Pemberian umra dan ruqba menjadi milik penerimanya, baik semasa hidup maupun setelah wafatnya, dan tidak kembali kepada pemberi

Imam Ibn Majah : 2371

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ رُمْحٍ أَنْبَأَنَا اللَّيْثُ بْنُ سَعْدٍ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ عَنْ أَبِي سَلَمَةَ عَنْ جَابِرٍ قَالَسَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ أَعْمَرَ رَجُلًا عُمْرَى لَهُ وَلِعَقِبِهِ فَقَدْ قَطَعَ قَوْلُهُ حَقَّهُ فِيهَا فَهِيَ لِمَنْ أُعْمِرَ وَلِعَقِبِهِ

Det er blevet fortalt os [Muhammad bin Rumh], det er blevet rapporteret til os [Al Laits bin Sa'd] fra [Ibn Shihab] fra [Abu Salamah] fra [Jabir] at han sagde: "Jeg hørte Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) sige: "Den, der giver en Umra til nogen og hans efterkommere, hans ord fratager ham retten til at få den Umra tilbage. Så vil umraen tilhøre den person, der er blevet betroet den, og hans efterkommere."