An-nisaa'(4) 65. Tidak beriman hingga mereka menjadikan kamu hakim terhadap perkara yang mereka perselisihkan

Imam Ahmad : 1345

حَدَّثَنَا أَبُو الْيَمَانِ أَخْبَرَنَا شُعَيْبٌ عَنِ الزُّهْرِيِّ قَالَ أَخْبَرَنِي عُرْوَةُ بْنُ الزُّبَيْرِ أَنَّ الزُّبَيْرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ كَانَ يُحَدِّثُ أَنَّهُ خَاصَمَ رَجُلًا مِنْ الْأَنْصَارِ قَدْ شَهِدَ بَدْرًا إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي شِرَاجِ الْحَرَّةِ كَانَا يَسْتَقِيَانِ بِهَا كِلَاهُمَا فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِلزُّبَيْرِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ اسْقِ ثُمَّ أَرْسِلْ إِلَى جَارِكَ فَغَضِبَ الْأَنْصَارِيُّ وَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَنْ كَانَ ابْنَ عَمَّتِكَ فَتَلَوَّنَ وَجْهُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ لِلزُّبَيْرِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ اسْقِ ثُمَّ احْبِسْ الْمَاءَ حَتَّى يَرْجِعَ إِلَى الْجَدْرِ فَاسْتَوْعَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَئِذٍ لِلزُّبَيْرِ حَقَّهُ وَكَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَبْلَ ذَلِكَ أَشَارَ عَلَى الزُّبَيْرِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ بِرَأْيٍ أَرَادَ فِيهِ سَعَةً لَهُ وَلِلْأَنْصَارِيِّ فَلَمَّا أَحْفَظَ الْأَنْصَارِيُّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اسْتَوْعَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِلزُّبَيْرِ حَقَّهُ فِي صَرِيحِ الْحُكْمِ قَالَ عُرْوَةُ فَقَالَ الزُّبَيْرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَاللَّهِ مَا أَحْسِبُ هَذِهِ الْآيَةَ أُنْزِلَتْ إِلَّا فِي ذَلِكَ { فَلَا وَرَبِّكَ لَا يُؤْمِنُونَ حَتَّى يُحَكِّمُوكَ فِيمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ لَا يَجِدُوا فِي أَنْفُسِهِمْ حَرَجًا مِمَّا قَضَيْتَ وَيُسَلِّمُوا تَسْلِيمًا }

Det er blevet fortalt os [Abu Al Yaman] har fortalt os [Syu'aib] fra [Az Zuhri] sagde; har fortalt mig [Urwah bin Zubair] at [Zubair radiliallahu 'anhu] sagde, at han klagede til Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam over en mand fra Ansar, der havde deltaget i slaget ved Badr angående kunstvandingsvandet, der kom fra højlandet, som de brugte til at vande deres haver. Så sagde Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam til Zubair radiliallahu 'anhu: "Lad det flyde for dig og flyd derefter for din nabo!" Men Ansar-manden blev vred og sagde: "O Allahs Sendebud! Er det fordi han er søn af din tante?" Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallams ansigt blev rødt, og han sagde til Zubair radiliallahu 'anhu: "Vand (din have), og hold derefter vandet tilbage, så det vender tilbage til sit udgangspunkt." "Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam gav alt til Zubair, selvom han tidligere havde udpeget Zubair med én mening, i håb om at det ville være lettere for Zubair og Ansar-folket, men da Ansar-folket var vrede på Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, gav han endelig hele andelen til Zubair med en fast beslutning. Urwah sagde; Zubair radliallahu 'anhu sagde; "Ved Allah, jeg er sikker på, at dette vers ikke kom ned, medmindre det var relateret til den sag: "Så ved din Herre, de (i bund og grund) tror ikke, før de gør dig til dommer i den sag, de strides om. Så føler de ikke i deres hjerter nogen indvendinger mod den beslutning, du giver, og de accepterer den fuldt ud (QS; an Nisaa`; 65)"