Pemberian umra dan ruqba menjadi milik penerimanya, baik semasa hidup maupun setelah wafatnya, dan tidak kembali kepada pemberi

Imam Nasa’i : 3686

أَخْبَرَنَا عِمْرَانُ بْنُ بَكَّارٍ قَالَ حَدَّثَنَا أَبُو الْيَمَانِ قَالَ حَدَّثَنَا شُعَيْبٌ عَنْ الزُّهْرِيِّ قَالَ حَدَّثَنِي أَبُو سَلَمَةَ بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ أَنَّ جَابِرًا أَخْبَرَهُأَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَضَى أَنَّهُ مَنْ أَعْمَرَ رَجُلًا عُمْرَى لَهُ وَلِعَقِبِهِ فَإِنَّهَا لِلَّذِي أُعْمِرَهَا يَرِثُهَا مِنْ صَاحِبِهَا الَّذِي أَعْطَاهَا مَا وَقَعَ مِنْ مَوَارِيثِ اللَّهِ وَحَقِّهِ

Det er blevet rapporteret til os, at [Imran bin Bakkar] sagde; har fortalt os, at [Abu Al Yeman] sagde; har fortalt os, at [Syu'aib] fra [Az Zuhri] sagde; har fortalt mig [Abu Salamah bin 'Abdurrahman], at [Jabir] havde informeret ham om, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam har afsagt en kendelse om, at den, der giver en Umra til en anden person, så tilhører Umra ham og personen efter ham. Sandelig, til den person, der får den, arver han fra den ejer, der har givet ham, noget, der er gyldigt fra Allahs arv og ret.