Al Jami'

Imam Ahmad : 9250

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ قَالَ حَدَّثَنَا أَبُو حَيَّانَ قَالَ حَدَّثَنَا أَبُو زُرْعَةَ بْنُ عَمْرِو بْنِ جَرِيرٍ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ أُتِيَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِلَحْمٍ فَدُفِعَ إِلَيْهِ الذِّرَاعُ وَكَانَتْ تُعْجِبُهُ فَنَهَسَ مِنْهَا نَهْسَةً ثُمَّ قَالَ أَنَا سَيِّدُ النَّاسِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَهَلْ تَدْرُونَ لِمَ ذَلِكَ يَجْمَعُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ الْأَوَّلِينَ وَالْآخِرِينَ فِي صَعِيدٍ وَاحِدٍ يُسْمِعُهُمْ الدَّاعِي وَيَنْفُذُهُمْ الْبَصَرُ وَتَدْنُو الشَّمْسُ فَيَبْلُغُ النَّاسَ مِنْ الْغَمِّ وَالْكَرْبِ مَا لَا يُطِيقُونَ وَلَا يَحْتَمِلُونَ فَيَقُولُ بَعْضُ النَّاسِ لِبَعْضٍ أَلَا تَرَوْنَ إِلَى مَا أَنْتُمْ فِيهِ أَلَا تَرَوْنَ إِلَى مَا قَدْ بَلَغَكُمْ أَلَا تَنْظُرُونَ مَنْ يَشْفَعُ لَكُمْ إِلَى رَبِّكُمْ عَزَّ وَجَلَّ فَيَقُولُ بَعْضُ النَّاسِ لِبَعْضٍ أَبُوكُمْ آدَمُ فَيَأْتُونَ آدَمَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَقُولُونَ يَا آدَمُ أَنْتَ أَبُو الْبَشَرِ خَلَقَكَ اللَّهُ بِيَدِهِ وَنَفَخَ فِيكَ مِنْ رُوحِهِ وَأَمَرَ الْمَلَائِكَةَ فَسَجَدُوا لَكَ فَاشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى مَا قَدْ بَلَغَنَا فَيَقُولُ آدَمُ عَلَيْهِ السَّلَام إِنَّ رَبِّي عَزَّ وَجَلَّ قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَإِنَّهُ نَهَانِي عَنْ الشَّجَرَةِ فَعَصَيْتُهُ نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى نُوحٍ فَيَأْتُونَ نُوحًا صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَقُولُونَ يَا نُوحُ أَنْتَ أَوَّلُ الرُّسُلِ إِلَى أَهْلِ الْأَرْضِ وَسَمَّاكَ اللَّهُ عَبْدًا شَكُورًا فَاشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى مَا قَدْ بَلَغَنَا فَيَقُولُ نُوحٌ إِنَّ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَإِنَّهُ كَانَتْ لِي دَعْوَةٌ عَلَى قَوْمِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى إِبْرَاهِيمَ فَيَأْتُونَ إِبْرَاهِيمَ فَيَقُولُونَ يَا إِبْرَاهِيمُ أَنْتَ نَبِيُّ اللَّهِ وَخَلِيلُهُ مِنْ أَهْلِ الْأَرْضِ اشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى مَا قَدْ بَلَغَنَا فَيَقُولُ لَهُمْ إِبْرَاهِيمُ إِنَّ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ فَذَكَرَ كَذِبَاتِهِ نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى مُوسَى عَلَيْهِ السَّلَام فَيَأْتُونَ مُوسَى فَيَقُولُونَ يَا مُوسَى أَنْتَ رَسُولُ اللَّهِ اصْطَفَاكَ اللَّهُ بِرِسَالَاتِهِ وَبِتَكْلِيمِهِ عَلَى النَّاسِ اشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى مَا قَدْ بَلَغَنَا فَيَقُولُ لَهُمْ مُوسَى إِنَّ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَإِنِّي قَتَلْتُ نَفْسًا لَمْ أُومَرْ بِقَتْلِهَا نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى عِيسَى فَيَأْتُونَ عِيسَى فَيَقُولُونَ يَا عِيسَى أَنْتَ رَسُولُ اللَّهِ وَكَلِمَتُهُ أَلْقَاهَا إِلَى مَرْيَمَ وَرُوحٌ مِنْهُ قَالَ هَكَذَا هُوَ وَكَلَّمْتَ النَّاسَ فِي الْمَهْدِ فَاشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى مَا قَدْ بَلَغَنَا فَيَقُولُ لَهُمْ عِيسَى إِنَّ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَلَمْ يَذْكُرْ لَهُ ذَنْبًا اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَأْتُونِي فَيَقُولُونَ يَا مُحَمَّدُ أَنْتَ رَسُولُ اللَّهِ وَخَاتَمُ الْأَنْبِيَاءِ غَفَرَ اللَّهُ لَكَ ذَنْبَكَ مَا تَقَدَّمَ مِنْهُ وَمَا تَأَخَّرَ فَاشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيهِ أَلَا تَرَى مَا قَدْ بَلَغَنَا فَأَقُومُ فَآتِي تَحْتَ الْعَرْشِ فَأَقَعُ سَاجِدًا لِرَبِّي عَزَّ وَجَلَّ ثُمَّ يَفْتَحُ اللَّهُ عَلَيَّ وَيُلْهِمُنِي مِنْ مَحَامِدِهِ وَحُسْنِ الثَّنَاءِ عَلَيْهِ شَيْئًا لَمْ يَفْتَحْهُ عَلَى أَحَدٍ قَبْلِي فَيُقَالُ يَا مُحَمَّدُ ارْفَعْ رَأْسَكَ وَسَلْ تُعْطَهْ اشْفَعْ تُشَفَّعْ فَأَقُولُ يَا رَبِّ أُمَّتِي أُمَّتِي يَا رَبِّ أُمَّتِي أُمَّتِي يَا رَبِّ أُمَّتِي أُمَّتِي يَا رَبِّ فَيَقُولُ يَا مُحَمَّدُ أَدْخِلْ مِنْ أُمَّتِكَ مَنْ لَا حِسَابَ عَلَيْهِ مِنْ الْبَابِ الْأَيْمَنِ مِنْ أَبْوَابِ الْجَنَّةِ وَهُمْ شُرَكَاءُ النَّاسِ فِيمَا سِوَاهُ مِنْ الْأَبْوَابِ ثُمَّ قَالَ وَالَّذِي نَفْسُ مُحَمَّدٍ بِيَدِهِ لَمَا بَيْنَ مِصْرَاعَيْنِ مِنْ مَصَارِيعِ الْجَنَّةِ كَمَا بَيْنَ مَكَّةَ وَهَجَرَ أَوْ كَمَا بَيْنَ مَكَّةَ وَبُصْرَى

Det er blevet fortalt os, at [Yahya bin Sa'id] sagde; har fortalt os, at [Abu Hayyan] sagde; har fortalt os, at [Abu Zur'ah bin 'Amru bin Jarir] fra [Abu Hurairah] sagde: "Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wa Sallam fik engang et stykke kød, og derefter tilbød han ham også en gedes arm, og han kunne virkelig godt lide det. Han tog derefter et stykke af det. Derefter sagde han: "Jeg er menneskenes leder på Opstandelsens Dag, ved I, hvorfor jeg kan kaldes det? Den dag samlede Allah den første til den sidste person i en dal. Der var en kalder, der kaldte på dem, så alle hørte dem. Og deres blikke så alvorlige ud, fulde af spørgsmålstegn. Solen er så tæt på, at mennesker når et punkt af tristhed og nød, som de ikke kan tåle eller udholde. Nogle mennesker siger til andre: "Ved I ikke, hvad I oplever? Kender I ikke den tilstand, der er ramt jer? Ved I ikke, hvem der kan bede jeres Rabb Azza wa Jalla om forbøn?" Så svarede nogle af de andre: "Din far, Adam." Så kom de til Adam sallallaahu 'alaihi wasallam. De sagde: "Du er Adam, menneskehedens fader, Allah har skabt dig med sine hænder, indblæst sin sjæl i dig og befalet englene, at de skal bøje sig for dig. Så bed jeres Rabb om at gå i forbøn for os. Ser du ikke, hvad vi oplever? Kender du ikke den tilstand, der er ramt os?" Adam 'Alaihis Salam svarede da: "Sandelig, på denne dag er Allah meget vred, Han har aldrig været vred som denne før og vil aldrig komme. Han har forbudt mig at spise khuldis frugt, men jeg overtrådte den. Pas på dig selv, pas på dig selv, pas på dig selv, pas på dig selv, pas på dig selv, pas på dig selv. Gå amok med andre mennesker, mød Nuh." De kom til Nuh shallallahu 'alaihi wasallam og sagde: "O Nuh, du er den første Sendebud sendt til jorden, Allah gav dig navnet Abdan Syakura (en taknemmelig tjener), så bed din Rabb om forbøn for os. Ser du ikke, hvad vi oplever? Kender du ikke den tilstand, der er ramt os?" Nuh svarede da: "Sandelig, min Rabb er meget vred i dag. Han har aldrig været vred så før og vil aldrig komme. Sandelig, jeg har bedt (dårligt) for mit folk. Pas på jer selv, pas på jer selv, pas på jer selv, pas på jer selv. Gå til andre end mig, gå til Ibrahim." De kom til Ibrahim og sagde: "O Ibrahim, sandelig, du er Allahs profet og Hans elskede blandt jordens folk, så bed din Rabb om at gå i forbøn for os. Ser du ikke, hvad vi oplever? Kender du ikke den tilstand, der er ramt os?" Ibrahim sagde da til dem: "Sandelig, min Rabb er meget vred i dag. Han har aldrig været vred så før og vil aldrig komme - så nævnte han de løgne, han havde begået - pas på jer selv, pas på jer selv, pas på jer selv, pas på jer selv. Gå til andre end mig, mød Musa 'Alaihis Salam." De mødte Musa og sagde: "O Musa, du er et sendebud, som Allah har udvalgt til dig med sine afhandlinger og kalam (talt direkte til) fra alle mennesker. Så bed din Rabb om at gå i forbøn for os. Ser du ikke, hvad vi oplever? Kender du ikke den tilstand, der er ramt os?" Musa sagde da til dem: "Sandelig, min Rabb er meget vred i dag. Han har aldrig været vred på denne måde før og vil aldrig komme. Jeg har dræbt en sjæl, som jeg ikke blev beordret til at dræbe. Pas på dig selv, pas på dig selv, pas på dig selv, pas på dig selv. Gå til andre end mig, gå til Jesus." De kom til Jesus og sagde: "O Jesus, du er Allahs sendebud og (som blev skabt med) Hans ord, som Han overbragte til Maria, og (med blæsten fra) Hans ånd - han talte sådan, og du talte til mennesker, mens de stadig var i vuggen. Så bed din Rabb om at gå i forbøn for os. Ser du ikke, hvad vi går igennem? Kender du ikke den tilstand, der er ramt os?" Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, min Rabb er meget vred i dag. Han har aldrig været vred sådan før og vil aldrig komme - men han nævnte ikke den synd, han begik - Gå til andre end mig, mød Muhammad sallallaahu 'alaihi wasallam." De kom til Muhammad og sagde: "O Muhammad, du er Allahs sendebud og profeternes segl. Allah har tilgivet dine tidligere og fremtidige synder. Så bed din Rabb om at gå i forbøn for os. Ser du ikke, hvad vi oplever? Kender du ikke den tilstand, der er ramt os?" Så rejste jeg mig og kom under 'Arsy, jeg bøjede mig i nedbøjelighed for min Rabb Azza Wa Jalla, Allah åbnede sit slør for mig, gav mig noget af skønheden i Hans lovprisning og herlighed, som aldrig var blevet åbenbaret for nogen før mig. Pludselig var der en stemme, der råbte: "O Muhammed, løft dit hoved, bed om at blive givet, bed om lindring for dit folk, det vil blive givet." Allah råbte: "O Muhammed, kom ind i dit folk, som ikke anvender regnskab over for dem fra himlens højre dør, og de har lov til at træde ind i andre himlens porte, som de ønsker. "Ved Ham, der kontrollerer Muhammeds sjæl, afstanden mellem himlens to døre er som afstanden mellem Mekka og Hajar, eller som mellem Mekka og Bushra," fortsatte han.