Bolehnya mahar dengan mengajarkan hafalan Al-Qur’an

Imam Bukhari : 4642

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ بْنُ سَعِيدٍ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ عَنْ أَبِي حَازِمٍ عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍأَنَّ امْرَأَةً جَاءَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ جِئْتُ لِأَهَبَ لَكَ نَفْسِي فَنَظَرَ إِلَيْهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَعَّدَ النَّظَرَ إِلَيْهَا وَصَوَّبَهُ ثُمَّ طَأْطَأَ رَأْسَهُ فَلَمَّا رَأَتْ الْمَرْأَةُ أَنَّهُ لَمْ يَقْضِ فِيهَا شَيْئًا جَلَسَتْ فَقَامَ رَجُلٌ مِنْ أَصْحَابِهِ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنْ لَمْ يَكُنْ لَكَ بِهَا حَاجَةٌ فَزَوِّجْنِيهَا فَقَالَ هَلْ عِنْدَكَ مِنْ شَيْءٍ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ اذْهَبْ إِلَى أَهْلِكَ فَانْظُرْ هَلْ تَجِدُ شَيْئًا فَذَهَبَ ثُمَّ رَجَعَ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا وَجَدْتُ شَيْئًا قَالَ انْظُرْ وَلَوْ خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ فَذَهَبَ ثُمَّ رَجَعَ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَلَا خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ وَلَكِنْ هَذَا إِزَارِي قَالَ سَهْلٌ مَا لَهُ رِدَاءٌ فَلَهَا نِصْفُهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا تَصْنَعُ بِإِزَارِكَ إِنْ لَبِسْتَهُ لَمْ يَكُنْ عَلَيْهَا مِنْهُ شَيْءٌ وَإِنْ لَبِسَتْهُ لَمْ يَكُنْ عَلَيْكَ شَيْءٌ فَجَلَسَ الرَّجُلُ حَتَّى طَالَ مَجْلِسُهُ ثُمَّ قَامَ فَرَآهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُوَلِّيًا فَأَمَرَ بِهِ فَدُعِيَ فَلَمَّا جَاءَ قَالَ مَاذَا مَعَكَ مِنْ الْقُرْآنِ قَالَ مَعِي سُورَةُ كَذَا وَسُورَةُ كَذَا وَسُورَةُ كَذَا عَدَّهَا قَالَ أَتَقْرَؤُهُنَّ عَنْ ظَهْرِ قَلْبِكَ قَالَ نَعَمْ قَالَ اذْهَبْ فَقَدْ مَلَّكْتُكَهَا بِمَا مَعَكَ مِنْ الْقُرْآنِ

Det er blevet fortalt os [Qutaibah bin Sa'id]. Det er blevet fortalt os [Ya'qub bin Abdurrahman] fra [Abu Hazim] fra [Sahl bin Sa'd], at der var en kvinde, som kom til Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam og sagde: "O Rasulullah, jeg er kommet for at overgive mig til dig." Så kiggede profeten sallallahu 'alaihi wasallam på kvinden fra top til bund og kiggede derefter ned. Og da kvinden så, at han endnu ikke havde besluttet sig for hende, satte hun sig ned. Pludselig rejste en mand af hans ledsagere sig og sagde: "O Allahs Sendebud, hvis du ikke ønsker hende, så gift mig med hende." Så spurgte han: "Har du noget (at bruge som medgift)?" Manden svarede: "Nej, ved Allah, O Allahs Sendebud." Så sagde han: "Gå tilbage til din familie og se, om der er noget?" Manden gik væk og kom tilbage igen og sagde: "Nej, ved Allah, O Allahs Sendebud, jeg fik ikke noget?" Han sagde: "Se igen, selvom der kun er en jernring." Manden gik igen, kom så tilbage og sagde: "Nej, ved Allah, O Allahs Sendebud, selvom jeg ikke har en guldring, er alt, hvad jeg har, dette klæde." Sahl sagde: "Han har ikke noget klæde undtagen halvdelen af det." Så spurgte profeten sallallahu 'alaihi wasallam: "Hvad kan du gøre med dit klæde? Hvis du har det på, får han ikke noget, og hvis han har det på, får du heller ikke noget." Så sad manden et stykke tid og rejste sig så. Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam så ham, og han beordrede straks nogen til at kalde på ham. Han blev kaldt, og da han kom, spurgte han: "Har du lært Koranen udenad?" Manden svarede: "Ja, jeg lærte dette brev og dette udenad." Han talte dem. Han spurgte igen: "Har vi virkelig lært det udenad?" Han svarede: "Ja." Til sidst sagde han: "Så gå. Jeg har faktisk giftet ham med en medgift, som du har lært udenad fra Koranen."