Doa nabi agar celaan dan laknatnya menjadi rahmat

Imam Muslim : 4712

حَدَّثَنِي زُهَيْرُ بْنُ حَرْبٍ وَأَبُو مَعْنٍ الرَّقَاشِيُّ وَاللَّفْظُ لِزُهَيْرٍ قَالَا حَدَّثَنَا عُمَرُ بْنُ يُونُسَ حَدَّثَنَا عِكْرِمَةُ بْنُ عَمَّارٍ حَدَّثَنَا إِسْحَقُ بْنُ أَبِي طَلْحَةَ حَدَّثَنِي أَنَسُ بْنُ مَالِكٍ قَالَ كَانَتْ عِنْدَ أُمِّ سُلَيْمٍ يَتِيمَةٌ وَهِيَ أُمُّ أَنَسٍ فَرَأَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْيَتِيمَةَ فَقَالَ آنْتِ هِيَهْ لَقَدْ كَبِرْتِ لَا كَبِرَ سِنُّكِ فَرَجَعَتْ الْيَتِيمَةُ إِلَى أُمِّ سُلَيْمٍ تَبْكِي فَقَالَتْ أُمُّ سُلَيْمٍ مَا لَكِ يَا بُنَيَّةُ قَالَتْ الْجَارِيَةُ دَعَا عَلَيَّ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ لَا يَكْبَرَ سِنِّي فَالْآنَ لَا يَكْبَرُ سِنِّي أَبَدًا أَوْ قَالَتْ قَرْنِي فَخَرَجَتْ أُمُّ سُلَيْمٍ مُسْتَعْجِلَةً تَلُوثُ خِمَارَهَا حَتَّى لَقِيَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا لَكِ يَا أُمَّ سُلَيْمٍ فَقَالَتْ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَدَعَوْتَ عَلَى يَتِيمَتِي قَالَ وَمَا ذَاكِ يَا أُمَّ سُلَيْمٍ قَالَتْ زَعَمَتْ أَنَّكَ دَعَوْتَ أَنْ لَا يَكْبَرَ سِنُّهَا وَلَا يَكْبَرَ قَرْنُهَا قَالَ فَضَحِكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ يَا أُمَّ سُلَيْمٍ أَمَا تَعْلَمِينَ أَنَّ شَرْطِي عَلَى رَبِّي أَنِّي اشْتَرَطْتُ عَلَى رَبِّي فَقُلْتُ إِنَّمَا أَنَا بَشَرٌ أَرْضَى كَمَا يَرْضَى الْبَشَرُ وَأَغْضَبُ كَمَا يَغْضَبُ الْبَشَرُ فَأَيُّمَا أَحَدٍ دَعَوْتُ عَلَيْهِ مِنْ أُمَّتِي بِدَعْوَةٍ لَيْسَ لَهَا بِأَهْلٍ أَنْ يَجْعَلَهَا لَهُ طَهُورًا وَزَكَاةً وَقُرْبَةً يُقَرِّبُهُ بِهَا مِنْهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ و قَالَ أَبُو مَعْنٍ يُتَيِّمَةٌ بِالتَّصْغِيرِ فِي الْمَوَاضِعِ الثَّلَاثَةِ مِنْ الْحَدِيثِ

[Zuhair bin Harb] og [Abu Ma'an Ar Raqasyi] har fortalt mig det, og denne formulering tilhører Zuhair. Han sagde; ['Umar bin Yunus] har fortalt os det; ['Ikrimah bin 'Ammar] har fortalt os det; [Ishaq bin Abu Talhah] har fortalt os det; [Anas bin Malik] har fortalt mig, at han sagde; "Umm Sulaim, Anas' mor, havde en forældreløs datter. Engang så Allahs Sendebud den forældreløse datter og sagde: 'Åh du! Du er sandelig voksen, men endnu ikke moden.' Da den forældreløse datter hørte dette, vendte hun grædende tilbage til Umm Sulaim. Så spurgte Umm Sulaim: 'Hvad er der galt med dig, min datter?' Hendes datter svarede: 'Allahs Sendebud har fortalt mig, at jeg endnu ikke er moden, og at jeg ikke vil blive moden for evigt.' Da Umm Sulaim hørte sin datters klage, kom hun straks ud af huset iført sit slør for at møde profeten. Efter mødet spurgte profeten (fred være med ham) straks: "Hvad er der galt med dig, Umm Sulaim?" Umm Sulaim svarede: "Min datter klagede til mig over, at du sagde ord, der bedrøvede min forældreløse datters hjerte." Profeten (fred være med ham) spurgte tilbage: "Hvad mener du, Umm Sulaim?" Umm Sulaim begyndte at forklare: "Min datter sagde, at du sagde, at hun ikke ville vokse op." Da Allahs Sendebud hørte denne udtalelse, lo han og sagde: "O Umm Sulaim, ved du ikke, hvilke betingelser jeg nogensinde har stillet min Herre? Faktisk er der betingelser, jeg skal opfylde over for min Herre. Jeg sagde: "Min Gud, jeg er kun et menneske. Jeg kan være glad ligesom andre mennesker, og jeg kan også være vred, ligesom andre mennesker. Hvis der er nogen fra mit folk, der er såret af mine ord, som jeg ikke burde have sagt til ham, så lad dette være en soning for hans synder og en belønning, der kan bringe ham tættere på Dig på Dommedag." Abu Ma'an sagde: "Ordet forældreløs, som nævnes tre gange i denne hadith, skal udtales i form af tashgir (kald for lille betydning), nemlig med lyden yutaimah (lille forældreløs)."