Bolehnya mahar dengan mengajarkan hafalan Al-Qur’an

Imam Nasa’i : 3287

أَخْبَرَنَا قُتَيْبَةُ قَالَ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ عَنْ أَبِي حَازِمٍ عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍأَنَّ امْرَأَةً جَاءَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ جِئْتُ لِأَهَبَ نَفْسِي لَكَ فَنَظَرَ إِلَيْهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَعَّدَ النَّظَرَ إِلَيْهَا وَصَوَّبَهُ ثُمَّ طَأْطَأَ رَأْسَهُ فَلَمَّا رَأَتْ الْمَرْأَةُ أَنَّهُ لَمْ يَقْضِ فِيهَا شَيْئًا جَلَسَتْ فَقَامَ رَجُلٌ مِنْ أَصْحَابِهِ فَقَالَ أَيْ رَسُولَ اللَّهِ إِنْ لَمْ يَكُنْ لَكَ بِهَا حَاجَةٌ فَزَوِّجْنِيهَا قَالَ هَلْ عِنْدَكَ مِنْ شَيْءٍ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ مَا وَجَدْتُ شَيْئًا فَقَالَ انْظُرْ وَلَوْ خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ فَذَهَبَ ثُمَّ رَجَعَ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَلَا خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ وَلَكِنْ هَذَا إِزَارِي قَالَ سَهْلٌ مَا لَهُ رِدَاءٌ فَلَهَا نِصْفُهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا تَصْنَعُ بِإِزَارِكَ إِنْ لَبِسْتَهُ لَمْ يَكُنْ عَلَيْهَا مِنْهُ شَيْءٌ وَإِنْ لَبِسَتْهُ لَمْ يَكُنْ عَلَيْكَ مِنْهُ شَيْءٌ فَجَلَسَ الرَّجُلُ حَتَّى طَالَ مَجْلِسُهُ ثُمَّ قَامَ فَرَآهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُوَلِّيًا فَأَمَرَ بِهِ فَدُعِيَ فَلَمَّا جَاءَ قَالَ مَاذَا مَعَكَ مِنْ الْقُرْآنِ قَالَ مَعِي سُورَةُ كَذَا وَسُورَةُ كَذَا عَدَّدَهَا فَقَالَ هَلْ تَقْرَؤُهُنَّ عَنْ ظَهْرِ قَلْبٍ قَالَ نَعَمْ قَالَ مَلَّكْتُكَهَا بِمَا مَعَكَ مِنْ الْقُرْآنِ

Efter at have informeret os [Qutaibah] sagde han; har fortalt os [Ya'qub] fra [Abu Hazim] fra [Sahl bin Sa'd] at der var en kvinde, som kom til Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde: O Allahs Sendebud, jeg er kommet for at give mig selv til dig. Så kiggede profeten sallallaahu 'alaihi wasallam på ham, løftede derefter blikket mod ham, sænkede det og sænkede derefter hovedet. Da kvinden så, at han ikke gjorde hende noget, satte hun sig ned. Så var der en mand blandt vennerne, som rejste sig og sagde: O Allahs Sendebud, hvis du har brug for ham, så gift mig med ham. Han sagde: "Har du noget?" Så sagde personen; nej, ved Allah, jeg fik ikke noget. Så sagde han: "Se på bare én jernring." Så kom personen, der var tilbage, tilbage og sagde: nej, ved Allah, O Allahs Sendebud, ikke engang en jernring, men her er min sarong. Sahl sagde; Hvis hun har et sjal, får kvinden halvdelen. Så sagde Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam: "Hvad kan du gøre med din sarong? Hvis du har den på, tager han ikke noget af den på. Og hvis han har den på, tager du ikke noget af den på." Så sad manden i lang tid, rejste sig så og så Allahs Sendebud (fred være med ham) vende sig væk. Så beordrede han, at han skulle tilkaldes, og så blev personen tilkaldt. Efter han var kommet, sagde han: "Hvad har du fra Koranen?" sagde personen; "Jeg har sådan et brev." Og han nævnte det, så sagde Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam: "Kan du læse det udenad?" sagde personen; ja. Så sagde han: "Jeg gav ham til dig med det, du har fra Koranen."