Rasulullah menjama’ dua shalat saat sedang dalam perjalanan, antara maghrib dengan isya’ dan dzuhur dengan ashar

Imam Nasa’i : 591

أَخْبَرَنَا مَحْمُودُ بْنُ خَالِدٍ قَالَ حَدَّثَنَا الْوَلِيدُ قَالَ حَدَّثَنَا ابْنُ جَابِرٍ قَالَ حَدَّثَنِي نَافِعٌ قَالَخَرَجْتُ مَعَ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ فِي سَفَرٍ يُرِيدُ أَرْضًا فَأَتَاهُ آتٍ فَقَالَ إِنَّ صَفِيَّةَ بِنْتَ أَبِي عُبَيْدٍ لِمَا بِهَا فَانْظُرْ أَنْ تُدْرِكَهَا فَخَرَجَ مُسْرِعًا وَمَعَهُ رَجُلٌ مِنْ قُرَيْشٍ يُسَايِرُهُ وَغَابَتْ الشَّمْسُ فَلَمْ يُصَلِّ الصَّلَاةَ وَكَانَ عَهْدِي بِهِ وَهُوَ يُحَافِظُ عَلَى الصَّلَاةِ فَلَمَّا أَبْطَأَ قُلْتُ الصَّلَاةَ يَرْحَمُكَ اللَّهُ فَالْتَفَتَ إِلَيَّ وَمَضَى حَتَّى إِذَا كَانَ فِي آخِرِ الشَّفَقِ نَزَلَ فَصَلَّى الْمَغْرِبَ ثُمَّ أَقَامَ الْعِشَاءَ وَقَدْ تَوَارَى الشَّفَقُ فَصَلَّى بِنَا ثُمَّ أَقْبَلَ عَلَيْنَا فَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذَا عَجِلَ بِهِ السَّيْرُ صَنَعَ هَكَذَا

Efter at have informeret os [Mahmud bin Khalid] sagde han; Efter at have fortalt os [Al Walid] sagde han; Efter at have fortalt os [Ibn Jabir] sagde han; Efter at have fortalt mig [Nafi'] sagde han; "Jeg tog ud med [Abdullah bin Umar] på en rejse til et område, så kom nogen og sagde: 'Shafiyyah bint Abu Ubaid har et problem, så kom venligst til ham, forhåbentlig kan du nå ham'. Så kom han hurtigt ud med en Quraysh-mand. Solen var allerede gået ned, men han bad ikke, selvom jeg ved, at han er en person, der virkelig holder bønnen (til tiden), så efter en lille forsinkelse sagde jeg til ham: 'Bed først, må Allah være barmhjertig med dig!'" indtil han nåede slutningen af den megarøde, stoppede han og bad Maghrib-bønnen og derefter Isha'-bønnen, mens den megarøde var forsvundet. Han bad med os, og da han var færdig, vendte han sig mod os og sagde, at Allahs Sendebud sallallaahu'alaihi wasallam, når han havde travlt på en rejse, gjorde han noget lignende."