An-nisaa'(4) 65. Tidak beriman hingga mereka menjadikan kamu hakim terhadap perkara yang mereka perselisihkan

Imam Ibn Majah : 2471

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ رُمْحٍ أَنْبَأَنَا اللَّيْثُ بْنُ سَعْدٍ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ عَنْ عُرْوَةَ بْنِ الزُّبَيْرِ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الزُّبَيْرِأَنَّ رَجُلًا مِنْ الْأَنْصَارِ خَاصَمَ الزُّبَيْرَ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي شِرَاجِ الْحَرَّةِ الَّتِي يَسْقُونَ بِهَا النَّخْلَ فَقَالَ الْأَنْصَارِيُّ سَرِّحْ الْمَاءَ يَمُرَّ فَأَبَى عَلَيْهِ فَاخْتَصَمَا عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اسْقِ يَا زُبَيْرُ ثُمَّ أَرْسِلْ الْمَاءَ إِلَى جَارِكَ فَغَضِبَ الْأَنْصَارِيُّ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَنْ كَانَ ابْنَ عَمَّتِكَ فَتَلَوَّنَ وَجْهُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ يَا زُبَيْرُ اسْقِ ثُمَّ احْبِسْ الْمَاءَ حَتَّى يَرْجِعَ إِلَى الْجَدْرِقَالَ فَقَالَ الزُّبَيْرُ وَاللَّهِ إِنِّي لَأَحْسِبُ هَذِهِ الْآيَةَ نَزَلَتْ فِي ذَلِكَ{ فَلَا وَرَبِّكَ لَا يُؤْمِنُونَ حَتَّى يُحَكِّمُوكَ فِيمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ لَا يَجِدُوا فِي أَنْفُسِهِمْ حَرَجًا مِمَّا قَضَيْتَ وَيُسَلِّمُوا تَسْلِيمًا }

Det er blevet rapporteret til os [Muhammad bin Rumh] sagde, det er blevet rapporteret til os [Al Laits bin Sa'd] fra [Ibn Shihab] fra [Urwah bin Az Zubair] fra [Abdullah bin Az Zubair], at en mand fra Ansar havde en tvist med Az Zubair på profetens side (fred være med ham) om Al Harrah-kilden, som de brugte til at vande daddelpalmer. Ansar-manden sagde: "Lad vandet flyde!" men Az Zubair nægtede. Til sidst klagede de begge over dette til Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam. Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sagde derefter: "Vand din have, O Zubair, og giv den derefter til din nabo." Men Ansar-manden blev vred og sagde: "O Allahs Sendebud, er det fordi han er din onkels søn?" Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallams ansigt blev rødt, og så sagde han: "O Zubair, vand din have, og hold den derefter, indtil vandet vender tilbage til jorden!" (i bund og grund) tro ikke, før de gør dig til dommer i den sag, de strides om, så føler de ikke nogen indvendinger i deres hjerter mod den afgørelse, du træffer, og de accepterer den fuldt ud."