Bolehnya mahar dengan mengajarkan hafalan Al-Qur’an

Imam Bukhari : 4731

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ عَنْ أَبِي حَازِمٍ عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍأَنَّ امْرَأَةً جَاءَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ جِئْتُ لِأَهَبَ لَكَ نَفْسِي فَنَظَرَ إِلَيْهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَعَّدَ النَّظَرَ إِلَيْهَا وَصَوَّبَهُ ثُمَّ طَأْطَأَ رَأْسَهُ فَلَمَّا رَأَتْ الْمَرْأَةُ أَنَّهُ لَمْ يَقْضِ فِيهَا شَيْئًا جَلَسَتْ فَقَامَ رَجُلٌ مِنْ أَصْحَابِهِ فَقَالَ أَيْ رَسُولَ اللَّهِ إِنْ لَمْ تَكُنْ لَكَ بِهَا حَاجَةٌ فَزَوِّجْنِيهَا فَقَالَ هَلْ عِنْدَكَ مِنْ شَيْءٍ قَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ اذْهَبْ إِلَى أَهْلِكَ فَانْظُرْ هَلْ تَجِدُ شَيْئًا فَذَهَبَ ثُمَّ رَجَعَ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا وَجَدْتُ شَيْئًا قَالَ انْظُرْ وَلَوْ خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ فَذَهَبَ ثُمَّ رَجَعَ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَلَا خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ وَلَكِنْ هَذَا إِزَارِي قَالَ سَهْلٌ مَا لَهُ رِدَاءٌ فَلَهَا نِصْفُهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا تَصْنَعُ بِإِزَارِكَ إِنْ لَبِسْتَهُ لَمْ يَكُنْ عَلَيْهَا مِنْهُ شَيْءٌ وَإِنْ لَبِسَتْهُ لَمْ يَكُنْ عَلَيْكَ مِنْهُ شَيْءٌ فَجَلَسَ الرَّجُلُ حَتَّى طَالَ مَجْلِسُهُ ثُمَّ قَامَ فَرَآهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُوَلِّيًا فَأَمَرَ بِهِ فَدُعِيَ فَلَمَّا جَاءَ قَالَ مَاذَا مَعَكَ مِنْ الْقُرْآنِ قَالَ مَعِي سُورَةُ كَذَا وَسُورَةُ كَذَا وَسُورَةُ كَذَا عَدَّدَهَا قَالَ أَتَقْرَؤُهُنَّ عَنْ ظَهْرِ قَلْبِكَ قَالَ نَعَمْ قَالَ اذْهَبْ فَقَدْ مَلَّكْتُكَهَا بِمَا مَعَكَ مِنْ الْقُرْآنِ

Det er blevet fortalt os [Qutaibah]. Det er blevet fortalt os [Ya'qub] fra [Abu Hazim] fra [Sahl bin Sa'd], at en kvinde kom til Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde: "O Allahs Sendebud, jeg er kommet for at give mig selv til dig." Så Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam iagttog kvinden omhyggeligt og derefter bøjede han hovedet. Da kvinden så, at han endnu ikke havde afsagt nogen dom over hende, satte hun sig ned. Pludselig rejste en mand blandt hans ledsagere sig og sagde: "O Allahs Sendebud, hvis du ikke begærer den kvinde, så gift dig med mig." Han spurgte: "Har du noget (som medgift)?" Han svarede: "Nej, ved Allah, O Allahs Sendebud." Han sagde: "Gå så til din familie og se, om du kan finde noget." Manden gik, kom derefter tilbage og sagde: "Nej, ved Allah, O Allahs Sendebud, jeg fik ikke noget." Han sagde: "Se, selvom det kun er en jernring." Manden gik væk igen, kom så tilbage og sagde: "Der er intet, ved Allah, O Allahs Sendebud, ikke engang bare en jernring. Men dette er mit klæde." Sahl sagde: Han havde ikke noget tøj, så hans kommende kone gav ham halvdelen af hans sarong. Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Hvad kan du gøre, hvis du har halvdelen af din sarong på? Hvis du har den på, vil halvdelen af din krop ikke være dækket af klædet, og hvis din kommende kone har den på, vil halvdelen af hendes krop ikke være dækket af klædet." Endelig sad manden i lang tid, så rejste han sig for at gå. Da Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam så ham, beordrede han, at personen skulle tilkaldes. Og da manden kom, spurgte han: "Hvad har du lært fra Koranen udenad?" Manden svarede: "Jeg har lært dette og dette udenad." Han talte dem. Så sagde han: "Læs fra din hukommelse for ham." Han svarede: "Okay." Han sagde: "Gå, sandelig har jeg giftet dig med den kvinde og lært Koranen udenad som din medgift."