Rasulullah menulis surat kepada Qaishar: Masuklah kedalam Islam maka kamu akan selamat. Bila kamu enggan masuk Islam maka kamu menanggung dosa bangsa Al Arisiyyiin (Eropa)

Imam Ahmad : 15100

حَدَّثَنَا إِسْحَاقُ بْنُ عِيسَى قَالَ حَدَّثَنِي يَحْيَى بْنُ سُلَيْمٍ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُثْمَانَ بْنِ خُثَيْمٍ عَنْ سَعِيدِ بْنِ أَبِي رَاشِدٍ قَالَ لَقِيتُ التَّنُوخِيَّ رَسُولَ هِرَقْلَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِحِمْصَ وَكَانَ جَارًا لِي شَيْخًا كَبِيرًا قَدْ بَلَغَ الْفَنَدَ أَوْ قَرُبَ فَقُلْتُ أَلَا تُخْبِرُنِي عَنْ رِسَالَةِ هِرَقْلَ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَرِسَالَةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى هِرَقْلَ فَقَالَ بَلَى قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَبُوكَ فَبَعَثَ دِحْيَةَ الْكَلْبِيَّ إِلَى هِرَقْلَ فَلَمَّا أَنْ جَاءَهُ كِتَابُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعَا قِسِّيسِي الرُّومِ وَبَطَارِقَتَهَا ثُمَّ أَغْلَقَ عَلَيْهِ وَعَلَيْهِمْ بَابًا فَقَالَ قَدْ نَزَلَ هَذَا الرَّجُلُ حَيْثُ رَأَيْتُمْ وَقَدْ أَرْسَلَ إِلَيَّ يَدْعُونِي إِلَى ثَلَاثِ خِصَالٍ يَدْعُونِي إِلَى أَنْ أَتَّبِعَهُ عَلَى دِينِهِ أَوْ عَلَى أَنْ نُعْطِيَهُ مَالَنَا عَلَى أَرْضِنَا وَالْأَرْضُ أَرْضُنَا أَوْ نُلْقِيَ إِلَيْهِ الْحَرْبَ وَاللَّهِ لَقَدْ عَرَفْتُمْ فِيمَا تَقْرَءُونَ مِنْ الْكُتُبِ لَيَأْخُذَنَّ مَا تَحْتَ قَدَمَيَّ فَهَلُمَّ نَتَّبِعْهُ عَلَى دِينِهِ أَوْ نُعْطِيهِ مَالَنَا عَلَى أَرْضِنَا فَنَخَرُوا نَخْرَةَ رَجُلٍ وَاحِدٍ حَتَّى خَرَجُوا مِنْ بَرَانِسِهِمْ وَقَالُوا تَدْعُونَا إِلَى أَنْ نَدَعَ النَّصْرَانِيَّةَ أَوْ نَكُونَ عَبِيدًا لِأَعْرَابِيٍّ جَاءَ مِنْ الْحِجَازِ فَلَمَّا ظَنَّ أَنَّهُمْ إِنْ خَرَجُوا مِنْ عِنْدِهِ أَفْسَدُوا عَلَيْهِ الرُّومَ رَفَأَهُمْ وَلَمْ يَكَدْ وَقَالَ إِنَّمَا قُلْتُ ذَلِكَ لَكُمْ لِأَعْلَمَ صَلَابَتَكُمْ عَلَى أَمْرِكُمْ ثُمَّ دَعَا رَجُلًا مِنْ عَرَبِ تُجِيبَ كَانَ عَلَى نَصَارَى الْعَرَبِ فَقَالَ ادْعُ لِي رَجُلًا حَافِظًا لِلْحَدِيثِ عَرَبِيَّ اللِّسَانِ أَبْعَثْهُ إِلَى هَذَا الرَّجُلِ بِجَوَابِ كِتَابِهِ فَجَاءَ بِي فَدَفَعَ إِلَيَّ هِرَقْلُ كِتَابًا فَقَالَ اذْهَبْ بِكِتَابِي إِلَى هَذَا الرَّجُلِ فَمَا ضَيَّعْتُ مِنْ حَدِيثِهِ فَاحْفَظْ لِي مِنْهُ ثَلَاثَ خِصَالٍ انْظُرْ هَلْ يَذْكُرُ صَحِيفَتَهُ الَّتِي كَتَبَ إِلَيَّ بِشَيْءٍ وَانْظُرْ إِذَا قَرَأَ كِتَابِي فَهَلْ يَذْكُرُ اللَّيْلَ وَانْظُرْ فِي ظَهْرِهِ هَلْ بِهِ شَيْءٌ يَرِيبُكَ فَانْطَلَقْتُ بِكِتَابِهِ حَتَّى جِئْتُ تَبُوكَ فَإِذَا هُوَ جَالِسٌ بَيْنَ ظَهْرَانَيْ أَصْحَابِهِ مُحْتَبِيًا عَلَى الْمَاءِ فَقُلْتُ أَيْنَ صَاحِبُكُمْ قِيلَ هَا هُوَ ذَا فَأَقْبَلْتُ أَمْشِي حَتَّى جَلَسْتُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَنَاوَلْتُهُ كِتَابِي فَوَضَعَهُ فِي حَجْرِهِ ثُمَّ قَالَ مِمَّنْ أَنْتَ فَقُلْتُ أَنَا أَحَدُ تَنُوخَ قَالَ هَلْ لَكَ فِي الْإِسْلَامِ الْحَنِيفِيَّةِ مِلَّةِ أَبِيكَ إِبْرَاهِيمَ قُلْتُ إِنِّي رَسُولُ قَوْمٍ وَعَلَى دِينِ قَوْمٍ لَا أَرْجِعُ عَنْهُ حَتَّى أَرْجِعَ إِلَيْهِمْ فَضَحِكَ وَقَالَ { إِنَّكَ لَا تَهْدِي مَنْ أَحْبَبْتَ وَلَكِنَّ اللَّهَ يَهْدِي مَنْ يَشَاءُ وَهُوَ أَعْلَمُ بِالْمُهْتَدِينَ } يَا أَخَا تَنُوخَ إِنِّي كَتَبْتُ بِكِتَابٍ إِلَى كِسْرَى فَمَزَّقَهُ وَاللَّهُ مُمَزِّقُهُ وَمُمَزِّقٌ مُلْكَهُ وَكَتَبْتُ إِلَى النَّجَاشِيِّ بِصَحِيفَةٍ فَخَرَقَهَا وَاللَّهُ مُخْرِقُهُ وَمُخْرِقٌ مُلْكَهُ وَكَتَبْتُ إِلَى صَاحِبِكَ بِصَحِيفَةٍ فَأَمْسَكَهَا فَلَنْ يَزَالَ النَّاسُ يَجِدُونَ مِنْهُ بَأْسًا مَا دَامَ فِي الْعَيْشِ خَيْرٌ قُلْتُ هَذِهِ إِحْدَى الثَّلَاثَةِ الَّتِي أَوْصَانِي بِهَا صَاحِبِي وَأَخَذْتُ سَهْمًا مِنْ جَعْبَتِي فَكَتَبْتُهَا فِي جِلْدِ سَيْفِي ثُمَّ إِنَّهُ نَاوَلَ الصَّحِيفَةَ رَجُلًا عَنْ يَسَارِهِ قُلْتُ مَنْ صَاحِبُ كِتَابِكُمْ الَّذِي يُقْرَأُ لَكُمْ قَالُوا مُعَاوِيَةُ فَإِذَا فِي كِتَابِ صَاحِبِي تَدْعُونِي إِلَى جَنَّةٍ عَرْضُهَا السَّمَوَاتُ وَالْأَرْضُ أُعِدَّتْ لِلْمُتَّقِينَ فَأَيْنَ النَّارُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سُبْحَانَ اللَّهِ أَيْنَ اللَّيْلُ إِذَا جَاءَ النَّهَارُ قَالَ فَأَخَذْتُ سَهْمًا مِنْ جَعْبَتِي فَكَتَبْتُهُ فِي جِلْدِ سَيْفِي فَلَمَّا أَنْ فَرَغَ مِنْ قِرَاءَةِ كِتَابِي قَالَ إِنَّ لَكَ حَقًّا وَإِنَّكَ رَسُولٌ فَلَوْ وُجِدَتْ عِنْدَنَا جَائِزَةٌ جَوَّزْنَاكَ بِهَا إِنَّا سَفْرٌ مُرْمِلُونَ قَالَ فَنَادَاهُ رَجُلٌ مِنْ طَائِفَةِ النَّاسِ قَالَ أَنَا أُجَوِّزُهُ فَفَتَحَ رَحْلَهُ فَإِذَا هُوَ يَأْتِي بِحُلَّةٍ صَفُورِيَّةٍ فَوَضَعَهَا فِي حَجْرِي قُلْتُ مَنْ صَاحِبُ الْجَائِزَةِ قِيلَ لِي عُثْمَانُ ثُمَّ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّكُمْ يُنْزِلُ هَذَا الرَّجُلَ فَقَالَ فَتًى مِنْ الْأَنْصَارِ أَنَا فَقَامَ الْأَنْصَارِيُّ وَقُمْتُ مَعَهُ حَتَّى إِذَا خَرَجْتُ مِنْ طَائِفَةِ الْمَجْلِسِ نَادَانِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَالَ تَعَالَ يَا أَخَا تَنُوخَ فَأَقْبَلْتُ أَهْوِي إِلَيْهِ حَتَّى كُنْتُ قَائِمًا فِي مَجْلِسِي الَّذِي كُنْتُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَحَلَّ حَبْوَتَهُ عَنْ ظَهْرِهِ وَقَالَ هَاهُنَا امْضِ لِمَا أُمِرْتَ لَهُ فَجُلْتُ فِي ظَهْرِهِ فَإِذَا أَنَا بِخَاتَمٍ فِي مَوْضِعِ غُضُونِ الْكَتِفِ مِثْلِ الْحَجْمَةِ الضَّخْمَةِ

Det er blevet fortalt os [Ishaq bin 'Isa] sagde; har fortalt mig [Yahya bin Sulaim] fra [Abdullah bin 'Uthman bin Khutsaim] fra [Sa'id bin Abu Rosyid] sagde: Jeg mødte engang [At Tanuhi] Hirqols udsending til Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam i Him. Jeg har en gammel nabo, som næsten er død, spurgte jeg, ville du fortælle ham Hirqols brev til profeten sallallaahu'alaihiwasallam og brevet fra profeten sallallaahu'alaihiwasallam? Så han sagde ja. Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam ankom til Tabuk, derefter sendte han Dihyah Al Kalbi til Hirqol. Da profeten sallallaahu'alaihiwasallams brev kom til ham, tilkaldte han de øverste romerske skikkelser og deres kommandører, og døren blev lukket mellem dem. Så sagde han (kong Hirqol); Denne mand er ankommet, som du ser, han har sendt mig og inviteret mig til tre ting. Han inviterede mig til at følge hans religion, eller vi skal overdrage ham det, der er høstet fra vores jord, eller vi skal bekæmpe ham. Ved Allah. Virkelig, hvad du får fra de eksisterende bøger, ja, han vil tage det, der er under mine fødder, lad os følge hans religion, eller lad os bare give vores rigdom væk. Så talte de med så vrede ord i én stemme, at de kastede deres kongelige klæder. De sagde: "I beder os om at opgive kristendommen, ellers bliver vi slaver for araberne, der kom fra Hijaz." Han troede, at hvis han forlod dem, ville Rom blive ødelagt, så han elskede dem meget højt, og han ville ikke. Og sagde: "Jeg sagde dette til dig, så jeg ville kende integriteten af dine anliggender," så inviterede han en mand fra Arab Tujib, han var en arabisk kristen. Så sagde han (kong Hirqol): "Kald mig på en person, der kender hadithen udenad og kan tale arabisk, som jeg vil sende for at besvare brevet, så vil jeg blive ført til Hirqol, som vil give mig et brev." Så sagde han (Hirqol): "Gå med mit brev til denne person, så jeg (At Tanuhi) ikke spilder det." Han bad mig om at huske tre ting. Se, om han nævner det ark, han skrev til mig, og se, når han læser det, jeg har skrevet, om han nævner natten. Se på hans ryg for at se, om der er noget, der tvivler på dig." Så gik jeg med brevet, indtil jeg ankom til Tabuk. Han (Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam) var midt iblandt sine venner, som stak fødderne i vandet. Så spurgte jeg: "Hvor er dine venner?" Nogen svarede: "Han er her." Så mødte jeg ham gående, så jeg satte mig foran ham, gav ham derefter det, jeg havde skrevet, og han lagde det på sit skød. Så sagde han: "Hvor kommer du fra?" Jeg svarede: "Jeg er en Tanukh." (Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam) spurgte: "Er du en heteroseksuel muslim, nemlig din fader Abrahams religion." Jeg svarede: "Jeg er et sendebud for et folk, hvis religion er en religion, som jeg ikke vil forlade, før jeg vender tilbage til dem." Så lo (Profeten sallallaahu'alaihiwasallam) og sagde: "Du vil ikke være i stand til at vejlede dem, du elsker, men Allah vejleder dem, Han vil, og Allah kender bedre dem, der ønsker at modtage vejledning." O broder Tanukh, jeg har skrevet mit brev til Kisra, så vil han rive det i stykker, og Allah vil rive det i stykker og rive hans kongerige i stykker. Jeg sendte mit brev til Najasyi på et ark, så brændte han det, og Allah vil brænde det og brænde hans kongerige. Jeg har sendt din ven et ark, så holder han det, og folk vil stadig få dårlige ting fra ham, selvom hans liv er godt. Jeg sagde: "Dette var en af tre ting, han beordrede mig, så tog jeg en pil fra holderen, og så skrev jeg den på huden af mit sværd, så rakte han arket til en fra hans venstre side. Jeg spørger, hvem vil bringe dit brev og læse det for dig?" De svarede: "Mu'awiyah." Det viser sig, at min ven i sit brev inviterede mig til paradis, som er lige så bredt som himlen og jorden og er forberedt for dem, der er fromme, så hvor er helvede? Profeten sallallaahu'alaihiwasallam sagde: "Ære være Allah, hvor er natten, når dagen er kommet." (Sendebudet) sagde; så tog jeg en pil fra holderen, og så skrev jeg på mit sværd, efter han var færdig med at læse mit brev, og han sagde: "Du har ret, du er et sendebud, hvis vi har noget, vil vi give det til dig. Vi er ved at løbe tør for forsyninger," sagde (Sendebudet); så var der en mand, der stod midt iblandt dem og kaldte på ham. Han sagde: "Jeg ville give ham en gave, så åbnede han genstanden, og det viste sig, at han bar gule smykker, så lagde han dem på mit skød, og så spurgte jeg, hvem der havde givet gaven, og nogen sagde, at han var 'Uthman. Så sagde Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam: "Hvem vil sørge for logi til denne person?" Så var der en ung mand fra Anshor, som sagde: "Jeg." Så rejste den unge mand sig, og jeg stod sammen med ham, indtil jeg forlod majlis-gruppen. Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam kaldte på mig og sagde: "Kom her, broder Tanukh," så mødte jeg hans kald, så jeg rejste mig fra min plads, hvor jeg havde siddet. Så åbnede han sin ihtiba'-sædemetode (at sidde med samlede knæ foran brystet). Så sagde han: "Kom her, gør, hvad du får besked på." Så kiggede jeg bag hans ryg, og jeg så tilsyneladende et stempel på toppen af hans skulder, der lignede et stort skålformet mærke."