Nabi Ibrahim mengharamkan Makkah dan berdoa untuknya sedangkan Nabi Muhammad mengharamkan Madinah dan berdoa untuknya

Imam Bukhari : 5886

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ بْنُ سَعِيدٍ حَدَّثَنَا إِسْمَاعِيلُ بْنُ جَعْفَرٍ عَنْ عَمْرِو بْنِ أَبِي عَمْرٍو مَوْلَى الْمُطَّلِبِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ حَنْطَبٍ أَنَّهُ سَمِعَ أَنَسَ بْنَ مَالِكٍ يَقُولُقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِأَبِي طَلْحَةَ الْتَمِسْ لَنَا غُلَامًا مِنْ غِلْمَانِكُمْ يَخْدُمُنِي فَخَرَجَ بِي أَبُو طَلْحَةَ يُرْدِفُنِي وَرَاءَهُ فَكُنْتُ أَخْدُمُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُلَّمَا نَزَلَ فَكُنْتُ أَسْمَعُهُ يُكْثِرُ أَنْ يَقُولَ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ الْهَمِّ وَالْحَزَنِ وَالْعَجْزِ وَالْكَسَلِ وَالْبُخْلِ وَالْجُبْنِ وَضَلَعِ الدَّيْنِ وَغَلَبَةِ الرِّجَالِ فَلَمْ أَزَلْ أَخْدُمُهُ حَتَّى أَقْبَلْنَا مِنْ خَيْبَرَ وَأَقْبَلَ بِصَفِيَّةَ بِنْتِ حُيَيٍّ قَدْ حَازَهَا فَكُنْتُ أَرَاهُ يُحَوِّي وَرَاءَهُ بِعَبَاءَةٍ أَوْ كِسَاءٍ ثُمَّ يُرْدِفُهَا وَرَاءَهُ حَتَّى إِذَا كُنَّا بِالصَّهْبَاءِ صَنَعَ حَيْسًا فِي نِطَعٍ ثُمَّ أَرْسَلَنِي فَدَعَوْتُ رِجَالًا فَأَكَلُوا وَكَانَ ذَلِكَ بِنَاءَهُ بِهَا ثُمَّ أَقْبَلَ حَتَّى إِذَا بَدَا لَهُ أُحُدٌ قَالَ هَذَا جُبَيْلٌ يُحِبُّنَا وَنُحِبُّهُ فَلَمَّا أَشْرَفَ عَلَى الْمَدِينَةِ قَالَ اللَّهُمَّ إِنِّي أُحَرِّمُ مَا بَيْنَ جَبَلَيْهَا مِثْلَ مَا حَرَّمَ بِهِ إِبْرَاهِيمُ مَكَّةَ اللَّهُمَّ بَارِكْ لَهُمْ فِي مُدِّهِمْ وَصَاعِهِمْ

[Qutaibah bin Sa'id] fortalte os [Isma'il bin Ja'far] fra ['Amr bin Abu 'Amr], den tidligere slave af Al Mutthalib bin Abdullah bin Hanthab, at han hørte [Anas bin Malik] sige: Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) sagde til Abu Talhah: "Giv mig en mandlig tjener blandt dem, du har, så han kan hjælpe mig." Abu Talhah gik derefter ud med mig på sin ryg. Jeg blev derefter Allahs Sendebuds tjener (frid og velsignelser være med ham). Hver gang han stoppede et sted, læste han meget: 'ALLAHUMMA INNI A'UUDZUBIKA MINAL HAMMI WAL HAZANI WAL 'AJZI WAL KASALI WAL BUKHLI WAL JUBNI WA DLALA'ID DAINI WA 'ALAIHI WA GHALABATIR RIJAALI (O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra klager og tristhed, fra svaghed og dovenskab, fra at være uartig og kujonagtig, og fra gældstrældom og undertrykkelse)'. Jeg tjente altid (hans behov), indtil han vendte tilbage fra Khaibar. Han vendte tilbage med (ledsaget af) Shafiyah bint Huyai. Og jeg så ham dække det med et klæde og derefter bære det bag sig. Så da vi ankom til Shahba`-området, lavede han hais i et læderkar, og derefter bad han mig om at invitere sine venner. Derefter spiste de retten, det var begyndelsen på hans ægteskab med hende. Så fortsatte han sin rejse, indtil Uhud blev synlig, og han sagde: "Dette er et bjerg, som vi elsker, og han elsker os." Da han kom ind i byen Medina, sagde han: "O Allah, sandelig har jeg gjort det ulovligt, der er mellem dets to bjerge (Medina), ligesom Abraham gjorde det ulovligt (rensede) Mekka. O Allah, velsign dem i deres mudder og sha'."