Wukuf dilakukan dengan berdzikir dan menghadap kiblat, bukan menghadap gunung

حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ مُحَمَّدٍ النُّفَيْلِيُّ وَعُثْمَانُ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ وَهِشَامُ بْنُ عَمَّارٍ وَسُلَيْمَانُ بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ الدِّمَشْقِيَّانِ وَرُبَّمَا زَادَ بَعْضُهُمْ عَلَى بَعْضٍ الْكَلِمَةَ وَالشَّيْءَ قَالُوا حَدَّثَنَا حَاتِمُ بْنُ إِسْمَعِيلَ حَدَّثَنَا جَعْفَرُ بْنُ مُحَمَّدٍ عَنْ أَبِيهِ قَالَدَخَلْنَا عَلَى جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ فَلَمَّا انْتَهَيْنَا إِلَيْهِ سَأَلَ عَنْ الْقَوْمِ حَتَّى انْتَهَى إِلَيَّ فَقُلْتُ أَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَلِيِّ بْنِ حُسَيْنٍ فَأَهْوَى بِيَدِهِ إِلَى رَأْسِي فَنَزَعَ زِرِّي الْأَعْلَى ثُمَّ نَزَعَ زِرِّي الْأَسْفَلَ ثُمَّ وَضَعَ كَفَّهُ بَيْنَ ثَدْيَيَّ وَأَنَا يَوْمَئِذٍ غُلَامٌ شَابٌّ فَقَالَ مَرْحَبًا بِكَ وَأَهْلًا يَا ابْنَ أَخِي سَلْ عَمَّا شِئْتَ فَسَأَلْتُهُ وَهُوَ أَعْمَى وَجَاءَ وَقْتُ الصَّلَاةِ فَقَامَ فِي نِسَاجَةٍ مُلْتَحِفًا بِهَا يَعْنِي ثَوْبًا مُلَفَّقًا كُلَّمَا وَضَعَهَا عَلَى مَنْكِبِهِ رَجَعَ طَرَفَاهَا إِلَيْهِ مِنْ صِغَرِهَا فَصَلَّى بِنَا وَرِدَاؤُهُ إِلَى جَنْبِهِ عَلَى الْمِشْجَبِ فَقُلْتُ أَخْبِرْنِي عَنْ حَجَّةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ بِيَدِهِ فَعَقَدَ تِسْعًا ثُمَّ قَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَكَثَ تِسْعَ سِنِينَ لَمْ يَحُجَّ ثُمَّ أُذِّنَ فِي النَّاسِ فِي الْعَاشِرَةِ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَاجٌّ فَقَدِمَ الْمَدِينَةَ بَشَرٌ كَثِيرٌ كُلُّهُمْ يَلْتَمِسُ أَنْ يَأْتَمَّ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَيَعْمَلَ بِمِثْلِ عَمَلِهِ فَخَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَخَرَجْنَا مَعَهُ حَتَّى أَتَيْنَا ذَا الْحُلَيْفَةِ فَوَلَدَتْ أَسْمَاءُ بِنْتُ عُمَيْسٍ مُحَمَّدَ بْنَ أَبِي بَكْرٍ فَأَرْسَلَتْ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَيْفَ أَصْنَعُ فَقَالَ اغْتَسِلِي وَاسْتَذْفِرِي بِثَوْبٍ وَأَحْرِمِي فَصَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمَسْجِدِ ثُمَّ رَكِبَ الْقَصْوَاءَ حَتَّى إِذَا اسْتَوَتْ بِهِ نَاقَتُهُ عَلَى الْبَيْدَاءِ قَالَ جَابِرٌ نَظَرْتُ إِلَى مَدِّ بَصَرِي مِنْ بَيْنِ يَدَيْهِ مِنْ رَاكِبٍ وَمَاشٍ وَعَنْ يَمِينِهِ مِثْلُ ذَلِكَ وَعَنْ يَسَارِهِ مِثْلُ ذَلِكَ وَمِنْ خَلْفِهِ مِثْلُ ذَلِكَ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَ أَظْهُرِنَا وَعَلَيْهِ يَنْزِلُ الْقُرْآنُ وَهُوَ يَعْلَمُ تَأْوِيلَهُ فَمَا عَمِلَ بِهِ مِنْ شَيْءٍ عَمِلْنَا بِهِ فَأَهَلَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالتَّوْحِيدِ لَبَّيْكَ اللَّهُمَّ لَبَّيْكَ لَبَّيْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ لَبَّيْكَ إِنَّ الْحَمْدَ وَالنِّعْمَةَ لَكَ وَالْمُلْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ وَأَهَلَّ النَّاسُ بِهَذَا الَّذِي يُهِلُّونَ بِهِ فَلَمْ يَرُدَّ عَلَيْهِمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا مِنْهُ وَلَزِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَلْبِيَتَهُ قَالَ جَابِرٌ لَسْنَا نَنْوِي إِلَّا الْحَجَّ لَسْنَا نَعْرِفُ الْعُمْرَةَ حَتَّى إِذَا أَتَيْنَا الْبَيْتَ مَعَهُ اسْتَلَمَ الرُّكْنَ فَرَمَلَ ثَلَاثًا وَمَشَى أَرْبَعًا ثُمَّ تَقَدَّمَ إِلَى مَقَامِ إِبْرَاهِيمَ فَقَرَأَ{ وَاتَّخِذُوا مِنْ مَقَامِ إِبْرَاهِيمَ مُصَلًّى }فَجَعَلَ الْمَقَامَ بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْبَيْتِ قَالَ فَكَانَ أَبِي يَقُولُ قَالَ ابْنُ نُفَيْلٍ وَعُثْمَانُ وَلَا أَعْلَمُهُ ذَكَرَهُ إِلَّا عَنْ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ سُلَيْمَانُ وَلَا أَعْلَمُهُ إِلَّا قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقْرَأُ فِي الرَّكْعَتَيْنِ بِقُلْ هُوَ اللَّهُ أَحَدٌ وَقُلْ يَا أَيُّهَا الْكَافِرُونَ ثُمَّ رَجَعَ إِلَى الْبَيْتِ فَاسْتَلَمَ الرُّكْنَ ثُمَّ خَرَجَ مِنْ الْبَابِ إِلَى الصَّفَا فَلَمَّا دَنَا مِنْ الصَّفَا قَرَأَ{ إِنَّ الصَّفَا وَالْمَرْوَةَ مِنْ شَعَائِرِ اللَّهِ }نَبْدَأُ بِمَا بَدَأَ اللَّهُ بِهِ فَبَدَأَ بِالصَّفَا فَرَقِيَ عَلَيْهِ حَتَّى رَأَى الْبَيْتَ فَكَبَّرَ اللَّهَ وَوَحَّدَهُ وَقَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الْحَمْدُ يُحْيِي وَيُمِيتُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ أَنْجَزَ وَعْدَهُ وَنَصَرَ عَبْدَهُ وَهَزَمَ الْأَحْزَابَ وَحْدَهُ ثُمَّ دَعَا بَيْنَ ذَلِكَ وَقَالَ مِثْلَ هَذَا ثَلَاثَ مَرَّاتٍ ثُمَّ نَزَلَ إِلَى الْمَرْوَةِ حَتَّى إِذَا انْصَبَّتْ قَدَمَاهُ رَمَلَ فِي بَطْنِ الْوَادِي حَتَّى إِذَا صَعَدَ مَشَى حَتَّى أَتَى الْمَرْوَةَ فَصَنَعَ عَلَى الْمَرْوَةِ مِثْلَ مَا صَنَعَ عَلَى الصَّفَا حَتَّى إِذَا كَانَ آخِرُ الطَّوَافِ عَلَى الْمَرْوَةِ قَالَ إِنِّي لَوْ اسْتَقْبَلْتُ مِنْ أَمْرِي مَا اسْتَدْبَرْتُ لَمْ أَسُقْ الْهَدْيَ وَلَجَعَلْتُهَا عُمْرَةً فَمَنْ كَانَ مِنْكُمْ لَيْسَ مَعَهُ هَدْيٌ فَلْيُحْلِلْ وَلْيَجْعَلْهَا عُمْرَةً فَحَلَّ النَّاسُ كُلُّهُمْ وَقَصَّرُوا إِلَّا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ كَانَ مَعَهُ هَدْيٌ فَقَامَ سُرَاقَةُ بْنُ جُعْشُمٍ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَلِعَامِنَا هَذَا أَمْ لِلْأَبَدِ فَشَبَّكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَصَابِعَهُ فِي الْأُخْرَى ثُمَّ قَالَ دَخَلَتْ الْعُمْرَةُ فِي الْحَجِّ هَكَذَا مَرَّتَيْنِ لَا بَلْ لِأَبَدِ أَبَدٍ لَا بَلْ لِأَبَدِ أَبَدٍ قَالَ وَقَدِمَ عَلِيٌّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ مِنْ الْيَمَنِ بِبُدْنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَجَدَ فَاطِمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا مِمَّنْ حَلَّ وَلَبِسَتْ ثِيَابًا صَبِيغًا وَاكْتَحَلَتْ فَأَنْكَرَ عَلِيٌّ ذَلِكَ عَلَيْهَا وَقَالَ مَنْ أَمَرَكِ بِهَذَا فَقَالَتْ أَبِي فَكَانَ عَلِيٌّ يَقُولُ بِالْعِرَاقِ ذَهَبْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحَرِّشًا عَلَى فَاطِمَةَ فِي الْأَمْرِ الَّذِي صَنَعَتْهُ مُسْتَفْتِيًا لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الَّذِي ذَكَرَتْ عَنْهُ فَأَخْبَرْتُهُ أَنِّي أَنْكَرْتُ ذَلِكَ عَلَيْهَا فَقَالَتْ إِنَّ أَبِي أَمَرَنِي بِهَذَا فَقَالَ صَدَقَتْ صَدَقَتْ مَاذَا قُلْتَ حِينَ فَرَضْتَ الْحَجَّ قَالَ قُلْتُ اللَّهُمَّ إِنِّي أُهِلُّ بِمَا أَهَلَّ بِهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فَإِنَّ مَعِيَ الْهَدْيَ فَلَا تَحْلِلْ قَالَ وَكَانَ جَمَاعَةُ الْهَدْيِ الَّذِي قَدِمَ بِهِ عَلِيٌّ مِنْ الْيَمَنِ وَالَّذِي أَتَى بِهِ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ الْمَدِينَةِ مِائَةً فَحَلَّ النَّاسُ كُلُّهُمْ وَقَصَّرُوا إِلَّا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ كَانَ مَعَهُ هَدْيٌ قَالَ فَلَمَّا كَانَ يَوْمُ التَّرْوِيَةِ وَوَجَّهُوا إِلَى مِنًى أَهَلُّوا بِالْحَجِّ فَرَكِبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَلَّى بِمِنًى الظُّهْرَ وَالْعَصْرَ وَالْمَغْرِبَ وَالْعِشَاءَ وَالصُّبْحَ ثُمَّ مَكَثَ قَلِيلًا حَتَّى طَلَعَتْ الشَّمْسُ وَأَمَرَ بِقُبَّةٍ لَهُ مِنْ شَعْرٍ فَضُرِبَتْ بِنَمِرَةٍ فَسَارَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا تَشُكُّ قُرَيْشٌ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاقِفٌ عِنْدَ الْمَشْعَرِ الْحَرَامِ بِالْمُزْدَلِفَةِ كَمَا كَانَتْ قُرَيْشٌ تَصْنَعُ فِي الْجَاهِلِيَّةِ فَأَجَازَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَتَى عَرَفَةَ فَوَجَدَ الْقُبَّةَ قَدْ ضُرِبَتْ لَهُ بِنَمِرَةٍ فَنَزَلَ بِهَا حَتَّى إِذَا زَاغَتْ الشَّمْسُ أَمَرَ بِالْقَصْوَاءِ فَرُحِلَتْ لَهُ فَرَكِبَ حَتَّى أَتَى بَطْنَ الْوَادِي فَخَطَبَ النَّاسَ فَقَالَ إِنَّ دِمَاءَكُمْ وَأَمْوَالَكُمْ عَلَيْكُمْ حَرَامٌ كَحُرْمَةِ يَوْمِكُمْ هَذَا فِي شَهْرِكُمْ هَذَا فِي بَلَدِكُمْ هَذَا أَلَا إِنَّ كُلَّ شَيْءٍ مِنْ أَمْرِ الْجَاهِلِيَّةِ تَحْتَ قَدَمَيَّ مَوْضُوعٌ وَدِمَاءُ الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعَةٌ وَأَوَّلُ دَمٍ أَضَعُهُ دِمَاؤُنَا دَمُ قَالَ عُثْمَانُ دَمُ ابْنُ رَبِيعَةَ و قَالَ سُلَيْمَانُ دَمُ رَبِيعَةَ بْنِ الْحَارِثِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ و قَالَ بَعْضُ هَؤُلَاءِ كَانَ مُسْتَرْضَعًا فِي بَنِي سَعْدٍ فَقَتَلَتْهُ هُذَيْلٌ وَرِبَا الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعٌ وَأَوَّلُ رِبًا أَضَعُهُ رِبَانَا رِبَا عَبَّاسِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَإِنَّهُ مَوْضُوعٌ كُلُّهُ اتَّقُوا اللَّهَ فِي النِّسَاءِ فَإِنَّكُمْ أَخَذْتُمُوهُنَّ بِأَمَانَةِ اللَّهِ وَاسْتَحْلَلْتُمْ فُرُوجَهُنَّ بِكَلِمَةِ اللَّهِ وَإِنَّ لَكُمْ عَلَيْهِنَّ أَنْ لَا يُوطِئْنَ فُرُشَكُمْ أَحَدًا تَكْرَهُونَهُ فَإِنْ فَعَلْنَ فَاضْرِبُوهُنَّ ضَرْبًا غَيْرَ مُبَرِّحٍ وَلَهُنَّ عَلَيْكُمْ رِزْقُهُنَّ وَكِسْوَتُهُنَّ بِالْمَعْرُوفِ وَإِنِّي قَدْ تَرَكْتُ فِيكُمْ مَا لَنْ تَضِلُّوا بَعْدَهُ إِنْ اعْتَصَمْتُمْ بِهِ كِتَابَ اللَّهِ وَأَنْتُمْ مَسْئُولُونَ عَنِّي فَمَا أَنْتُمْ قَائِلُونَ قَالُوا نَشْهَدُ أَنَّكَ قَدْ بَلَّغْتَ وَأَدَّيْتَ وَنَصَحْتَ ثُمَّ قَالَ بِأُصْبُعِهِ السَّبَّابَةِ يَرْفَعُهَا إِلَى السَّمَاءِ وَيَنْكُبُهَا إِلَى النَّاسِ اللَّهُمَّ اشْهَدْ اللَّهُمَّ اشْهَدْ اللَّهُمَّ اشْهَدْ ثُمَّ أَذَّنَ بِلَالٌ ثُمَّ أَقَامَ فَصَلَّى الظُّهْرَ ثُمَّ أَقَامَ فَصَلَّى الْعَصْرَ وَلَمْ يُصَلِّ بَيْنَهُمَا شَيْئًا ثُمَّ رَكِبَ الْقَصْوَاءَ حَتَّى أَتَى الْمَوْقِفَ فَجَعَلَ بَطْنَ نَاقَتِهِ الْقَصْوَاءِ إِلَى الصَّخَرَاتِ وَجَعَلَ حَبْلَ الْمُشَاةِ بَيْنَ يَدَيْهِ فَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ فَلَمْ يَزَلْ وَاقِفًا حَتَّى غَرَبَتْ الشَّمْسُ وَذَهَبَتْ الصُّفْرَةُ قَلِيلًا حِينَ غَابَ الْقُرْصُ وَأَرْدَفَ أُسَامَةَ خَلْفَهُ فَدَفَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَس

Det er blevet fortalt os af [Abdullah bin Muhammad An Nufaili], [Uthman bin Abu Syaibah], [Hisyam bin 'Ammar] og [Sulaiman bin Abdurrahman Ad Dimasyqi], og det er muligt, at nogle af dem har tilføjet én sætning til de andre. De sagde; har fortalt Os [Hatim bin Isma'il], har fortalt Os [Ja'far bin Muhammad] fra [sin far], han sagde; Vi mødte [Jabir bin Abdullah], og da vi nåede ham, spurgte han om disse mennesker, indtil han nåede mig. Jeg siger; Jeg er Muhammad bin Ali bin Husain. Så rakte han sin hånd til mit hoved og knappede den øverste knap på min skjorte op, derefter knappede han den nederste knap på min skjorte op og lagde derefter sin håndflade mellem to brystvorter, og jeg var på det tidspunkt et lille barn. Så sagde han; velkommen til dig, min bror. Spørg, hvad du vil. Så spurgte jeg ham, mens han var en blind mand. Så kom tiden til bøn. Han rejste sig op iført en skjorte, som han havde fanget i den ene del af. Hver gang han tog den på sine skuldre, kom de to ender tilbage til ham på grund af tøjets lille størrelse. Han bad med Os, mens hans sjal lå til side oven på et sted at hænge tøj op. Jeg sagde: "Fortæl os om Hajj af Rasulullah (fred være med ham)!" Så gjorde han en gestus med hånden og talte ni. Han sagde: "Faktisk forblev Rasulullah (fred være med ham) i ni år uden at udføre Hajj. I det niende år blev det bekendtgjort blandt folket, at Rasulullah (fred være med ham) ønskede at udføre Hajj. Mange mennesker kom til Medina, og alle ville følge Rasulullah (fred være med ham) og gøre, som han gjorde. Så kom Rasulullah (frid og velsignelser være med ham), og Vi gik ud med ham, indtil Vi nåede Dzul Hulaifah, og Asma bint Umais fødte Muhammad bin Abu Bakr. Så sendte han et sendebud til Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) og spurgte: "Hvad skal jeg gøre? Så sagde han: "Tag et bad og pak dine farji (kønsorganer) ind i et klæde og gå ind i ihram." Så bad Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) i moskeen og red derefter på Al Qashwa'-kamelen, indtil hans kamel var på Al Baida'... - Jabir sagde: "Jeg kiggede, så langt mine øjne kunne se, foran mig, fra folk, der kørte og gik, og fra højre side sådan, og fra venstre side sådan, og bagfra sådan. Og Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) var iblandt Os, og til ham blev Koranen sendt ned, og han kendte dens takwil. Hvad han gjorde, det gjorde Vi, så reciterede han monoteismen med sætningen: LABBAIKALLAAHUMMA LABBAIK, LABBAIKA LAA SYARIIKA LAKA LABBAIK INNAL HAMDA WAN NI'MATA WAL MULKA LAA SYARII KALAK. (O Allah, jeg opfylder Dit kald, jeg opfylder Dit kald, jeg opfylder Dit kald. Der er ingen partner for Dig, jeg opfylder Dit kald, sandelig al lovprisning, nydelse og hele riget er Dit, der er ingen partner for Dig). Og folk var talbiyah med den talbiyah, de sagde, og Rasulullah shallAllahu wa'alaihi wa sallam afviste intet af dette, og Rasulullah shallAllahu wa'alaihi wa sallam fortsatte med at sige sin talbiyah. Jabir sagde: Vi havde kun til hensigt at udføre Hajj. Vi vidste ikke, hvordan Umrah var, før vi ankom til Kaabaen med ham. Han gned søjlerne og joggede tre gange og gik normalt fire gange, gik derefter til Maqam Ibrahim og læste verset: "Og gør en del af Maqam Ibrahim til et bedested." Så lavede han Maqam Ibrahim mellem sig og Kaabaen. Perowi sagde; [min far] sagde; [Ibn Nufail] og [Uthman] sagde; …. - og jeg ved det ikke, medmindre det kommer fra Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam- [Sulaiman] sagde; og jeg ved det ikke, undtagen at sige; Rasulullah skalAllahu wa'alaihi wa sallam i to rak'ahs, læs Surah Al Ikhlas og Surah Al Kaafiruun. Så vendte han tilbage til Kaabaen og gned rukun, og gik derefter ud af døren til Shafaen. Da han så nærmede sig Shafaen, læste han: "INNASH SHAFA WAL MARWATA MIN SYA'AAIRILLAAH, NABDAU BIMAA BADA-ALLAAHU BIHI." (Shafaa og Marwa er faktisk en del af Allahs syi'ar. Vi starter som Allah startede). Så startede han fra Safaen, han klatrede den indtil han så Kaabaen, og sagde takbir og Allahs monoteisme. Han sagde: "LAA ILAAHA ILALLAAHU WAHDAHU LAA SYARIIKA LAHU, LAHUL MULKU WA LAHUL HAMDU YUHYII WA YUMIITU WA HUWA 'ALAA KULLI SYAI I QADIIR. LAA ILAAHA ILLALLAAHU WAHDAH', ANJAZA WAHWAHWAHWAH ANJAZA 'HWAHAZA WAHDAH AHZAABA WAHDAH." (Der er ingen gud, der har ret til at blive tilbedt undtagen Allah alene, der er ingen partner for Ham, til Ham er hele riget og til Ham er al pris, Han er den, der giver liv og den, der forårsager død, og Han er i stand til at gøre alt. Der er ingen gud, der har ret til at blive tilbedt undtagen Allah alene, Han frelser alene, og hjælper sine tjenere og besejrer grupper af fjender alene). Så bad han mellem disse ting og sagde noget i retning af det tre gange, så gik han ned til Marwa, indtil efter hans fodsåler trådte på den, joggede han midt i dalen, indtil efter at være gået op gik han, indtil han nåede Marwa, og på toppen af Marwa gjorde han, hvad han gjorde på Shafa. Indtil efter afslutningen af tawaf på Marwa sagde han: "Hvis tingene i fortiden fremstod for mig, som de ses nu, ville jeg ikke have bragt et offerdyr og lavet det til Umrah, så den iblandt jer, der ikke bringer et offerdyr, bør lave Tahallul og lave det til Umrah." Kun for dette år eller for evigheden? Så flettede Rasulullah (fred være med ham) sine fingre sammen og sagde derefter: "Er gået ind i Umrah i Hajj på denne måde." Han sagde det to gange. "Nej, men for evigheden." Ali benægtede det og sagde: "Hvem beordrede dig til at gøre dette?" sagde Fatima; "min far." Ali sagde engang i Irak: "Jeg kom til Rasulullah (fred være med ham) for at provokere Fatima angående det, hun havde gjort, og bad Rasulullah (fred være med ham) om en fatwa angående det, hun havde nævnt. Så fortalte jeg ham, at jeg benægtede, hvad han havde gjort. Så sagde Fatima: "Faktisk har min far beordret dette til mig." Så Rasulullah (fred være med ham) Wa'alaihi wa sallam sagde: "Han har ret, han har ret. "Hvad siger du, når du er ved at udføre Hajj?" sagde Ali; jeg sagde: ALLAAHUMMA INNII UHILLU BIMAA AHALLA BIHI RASUULULLAH SHALLALLAHU 'ALAIHI WASALLAM. (O Allah, jeg er talbiyah med talbiyah af Rasulullah shallAllahu wa'alaihi wa sallam). Han sagde: "Sandelig, jeg bragte et offerdyr, så vær ikke tahallul." Og en gruppe offerdyr, som Ali bragte fra Yemen, og dem, som profeten sallallaahu 'alaihi wasallam bragte fra Medina, talte hundrede. Så bad alle og klippede deres hår undtagen profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og de folk, der bragte offerdyrene. Da det så var Tarwiyah-dagen, og de var på vej til Mina, udførte de Hajj, Isha' og Fajr i Mina, så blev han et stykke tid, indtil solen stod op, og beordrede ham til at bygge en Qubbah lavet af hår. Så Qubbah blev etableret i Namirah-området, så gik Rasulullah shallAllahu wa'alaihi wa sallam, og Quraish-folket var ikke i tvivl om, at Rasulullah shallAllahu wa'alaihi wa sallam tog afvaskning i Mash'ar Haram i Muzdalifah, ligesom Quraish-folket plejede at gøre i Jahiliyah-æraen. Så gik Rasulullah shallAllahu wa'alaihi wa sallam forbi, indtil han nåede Arafah og fandt Qubbah, der var blevet rejst for ham i Namirah. Så stoppede han der, indtil han efter solnedgang beordrede sin kamel kaldet Qashwa` til at blive forberedt, derefter sadlet, derefter gik han til midten af bakken og prædikede og sagde: "Sandelig, jeres blod og ejendom er haram, ligesom det er haram på jeres dag, i jeres måned og i jeres land. Vid, at alle anliggender i uvidenhedsperioden er efterladt under mine fødder, blodet i uvidenhedsperioden er blevet udgydt, og det første blod, der blev udgydt, var Vores blod - sagde Uthman; nemlig Ibn Rabi'ahs blod. I mellemtiden sagde Sulaiman; Rabi'ah bin Al Harith bin Abdul Muththalibs blod. Nogle af dem sagde: Tidligere blev han ammet blandt Bani Sa'd-folket, derefter blev han dræbt af Hudzail-folket - og jahiliyah-ågeren blev annulleret, den første åger, jeg annullerede, var Vores åger, nemlig Abbas bin Abdul Muththalibs åger, faktisk blev al denne åger annulleret. Frygt Allah, når du omgås kvinder, sandelig, tag dem med Allahs tillid, og retfærdiggør din farjj med Allahs ord, sandelig er din ret over dem, at de ikke tillader folk, du ikke kan lide, at komme ind i dit hus, hvis de gør dette, så slå dem med slag, der ikke gør ondt. De har ret til, at du giver dem mad og tøj på en god måde. Og jeg har efterladt dig noget, som du ikke vil fare vild med bagefter, hvis du holder fast i den, nemlig Allahs Bog (Koranen). "I blev stillet spørgsmål om mig, hvad synes I?" De svarede: "Vi bevidner, at I har overbragt og opfyldt budskabet og givet råd." Så sagde han, mens han løftede sin pegefinger mod himlen og pegede på folket og sagde: "O Allah, vidne, O Allah, vidne." Så reciterede Bilal kaldet til bøn og iqamah én gang. Så udførte han Zuhr-bønnen, rejste sig derefter op og udførte Asr-bønnen og udførte ingen bønner mellem de to. Så klatrede han op ad Al Qaswa`, indtil han nåede wuquf-stedet, og placerede maven på sin kamel, nemlig Al Qashwa`, mod klippen og placerede Hablul Musyah (som er stedet, hvor de samledes) foran sig, derefter vendte han sig mod Qibla, og han forblev stående, indtil solen var gået ned, og den gule farve var forsvundet lidt, indtil cirklen var sunket ned. Så bar han Usamah bag sig, gik derefter og trak i tøjlerne på sin kamel, kaldet Qashwa`, indtil dens hoved rørte ved sadlens bund, og han sagde med sin højre hånd: "Rolig nu, o menneske, "Rolig nu, menneske." Hver gang hans hoved nærmede sig, løsnede han rebet lidt, indtil det løftede sig, og han ankom til Muzdalifah, hvorefter han sluttede sig til Maghrib- og Isha-bønnerne med et kald til bøn og to iqamah, sagde [Uthman]; og han udførte ingen sunnah-bønner mellem de to. Så er deres udtale den samme, nemlig; Så lagde han sig ned, indtil han efter daggry udførte morgenbønnen, da det var tydeligt, at det var daggry, sagde [Solomon]; med et kald til bøn og iqamah. Så er deres udtale den samme, nemlig; Så red han på Qashwa`, indtil han stod på Mash'ar Al Haram og besteg den, sagde [Uthman] og [Sulaiman]; og vendte sig mod Qibla. Så priste han Allah og herliggjorde Ham, tilføjede [Uthman]; og ær Ham. Han fortsatte med at stå, indtil morgenlyset var meget klart, hvorefter han gik, før solen stod op, og tog Al Fadhl bin Al Abbas som en medbringer, han var en mand med smukt hår, hvidt og skinnende smukt. Så efter Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, da han gik, passerede han flere kvinder, der løb. Så begyndte Al Fadhl at se på dem, og Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam lagde sin hånd på Al Fadhls ansigt. Så vendte Al Fadhl sit ansigt til den anden side. Så bevægede Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam sin hånd til den anden side, og Al Fadhl vendte sit ansigt til den anden side, mens han stadig kiggede. Efter at have ankommet til Muhassir bevægede han sig lidt og fulgte derefter den midterste vej, der førte ud til Jumrah Kubra, indtil han nåede Jumrah, hvor der var et træ. Så kastede han syv småsten og sagde Takbir på hver kastet sten som en khadzaf-sten (slangebøsse). Han kastede den fra midten af bakken, gik derefter til slagtestedet og slagtede 63 kameler med sine hænder. Han beordrede Ali til at slagte de resterende, og han deltog i slagtningen af sine kameler. Derefter beordrede han, at hver kamel skulle udføres af mere end to personer, og derefter placeres i en kedel og koges. De begge. spiste noget af kødet og drak noget af suppen. sagde [Salomon]; så steg han på køretøjet og vendte tilbage til Kaabaen og udførte Dhuhr-bønnen i Mekka, kom derefter til Bani Abdul Muththalib, mens de trak Zamzam-vand, og sagde: "Drik, O Bani Abdul Muththalib, hvis folket ikke overmander dig ved at give dig vand, vil jeg drikke med dig." Så gav de ham en spand, og han drak noget af den.