Nabi Ibrahim mengharamkan Makkah dan berdoa untuknya sedangkan Nabi Muhammad mengharamkan Madinah dan berdoa untuknya

Imam Bukhari : 2679

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ عَنْ عَمْرٍو عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُأَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لِأَبِي طَلْحَةَ الْتَمِسْ غُلَامًا مِنْ غِلْمَانِكُمْ يَخْدُمُنِي حَتَّى أَخْرُجَ إِلَى خَيْبَرَ فَخَرَجَ بِي أَبُو طَلْحَةَ مُرْدِفِي وَأَنَا غُلَامٌ رَاهَقْتُ الْحُلُمَ فَكُنْتُ أَخْدُمُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا نَزَلَ فَكُنْتُ أَسْمَعُهُ كَثِيرًا يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ الْهَمِّ وَالْحَزَنِ وَالْعَجْزِ وَالْكَسَلِ وَالْبُخْلِ وَالْجُبْنِ وَضَلَعِ الدَّيْنِ وَغَلَبَةِ الرِّجَالِ ثُمَّ قَدِمْنَا خَيْبَرَ فَلَمَّا فَتَحَ اللَّهُ عَلَيْهِ الْحِصْنَ ذُكِرَ لَهُ جَمَالُ صَفِيَّةَ بِنْتِ حُيَيِّ بْنِ أَخْطَبَ وَقَدْ قُتِلَ زَوْجُهَا وَكَانَتْ عَرُوسًا فَاصْطَفَاهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِنَفْسِهِ فَخَرَجَ بِهَا حَتَّى بَلَغْنَا سَدَّ الصَّهْبَاءِ حَلَّتْ فَبَنَى بِهَا ثُمَّ صَنَعَ حَيْسًا فِي نِطَعٍ صَغِيرٍ ثُمَّ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ آذِنْ مَنْ حَوْلَكَ فَكَانَتْ تِلْكَ وَلِيمَةَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى صَفِيَّةَ ثُمَّ خَرَجْنَا إِلَى الْمَدِينَةِ قَالَ فَرَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُحَوِّي لَهَا وَرَاءَهُ بِعَبَاءَةٍ ثُمَّ يَجْلِسُ عِنْدَ بَعِيرِهِ فَيَضَعُ رُكْبَتَهُ فَتَضَعُ صَفِيَّةُ رِجْلَهَا عَلَى رُكْبَتِهِ حَتَّى تَرْكَبَ فَسِرْنَا حَتَّى إِذَا أَشْرَفْنَا عَلَى الْمَدِينَةِ نَظَرَ إِلَى أُحُدٍ فَقَالَ هَذَا جَبَلٌ يُحِبُّنَا وَنُحِبُّهُ ثُمَّ نَظَرَ إِلَى الْمَدِينَةِ فَقَالَ اللَّهُمَّ إِنِّي أُحَرِّمُ مَا بَيْنَ لَابَتَيْهَا بِمِثْلِ مَا حَرَّمَ إِبْرَاهِيمُ مَكَّةَ اللَّهُمَّ بَارِكْ لَهُمْ فِي مُدِّهِمْ وَصَاعِهِمْ

Qutaibah fortalte os fra Amru fra Anas bin Malik, at profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til Abu Talhah: "Søg en tjener blandt dine tjenere til at tjene mig under min rejse til Khaibar. Så Abu Talhah drog ud med mig, ridende på min ryg. Jeg var et barn, der næsten var i puberteten på det tidspunkt. Jeg tjente Allahs sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), når han kom forbi, og jeg plejede at høre ham sige ofte: "Allahumma inni a'uudzu bika minal 'ajzi wal kasali wal bukhli wal jubni wa dalal'id daini wa ghalabatir rijaal" (O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra angst, tristhed, svaghed, dovenskab, nærighed, fejhed, at være tynget af gæld og fra menneskers grusomhed"). Så ankom vi til Khaibar. Da Allah åbenbarede sejren for Ham i den kamp, blev Han fortalt om Shofiyah bint Huyay bin Akhthabs skønhed, hvis mand var blevet dræbt, og hun var enke. Så Allahs Sendebud (fred være med ham) valgte hende til sig selv (som fange), derefter gik Han med hende, indtil vi ankom til Saddal Shohbaa', hvor hun hvilede sig, derefter lavede Han et sted (telt) til hende og lavede derefter mad lavet af dadler i en lille gryde, og derefter sagde Han: "Fortæl det til folkene omkring dig." Og det var walimah (bryllupsreceptionen) for Rasulullah (fred være med ham) med Shofiyah. Anas radiallahu 'anhu sagde: "Jeg så Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sætte Shofiyah på ryggen af sin kamel, hvor han satte sig på den og satte sine knæ på en sådan måde, at Shofiyah kunne sætte sine fødder på hans knæ og derefter ride på ham. Så fortsatte vi med at gå, indtil vi næsten nåede Medina, hvor han kiggede på Uhud-højen og bad: "Dette er et bjerg, der elsker os, og vi elsker det." Så kiggede han mod Medina og bad derefter: "O Allah, jeg renser sandelig denne by, som ligger mellem to sorte bakker (Medina), ligesom Ibrahim AS rensede Mekka. O Allah, giv dem (Medinas folk) velsignelser i forhold til deres mudder og sko."