Awal Hijrah Rasulullah SAW bersama Abu Bakar

Imam Ahmad : 3

حَدَّثَنَا عَمْرُو بْنُ مُحَمَّدٍ أَبُو سَعِيدٍ يَعْنِي الْعَنْقَزِيَّ قَالَ حَدَّثَنَا إِسْرَائِيلُ عَنْ أَبِي إِسْحَاقَ عَنِ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ قَالَ اشْتَرَى أَبُو بَكْرٍ مِنْ عَازِبٍ سَرْجًا بِثَلَاثَةَ عَشَرَ دِرْهَمًا قَالَ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ لِعَازِبٍ مُرْ الْبَرَاءَ فَلْيَحْمِلْهُ إِلَى مَنْزِلِي فَقَالَ لَا حَتَّى تُحَدِّثَنَا كَيْفَ صَنَعْتَ حِينَ خَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنْتَ مَعَهُ قَالَ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ خَرَجْنَا فَأَدْلَجْنَا فَأَحْثَثْنَا يَوْمَنَا وَلَيْلَتَنَا حَتَّى أَظْهَرْنَا وَقَامَ قَائِمُ الظَّهِيرَةِ فَضَرَبْتُ بِبَصَرِي هَلْ أَرَى ظِلًّا نَأْوِي إِلَيْهِ فَإِذَا أَنَا بِصَخْرَةٍ فَأَهْوَيْتُ إِلَيْهَا فَإِذَا بَقِيَّةُ ظِلِّهَا فَسَوَّيْتُهُ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَفَرَشْتُ لَهُ فَرْوَةً وَقُلْتُ اضْطَجِعْ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَاضْطَجَعَ ثُمَّ خَرَجْتُ أَنْظُرُ هَلْ أَرَى أَحَدًا مِنْ الطَّلَبِ فَإِذَا أَنَا بِرَاعِي غَنَمٍ فَقُلْتُ لِمَنْ أَنْتَ يَا غُلَامُ فَقَالَ لِرَجُلٍ مِنْ قُرَيْشٍ فَسَمَّاهُ فَعَرَفْتُهُ فَقُلْتُ هَلْ فِي غَنَمِكَ مِنْ لَبَنٍ قَالَ نَعَمْ قَالَ قُلْتُ هَلْ أَنْتَ حَالِبٌ لِي قَالَ نَعَمْ قَالَ فَأَمَرْتُهُ فَاعْتَقَلَ شَاةً مِنْهَا ثُمَّ أَمَرْتُهُ فَنَفَضَ ضَرْعَهَا مِنْ الْغُبَارِ ثُمَّ أَمَرْتُهُ فَنَفَضَ كَفَّيْهِ مِنْ الْغُبَارِ وَمَعِي إِدَاوَةٌ عَلَى فَمِهَا خِرْقَةٌ فَحَلَبَ لِي كُثْبَةً مِنْ اللَّبَنِ فَصَبَبْتُ يَعْنِي الْمَاءَ عَلَى الْقَدَحِ حَتَّى بَرَدَ أَسْفَلُهُ ثُمَّ أَتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَافَيْتُهُ وَقَدْ اسْتَيْقَظَ فَقُلْتُ اشْرَبْ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَشَرِبَ حَتَّى رَضِيتُ ثُمَّ قُلْتُ هَلْ أَنَى الرَّحِيلُ قَالَ فَارْتَحَلْنَا وَالْقَوْمُ يَطْلُبُونَا فَلَمْ يُدْرِكْنَا أَحَدٌ مِنْهُمْ إِلَّا سُرَاقَةُ بْنُ مَالِكِ بْنِ جُعْشُمٍ عَلَى فَرَسٍ لَهُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ هَذَا الطَّلَبُ قَدْ لَحِقَنَا فَقَالَ لَا تَحْزَنْ إِنَّ اللَّهَ مَعَنَا حَتَّى إِذَا دَنَا مِنَّا فَكَانَ بَيْنَنَا وَبَيْنَهُ قَدْرُ رُمْحٍ أَوْ رُمْحَيْنِ أَوْ ثَلَاثَةٍ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ هَذَا الطَّلَبُ قَدْ لَحِقَنَا وَبَكَيْتُ قَالَ لِمَ تَبْكِي قَالَ قُلْتُ أَمَا وَاللَّهِ مَا عَلَى نَفْسِي أَبْكِي وَلَكِنْ أَبْكِي عَلَيْكَ قَالَ فَدَعَا عَلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ اللَّهُمَّ اكْفِنَاهُ بِمَا شِئْتَ فَسَاخَتْ قَوَائِمُ فَرَسِهِ إِلَى بَطْنِهَا فِي أَرْضٍ صَلْدٍ وَوَثَبَ عَنْهَا وَقَالَ يَا مُحَمَّدُ قَدْ عَلِمْتُ أَنَّ هَذَا عَمَلُكَ فَادْعُ اللَّهَ أَنْ يُنْجِيَنِي مِمَّا أَنَا فِيهِ فَوَاللَّهِ لَأُعَمِّيَنَّ عَلَى مَنْ وَرَائِي مِنْ الطَّلَبِ وَهَذِهِ كِنَانَتِي فَخُذْ مِنْهَا سَهْمًا فَإِنَّكَ سَتَمُرُّ بِإِبِلِي وَغَنَمِي فِي مَوْضِعِ كَذَا وَكَذَا فَخُذْ مِنْهَا حَاجَتَكَ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا حَاجَةَ لِي فِيهَا قَالَ وَدَعَا لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأُطْلِقَ فَرَجَعَ إِلَى أَصْحَابِهِ وَمَضَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنَا مَعَهُ حَتَّى قَدِمْنَا الْمَدِينَةَ فَتَلَقَّاهُ النَّاسُ فَخَرَجُوا فِي الطَّرِيقِ وَعَلَى الْأَجَاجِيرِ فَاشْتَدَّ الْخَدَمُ وَالصِّبْيَانُ فِي الطَّرِيقِ يَقُولُونَ اللَّهُ أَكْبَرُ جَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَاءَ مُحَمَّدٌ قَالَ وَتَنَازَعَ الْقَوْمُ أَيُّهُمْ يَنْزِلُ عَلَيْهِ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْزِلُ اللَّيْلَةَ عَلَى بَنِي النَّجَّارِ أَخْوَالِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ لِأُكْرِمَهُمْ بِذَلِكَ فَلَمَّا أَصْبَحَ غَدَا حَيْثُ أُمِرَ قَالَ الْبَرَاءُ بْنُ عَازِبٍ أَوَّلُ مَنْ كَانَ قَدِمَ عَلَيْنَا مِنْ الْمُهَاجِرِينَ مُصْعَبُ بْنُ عُمَيْرٍ أَخُو بَنِي عَبْدِ الدَّارِ ثُمَّ قَدِمَ عَلَيْنَا ابْنُ أُمِّ مَكْتُومٍ الْأَعْمَى أَخُو بَنِي فِهْرٍ ثُمَّ قَدِمَ عَلَيْنَا عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ فِي عِشْرِينَ رَاكِبًا فَقُلْنَا مَا فَعَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ هُوَ عَلَى أَثَرِي ثُمَّ قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ مَعَهُ قَالَ الْبَرَاءُ وَلَمْ يَقْدَمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى حَفِظْتُ سُوَرًا مِنْ الْمُفَصَّلِ قَالَ إِسْرَائِيلُ وَكَانَ الْبَرَاءُ مِنْ الْأَنْصَارِ مِنْ بَنِي حَارِثَةَ

Efter at have fortalt os ['Amru Bin Muhammad Abu Sa'id, dvs. Al 'Anqazi], sagde han; Efter at have fortalt os [Israel] fra [Abu Ishaq] fra [Al Barra' Bin 'Azib], sagde han; Abu Bakr købte en sadel fra 'Azib for tretten dirham,' sagde Al Barra; så sagde Abu Bakr til Azib: "Sig til Al Barro', at han skal tage ham med til mit hus." Så svarede 'Azib: "Nej, medmindre du vil fortælle os om, hvad du gjorde, da Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam kom ud med jer," sagde han; så sagde [Abu Bakr]; "Vi gik ud og gik om natten og accelererede vores vej i løbet af dagen og natten, som vi passerede. Da vi ankom til Dhuhr-tiden, og solen stod direkte over os, kiggede jeg mig omkring for at se, om der var et ly til os. Et øjeblik senere så jeg en stor sten, og jeg nærmede mig den, og det viste sig, at der var et lille hulrum (fordybet) dækket af klippens skygge. Så jeg ryddede op på stedet og bredte en læderkappe ud til Allahs Sendebud (frit for alle). Så sagde jeg: "Læg dig ned, O Allahs Sendebud." Så lagde han sig ned. Så gik jeg ud for at se, om der var nogen, der ledte efter mig. Pludselig så jeg en gedehyrde. Jeg spurgte: "Hvem tilhører du, o unge mand?" Han svarede: "Tilhører en mand fra Quraysh." Så fortalte han mig sit navn, og jeg genkendte ham. Jeg spurgte igen: "Producerer dine geder mælk?" Han svarede: "Ja." Jeg spurgte igen: "Vil du malke dem for mig?" Han svarede: "Ja," så jeg beordrede ham til at holde en af sine geder og rense gedens." mælk og håndfladerne for støv, jeg bragte en lædergeriba med et stofbetræk ved mundingen, så malkede han lidt mælk til mig, og jeg hældte vand på geribaen, så bunden ikke blev for varm, så kom jeg til Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam for at give ham noget at drikke, og det viste sig, at han var vågen af sin søvn, sagde jeg: "O Allahs Sendebud, drik den." Han drak den, indtil jeg følte mig lettet, så sagde jeg: "Er det tid til at tage afsted?" Så vi tog afsted, mens folk ledte, og ingen af dem kunne finde os undtagen Suraqah Bin Malik Bin Ju'syum til hest, sagde jeg: "O Allahs Sendebud, den der jager (os) vil indhente os," så svarede profeten: "Vær ikke ked af det, sandelig Allah er med os," indtil da Suraqah var tæt på os, omkring afstanden af et spyd eller to spyd eller tre spyd, sagde jeg: "O Allahs Sendebud, den der jager (os) vil indhente os," og jeg (ved) (den gang) græd, spurgte Profeten: "Hvorfor græder du?" Jeg svarede; "Ved Allah, jeg græder ikke fordi jeg er bekymret for mig selv, men jeg græder fordi jeg er bekymret for dig." Så bad Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "Vi overlader ham (Suraqah) til Din vilje." "O Muhammed, jeg ved allerede, at dette er din gerning, så bed til Allah om at frelse mig fra det, der er sket med mig, ved Allah, jeg vil holde dine nyheder hemmelige for dem, der leder efter dig, som er bag mig, og her er mit læderpilekogger, tag nogle af pilene, faktisk vil du passere gennem mine kameler og geder på dette og dette sted, så tag dem til dine behov." Abu Bakr fortsatte, så svarede Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam; "Jeg har ikke brug for det." Så bad Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam for ham, så Suraqah var fri (fra den katastrofe, der ramte ham) og vendte tilbage til sine venner, Rasulullah sallallahu. 'alaihi wasallam fortsatte sin rejse med mig. Da vi ankom til Medina, hilste folk på os og kom ud på gaderne og på hustage. Tjenere og børn kom straks ud og sagde: "Allah er den største, Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam er kommet, Muhammed er kommet." Folket diskuterede, hvem af dem der havde ret til at bebo hans hus, så Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "I nat vil jeg blive i Bani Najars onkel Abdul MuTalibs hus for at ære dem." Så da det blev morgen den næste dag, tog han afsted som beordret. Barra' Bin Azib sagde: "Den første muhajirin, der kom til os, var Mush'ab Bin Umair, bror til Bani Abdud Dar, derefter Ibnu Ummi Maktum, som var blind, bror til Bani Fihri, derefter Umar Bin Al Khaththab med tyve mennesker ridende, så vi spurgte: "Hvad lavede Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam?" svarede han; "Han var bag mig", så ankom Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam med Abu Bakr, sagde Barro; "Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam ankom ikke (til Medina), medmindre jeg på det tidspunkt havde lært adskillige breve fra Al Mufashal udenad, hvor der stod: "Barro' er en ven af Ansar fra Banu Harithah."