An-nisaa'(4) 65. Tidak beriman hingga mereka menjadikan kamu hakim terhadap perkara yang mereka perselisihkan

Imam Muslim : 4347

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ بْنُ سَعِيدٍ حَدَّثَنَا لَيْثٌ ح و حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ رُمْحٍ أَخْبَرَنَا اللَّيْثُ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ عَنْ عُرْوَةَ بْنِ الزُّبَيْرِ أَنَّ عَبْدَ اللَّهِ بْنَ الزُّبَيْرِ حَدَّثَهُ أَنَّ رَجُلًا مِنْ الْأَنْصَارِ خَاصَمَ الزُّبَيْرَ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي شِرَاجِ الْحَرَّةِ الَّتِي يَسْقُونَ بِهَا النَّخْلَ فَقَالَ الْأَنْصَارِيُّ سَرِّحْ الْمَاءَ يَمُرُّ فَأَبَى عَلَيْهِمْ فَاخْتَصَمُوا عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِلزُّبَيْرِ اسْقِ يَا زُبَيْرُ ثُمَّ أَرْسِلْ الْمَاءَ إِلَى جَارِكَ فَغَضِبَ الْأَنْصَارِيُّ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَنْ كَانَ ابْنَ عَمَّتِكَ فَتَلَوَّنَ وَجْهُ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ يَا زُبَيْرُ اسْقِ ثُمَّ احْبِسْ الْمَاءَ حَتَّى يَرْجِعَ إِلَى الْجَدْرِ فَقَالَ الزُّبَيْرُ وَاللَّهِ إِنِّي لَأَحْسِبُ هَذِهِ الْآيَةَ نَزَلَتْ فِي ذَلِكَ { فَلَا وَرَبِّكَ لَا يُؤْمِنُونَ حَتَّى يُحَكِّمُوكَ فِيمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ لَا يَجِدُوا فِي أَنْفُسِهِمْ حَرَجًا }

Har fortalt os [Qutaibah bin Sa'id]; Har fortalt os [Laits]; Ligeledes er det berettet fra en anden rute, og har fortalt os [Muhammad bin Rumh]; Det er blevet rapporteret til os [Alle Laits] fra [Ibn Shihab] fra ['Urwah bin Az Zubair] at ['Abdullah bin Az Zubair]; Han havde fortalt ham, at en Ansar-mand havde en tvist med Az Zubair i Profetens (fred være med ham) nærvær om Al Harrah-kilden, som de brugte til at vande daddelpalmer. Ansar-manden sagde: "Lad vandet flyde!" men Az Zubair nægtede. Til sidst klagede de begge over dette til Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam. Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sagde da: "Vand din have, O Zubair, og giv den derefter til din nabo." Men Ansar-manden blev vred og sagde: "O Allahs Sendebud, er det fordi han er din onkels søn!" Profetens ansigt (frid og velsignelser være med ham) blev rødt, og han sagde: "O Zubair, vand din have, og hold den derefter, indtil vandet vender tilbage til jorden!" Abdullah bin Az Zubair sagde; "Az Zubair sagde da: "Sandelig, jeg anslår, at dette vers blev åbenbaret angående denne hændelse: 'Så ved din Herre, de (i bund og grund) tror ikke, før de gør dig til dommer i den sag, de strides om, så føler de ikke i deres hjerter nogen indvendinger mod den afgørelse, du giver, og de accepterer den fuldt ud'."