Mati tidak syirik pasti kesurga walau berzina dan mencuri

Imam Muslim : 48

حَدَّثَنَا شَيْبَانُ بْنُ فَرُّوخَ حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ يَعْنِي ابْنَ الْمُغِيرَةِ قَالَ حَدَّثَنَا ثَابِتٌ عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ قَالَ حَدَّثَنِي مَحْمُودُ بْنُ الرَّبِيعِ عَنْ عِتْبَانَ بْنِ مَالِكٍ قَالَ قَدِمْتُ الْمَدِينَةَ فَلَقِيتُ عِتْبَانَ فَقُلْتُ حَدِيثٌ بَلَغَنِي عَنْكَ قَالَ أَصَابَنِي فِي بَصَرِي بَعْضُ الشَّيْءِ فَبَعَثْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنِّي أُحِبُّ أَنْ تَأْتِيَنِي فَتُصَلِّيَ فِي مَنْزِلِي فَأَتَّخِذَهُ مُصَلًّى قَالَ فَأَتَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ شَاءَ اللَّهُ مِنْ أَصْحَابِهِ فَدَخَلَ وَهُوَ يُصَلِّي فِي مَنْزِلِي وَأَصْحَابُهُ يَتَحَدَّثُونَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ أَسْنَدُوا عُظْمَ ذَلِكَ وَكُبْرَهُ إِلَى مَالِكِ بْنِ دُخْشُمٍ قَالُوا وَدُّوا أَنَّهُ دَعَا عَلَيْهِ فَهَلَكَ وَوَدُّوا أَنَّهُ أَصَابَهُ شَرٌّ فَقَضَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الصَّلَاةَ وَقَالَ أَلَيْسَ يَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَنِّي رَسُولُ اللَّهِ قَالُوا إِنَّهُ يَقُولُ ذَلِكَ وَمَا هُوَ فِي قَلْبِهِ قَالَ لَا يَشْهَدُ أَحَدٌ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَنِّي رَسُولُ اللَّهِ فَيَدْخُلَ النَّارَ أَوْ تَطْعَمَهُ قَالَ أَنَسٌ فَأَعْجَبَنِي هَذَا الْحَدِيثُ فَقُلْتُ لِابْنِي اكْتُبْهُ فَكَتَبَهُ حَدَّثَنِي أَبُو بَكْرِ بْنُ نَافِعٍ الْعَبْدِيُّ حَدَّثَنَا بَهْزٌ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ حَدَّثَنَا ثَابِتٌ عَنْ أَنَسٍ قَالَ حَدَّثَنِي عِتْبَانُ بْنُ مَالِكٍ أَنَّهُ عَمِيَ فَأَرْسَلَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ تَعَالَ فَخُطَّ لِي مَسْجِدًا فَجَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَاءَ قَوْمُهُ وَنُعِتَ رَجُلٌ مِنْهُمْ يُقَالُ لَهُ مَالِكُ بْنُ الدُّخْشُمِ ثُمَّ ذَكَرَ نَحْوَ حَدِيثِ سُلَيْمَانَ بْنِ الْمُغِيرَةِ

Har fortalt os [Syaiban bin Farrukh] har fortalt os [Sulaiman] - nemlig Ibn al-Mughirah - han sagde, har fortalt os [Tsabit] fra [Anas bin Malik] han sagde, har fortalt os [Mahmud bin ar-Rabi'] fra [Itban bin Malik] han sagde: "Jeg kom til Medina, så mødte jeg Itban. Så bad jeg ham om at fortælle en hadith." Han sagde: "Mine øjne er blevet ramt af en sygdom, der forårsager flere ting, jeg sendte et budbringer til Allahs Sendebud (fred være med ham) og sagde, at jeg ivrigt ventede på, at han skulle komme og bede med mig i mit hus, så jeg gjorde det til et sted for bøn." Itban sagde igen: "Så ankom Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) med de ledsagere, der ønskede at komme, og han gik ind i huset. Han bad, mens ledsagerne stadig talte indbyrdes, nogle af dem talte om Malik bin Dukhsyums hykleri. Ledsagerne sagde, at de håbede, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) ville bede om, at Malik bin Dukhsyum måtte ramme ham. De ønskede også, at han skulle blive ramt af ulykke. Efter bønnen spurgte han: "Sagde han ikke de to sætninger fra Shahada, nemlig: Der er ingen gud (værdig til tilbedelse) undtagen Allah, og at jeg er Allahs Sendebud?" Ledsagerne svarede: "Han sagde det kun med sin mund, men ikke med sit hjerte." Han sagde: "Ingen, der siger: 'Der er ingen gud værdig til tilbedelse, og at jeg er Allahs Sendebud,' går derefter ind i Helvede eller smager det." Anas sagde: "Denne hadith forbløffer mig. Så sagde jeg til min søn: 'Skriv hadithen,' og han skrev den." Havde fortalt os [Abu Bakr bin Nafi' al-Abdi] havde fortalt os [Bahz] havde fortalt os [Hammad] havde fortalt os [Tsabit] fra [Anas] sagde han, havde fortalt os [Itban bin Malik], at han var blind, så han sendte et budbringer til Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde: "Kom venligst her (O Allahs Sendebud), så det kan være et bønnested for mig." Så Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam kom med sine ledsagere, og så nævnte han de dårlige egenskaber hos en mand blandt dem, der hed Malik bin ad-Dukhsyum... så nævnte han noget i retning af hadithen af Sulaiman bin al-Mughirah."