Rasulullah mengadakan perjanjian damai dengan penduduk Hudaibiyah dan bersedia menghapus kata ‘Muhammad Rasulullah’

Imam Bukhari : 2501

حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ مُوسَى عَنْ إِسْرَائِيلَ عَنْ أَبِي إِسْحَاقَ عَنْ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَاعْتَمَرَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي ذِي الْقَعْدَةِ فَأَبَى أَهْلُ مَكَّةَ أَنْ يَدَعُوهُ يَدْخُلُ مَكَّةَ حَتَّى قَاضَاهُمْ عَلَى أَنْ يُقِيمَ بِهَا ثَلَاثَةَ أَيَّامٍ فَلَمَّا كَتَبُوا الْكِتَابَ كَتَبُوا هَذَا مَا قَاضَى عَلَيْهِ مُحَمَّدٌ رَسُولُ اللَّهِ فَقَالُوا لَا نُقِرُّ بِهَا فَلَوْ نَعْلَمُ أَنَّكَ رَسُولُ اللَّهِ مَا مَنَعْنَاكَ لَكِنْ أَنْتَ مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ أَنَا رَسُولُ اللَّهِ وَأَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ ثُمَّ قَالَ لِعَلِيٍّ امْحُ رَسُولُ اللَّهِ قَالَ لَا وَاللَّهِ لَا أَمْحُوكَ أَبَدًا فَأَخَذَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْكِتَابَ فَكَتَبَ هَذَا مَا قَاضَى عَلَيْهِ مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ لَا يَدْخُلُ مَكَّةَ سِلَاحٌ إِلَّا فِي الْقِرَابِ وَأَنْ لَا يَخْرُجَ مِنْ أَهْلِهَا بِأَحَدٍ إِنْ أَرَادَ أَنْ يَتَّبِعَهُ وَأَنْ لَا يَمْنَعَ أَحَدًا مِنْ أَصْحَابِهِ أَرَادَ أَنْ يُقِيمَ بِهَا فَلَمَّا دَخَلَهَا وَمَضَى الْأَجَلُ أَتَوْا عَلِيًّا فَقَالُوا قُلْ لِصَاحِبِكَ اخْرُجْ عَنَّا فَقَدْ مَضَى الْأَجَلُ فَخَرَجَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَبِعَتْهُمْ ابْنَةُ حَمْزَةَ يَا عَمِّ يَا عَمِّ فَتَنَاوَلَهَا عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَأَخَذَ بِيَدِهَا وَقَالَ لِفَاطِمَةَ عَلَيْهَا السَّلَام دُونَكِ ابْنَةَ عَمِّكِ حَمَلَتْهَا فَاخْتَصَمَ فِيهَا عَلِيٌّ وَزَيْدٌ وَجَعْفَرٌ فَقَالَ عَلِيٌّ أَنَا أَحَقُّ بِهَا وَهِيَ ابْنَةُ عَمِّي وَقَالَ جَعْفَرٌ ابْنَةُ عَمِّي وَخَالَتُهَا تَحْتِي وَقَالَ زَيْدٌ ابْنَةُ أَخِي فَقَضَى بِهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِخَالَتِهَا وَقَالَ الْخَالَةُ بِمَنْزِلَةِ الْأُمِّ وَقَالَ لِعَلِيٍّ أَنْتَ مِنِّي وَأَنَا مِنْكَ وَقَالَ لِجَعْفَرٍ أَشْبَهْتَ خَلْقِي وَخُلُقِي وَقَالَ لِزَيْدٍ أَنْتَ أَخُونَا وَمَوْلَانَا

Det er blevet fortalt os, at ['Ubaidullah bin Musa] fra [Israel] fra [Ibn Ishaq] fra [Al Bara' bin 'Azib radliallahu 'anhu] sagde: Profeten sallâ Allâhu 'alaihi wasallam udførte 'umrah i måneden Dzul Qo'dah, men folket i Mekka nægtede at give ham tilladelse til at komme ind, før han indvilligede i at indgå en aftale med dem, hvorved han kunne blive i Mekka i tre dage. Da de skrev aftalebrevet, skrev de: "Dette er en beslutning truffet af Muhammad Rasulullah. Så sagde Mushrikin: "Vi er ikke enige, for hvis vi vidste, at du var Rasulullah, ville vi selvfølgelig ikke have forhindret dig, men du er Muhammad bin 'Abdullah." Han sagde: "Jeg er Rasulullah, og jeg er Muhammad bin 'Abdullah." Så sagde han til Ali: "Slet Muhammad Rasulullahs dom." Ali sagde: "Ved Allah, jeg vil ikke slette den for evigt." Så tog Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam aftalebrevet og skrev: "Dette er beslutningen truffet af Muhammad bin 'Abdullah, at han ikke har tilladelse til at komme ind i byen Mekka med et våben, medmindre det er i skeden, og at ingen af dens indbyggere vil forlade byen ved at følge nogen, hvis han vil følge ham, og at ingen af hans ledsagere vil blive hindret, hvis nogen vil blive i Mekka." Ali sagde: "Sig til din ven, forsvind fra os, fordi tidsgrænsen er udløbet." udløb." Så gik Profeten sallâ Allâhu 'alaihi wasallam ud og blev fulgt af Hamzahs datter og sagde: "O onkel, o onkel." Så trak Ali bin Abu Tholib barnet og tog det i sin hånd og sagde til Fatima 'alaihas salam: "Pas på din onkels barn." Så tog Fatima ham. Så skændtes Ali, Zaid og Ja'far om barnet. Ali sagde: "Jeg har mest ret til dette barn, fordi hun er min onkels datter." Mens Ja'far sagde: "Hun er min onkels datter, og hendes tante er i min varetægt." Hvad angår Zaid sagde: "Hun er min brors datter." Så besluttede Profeten sallâ Allâhu 'alaihi wasallam, at barnet var hendes tantes ret og sagde: "En tante er lig med en mor." Så sagde han til Ali: "Du er fra mig, og jeg er fra dig." Og til Ja'far: Han sagde: "Du ligner mig i udseende og moral." Og han sagde også til Zaid: "Du er vores bror og vores maula".