Rasulullah mengadakan perjanjian damai dengan penduduk Hudaibiyah dan bersedia menghapus kata ‘Muhammad Rasulullah’

Imam Ahmad : 18166

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ عَنْ مَعْمَرٍ قَالَ الزُّهْرِيُّ أَخْبَرَنِي عُرْوَةُ بْنُ الزُّبَيْرِ عَنِ الْمِسْوَرِ بْنِ مَخْرَمَةَ وَمَرْوَانَ بَنِ الْحَكَمِ يُصَدِّقُ كُلُّ وَاحِدٍ مِنْهُمَا حَدِيثَ صَاحِبِهِ قَالَا خَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ زَمَانَ الْحُدَيْبِيَةِ فِي بِضْعَ عَشْرَةَ مِائَةً مِنْ أَصْحَابِهِ حَتَّى إِذَا كَانُوا بِذِي الْحُلَيْفَةِ قَلَّدَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْهَدْيَ وَأَشْعَرَهُ وَأَحْرَمَ بِالْعُمْرَةِ وَبَعَثَ بَيْنَ يَدَيْهِ عَيْنًا لَهُ مِنْ خُزَاعَةَ يُخْبِرُهُ عَنْ قُرَيْشٍ وَسَارَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى إِذَا كَانَ بِغَدِيرِ الْأَشْطَاطِ قَرِيبٌ مِنْ عُسْفَانَ أَتَاهُ عَيْنُهُ الْخُزَاعِيُّ فَقَالَ إِنِّي قَدْ تَرَكْتُ كَعْبَ بْنَ لُؤَيٍّ وَعَامِرَ بْنَ لُؤَيٍّ قَدْ جَمَعُوا لَكَ الْأَحَابِشَ وَجَمَعُوا لَكَ جُمُوعًا وَهُمْ مُقَاتِلُوكَ وَصَادُّوكَ عَنْ الْبَيْتِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَشِيرُوا عَلَيَّ أَتَرَوْنَ أَنْ نَمِيلَ إِلَى ذَرَارِيِّ هَؤُلَاءِ الَّذِينَ أَعَانُوهُمْ فَنُصِيبَهُمْ فَإِنْ قَعَدُوا قَعَدُوا مَوْتُورِينَ مَحْرُوبِينَ وَإِنْ نَجَوْا وَقَالَ يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ عَنِ ابْنِ الْمُبَارَكِ مَحْزُونِينَ وَإِنْ يَحْنُونَ تَكُنْ عُنُقًا قَطَعَهَا اللَّهُ أَوْ تَرَوْنَ أَنْ نَؤُمَّ الْبَيْتَ فَمَنْ صَدَّنَا عَنْهُ قَاتَلْنَاهُ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ يَا نَبِيَّ اللَّهِ إِنَّمَا جِئْنَا مُعْتَمِرِينَ وَلَمْ نَجِئْ نُقَاتِلُ أَحَدًا وَلَكِنْ مَنْ حَالَ بَيْنَنَا وَبَيْنَ الْبَيْتِ قَاتَلْنَاهُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرُوحُوا إِذًا قَالَ الزُّهْرِيُّ وَكَانَ أَبُو هُرَيْرَةَ يَقُولُ مَا رَأَيْتُ أَحَدًا قَطُّ كَانَ أَكْثَرَ مَشُورَةً لِأَصْحَابِهِ مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الزُّهْرِيُّ فِي حَدِيثِ الْمِسْوَرِ بْنِ مَخْرَمَةَ وَمَرْوَانَ بْنِ الْحَكَمِ فَرَاحُوا حَتَّى إِذَا كَانُوا بِبَعْضِ الطَّرِيقِ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ خَالِدَ بْنَ الْوَلِيدِ بِالْغَمِيمِ فِي خَيْلٍ لِقُرَيْشٍ طَلِيعَةً فَخُذُوا ذَاتَ الْيَمِينِ فَوَاللَّهِ مَا شَعَرَ بِهِمْ خَالِدٌ حَتَّى إِذَا هُوَ بِقَتَرَةِ الْجَيْشِ فَانْطَلَقَ يَرْكُضُ نَذِيرًا لِقُرَيْشٍ وَسَارَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى إِذَا كَانَ بِالثَّنِيَّةِ الَّتِي يَهْبِطُ عَلَيْهِمْ مِنْهَا بَرَكَتْ بِهِ رَاحِلَتُهُ وَقَالَ يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ عَنِ ابْنِ الْمُبَارَكِ بَرَكَتْ بِهَا رَاحِلَتُهُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَلْ حَلْ فَأَلَحَّتْ فَقَالُوا خَلَأَتْ الْقَصْوَاءُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا خَلَأَتْ الْقَصْوَاءُ وَمَا ذَاكَ لَهَا بِخُلُقٍ وَلَكِنْ حَبَسَهَا حَابِسُ الْفِيلِ ثُمَّ قَالَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَا يَسْأَلُونِي خُطَّةً يُعَظِّمُونَ فِيهَا حُرُمَاتِ اللَّهِ إِلَّا أَعْطَيْتُهُمْ إِيَّاهَا ثُمَّ زَجَرَهَا فَوَثَبَتْ بِهِ قَالَ فَعَدَلَ عَنْهَا حَتَّى نَزَلَ بِأَقْصَى الْحُدَيْبِيَةِ عَلَى ثَمَدٍ قَلِيلِ الْمَاءِ إِنَّمَا يَتَبَرَّضُهُ النَّاسُ تَبَرُّضًا فَلَمْ يَلْبَثْهُ النَّاسُ أَنْ نَزَحُوهُ فَشُكِيَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْعَطَشُ فَانْتَزَعَ سَهْمًا مِنْ كِنَانَتِهِ ثُمَّ أَمَرَهُمْ أَنْ يَجْعَلُوهُ فِيهِ قَالَ فَوَاللَّهِ مَا زَالَ يَجِيشُ لَهُمْ بِالرِّيِّ حَتَّى صَدَرُوا عَنْهُ قَالَ فَبَيْنَمَا هُمْ كَذَلِكَ إِذْ جَاءَ بُدَيْلُ بْنُ وَرْقَاءَ الْخُزَاعِيُّ فِي نَفَرٍ مِنْ قَوْمِهِ وَكَانُوا عَيْبَةَ نُصْحٍ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ أَهْلِ تِهَامَةَ وَقَالَ إِنِّي تَرَكْتُ كَعْبَ بْنَ لُؤَيٍّ وَعَامِرَ بْنَ لُؤَيٍّ نَزَلُوا أَعْدَادَ مِيَاهِ الْحُدَيْبِيَةِ مَعَهُمْ الْعُوذُ الْمَطَافِيلُ وَهُمْ مُقَاتِلُوكَ وَصَادُّوكَ عَنْ الْبَيْتِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّا لَمْ نَجِئْ لِقِتَالِ أَحَدٍ وَلَكِنَّا جِئْنَا مُعْتَمِرِينَ وَإِنَّ قُرَيْشًا قَدْ نَهَكَتْهُمْ الْحَرْبُ فَأَضَرَّتْ بِهِمْ فَإِنْ شَاءُوا مَادَدْتُهُمْ مُدَّةً وَيُخَلُّوا بَيْنِي وَبَيْنَ النَّاسِ فَإِنْ أَظْهَرُ فَإِنْ شَاءُوا أَنْ يَدْخُلُوا فِيمَا دَخَلَ فِيهِ النَّاسُ فَعَلُوا وَإِلَّا فَقَدْ جَمَوْا وَإِنْ هُمْ أَبَوْا وَإِلَّا فَوَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَأُقَاتِلَنَّهُمْ عَلَى أَمْرِي هَذَا حَتَّى تَنْفَرِدَ سَالِفَتِي أَوْ لَيُنْفِذَنَّ اللَّهُ أَمْرَهُ قَالَ يَحْيَى عَنِ ابْنِ الْمُبَارَكِ حَتَّى تَنْفَرِدَ قَالَ فَإِنْ شَاءُوا مَادَدْنَاهُمْ مُدَّةً قَالَ بُدَيْلٌ سَأُبَلِّغُهُمْ مَا تَقُولُ فَانْطَلَقَ حَتَّى أَتَى قُرَيْشًا فَقَالَ إِنَّا قَدْ جِئْنَاكُمْ مِنْ عِنْدِ هَذَا الرَّجُلِ وَسَمِعْنَاهُ يَقُولُ قَوْلًا فَإِنْ شِئْتُمْ نَعْرِضُهُ عَلَيْكُمْ فَقَالَ سُفَهَاؤُهُمْ لَا حَاجَةَ لَنَا فِي أَنْ تُحَدِّثَنَا عَنْهُ بِشَيْءٍ وَقَالَ ذُو الرَّأْيِ مِنْهُمْ هَاتِ مَا سَمِعْتَهُ يَقُولُ قَالَ قَدْ سَمِعْتُهُ يَقُولُ كَذَا وَكَذَا فَحَدَّثَهُمْ بِمَا قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَامَ عُرْوَةُ بْنُ مَسْعُودٍ الثَّقَفِيُّ فَقَالَ أَيْ قَوْمُ أَلَسْتُمْ بِالْوَالِدِ قَالُوا بَلَى قَالَ أَوَلَسْتُ بِالْوَلَدِ قَالُوا بَلَى قَالَ فَهَلْ تَتَّهِمُونِي قَالُوا لَا قَالَ أَلَسْتُمْ تَعْلَمُونَ أَنِّي اسْتَنْفَرْتُ أَهْلَ عُكَاظٍ فَلَمَّا بَلَّحُوا عَلَيَّ جِئْتُكُمْ بِأَهْلِي وَمَنْ أَطَاعَنِي قَالُوا بَلَى فَقَالَ إِنَّ هَذَا قَدْ عَرَضَ عَلَيْكُمْ خُطَّةَ رُشْدٍ فَاقْبَلُوهَا وَدَعُونِي آتِهِ فَقَالُوا ائْتِهِ فَأَتَاهُ قَالَ فَجَعَلَ يُكَلِّمُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُ نَحْوًا مِنْ قَوْلِهِ لِبُدَيْلٍ فَقَالَ عُرْوَةُ عِنْدَ ذَلِكَ أَيْ مُحَمَّدُ أَرَأَيْتَ إِنْ اسْتَأْصَلْتَ قَوْمَكَ هَلْ سَمِعْتَ بِأَحَدٍ مِنْ الْعَرَبِ اجْتَاحَ أَهْلَهُ قَبْلَكَ وَإِنْ تَكُنْ الْأُخْرَى فَوَاللَّهِ إِنِّي لَأَرَى وُجُوهًا وَأَرَى أَوْبَاشًا مِنْ النَّاسِ خُلُقًا أَنْ يَفِرُّوا وَيَدَعُوكَ فَقَالَ لَهُ أَبُو بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ امْصُصْ بَظْرَ اللَّاتِ نَحْنُ نَفِرُّ عَنْهُ وَنَدَعُهُ فَقَالَ مَنْ ذَا قَالُوا أَبُو بَكْرٍ قَالَ أَمَا وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْلَا يَدٌ كَانَتْ لَكَ عِنْدِي لَمْ أَجْزِكَ بِهَا لَأَجَبْتُكَ وَجَعَلَ يُكَلِّمُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكُلَّمَا كَلَّمَهُ أَخَذَ بِلِحْيَتِهِ وَالْمُغِيرَةُ بْنُ شُعْبَةَ قَائِمٌ عَلَى رَأْسِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَعَهُ السَّيْفُ وَعَلَيْهِ الْمِغْفَرُ وَكُلَّمَا أَهْوَى عُرْوَةُ بِيَدِهِ إِلَى لِحْيَةِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ضَرَبَ يَدَهُ بِنَصْلِ السَّيْفِ وَقَالَ أَخِّرْ يَدَكَ عَنْ لِحْيَةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَفَعَ عُرْوَةُ يَدَهُ فَقَالَ مَنْ هَذَا قَالُوا الْمُغِيرَةُ بْنُ شُعْبَةَ قَالَ أَيْ غُدَرُ أَوَلَسْتُ أَسْعَى فِي غَدْرَتِكَ وَكَانَ الْمُغِيرَةُ صَحِبَ قَوْمًا فِي الْجَاهِلِيَّةِ فَقَتَلَهُمْ وَأَخَذَ أَمْوَالَهُمْ ثُمَّ جَاءَ فَأَسْلَمَ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَّا الْإِسْلَامُ فَأَقْبَلُ وَأَمَّا الْمَالُ فَلَسْتُ مِنْهُ فِي شَيْءٍ ثُمَّ إِنَّ عُرْوَةَ جَعَلَ يَرْمُقُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِعَيْنِهِ قَالَ فَوَاللَّهِ مَا تَنَخَّمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نُخَامَةً إِلَّا وَقَعَتْ فِي كَفِّ رَجُلٍ مِنْهُمْ فَدَلَكَ بِهَا وَجْهَهُ وَجِلْدَهُ وَإِذَا أَمَرَهُمْ ابْتَدَرُوا أَمْرَهُ وَإِذَا تَوَضَّأَ كَادُوا يَقْتَتِلُونَ عَلَى وَضُوئِهِ وَإِذَا تَكَلَّمُوا خَفَضُوا أَصْوَاتَهُمْ عِنْدَهُ وَمَا يُحِدُّونَ إِلَيْهِ النَّظَرَ تَعْظِيمًا لَهُ فَرَجَعَ إِلَى أَصْحَابِهِ فَقَالَ أَيْ قَوْمِ وَاللَّهِ لَقَدْ وَفَدْتُ عَلَى الْمُلُوكِ وَوَفَدْتُ عَلَى قَيْصَرَ وَكِسْرَى وَالنَّجَاشِيِّ وَاللَّهِ إِنْ رَأَيْتُ مَلِكًا قَطُّ يُعَظِّمُهُ أَصْحَابُهُ مَا يُعَظِّمُ أَصْحَابُ مُحَمَّدٍ مُحَمَّدًا صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاللَّهِ إِنْ يَتَنَخَّمُ نُخَامَةً إِلَّا وَقَعَتْ فِي كَفَّ رَجُلٍ مِنْهُمْ فَدَلَكَ بِهَا وَجْهَهُ وَجِلْدَهُ وَإِذَا أَمَرَهُمْ ابْتَدَرُوا أَمْرَهُ وَإِذَا تَوَضَّأَ كَادُوا يَقْتَتِلُونَ عَلَى وَضُوئِهِ وَإِذَا تَكَلَّمُوا خَفَضُوا أَصْوَاتَهُمْ عِنْدَهُ وَمَا يُحِدُّونَ إِلَيْهِ النَّظَرَ تَعْظِيمًا لَهُ وَإِنَّهُ قَدْ عَرَضَ عَلَيْكُمْ خُطَّةَ رُشْدٍ فَاقْبَلُوهَا فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ بَنِي كِنَانَةَ دَعُونِي آتِهِ فَقَالُوا ائْتِهِ فَلَمَّا أَشْرَفَ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَصْحَابِهِ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَذَا فُلَانٌ وَهُوَ مِنْ قَوْمٍ يُعَظِّمُونَ الْبُدْنَ فَابْعَثُوهَا لَهُ فَبُعِثَتْ لَهُ وَاسْتَقْبَلَهُ الْقَوْمُ يُلَبُّونَ فَلَمَّا رَأَى ذَلِكَ قَالَ سُبْحَانَ اللَّهِ مَا يَنْبَغِي لِهَؤُلَاءِ أَنْ يُصَدُّوا عَنْ الْبَيْتِ قَالَ فَلَمَّا رَجَعَ إِلَى أَصْحَابِهِ قَالَ رَأَيْتُ الْبُدْنَ قَدْ قُلِّدَتْ وَأُشْعِرَتْ فَلَمْ أَرَ أَنْ يُصَدُّوا عَنْ الْبَيْتِ فَقَامَ رَجُلٌ مِنْهُمْ يُقَالُ لَهُ مِكْرَزُ بْنُ حَفْصٍ فَقَالَ دَعُونِي آتِهِ فَقَالُوا ائْتِهِ فَلَمَّا أَشْرَفَ عَلَيْهِمْ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَذَا مِكْرَزٌ وَهُوَ رَجُلٌ فَاجِرٌ فَجَعَلَ يُكَلِّمُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَبَيْنَا هُوَ يُكَلِّمُهُ إِذْ جَاءَهُ سُهَيْلُ بْنُ عَمْرٍو قَالَ مَعْمَرٌ وَأَخْبَرَنِي أَيُّوبُ عَنْ عِك

Det er blevet fortalt os ['Abdurrazaq] fra [Ma'mar], [Azzuhri] sagde, det har rapporteret til mig [Urwah bin Zubair] fra [Miswar bin Makhramah] og [Marwan bin Hakam], som begge bekræftede deres venners hadithen, han sagde: Ved Hudaibiyah-begivenheden drog Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam afsted med en gruppe på cirka et hundrede og sytten til et hundrede og ni af sine ledsagere, indtil da de nåede Dzul Hulaifah, kransede Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam sit slagtede dyr, han justerede dets pukkel, så det blødte, han lavede ihramen for Umrah og sendte en spejderstyrke foran sig. Denne spejderstyrke var fra Bani Khuza'ah med det formål at opsnappe information for ham om Quraysh-nyheder. Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam fortsatte med at forlade stedet, indtil da han ankom til Ghadir Ashthtath nær Usfan, mødte hans spionagent fra Banu Khuza'ah ham og sagde: "Jeg har forladt Ka'b bin Lu'ay og Amr bin Lu'ay, de samler Quraish-allierede og mobiliserer mange tropper. Det er dem, der vil bekæmpe jer og forhindre jer i at komme ind i templet, Kaabaen." Profeten sagde: "Giv os et forslag. Tilsyneladende er du enig, hvis vi angriber børnene og konerne af dem, der har hjulpet dem, så angriber vi dem!" "Hvis de stopper, vil vores hævn være hævnet, og de vil være blevet bekæmpet! Og hvis de overlever --- mens Yahya bin Sa'id skrev i en redaktionel artikel: 'Hvis de stopper, vil de være i en sørgelig tilstand, og hvis de hindrer os -- så vil Allah hugge deres hals af! Og er du enig i, at hvis vi går til Allahs tempel, så vil den, der hindrer os, kæmpe?' Abu Bakr svarede: "Allah og Hans Sendebud ved bedre, O Allahs Sendebud, fordi vi først tog afsted. For 'Umrah sætter vi os ikke for at bekæmpe nogen, men mod enhver, der forhindrer os i at gå til Kaabaen, vil vi kæmpe." Profeten sagde: "Så fortsæt, kom nu!" --Abu Hurairah sagde: "Jeg har aldrig set nogen, der har rådført sig mere med sine ledsagere end Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam--." Azzuhri sagde i hadithen af Miswar bin Makhramah og Marwan bin Hakam med lederen: "De fortsatte med at rejse, indtil da de ankom til en rejse, sagde Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: 'Tilsyneladende har Khalid bin Khalid været i Ghamim ridende på en Quraish-kamel som spion, så tag den højre bane. Ved Allah, Khalid bin Walid opdagede ikke deres ankomst, før han så støv fra tidligere tropper. Khalid bin Walid skyndte sig spontant hjem for at advare Quraysh. Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam fortsatte sin rejse, indtil da han ankom til Tsaniyyah, som derefter blev brugt som afgangssted for at møde Quraysh, brølede hans kamel - [Yahya bin Sa'id] fra [Ibnul Mubarak] sagde med lederen: 'Hans kamel brølede der--. huss,,. Men hans kamel brølede stadig. Hans venner sagde: "Wow, tilsyneladende er hans kamel sur." Profeten sallallaahu 'alaihi Wasallam sagde straks: "Min Qashwa (navnet på hans kamel) stoppede ikke på grund af sin egen lyst, fordi han aldrig havde en sådan vane, men det var Ham, der engang holdt en flok elefanter tilbage, der holdt min kamel tilbage. Så sagde han: "Ved Allah, Quraysh bad mig ikke om en betingelse med det formål at forherlige Allahs ære, andet end at jeg vil opfylde den." Apostlen irettesatte derefter sin kamel, qashwa, han sprang og flyttede den fra Tsanniyah, indtil han stoppede ved Hudaibiyah længst væk, præcis ved en vandkilde, hvor vandet flød lidt. Der tog vennerne lidt vand, og det varede ikke længe, før de øste det op, indtil vandet var tørret ud. Vennernes tørst blev derefter rapporteret til Profeten sallallaahu'alaihiwasallam. Apostlen tog sin pil fra sit kogger, og han bad sine venner om at stikke den i kilden. Ved Allah, vandkilden fortsatte med at udsende vand, indtil ledsagerne trådte til side. Marwan sagde, da vi var sådan, kom Budail bin Warqa' alkhuza'i med en gruppe af sine folk, de var beboere i Tihamah, som tilfældigvis var i stand til at give input til Allahs Sendebud. Budail sagde: "Jeg har forladt Ka'b bin Lu'ay." og Amir bin Lu'ay, som har stoppet ved adskillige kilder i Hudaibiyah med børn og kvinder, både unge og gamle, de vil bekæmpe jer og forhindre jer i at forlade Baitullah. Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam svarede: "Vi er ikke kommet for at bekæmpe nogen, men for at udføre Umrah. Qurasiy var blevet revet fra hinanden af krig og bragt dem i fare. Hvis de er villige, vil jeg give dem en udsættelse for at love fred i Hudaibiyah, så jeg og folket frit kan interagere. Hvis jeg vinder, er det op til dem at træde ind i den religion, som folk træde ind i, ellers kan de få lidt hvile, selvom de er modvillige. Hvis ikke, ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, vil jeg helt sikkert bekæmpe dem på grund af dette kald fra mig, indtil denne fredsaftale kun forbliver en traktat (som betyder krig), eller Allah vinder sit kald." --Yahya sagde fra Ibnul Mubarak med ordlyden 'Indtil traktaten kun forbliver en traktat,' sagde profeten, 'hvis de er villige, så vil jeg give dem en udsættelse for at erklære fred---. Budail sagde: "Jeg vil overbringe dem, hvad du sagde." Budail fortsatte med at gå, indtil han mødte Quraish. Budail sagde: "Jeg kom til jer fra denne mand (Muhammed), og jeg hørte ham sige sådan og sådan, hvis I vil, vil jeg fortælle jer det." Quraishs tåbelige folk sagde: "Vi har ikke brug for, at I fortæller os noget om, hvad han sagde." Men Quraishs intellektuelle gruppe sagde: "Fortæl jer venligst, hvad han sagde." Budail sagde: "Jeg har hørt Muhammed sige sådan og sådan. Budail fortalte dem, hvad profeten sallallaahu 'alaihi wasallam sagde. 'Urwah bin Mas'ud at-Tsaqafi rejste sig spontant og sagde til Quraysh: "O mit folk, er I ikke blevet fædre? 'Urwah sagde: Er jeg ikke stadig et barn? "Ja," svarede de. 'Urwah sagde: "Godkender I mig stadig?" "Nej," svarede de. 'Urwah sagde: 'Ved I ikke, at jeg engang mobiliserede Ukaz' folk, og da de var modvillige (nægtede), bragte jeg min familie og den, der adlød mig, til jer? "Det er sandt," svarede de. Urwah fortsatte: "Sandelig, denne mand (hvilket betyder Muhammed) har tilbudt dig et godt tilbud, så accepter hans tilbud, og lad mig møde ham." "Mød os venligst," svarede Quraish. Urwah mødte også Profeten (fred være med ham). Marwan sagde, hvorefter Urwah bin Mas'ud inviterede til en dialog med Profeten (fred være med ham). Profeten udtrykte sin invitation, som han havde overbragt til Budail. Urwah sagde: "O Muhammed, indser du ikke, at hvis du styrter dit folk, har du så hørt, at en araber kan ødelægge sin familie foran dig? Og hvis ikke, ved Allah, har jeg set ansigter, og i flere stammer er der grupper af mennesker, der ønsker at stikke af og forlade dig!" Abu Bakr afbrød Urwahs samtale ved at sige: "Sug på Latta-idolets kønsorganer, det var os, der forlod dit Latta-idol og løb væk fra det (Dette sagde Abu Bakar for at fornærme Urwah bin Mas'ud). Urwah spurgte: "Hvem er denne mand egentlig!" - På det tidspunkt kendte Urwah ikke Abu Bakar-- Vennerne svarede: "Det er Abu Bakr." Urwah bin Mas'ud svarede: "Hvis det ikke var for den gæld, jeg skylder dig, som jeg ikke har haft tid til at tilbagebetale, ville jeg have besvaret dine ord." Urwah bin Mas'ud fortsatte med at invitere Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam til at diskutere. Hver gang Urwah inviterede ham til dialog, trak han Profeten i skægget. På det tidspunkt stod Mughirah bin Syu'bah på Profeten sallallaahu 'alaihi wasallams hoved, mens han bar et sværd og en jernhat. Hver gang Urwah ville rive Profeten i skægget med sin hånd, slog Mughirah hans hånd med sværdets skaft og sagde: "Hey, tag din hånd af Profeten sallallaahu'alaihi wasallams skæg!" Urwah rakte sin hånd ud igen og spurgte: "Hvem er denne mand!" Ledsagerne svarede: "Åh, det er Mughirah bin Syu'bah!" sagde Urwah; "Hvilket andet forræderi er dette, kan jeg ikke gengælde dit forræderi! - I uvidenhed tog Mughirah faktisk besiddelse af et folk, derefter massakrerede han dem og røvede deres ejendom, først derefter konverterede han til islam - Så sagde profeten: "Hvis jeg accepterer islam, ellers rigdom, behøver jeg ikke den mindste smule af det." Så kiggede Urwah på profeten sallallaahu 'alaihi wasallam med begge øjne og sagde til sig selv: Ved Allah, Allahs Sendebud sallallaahu'alaihi wasallam spyttede ikke, medmindre spyttet faldt på håndfladen af en af hans ledsagere og blev brugt af ham til at tørre hans ansigt og hud, og hvis Allahs Sendebud gav en instruktion, skyndte de sig at udføre den. Hvis han udførte afvaskning, dræbte de næsten hinanden for at få resten af hans afvaskning. Hvis de talte, sænkede de stemmerne ved hans side. Og ingen så på ham med respekt for ham, så Urwah gik hjem til sit folk og sagde: "O mit folk, ved Allah, jeg har været en udsending for konger, jeg har også været en udsending for ..." Kejser og Kisra, og også Najasyi. Ved Allah, jeg har aldrig set en konge som Muhammeds ledsagere respektere Muhammed sallallaahu'alaihiwasallam. Ved Allah, han producerer ikke slim, bortset fra at hans slim falder på en af dem's håndflade, hvorefter han bruger det til at tørre sit ansigt og sin hud. Hvis han giver dem instruktioner, udfører de straks hans ordrer, og hvis han udfører 'vaskning', dræber de næsten sig selv for at få resten af deres afvaskning, og når de talte, sænkede de stemmerne ved hans side, og de så ikke skarpt på ham af respekt for ham, og han havde givet et godt tilbud, så accepter det." En mand fra Bani Kinanah sagde: "Lad mig komme til ham!" Urwah siger: "Kom venligst! Da han så og nærmede sig profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og hans ledsagere, sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Dette er den og den, som kommer fra et folk, der respekterer offerdyr, forbered venligst et offerdyr som en gave til ham!" Derefter blev det slagtede dyr forberedt som en gave til ham. Ledsagerne bød ham også velkommen og sagde velkommen. Efter at han så behandlingen af profeten og hans ledsagere på denne måde, sagde han: "Subhanallah, det er ikke passende, at disse mennesker forhindres i at komme ind i Allahs hus." Marwan eller Miswar sagde: Da manden fra Bani Kinanah vendte tilbage til sine ledsagere, sagde han: "Jeg har set det slagtede dyr blive kranset og dets pukkel bundet, jeg synes ikke, de bør forhindres i Allahs Hus." Så sagde en af dem, der ofte kaldes Mikraz bin Hafs: "Giv mig venligst muligheden for at gå til ham." De svarede: "Gå venligst til ham!" Da Mikraz ankom blandt ledsagerne, sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam sallallaahu'alaihi wasallam: "Dette er Mikraz, han er en ond person." Mikraz talte derefter til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Da han talte til ham, kom Suhail bin 'Amru pludselig - [Ma'mar] sagde, har informeret mig [Ayyub] fra [Ikrimah], da Suhail kom, sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Dit problem vil være sahl (Sahls bogstavelige betydning er let) - Azzuhri sagde i sin hadith, Suhail bin Amru kom og sagde: "Kom hurtigt, skriv en traktat mellem os og jer." Profeten kaldte derefter på sin sekretær og sagde: "Skriv Bismillahirrohmanirrahim." Suhail protesterede: "Jeg kender ikke Ar-Rahman, hvad er det?" - mens Ibnul Mubarak sagde med ordlyden, hvad er det, men skriv bismikalloohumma, som du har skrevet - Så sagde muslimerne: "Vi vil ikke skrive det andet end Bismillahirrohmanirrahim." Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Bare skriv bismikalloohumma." Så sagde han: "Dette er aftalen, der blev indgået af Muhammed, Allahs Sendebud." Suhail protesterede igen og sagde: "Hvis jeg havde vidst, at du var Allahs Sendebud, ville vi ikke have forhindret dig i Allahs Hus og ville ikke have kæmpet mod dig, men skriv Muhammad bin Abdullah." Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Ved Allah, jeg er Allahs Sendebud, hvis du lyver for mig, så skriv Muhammad bin Abdullah." Azzuhri sagde, at det er meningen med profetens udtalelse: "De beder mig ikke om et tilbud med den hensigt at forherlige Allahs ære, men jeg giver det." Så sagde Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Kom ikke i vejen mellem os og Baitullah, så vi kan udføre Tawaf." Suhail sagde så: "Lad ikke araberne tale om, at vi bliver undertrykt med magt, I kan udføre Tawaf næste år!" Så skrev Profetens sekretær det. Suhail sagde så: "Også på betingelse af, at nogen af vores venner kommer til jer, selvom de har antaget jeres religion, skal I udover det udlevere ham til os." Muslimerne svarede. "Subhanallah, hvordan kunne han blive udleveret til polyteisterne, selvom han var kommet som muslim?" Da en hård diskussion som denne var i gang, kom Abu Widol bin Suhail bin Amru pludselig med sin krop stadig bundet. I mellemtiden sagde Yahya fra Ibn Mubarak med ordene "Lænket af sine reb", at han løb væk fra under Mekka, indtil han kastede sig midt blandt muslimerne. Suhail sagde spontant: "O Muhammed, dette er den første aftale, jeg gør mellem mig." "og du, du skal returnere den til mig." Rasulullah Shallallahu'alaihi wasallam sagde: "Vi har ikke truffet en beslutning om aftalen lige nu." Suhail sagde: "Hvis det er din holdning, vil jeg ikke invitere dig til at slutte fred for noget som helst!" Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Ja, giv mig aftalen lige nu." Suhail sagde: "Skal jeg gøre det nu!" Profeten svarede: "Gør det, gør det!" "Jeg vil ikke gøre det," sagde Suhail. Denne gang svarede Mikraz: "Okay, vi giver jer nu aftalen!" Så sagde Abu Jandal: "O alle muslimer, er jeg vendt tilbage til polyteisterne, mens jeg kom som muslim? Ser I ikke den lidelse, jeg mødte? På det tidspunkt oplevede Abu Jandal en sådan tortur på Allahs vej, som er ubeskrivelig. Umar sagde, indtil jeg henvendte mig til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, og jeg sagde: "Er du ikke en Allahs profet?" "Ja, jeg er en Allahs profet." Profeten svarede. Jeg (Umar) sagde: "Er vi ikke i sandheden, mens vores fjender er i løgnen?" "Det er rigtigt," svarede profeten. Jeg (Umar) sagde: "Hvorfor vil vi så acceptere at blive ydmyget og fornærmet i vores religion?" Spontant svarede profeten: "Jeg er Allahs sendebud, og jeg vil ikke være ulydig mod Ham, Han er min forsvarer." Jeg (Umar) sagde: "Fortalte du os ikke, at vi vil besøge Allahs Hus og udføre tawaf der?" "Ja," svarede profeten. Profeten fortsatte med at spørge: "Men fortalte jeg dig, at vi skal besøge Allahs Hus i år?" "Nej," svarede jeg (Umar). Profeten sagde: "Sandelig, du skal tage derhen og udføre tawaf der." Så jeg gik til Abu Bakr Radhiyallahu'anhu og spurgte: "O Abu Bakr, er dette ikke en sand Allahs profet?" Han svarede: "Ja." Jeg sagde: "Er vi ikke på sandheden, mens vores fjende er i løgnen?" Abu Bakr svarede: "Ja." Jeg (Umar) sagde: "Hvorfor fornærmer vi så vores religion? Han svarede straks: "Hej, han er Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam, han vil ikke være ulydig mod sin Herre 'azza wajalla, fordi Han er hans hjælper, m."