Nabi berdoa kantung susu kambing langsung menjadi penuh

حَدَّثَنِي أَبُو نُعَيْمٍ بِنَحْوٍ مِنْ نِصْفِ هَذَا الْحَدِيثِ حَدَّثَنَا عُمَرُ بْنُ ذَرٍّ حَدَّثَنَا مُجَاهِدٌ أَنَّ أَبَا هُرَيْرَةَكَانَ يَقُولُ أَاللَّهِ الَّذِي لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ إِنْ كُنْتُ لَأَعْتَمِدُ بِكَبِدِي عَلَى الْأَرْضِ مِنْ الْجُوعِ وَإِنْ كُنْتُ لَأَشُدُّ الْحَجَرَ عَلَى بَطْنِي مِنْ الْجُوعِ وَلَقَدْ قَعَدْتُ يَوْمًا عَلَى طَرِيقِهِمْ الَّذِي يَخْرُجُونَ مِنْهُ فَمَرَّ أَبُو بَكْرٍ فَسَأَلْتُهُ عَنْ آيَةٍ مِنْ كِتَابِ اللَّهِ مَا سَأَلْتُهُ إِلَّا لِيُشْبِعَنِي فَمَرَّ وَلَمْ يَفْعَلْ ثُمَّ مَرَّ بِي عُمَرُ فَسَأَلْتُهُ عَنْ آيَةٍ مِنْ كِتَابِ اللَّهِ مَا سَأَلْتُهُ إِلَّا لِيُشْبِعَنِي فَمَرَّ فَلَمْ يَفْعَلْ ثُمَّ مَرَّ بِي أَبُو الْقَاسِمِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَبَسَّمَ حِينَ رَآنِي وَعَرَفَ مَا فِي نَفْسِي وَمَا فِي وَجْهِي ثُمَّ قَالَ يَا أَبَا هِرٍّ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ الْحَقْ وَمَضَى فَتَبِعْتُهُ فَدَخَلَ فَاسْتَأْذَنَ فَأَذِنَ لِي فَدَخَلَ فَوَجَدَ لَبَنًا فِي قَدَحٍ فَقَالَ مِنْ أَيْنَ هَذَا اللَّبَنُ قَالُوا أَهْدَاهُ لَكَ فُلَانٌ أَوْ فُلَانَةُ قَالَ أَبَا هِرٍّ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ الْحَقْ إِلَى أَهْلِ الصُّفَّةِ فَادْعُهُمْ لِي قَالَ وَأَهْلُ الصُّفَّةِ أَضْيَافُ الْإِسْلَامِ لَا يَأْوُونَ إِلَى أَهْلٍ وَلَا مَالٍ وَلَا عَلَى أَحَدٍ إِذَا أَتَتْهُ صَدَقَةٌ بَعَثَ بِهَا إِلَيْهِمْ وَلَمْ يَتَنَاوَلْ مِنْهَا شَيْئًا وَإِذَا أَتَتْهُ هَدِيَّةٌ أَرْسَلَ إِلَيْهِمْ وَأَصَابَ مِنْهَا وَأَشْرَكَهُمْ فِيهَا فَسَاءَنِي ذَلِكَ فَقُلْتُ وَمَا هَذَا اللَّبَنُ فِي أَهْلِ الصُّفَّةِ كُنْتُ أَحَقُّ أَنَا أَنْ أُصِيبَ مِنْ هَذَا اللَّبَنِ شَرْبَةً أَتَقَوَّى بِهَا فَإِذَا جَاءَ أَمَرَنِي فَكُنْتُ أَنَا أُعْطِيهِمْ وَمَا عَسَى أَنْ يَبْلُغَنِي مِنْ هَذَا اللَّبَنِ وَلَمْ يَكُنْ مِنْ طَاعَةِ اللَّهِ وَطَاعَةِ رَسُولِهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بُدٌّ فَأَتَيْتُهُمْ فَدَعَوْتُهُمْ فَأَقْبَلُوا فَاسْتَأْذَنُوا فَأَذِنَ لَهُمْ وَأَخَذُوا مَجَالِسَهُمْ مِنْ الْبَيْتِ قَالَ يَا أَبَا هِرٍّ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ خُذْ فَأَعْطِهِمْ قَالَ فَأَخَذْتُ الْقَدَحَ فَجَعَلْتُ أُعْطِيهِ الرَّجُلَ فَيَشْرَبُ حَتَّى يَرْوَى ثُمَّ يَرُدُّ عَلَيَّ الْقَدَحَ فَأُعْطِيهِ الرَّجُلَ فَيَشْرَبُ حَتَّى يَرْوَى ثُمَّ يَرُدُّ عَلَيَّ الْقَدَحَ فَيَشْرَبُ حَتَّى يَرْوَى ثُمَّ يَرُدُّ عَلَيَّ الْقَدَحَ حَتَّى انْتَهَيْتُ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ رَوِيَ الْقَوْمُ كُلُّهُمْ فَأَخَذَ الْقَدَحَ فَوَضَعَهُ عَلَى يَدِهِ فَنَظَرَ إِلَيَّ فَتَبَسَّمَ فَقَالَ أَبَا هِرٍّ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ بَقِيتُ أَنَا وَأَنْتَ قُلْتُ صَدَقْتَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ اقْعُدْ فَاشْرَبْ فَقَعَدْتُ فَشَرِبْتُ فَقَالَ اشْرَبْ فَشَرِبْتُ فَمَا زَالَ يَقُولُ اشْرَبْ حَتَّى قُلْتُ لَا وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا أَجِدُ لَهُ مَسْلَكًا قَالَ فَأَرِنِي فَأَعْطَيْتُهُ الْقَدَحَ فَحَمِدَ اللَّهَ وَسَمَّى وَشَرِبَ الْفَضْلَةَ

Har fortalt os [Abu Nu'aim] som denne hadith; har fortalt os ['Umar bin Dzar] har fortalt os [Mujahid], at [Abu Hurairah] engang sagde: "Ved Allah, undtagen hvem der ingen gud er, jeg lagde engang min side på jorden på grund af sult, jeg bandt også engang nogle sten til min mave på grund af sult. En dag sad jeg på en vej, som mine ledsagere plejede at passere, så gik Abu Bakr forbi, så spurgte jeg ham om et vers fra Allahs Bog, og jeg spurgte ham ikke andet end, om han ville underholde mig, men han gjorde det ikke. Derefter gik Umar forbi, så spurgte jeg ham om et vers fra Allahs Bog, jeg spurgte ham ikke andet end, om han ville underholde mig, men han gjorde det ikke. Derefter gik Abul Qasim forbi, da han så mig, smilede han og vidste, hvad der var skildret i hans ansigt og hjerte, han sagde så: 'O Abu Hurairah? ' Jeg svarede: 'Jeg opfylder dit kald, O Allahs Sendebud.' Han sagde: 'Følg mig.'" Så fulgte jeg efter ham, jeg spurgte om tilladelse til at komme ind, og han tillod mig det. Tilsyneladende fik jeg mælk i en skål. Han sagde: 'Hvor har du fået denne mælk fra?' Husets folk svarede: 'Fulan eller fulanah gav dig den.' Han sagde: 'O Abu Hurairah!' Jeg svarede: 'Jeg opfylder dit kald, O Allahs Sendebud.' Han sagde: 'Mød suffah-eksperterne (ledsagere, der bor i moskeens gårdsplads) og inviter dem her.' Abu Hurairah sagde: 'Suffah-medlemmerne er muslimernes gæster. De bor ikke sammen med deres familier og har ingen ejendom. Hvis profeten modtog provenu fra almisser, spiste han det ikke, men sendte det til suffah-eksperterne. Og hvis han fik hadiyah, fik de en andel, og nogle gange sendte han noget af det til dem.' Så sagde jeg: "Det gjorde mig ked af det, så sagde jeg (i mit hjerte): 'Hvad er behovet for suffaherne med mælken, for det er mig, der har retten til dem. Jeg håber, at jeg kan drikke en slurk mælk bare for at overleve resten af min tid. Hvis der er folk, der kommer, så vil jeg være den, der serverer dem, (sagde jeg derefter). Hvad er meningen med den resterende mælk, hvis det ikke er for lydighed mod Allah og Hans Sendebud? Så gik jeg hen og inviterede dem. De kom endelig og bad om tilladelse. Han gav dem så tilladelse, så de tog deres respektive pladser. Han sagde: "O Abu Hurairah." Jeg svarede: "Jeg opfylder dit kald, O Allahs Sendebud." Han sagde: "Tag det og giv det til dem." Jeg tog skålen og gav den til en mand, så manden drak, indtil han var mæt. Derefter gav han den tilbage til mig. Så gav jeg den til en anden, og han drak, indtil han var mæt. Så gav han skålen tilbage til mig, indtil jeg gav den tilbage til profeten (fred være med ham), så de alle følte sig mætte. Han tog skålen og lagde den i sin hånd. Så kiggede han på mig og smilede. Han sagde: "O Abu Hurairah!" Jeg svarede: "Jeg opfylder dit kald, O Allahs Sendebud." Han sagde: "Nu er det bare dig og mig." Jeg svarede: "Det er rigtigt, O Allahs Sendebud." Han sagde: "Sæt dig ned og drik." Så satte jeg mig ned og drak. Han sagde til mig: "Drik." Så drak jeg igen, og han blev ved med at sige til mig, at jeg skulle drikke, indtil jeg sagde: "Nej, ved Ham, der sendte dig med sandheden, jeg kan ikke længere." Han sagde: "Giv mig beholderen." Så gav jeg det til ham, og efter at have lovprist Allah og nævnt Hans navn drak han endelig resten."