ بِهِ فَبَدَأَ بِالصَّفَا فَرَقِيَ عَلَيْهِ حَتَّى رَأَى الْبَيْتَ فَكَبَّرَ اللَّهَ وَهَلَّلَهُ وَحَمِدَهُ وَقَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الْحَمْدُ يُحْيِي وَيُمِيتُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ أَنْجَزَ وَعْدَهُ وَنَصَرَ عَبْدَهُ وَهَزَمَ الْأَحْزَابَ وَحْدَهُ ثُمَّ دَعَا بَيْنَ ذَلِكَ وَقَالَ مِثْلَ هَذَا ثَلَاثَ مَرَّاتٍ ثُمَّ نَزَلَ إِلَى الْمَرْوَةِ فَمَشَى حَتَّى إِذَا انْصَبَّتْ قَدَمَاهُ رَمَلَ فِي بَطْنِ الْوَادِي حَتَّى إِذَا صَعِدَتَا يَعْنِي قَدَمَاهُ مَشَى حَتَّى أَتَى الْمَرْوَةَ فَفَعَلَ عَلَى الْمَرْوَةِ كَمَا فَعَلَ عَلَى الصَّفَا فَلَمَّا كَانَ آخِرُ طَوَافِهِ عَلَى الْمَرْوَةِ قَالَ لَوْ أَنِّي اسْتَقْبَلْتُ مِنْ أَمْرِي مَا اسْتَدْبَرْتُ لَمْ أَسُقْ الْهَدْيَ وَجَعَلْتُهَا عُمْرَةً فَمَنْ كَانَ مِنْكُمْ لَيْسَ مَعَهُ هَدْيٌ فَلْيَحْلِلْ وَلْيَجْعَلْهَا عُمْرَةً فَحَلَّ النَّاسُ كُلُّهُمْ وَقَصَّرُوا إِلَّا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ كَانَ مَعَهُ الْهَدْيُ فَقَامَ سُرَاقَةُ بْنُ مَالِكِ بْنِ جُعْشُمٍ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلِعَامِنَا هَذَا أَمْ لِأَبَدِ الْأَبَدِ قَالَ فَشَبَّكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَصَابِعَهُ فِي الْأُخْرَى وَقَالَ دَخَلَتْ الْعُمْرَةُ فِي الْحَجِّ هَكَذَا مَرَّتَيْنِ لَا بَلْ لِأَبَدِ الْأَبَدِ قَالَ وَقَدِمَ عَلِيٌّ بِبُدْنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَجَدَ فَاطِمَةَ مِمَّنْ حَلَّ وَلَبِسَتْ ثِيَابًا صَبِيغًا وَاكْتَحَلَتْ فَأَنْكَرَ ذَلِكَ عَلَيْهَا عَلِيٌّ فَقَالَتْ أَمَرَنِي أَبِي بِهَذَا فَكَانَ عَلِيٌّ يَقُولُ بِالْعِرَاقِ فَذَهَبْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحَرِّشًا عَلَى فَاطِمَةَ فِي الَّذِي صَنَعَتْهُ مُسْتَفْتِيًا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الَّذِي ذَكَرَتْ عَنْهُ وَأَنْكَرْتُ ذَلِكَ عَلَيْهَا فَقَالَ صَدَقَتْ صَدَقَتْ مَاذَا قُلْتُ حِينَ فَرَضْتَ الْحَجَّ قَالَ قُلْتُ اللَّهُمَّ إِنِّي أُهِلُّ بِمَا أَهَلَّ بِهِ رَسُولُكَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فَإِنَّ مَعِي الْهَدْيَ فَلَا تَحِلَّ قَالَ فَكَانَ جَمَاعَةُ الْهَدْيِ الَّذِي جَاءَ بِهِ عَلِيٌّ مِنْ الْيَمَنِ وَالَّذِي أَتَى بِهِ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ الْمَدِينَةِ مِائَةً ثُمَّ حَلَّ النَّاسُ كُلُّهُمْ وَقَصَّرُوا إِلَّا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ كَانَ مَعَهُ هَدْيٌ فَلَمَّا كَانَ يَوْمُ التَّرْوِيَةِ وَتَوَجَّهُوا إِلَى مِنًى أَهَلُّوا بِالْحَجِّ فَرَكِبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَلَّى بِمِنًى الظُّهْرَ وَالْعَصْرَ وَالْمَغْرِبَ وَالْعِشَاءَ وَالصُّبْحَ ثُمَّ مَكَثَ قَلِيلًا حَتَّى طَلَعَتْ الشَّمْسُ وَأَمَرَ بِقُبَّةٍ مِنْ شَعَرٍ فَضُرِبَتْ لَهُ بِنَمِرَةَ فَسَارَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَشُكُّ قُرَيْشٌ إِلَّا أَنَّهُ وَاقِفٌ عِنْدَ الْمَشْعَرِ الْحَرَامِ أَوْ الْمُزْدَلِفَةِ كَمَا كَانَتْ قُرَيْشٌ تَصْنَعُ فِي الْجَاهِلِيَّةِ فَأَجَازَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَتَى عَرَفَةَ فَوَجَدَ الْقُبَّةَ قَدْ ضُرِبَتْ لَهُ بِنَمِرَةَ فَنَزَلَ بِهَا حَتَّى إِذَا زَاغَتْ الشَّمْسُ أَمَرَ بِالْقَصْوَاءِ فَرُحِلَتْ لَهُ فَرَكِبَ حَتَّى أَتَى بَطْنَ الْوَادِي فَخَطَبَ النَّاسَ فَقَالَ إِنَّ دِمَاءَكُمْ وَأَمْوَالَكُمْ عَلَيْكُمْ حَرَامٌ كَحُرْمَةِ يَوْمِكُمْ هَذَا فِي شَهْرِكُمْ هَذَا فِي بَلَدِكُمْ هَذَا أَلَا وَإِنَّ كُلَّ شَيْءٍ مِنْ أَمْرِ الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعٌ تَحْتَ قَدَمَيَّ هَاتَيْنِ وَدِمَاءُ الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعَةٌ وَأَوَّلُ دَمٍ أَضَعُهُ دَمُ رَبِيعَةَ بْنِ الْحَارِثِ كَانَ مُسْتَرْضِعًا فِي بَنِي سَعْدٍ فَقَتَلَتْهُ هُذَيْلٌ وَرِبَا الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعٌ وَأَوَّلُ رِبًا أَضَعُهُ رِبَانَا رِبَا الْعَبَّاسِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَإِنَّهُ مَوْضُوعٌ كُلُّهُ فَاتَّقُوا اللَّهَ فِي النِّسَاءِ فَإِنَّكُمْ أَخَذْتُمُوهُنَّ بِأَمَانَةِ اللَّهِ وَاسْتَحْلَلْتُمْ فُرُوجَهُنَّ بِكَلِمَةِ اللَّهِ وَإِنَّ لَكُمْ عَلَيْهِنَّ أَنْ لَا يُوطِئْنَ فُرُشَكُمْ أَحَدًا تَكْرَهُونَهُ فَإِنْ فَعَلْنَ ذَلِكَ فَاضْرِبُوهُنَّ ضَرْبًا غَيْرَ مُبَرِّحٍ وَلَهُنَّ عَلَيْكُمْ رِزْقُهُنَّ وَكِسْوَتُهُنَّ بِالْمَعْرُوفِ وَقَدْ تَرَكْتُ فِيكُمْ مَا لَمْ تَضِلُّوا إِنْ اعْتَصَمْتُمْ بِهِ كِتَابَ اللَّهِ وَأَنْتُمْ مَسْئُولُونَ عَنِّي فَمَا أَنْتُمْ قَائِلُونَ قَالُوا نَشْهَدُ أَنَّكَ قَدْ بَلَّغْتَ وَأَدَّيْتَ وَنَصَحْتَ فَقَالَ بِإِصْبَعِهِ السَّبَّابَةِ إِلَى السَّمَاءِ وَيَنْكُبُهَا إِلَى النَّاسِ اللَّهُمَّ اشْهَدْ اللَّهُمَّ اشْهَدْ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ ثُمَّ أَذَّنَ بِلَالٌ ثُمَّ أَقَامَ فَصَلَّى الظُّهْرَ ثُمَّ أَقَامَ فَصَلَّى الْعَصْرَ وَلَمْ يُصَلِّ بَيْنَهُمَا شَيْئًا ثُمَّ رَكِبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَتَى الْمَوْقِفَ فَجَعَلَ بَطْنَ نَاقَتِهِ إِلَى الصَّخَرَاتِ وَجَعَلَ حَبْلَ الْمُشَاةِ بَيْنَ يَدَيْهِ وَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ فَلَمْ يَزَلْ وَاقِفًا حَتَّى غَرَبَتْ الشَّمْسُ وَذَهَبَتْ الصُّفْرَةُ قَلِيلًا حَتَّى غَابَ الْقُرْصُ وَأَرْدَفَ أُسَامَةَ بْنَ زَيْدٍ خَلْفَهُ فَدَفَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ شَنَقَ الْقَصْوَاءَ بِالزِّمَامِ حَتَّى إِنَّ رَأْسَهَا لَيُصِيبُ مَوْرِكَ رَحْلِهِ وَيَقُولُ بِيَدِهِ الْيُمْنَى أَيُّهَا النَّاسُ السَّكِينَةَ السَّكِينَةَ كُلَّمَا أَتَى حَبْلًا مِنْ الْحِبَالِ أَرْخَى لَهَا قَلِيلًا حَتَّى تَصْعَدَ ثُمَّ أَتَى الْمُزْدَلِفَةَ فَصَلَّى بِهَا الْمَغْرِبَ وَالْعِشَاءَ بِأَذَانٍ وَاحِدٍ وَإِقَامَتَيْنِ وَلَمْ يُصَلِّ بَيْنَهُمَا شَيْئًا ثُمَّ اضْطَجَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى طَلَعَ الْفَجْرُ فَصَلَّى الْفَجْرَ حِينَ تَبَيَّنَ لَهُ الصُّبْحُ بِأَذَانٍ وَإِقَامَةٍ ثُمَّ رَكِبَ الْقَصْوَاءَ حَتَّى أَتَى الْمَشْعَرَ الْحَرَامَ فَرَقِيَ عَلَيْهِ فَحَمِدَ اللَّهَ وَكَبَّرَهُ وَهَلَّلَهُ فَلَمْ يَزَلْ وَاقِفًا حَتَّى أَسْفَرَ جِدًّا ثُمَّ دَفَعَ قَبْلَ أَنْ تَطْلُعَ الشَّمْسُ وَأَرْدَفَ ال

Har fortalt os [Hisyam bin Ammar]; har fortalt os [Hatim bin Isma'il]; har fortalt os [Ja'far bin Muhammad] fra [sin far], han sagde: "Jeg kom engang for at se [Jabir bin Abdullah]. Da vi mødte ham, spurgte han om, hvordan folk havde det, indtil han spurgte om mig. Så jeg svarede: 'Jeg er Muhammad bin Ali bin Husain.' Så lagde han sin hånd på mit hoved, mens han knappede min top og bund op, og lagde derefter sin skulder mellem mit bryst, og på det tidspunkt var jeg stadig et barn, der var nået voksenalderen. Han sagde: 'Velkommen, spørg mig om hvad som helst.' Jeg spurgte ham, fordi han var blind. Indtil tiden til bøn kom, stod han på sit bedetæppe, som, hvis han satte hælene på siderne af bedetæppet, ville blive trukket op på grund af bedetæppets lille størrelse, mens hans sjal hang ned fra hans skuldre, og han bad til os." Så spurgte jeg: "Fortæl os, hvordan Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam udførte Hajj!" Så vinkede han med sin hånd og strakte sine ni (fingre) ud og sagde: "Sandelig, Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam havde ikke været på Hajj i ni år, derefter opfordrede han folk til at udføre Hajj i det tiende år. Profeten sallallahu 'alaihi wasallam havde været på Hajj, derefter kom mange mennesker til Medina, de ville alle samles med profeten sallallahu 'alaihi wasallam og gøre, som han gjorde. Så han tog afsted, og vi tog afsted med ham. Da vi ankom til Dzul Hulaifah, fødte Asma bint Umais Muhammad bin Abu Bakr, så hun blev sendt for at spørge: "Hvad skal jeg gøre?" Så sagde han til Asma: "Tag et bad og bind det tæt med et klæde og gå ind i ihram." Så bad Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam i moskeen og red derefter på Qashwa-kamelen, og kamelen stod ret op og bar ham over Sahara-ørkenen.' Jabir sagde: 'Så vidt jeg kunne se, så jeg mange mennesker foran ham, mellem bilister og fodgængere, såvel som dem til højre, venstre og bag ham (mange mennesker blev set). Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam var iblandt os, mens Koranen kom ned til ham, og han var meget bevidst om dens takwil. Uanset hvad han gør, gør vi det også.' Han hævede sin monoteistiske stemme ved at sige: 'Jeg opfylder Dit kald, O Allah. Jeg opfylder Dit kald, jeg opfylder Dit kald. Der er ingen partner til Dig, jeg opfylder Dit kald. Sandelig, lovprisning, nydelse og rige tilhører kun Dig, Du har ingen partnere.' Folket hævede også deres stemmer med de recitationer, de reciterede, og han sallallaahu 'alaihi wasallam sagde intet om deres handlinger. Han sallallaahu 'alaihi wasallam fortsatte med at læse sin talbiyah. Jabir radiallahu 'anhu sagde igen; 'Vi har ingen intentioner udover at udføre Hajj, og vi ved endnu ikke noget om Umrah. Da vi ankom til Baitullah med ham, gned (kyssede) han straks Rukun (begyndelsen af Tawaf), joggede derefter tre omgange og gik normalt de andre fire omgange. Derefter gik han til Ibrahims station, mens han læste verset: 'Og gør Ibrahims station til et bønnested.' Han placerede sig også mellem Maqam Ibrahim og Baitullah (Kaaba). - Min far sagde; - 'og jeg ved ikke, medmindre han nævnte det fra Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, at Profeten læste suraerne Al Kaafiruun og Al Ikhlaash i de to rak'ah-bønner (ved Maqam Ibrahim). Derefter vendte han tilbage til Baitullah, gned (kyssede eller gav hånd) Rukun (begyndelsen af tawaf), derefter gik han ud af døren (Kaaba) mod Safa-højen. Og da han nærmede sig Shafa, læste han: 'Sandelig, Shafa og Marwa er blandt Allahs tegn, vi begynder (sa'i) med det, som Allah Subhanahu Wa Ta'ala har begyndt.' Han begyndte at udføre bønnen fra Shafa, klatrede derefter (op ad bakken), indtil han kunne se Kabaen, hvorefter han udførte takbir, tahlil og tahmid, mens han sagde: "Der er ingen gud undtagen Allah alene, som ikke har nogen partner. Ham er riget, og Ham er al pris. (Han) er den Almægtige, som giver liv, og den Almægtige, som dræber, og Han er almægtig over alle ting. Der er ingen gud undtagen Allah alene, som ikke har nogen partnere, som opfylder sine løfter, hjælper sine tjenere og besejrer alle grupper alene." Så bad han mellem læsningerne og sagde derefter læsningen tre gange. Han gik derefter ned til Marwa, mens han gik, så han, når hans ben var strakte, joggede midt i dalen. Da hans ben var steget, gik han, indtil han nåede Marwa. I Marwa gjorde han, hvad han gjorde i Shafa. Og da hans Tawaf sluttede i Marwa, sagde han: 'Hvis jeg stod over for det, jeg var bagved, ville jeg ikke føre det slagtede dyr (al hadyu), og jeg ville gøre det til en Umrah. Den iblandt jer, der ikke bringer et ofret dyr, så accepter det og gør det til en tilbedelseshandling.' Så alle var tahallul og korte deres hår af undtagen profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og de folk, der bragte slagtede dyr. Så rejste Suraqah bin Malik bin Ju'syum sig og sagde: 'O Allahs Sendebud, gælder dette for i år eller for evigt?'" (Fortælleren) sagde; 'Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam flettede sine fingre sammen og svarede: 'Umrah er inkluderet i Hajj (hajj tamattu'), sådan gøres det.' Han sagde det to gange og sagde derefter: 'Nej (dette gælder kun i år), men for evigt'.' (Fortælleren) sagde; 'Ali radiallahu 'anhu kom med profeten sallallaahu 'alaihi wasallams kamel (al hadyu), så han fandt Fatima, en af personerne, der stod midt i parken iført farvet tøj og med iøjnefaldende øjne. Ali bebrejdede hende, så Fatimah sagde: 'Min far (profeten sallallaahu 'alaihi wasallam) har bedt mig om at gøre dette.' Ali radiallahu 'anhu sagde det, mens han var i Irak: 'Så gik jeg hen for at spørge Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam om råd og klagede over Fatimahs handlinger, som jeg benægtede.' Så svarede han: 'Hun (Fatimah) har ret, hun har ret. Hvad sagde jeg, da du ville udføre Hajj først?' Ali svarede; 'Jeg sagde; 'O Allah, jeg hæver stemmen, der blev hævet af Dit Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam.' Han sagde: 'Sandelig, jeg bragte et offerdyr, så deltag ikke i tahallul'. (Fortælleren) sagde: Antallet af offerdyr, som Ali bragte fra Yemen, og som Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam bragte fra Medina, var hundrede. Så samlede alle deres hoveder og kortede deres hår undtagen Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og de folk, der bragte offerdyrene. Da dagen for Tarwiyah kom, gik de alle til Mina og råbte deres intention om Hajj. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam steg ind i et køretøj, og der udførte han middags-, Asr-, Maghrib-, Isha- og Fajr-bønnerne. Vent så et stykke tid, indtil solen står op, og beordr derefter, at kuplen skal rejses i Mash'aril, det er haram, så den er plantet i Namirah. Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam gik derefter, som Quraysh plejede at gøre, men han stoppede ved Mash'aril Haram eller Muzdalifah. Profeten sallallahu 'alaihi wasallam tillod ham at ankomme til Arafat. Og da han nærmede sig kuplen, der var blevet rejst i Namirah, stoppede han der. Da solen gik ned, beordrede han, at sin kamel (Qashwa) skulle bringes, derefter red han på den, indtil han ankom til bunden af dalen. Så prædikede han til mængden: "Sandelig, jeres blod, rigdom, ære og lykke (herlighed) er haram, ligesom det er haram i denne dag, i jeres måned og i jeres land. Husk, sandelig, alt, der tilhører jahiliyyah, er ydmyget under mine fødder. Jahiliyyahs blod er blevet ydmyget, og det blod, jeg først foragtede, var Rabi'ah bin Hariths blod (som tidligere bad om mælk fra Bani Sa'ad og blev dræbt Hudzail). Jahiliyyahs åger er blevet afskaffet, mens den første åger, jeg afskaffede, var vores åger, nemlig åger begået af Abbas bin Abdul Muthallib. Alt dette er blevet afskaffet. Så frygt Allah for kvinder, fordi du har gjort dem til hustruer med Allahs mandat, og du har gjort farji lovligt med Allahs ord. Faktisk er din ret over dem, at de ikke lader andre mennesker, du hader, sove i din seng. Hvis jeres hustruer gør dette, så slå dem med et slag, der ikke gør ondt." Og at de må forsørge jer og klæde jer på en god måde. Jeg efterlader jer to ting, som, hvis I holder jer til dem, ikke vil fare vild, nemlig Allahs Bog. Og I er ansvarlige over for mig. Hvad vil I så sige? ' De svarede: 'Vi bevidner, at I har formidlet, udført opgaver og givet råd.' Så sagde han, mens han pegede med fingeren mod himlen: 'O Allah, se! O Allah, vær vidne.' Han sagde det tre gange. Så sagde Bilal kaldet til bøn, derefter iqamat, derefter bad han Zhuhur-bønnen. (Derefter) Bilal vendte tilbage til qamat, derefter bad han Asr-bønnen og udførte ikke nogen bøn mellem de to. Så kørte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sit køretøj, indtil han nåede stedet for wukuf. Så satte han sig på sin kamel (og fik kamelens mave til at røre marken) og lagde et vandrereb foran sig, derefter vendte han sig mod Qibla. Han fortsatte med at udføre wukuf, indtil solen gik ned, og det gullige lys forsvandt lidt, og solens kugle sank. Så fulgte han Usamah bin Said med ryggen og gik. Han bandt også Qashwa med tøjler, så hans hoved næsten rørte ved bunden af benene på det køretøj, han kørte i. Mens han gestikulerede med sin højre hånd, sagde han: "O folk, vær rolige, vær rolige!" Hver gang han strakte tøjlerne på sin kamel, slappede han lidt af, så kamelen hævede sig lidt. Så ankom han til Muzdalifah, hvor han udførte Maghrib- og Isha'-bønnerne med et kald til bøn og to iqamat. Og han udførte ingen bønner mellem de to. Så lagde han sig ned indtil daggry. Han bad daggrybønnen, da det stod klart for ham, at det var daggry, med et kald til bøn og en iqamat. Så red han på Qashwaen, indtil han ankom til Mash'aril Haram, hvorefter han besteg bakken og priste Allah (bertahmid), herliggjorde Ham (bertakbir) og bekræftede Ham (bertahlil). Han fortsatte med at udføre Wukuf, indtil solen var helt lys, og gik derefter, før solen stod op. Han bar Fadl bin Abbas (en mand med godt hår, hvid hud og en flot mand). Da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam var på vej væk, passerede han kvinder, der løb, så han kiggede på dem og lagde derefter sin hånd til den anden side. I mellemtiden vendte Fadl sit ansigt til den anden side. Da han ankom til Muhassar, bevægede han sig lidt og tog derefter en genvej til Kubra-helligdommen (Aqabah) og ankom straks til jumrah, som lå på siden af træet. Så kastede han syv småsten med en takbir på hvert kast, (med) småsten, der var så store som småsten fra en slangebøsse. Og han kastede den fra dalens inderside. Så gik han til det sted, hvor offerdyrene blev slagtet. Der slagtede han selv 63 offerdyr og overdrog resten sammen med offerdyrene til Ali. Derefter beordrede han, at et stykke af kødet skulle lægges til side fra hvert offerdyr, han slagtede, og derefter placeres det i en kedel og derefter koges. Rasulullah og Ali spiste også og nippede til saucen. Så gik Rasulullah (fred være med ham) til Kabaen (for at udføre Tawaf Ifadhah), derefter udførte han middagsbønnen i Mekka og kom til Bani Abdul Muthtalib, som var ved at samle Zamzam-vand. Han sagde: "Tag det, O Bani Muthtalib. Hvis folket ikke havde overgået dig ved at give dig din drink, ville jeg have kæmpet med dig om det." Så gav de ham (fred være med ham) en spand, og han drak af den.