Akan keluar dari neraka yang mempunyai iman sebesar biji sawi

Imam Bukhari : 3092

حَدَّثَنِي إِسْحَاقُ بْنُ نَصْرٍ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عُبَيْدٍ حَدَّثَنَا أَبُو حَيَّانَ عَنْ أَبِي زُرْعَةَ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَكُنَّا مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي دَعْوَةٍ فَرُفِعَ إِلَيْهِ الذِّرَاعُ وَكَانَتْ تُعْجِبُهُ فَنَهَسَ مِنْهَا نَهْسَةً وَقَالَ أَنَا سَيِّدُ الْقَوْمِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ هَلْ تَدْرُونَ بِمَ يَجْمَعُ اللَّهُ الْأَوَّلِينَ وَالْآخِرِينَ فِي صَعِيدٍ وَاحِدٍ فَيُبْصِرُهُمْ النَّاظِرُ وَيُسْمِعُهُمْ الدَّاعِي وَتَدْنُو مِنْهُمْ الشَّمْسُ فَيَقُولُ بَعْضُ النَّاسِ أَلَا تَرَوْنَ إِلَى مَا أَنْتُمْ فِيهِ إِلَى مَا بَلَغَكُمْ أَلَا تَنْظُرُونَ إِلَى مَنْ يَشْفَعُ لَكُمْ إِلَى رَبِّكُمْ فَيَقُولُ بَعْضُ النَّاسِ أَبُوكُمْ آدَمُ فَيَأْتُونَهُ فَيَقُولُونَ يَا آدَمُ أَنْتَ أَبُو الْبَشَرِ خَلَقَكَ اللَّهُ بِيَدِهِ وَنَفَخَ فِيكَ مِنْ رُوحِهِ وَأَمَرَ الْمَلَائِكَةَ فَسَجَدُوا لَكَ وَأَسْكَنَكَ الْجَنَّةَ أَلَا تَشْفَعُ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى مَا نَحْنُ فِيهِ وَمَا بَلَغَنَا فَيَقُولُ رَبِّي غَضِبَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَا يَغْضَبُ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَنَهَانِي عَنْ الشَّجَرَةِ فَعَصَيْتُهُ نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى نُوحٍ فَيَأْتُونَ نُوحًا فَيَقُولُونَ يَا نُوحُ أَنْتَ أَوَّلُ الرُّسُلِ إِلَى أَهْلِ الْأَرْضِ وَسَمَّاكَ اللَّهُ عَبْدًا شَكُورًا أَمَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى إِلَى مَا بَلَغَنَا أَلَا تَشْفَعُ لَنَا إِلَى رَبِّكَ فَيَقُولُ رَبِّي غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَا يَغْضَبُ بَعْدَهُ مِثْلَهُ نَفْسِي نَفْسِي ائْتُوا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَأْتُونِي فَأَسْجُدُ تَحْتَ الْعَرْشِ فَيُقَالُ يَا مُحَمَّدُ ارْفَعْ رَأْسَكَ وَاشْفَعْ تُشَفَّعْ وَسَلْ تُعْطَهْقَالَ مُحَمَّدُ بْنُ عُبَيْدٍ لَا أَحْفَظُ سَائِرَهُ

Har fortalt mig, at [Ishaq bin Nashr] har fortalt os, at [Muhammad bin 'Ubaid] har fortalt os, at [Abu Hayyan] fra [Abu Zur'ah] fra [Abu Hurairah radliallahu 'anhu] sagde: Vi var sammen med profeten sallallaahu 'alaihi wa salam ved walimah-banketten (bryllupsreceptionen), og så blev han tilbudt et stykke gedelår, som han var appetitlig, så han spiste det ved at bide i det og sagde derefter: "Jeg er folkets (menneskenes) hersker på qiyamat-dagen. Forstår du, da Allah samlede mennesker fra den første (skabte) til den sidste på en bakke. Så blev de set af en observatør og hørt af en tolk, og solen blev bragt nærmere. Så sagde nogle mennesker: "Måske har du forslag på grund af din nuværende skæbne?". Har du ingen idé om, hvem der kan bede din Herre om forbøn?" Så siger nogle mennesker: "Din far, Adam 'alaihissalam". Så mødte de Adam Alaihissalam og sagde: "O Adam, du er hele menneskehedens fader. Allah skabte dig direkte med Sine hænder og åndede Sin ånd direkte ind i dig og beordrede englene til at bøje sig for dig og placere dig i himlen. Burde du ikke bede din Rabb om forbøn for os? Ser du ikke, hvad vi står over for?" Adam Alaihissalam svarede: "Min Rabb var engang vred på mig med en vrede, som Han aldrig havde været vred på sådan før, og som Han aldrig ville blive vred på sådan bagefter. Han forbød mig at nærme mig træet, men jeg var ulydig mod Ham. Åh mig, åh mig. Gå til en anden end mig. Gå til Noah." Så mødte de Nuh Alaihissalam og sagde: "O Nuh, du er den første Sendebud til denne jords folk, og Allah kaldte dig 'Abdan syakuura (taknemmelig tjener). Ser du ikke, hvad vi står over for? Burde du ikke bede din Rabb om forbøn for os? Så sagde Nuh Alaihissalam: "En dag blev min Rabb vred på mig med en vrede, som Han aldrig havde været vred på før, og som Han aldrig ville blive vred på bagefter. Åh mig, åh mig. Gå til Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam". Så mødte de mig. Så kastede jeg mig ned for al-'Arsy og sagde: "O Muhammed, løft dit hoved og bed om forbøn, og bed, fordi din anmodning vil blive opfyldt". Muhammed bin 'Ubaid sagde: "Jeg kan ikke hele indholdet af denne hadith udenad."