Nabi tidak menceraikan istri-istrinya, melainkan bersumpah menjauhi mereka selama satu bulan

Imam Ahmad : 217

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ أَنْبَأَنَا مَعْمَرٌ عَنِ الزُّهْرِيِّ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي ثَوْرٍ عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ لَمْ أَزَلْ حَرِيصًا عَلَى أَنْ أَسْأَلَ عُمَرَ بْنَ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ الْمَرْأَتَيْنِ مِنْ أَزْوَاجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّتَيْنِ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى { إِنْ تَتُوبَا إِلَى اللَّهِ فَقَدْ صَغَتْ قُلُوبُكُمَا } حَتَّى حَجَّ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَحَجَجْتُ مَعَهُ فَلَمَّا كُنَّا بِبَعْضِ الطَّرِيقِ عَدَلَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَعَدَلْتُ مَعَهُ بِالْإِدَاوَةِ فَتَبَرَّزَ ثُمَّ أَتَانِي فَسَكَبْتُ عَلَى يَدَيْهِ فَتَوَضَّأَ فَقُلْتُ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ مَنْ الْمَرْأَتَانِ مِنْ أَزْوَاجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّتَانِ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى { إِنْ تَتُوبَا إِلَى اللَّهِ فَقَدْ صَغَتْ قُلُوبُكُمَا } فَقَالَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَاعَجَبًا لَكَ يَا ابْنَ عَبَّاسٍ قَالَ الزُّهْرِيُّ كَرِهَ وَاللَّهِ مَا سَأَلَهُ عَنْهُ وَلَمْ يَكْتُمْهُ عَنْهُ قَالَ هِيَ حَفْصَةُ وَعَائِشَةُ قَالَ ثُمَّ أَخَذَ يَسُوقُ الْحَدِيثَ قَالَ كُنَّا مَعْشَرَ قُرَيْشٍ قَوْمًا نَغْلِبُ النِّسَاءَ فَلَمَّا قَدِمْنَا الْمَدِينَةَ وَجَدْنَا قَوْمًا تَغْلِبُهُمْ نِسَاؤُهُمْ فَطَفِقَ نِسَاؤُنَا يَتَعَلَّمْنَ مِنْ نِسَائِهِمْ قَالَ وَكَانَ مَنْزِلِي فِي بَنِي أُمَيَّةَ بْنِ زَيْدٍ بِالْعَوَالِي قَالَ فَتَغَضَّبْتُ يَوْمًا عَلَى امْرَأَتِي فَإِذَا هِيَ تُرَاجِعُنِي فَأَنْكَرْتُ أَنْ تُرَاجِعَنِي فَقَالَتْ مَا تُنْكِرُ أَنْ أُرَاجِعَكَ فَوَاللَّهِ إِنَّ أَزْوَاجَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيُرَاجِعْنَهُ وَتَهْجُرُهُ إِحْدَاهُنَّ الْيَوْمَ إِلَى اللَّيْلِ قَالَ فَانْطَلَقْتُ فَدَخَلْتُ عَلَى حَفْصَةَ فَقُلْتُ أَتُرَاجِعِينَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ نَعَمْ قُلْتُ وَتَهْجُرُهُ إِحْدَاكُنَّ الْيَوْمَ إِلَى اللَّيْلِ قَالَتْ نَعَمْ قُلْتُ قَدْ خَابَ مَنْ فَعَلَ ذَلِكَ مِنْكُنَّ وَخَسِرَ أَفَتَأْمَنُ إِحْدَاكُنَّ أَنْ يَغْضَبَ اللَّهُ عَلَيْهَا لِغَضَبِ رَسُولِهِ فَإِذَا هِيَ قَدْ هَلَكَتْ لَا تُرَاجِعِي رَسُولَ اللَّهِ وَلَا تَسْأَلِيهِ شَيْئًا وَسَلِينِي مَا بَدَا لَكِ وَلَا يَغُرَّنَّكِ إِنْ كَانَتْ جَارَتُكِ هِيَ أَوْسَمَ وَأَحَبَّ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ مِنْكِ يُرِيدُ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَ وَكَانَ لِي جَارٌ مِنْ الْأَنْصَارِ وَكُنَّا نَتَنَاوَبُ النُّزُولَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَنْزِلُ يَوْمًا وَأَنْزِلُ يَوْمًا فَيَأْتِينِي بِخَبَرِ الْوَحْيِ وَغَيْرِهِ وَآتِيهِ بِمِثْلِ ذَلِكَ قَالَ وَكُنَّا نَتَحَدَّثُ أَنَّ غَسَّانَ تُنْعِلُ الْخَيْلَ لِتَغْزُوَنَا فَنَزَلَ صَاحِبِي يَوْمًا ثُمَّ أَتَانِي عِشَاءً فَضَرَبَ بَابِي ثُمَّ نَادَانِي فَخَرَجْتُ إِلَيْهِ فَقَالَ حَدَثَ أَمْرٌ عَظِيمٌ قُلْتُ وَمَاذَا أَجَاءَتْ غَسَّانُ قَالَ لَا بَلْ أَعْظَمُ مِنْ ذَلِكَ وَأَطْوَلُ طَلَّقَ الرَّسُولُ نِسَاءَهُ فَقُلْتُ قَدْ خَابَتْ حَفْصَةُ وَخَسِرَتْ قَدْ كُنْتُ أَظُنُّ هَذَا كَائِنًا حَتَّى إِذَا صَلَّيْتُ الصُّبْحَ شَدَدْتُ عَلَيَّ ثِيَابِي ثُمَّ نَزَلْتُ فَدَخَلْتُ عَلَى حَفْصَةَ وَهِيَ تَبْكِي فَقُلْتُ أَطَلَّقَكُنَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ لَا أَدْرِي هُوَ هَذَا مُعْتَزِلٌ فِي هَذِهِ الْمَشْرُبَةِ فَأَتَيْتُ غُلَامًا لَهُ أَسْوَدَ فَقُلْتُ اسْتَأْذِنْ لِعُمَرَ فَدَخَلَ الْغُلَامُ ثُمَّ خَرَجَ إِلَيَّ فَقَالَ قَدْ ذَكَرْتُكَ لَهُ فَصَمَتَ فَانْطَلَقْتُ حَتَّى أَتَيْتُ الْمِنْبَرَ فَإِذَا عِنْدَهُ رَهْطٌ جُلُوسٌ يَبْكِي بَعْضُهُمْ فَجَلَسْتُ قَلِيلًا ثُمَّ غَلَبَنِي مَا أَجِدُ فَأَتَيْتُ الْغُلَامَ فَقُلْتُ اسْتَأْذِنْ لِعُمَرَ فَدَخَلَ الْغُلَامُ ثُمَّ خَرَجَ عَلَيَّ فَقَالَ قَدْ ذَكَرْتُكَ لَهُ فَصَمَتَ فَخَرَجْتُ فَجَلَسْتُ إِلَى الْمِنْبَرِ ثُمَّ غَلَبَنِي مَا أَجِدُ فَأَتَيْتُ الْغُلَامَ فَقُلْتُ اسْتَأْذِنْ لِعُمَرَ فَدَخَلَ ثُمَّ خَرَجَ إِلَيَّ فَقَالَ قَدْ ذَكَرْتُكَ لَهُ فَصَمَتَ فَوَلَّيْتُ مُدْبِرًا فَإِذَا الْغُلَامُ يَدْعُونِي فَقَالَ ادْخُلْ فَقَدْ أَذِنَ لَكَ فَدَخَلْتُ فَسَلَّمْتُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا هُوَ مُتَّكِئٌ عَلَى رَمْلِ حَصِيرٍ ح و حَدَّثَنَاه يَعْقُوبُ فِي حَدِيثِ صَالِحٍ قَالَ رُمَالِ حَصِيرٍ قَدْ أَثَّرَ فِي جَنْبِهِ فَقُلْتُ أَطَلَّقْتَ يَا رَسُولَ اللَّهِ نِسَاءَكَ فَرَفَعَ رَأْسَهُ إِلَيَّ وَقَالَ لَا فَقُلْتُ اللَّهُ أَكْبَرُ لَوْ رَأَيْتَنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَكُنَّا مَعْشَرَ قُرَيْشٍ قَوْمًا نَغْلِبُ النِّسَاءَ فَلَمَّا قَدِمْنَا الْمَدِينَةَ وَجَدْنَا قَوْمًا تَغْلِبُهُمْ نِسَاؤُهُمْ فَطَفِقَ نِسَاؤُنَا يَتَعَلَّمْنَ مِنْ نِسَائِهِمْ فَتَغَضَّبْتُ عَلَى امْرَأَتِي يَوْمًا فَإِذَا هِيَ تُرَاجِعُنِي فَأَنْكَرْتُ أَنْ تُرَاجِعَنِي فَقَالَتْ مَا تُنْكِرُ أَنْ أُرَاجِعَكَ فَوَاللَّهِ إِنَّ أَزْوَاجَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيُرَاجِعْنَهُ وَتَهْجُرُهُ إِحْدَاهُنَّ الْيَوْمَ إِلَى اللَّيْلِ فَقُلْتُ قَدْ خَابَ مَنْ فَعَلَ ذَلِكَ مِنْهُنَّ وَخَسِرَ أَفَتَأْمَنُ إِحْدَاهُنَّ أَنْ يَغْضَبَ اللَّهُ عَلَيْهَا لِغَضَبِ رَسُولِهِ فَإِذَا هِيَ قَدْ هَلَكَتْ فَتَبَسَّمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَدَخَلْتُ عَلَى حَفْصَةَ فَقُلْتُ لَا يَغُرُّكِ إِنْ كَانَتْ جَارَتُكِ هِيَ أَوْسَمَ وَأَحَبَّ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْكِ فَتَبَسَّمَ أُخْرَى فَقُلْتُ أَسْتَأْنِسُ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ نَعَمْ فَجَلَسْتُ فَرَفَعْتُ رَأْسِي فِي الْبَيْتِ فَوَاللَّهِ مَا رَأَيْتُ فِيهِ شَيْئًا يَرُدُّ الْبَصَرَ إِلَّا أَهَبَةً ثَلَاثَةً فَقُلْتُ ادْعُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَنْ يُوَسِّعَ عَلَى أُمَّتِكَ فَقَدْ وُسِّعَ عَلَى فَارِسَ وَالرُّومِ وَهُمْ لَا يَعْبُدُونَ اللَّهَ فَاسْتَوَى جَالِسًا ثُمَّ قَالَ أَفِي شَكٍّ أَنْتَ يَا ابْنَ الْخَطَّابِ أُولَئِكَ قَوْمٌ عُجِّلَتْ لَهُمْ طَيِّبَاتُهُمْ فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا فَقُلْتُ اسْتَغْفِرْ لِي يَا رَسُولَ اللَّهِ وَكَانَ أَقْسَمَ أَنْ لَا يَدْخُلَ عَلَيْهِنَّ شَهْرًا مِنْ شِدَّةِ مَوْجِدَتِهِ عَلَيْهِنَّ حَتَّى عَاتَبَهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ

Har fortalt os [Abdurrazzaq] har fortalt os [Ma'mar] fra [Az Zuhri] fra ['Ubaidillah Bin Abdullah Bin Abu Tsaur] fra [Ibn Abbas] sagde han; Jeg blev ved med at spørge [Umar Bin Al Khaththab] om profetens to hustruer, som der henvises til i Allahs Ta'alas ord: "Hvis I begge omvender jer til Allah, så vil jeres hjerter sandelig begge være tilbøjelige (til at acceptere godhed)" (QS At Tahrim vers 4), indtil da Umar udførte Hajj, udførte jeg også Hajj med ham, mens Umar midt på rejsen stoppede med et kar, og jeg ledsagede ham, så foretog han sine nødtørfter, og derefter kom han til mig, og jeg hældte det over hans hænder, hvorefter han udførte afvaskning, spurgte jeg; "O Amirul Mukminin, hvem er profetens to hustruer, som der henvises til i Allahs ord: "Hvis I begge omvender jer til Allah, så vil jeres hjerter sandelig være tilbøjelige (til at modtage godhed)" (QS At Tahrim vers 4)?" Så svarede Umar: "Hvor overraskende du er, O Ibn Abbas," - sagde Az Zuhri; Ved Allah, Umar kunne ikke lide, hvad Ibn Abbas spurgte ham om, og han lagde ikke skjul på det - Umar svarede; "Hun er Hafshah og Aisyah." sagde Ibn Abbas; "Så begyndte Umar at nævne hadithen, sagde han; "Vi, Quraish-folket, er et folk, der har magt over deres koner, og da vi ankom til Medina, fandt vi et folk, hvis koner havde magt over deres mænd, og næsten vores koner imiterede deres koner," sagde Umar; "På det tidspunkt var mit hus i Awali-området i landsbyen Bani Umaiyah Bin Zaid. En dag var jeg vred på min kone, men det viste sig, at hun var imod mig, så jeg benægtede hendes modstand, så han spurgte: "Hvorfor benægter du min modstand mod dig? For Allahs skyld modstod Profetens (frid og velsignelser være med ham) ham endda. En dag holdt en af dem sig endda væk fra ham indtil aftenen." sagde Umar; så gik jeg og kom til Hafshah og spurgte: "Kæmpede du mod Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham)?" Han svarede; "Ja," spurgte jeg igen; "Og en af jer holder sig væk fra ham fra dagslys til nat?" Han svarede; "Ja," sagde jeg; "Det er sandelig spild og et tab for enhver blandt jer, der gør dette. Vil nogen af jer føle sig trygge fra Allahs vrede, fordi Hans Sendebud var vred på jer, og så faktisk er han omkommet? Kæmp ikke mod Allahs Sendebud, og stil ikke nogen krav til ham, og bed mig om, hvad I har brug for. Vær ikke jaloux, hvis jeres nabo er smukkere end jer og er mere elsket af Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham)." Det, han mente, var Aisyah, sagde Umar; "Jeg har en nabo fra Ansar, og vi plejede at besøge Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) på skift. En dag var han til stede, og en dag var jeg til stede. Så kom han til mig med nyheder om åbenbaringer og andre problemer, og jeg gik også til ham på den måde." sagde Umar; "Og vi talte om Ghassan, at de havde forberedt kavaleri til at kæmpe mod os. En dag kom min ven, som var på besøg (profeten sallallaahu 'alaihi wasallam), til mig ved Isha-tid og bankede på min dør. Så kaldte han på mig, så jeg gik ud for at møde ham. Så sagde han: "En meget stor begivenhed er sket." Jeg spurgte: "Hvad har du med nyheden om Ghassan?" Han svarede: "Nej, selv nyheden er større og længere end det, nemlig nyheden om, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam har skilt sig fra sine koner." Så sagde jeg: "Hafsah har været forfængelig og faret vild, og jeg havde tidligere mistænkt, at dette ville ske." Efter at have afsluttet morgenbønnen strammede jeg mit tøj og gik derefter til Hafsah og opdagede, at hun græd, så jeg spurgte: "Har Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam skilt sig fra dig?" Hun svarede: "Jeg ved det ikke, han er nu alene på et drikkested." Så mødte jeg Allahs Sendebuds tjener, som var sort, og jeg sagde: "Bed om tilladelse." for Umar," så gik tjeneren ind og kom tilbage og sagde: "Jeg har rapporteret dig til ham, men han er tavs." Så gik jeg til prædikestolen og fandt, at der sad mange mennesker omkring den, og nogle af dem græd, så jeg sad et stykke tid, men det, jeg oplevede, overmandede mig, så jeg gik til Allahs Sendebuds tjener og sagde: "Bed om tilladelse for Umar," så gik han ind og kom tilbage til mig og sagde: "Jeg har rapporteret dig til ham, men han er tavs." Så gik jeg ud og satte mig på prædikestolen, men det, jeg oplevede, overmandede mig, så jeg gik tilbage til tjeneren og sagde: "Bed om tilladelse for Umar." Så gik han ind og kom tilbage til mig og sagde: "Jeg har rapporteret dig til ham, men han er tavs." Til sidst forlod jeg ham, men pludselig kaldte tjeneren på mig og sagde: "Kom ind, han har givet dig tilladelse." Så gik jeg ind og hilste på Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, mens han lænede sig op ad en broderet måtte." Og han fortalte os [Ya'qub] fra hadithen [Salih], hvor han sagde: "At profeten lænede sig op ad en vævet måtte, så den efterlod et mærke på siden af hans krop," så spurgte jeg (Umar): "O Allahs Sendebud, har du skilt dig fra dine koner?" Han løftede hovedet mod mig og sagde: "Nej," så sagde jeg takbir "Allahu Akbar (Allah er stor), hvis du, O Allahs Sendebud, ser os, og vi Quraysh er et folk, der har magt over deres koner, men efter at vi kom til Medina, fandt vi et folk, hvis koner har magt over deres mænd, og næsten vores koner imiterer deres koner. Så en dag blev jeg vred på min kone, men det viste sig, at hun modsatte sig mig. Jeg nægtede hendes modstand mod mig, så hun spurgte: "Hvorfor nægter du min modstand mod dig? Ved Allah! Profetens koner sallallaahu 'alaihi wasallam modsatte sig ham endda, selv en af dem holdt sig en dag væk fra ham indtil aftenen. Så sagde jeg:" "Det er sandelig spild og et tab for enhver blandt dem, der gør dette. Hvis en af dem følte sig sikker fra Allahs vrede på grund af Hans Sendebuds vrede, så ville han faktisk være omkommet," sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam med et smil. Jeg sagde: "O Rasulullah, jeg har mødt Hafshah, og jeg sagde: "Vær ikke jaloux, hvis din nabo er smukkere end dig og er mere elsket af Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam,'" Han smilede igen, og jeg sagde: "Lad mig, O Allahs Sendebud." Profeten svarede: "Ja." Så satte jeg mig ned og løftede mit hoved over huset, og ved Allah så jeg intet, der kunne aflede mine øjne, undtagen tre stykker skind, så jeg sagde: "Bed, O Allahs Sendebud, for din ummas velstand, for perserne og romerne har gjort plads til dem, selvom de ikke tilbeder Allah." Han rettede sin stol op og sagde: "Har du nogen tvivl, O Ibnul Khaththab, de er et folk, der forhaster deres fornøjelser i det verdslige liv?" Jeg sagde: "Tilgiv mig venligst, O Allahs Sendebud," og han havde svoret ikke at komme til sin kone i en måned, fordi han var så vred på dem, at Allah irettesatte ham.