Al Alim

Imam Ahmad : 24444

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ قَالَ حَدَّثَنَا مَعْمَرٌ عَنِ الزُّهْرِيِّ قَالَ أَخْبَرَنِي سَعِيدُ بْنُ الْمُسَيَّبِ وَعُرْوَةُ بْنُ الزُّبَيْرِ وَعَلْقَمَةُ بْنُ وَقَّاصٍ وَعُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُتْبَةَ بْنِ مَسْعُودٍ عَنْ حَدِيثِ عَائِشَةَ زَوْجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ قَالَ لَهَا أَهْلُ الْإِفْكِ مَا قَالُوا فَبَرَّأَهَا اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ وَكُلُّهُمْ حَدَّثَنِي بِطَائِفَةٍ مِنْ حَدِيثِهَا وَبَعْضُهُمْ كَانَ أَوْعَى لِحَدِيثِهَا مِنْ بَعْضٍ وَأَثْبَتَ اقْتِصَاصًا وَقَدْ وَعَيْتُ عَنْ كُلِّ وَاحِدٍ مِنْهُمْ الْحَدِيثَ الَّذِي حَدَّثَنِي وَبَعْضُ حَدِيثِهِمْ يُصَدِّقُ بَعْضًا ذَكَرُوا أَنَّ عَائِشَةَ زَوْجَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا أَرَادَ أَنْ يَخْرُجَ سَفَرًا أَقْرَعَ بَيْنَ نِسَائِهِ فَأَيَّتُهُنَّ خَرَجَ سَهْمُهَا خَرَجَ بِهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَعَهُ قَالَتْ عَائِشَةُ فَأَقْرَعَ بَيْنَنَا فِي غَزْوَةٍ غَزَاهَا فَخَرَجَ فِيهَا سَهْمِي فَخَرَجْتُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَذَلِكَ بَعْدَمَا أُنْزِلَ الْحِجَابُ فَأَنَا أُحْمَلُ فِي هَوْدَجِي وَأَنْزِلُ فِيهِ مَسِيرَنَا حَتَّى إِذَا فَرَغَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ غَزْوِهِ وَقَفَلَ وَدَنَوْنَا مِنْ الْمَدِينَةِ آذَنَ لَيْلَةً بِالرَّحِيلِ فَقُمْتُ حِينَ آذَنُوا بِالرَّحِيلِ فَمَشَيْتُ حَتَّى جَاوَزْتُ الْجَيْشَ فَلَمَّا قَضَيْتُ شَأْنِي أَقْبَلْتُ إِلَى الرَّحْلِ فَلَمَسْتُ صَدْرِي فَإِذَا عِقْدٌ مِنْ جَزْعِ ظَفَارٍ قَدْ انْقَطَعَ فَرَجَعْتُ فَالْتَمَسْتُ عِقْدِي فَاحْتَبَسَنِي ابْتِغَاؤُهُ وَأَقْبَلَ الرَّهْطُ الَّذِي كَانُوا يَرْحَلُونَ بِي فَحَمَلُوا هَوْدَجِي فَرَحَلُوهُ عَلَى بَعِيرِي الَّذِي كُنْتُ أَرْكَبُ وَهُمْ يَحْسَبُونَ أَنِّي فِيهِ قَالَتْ كَانَتْ النِّسَاءُ إِذْ ذَاكَ خِفَافًا لَمْ يُهَبِّلْهُنَّ وَلَمْ يَغْشَهُنَّ اللَّحْمُ إِنَّمَا يَأْكُلْنَ الْعُلْقَةَ مِنْ الطَّعَامِ فَلَمْ يَسْتَنْكِرْ الْقَوْمُ ثِقَلَ الْهَوْدَجِ حِينَ رَحَلُوهُ وَرَفَعُوهُ وَكُنْتُ جَارِيَةً حَدِيثَةَ السِّنِّ فَبَعَثُوا الْجَمَلَ وَسَارُوا فَوَجَدْتُ عِقْدِي بَعْدَمَا اسْتَمَرَّ الْجَيْشُ فَجِئْتُ مَنَازِلَهُمْ وَلَيْسَ بِهَا دَاعٍ وَلَا مُجِيبٌ فَيَمَّمْتُ مَنْزِلِي الَّذِي كُنْتُ فِيهِ وَظَنَنْتُ أَنَّ الْقَوْمَ سَيَفْقِدُونِي فَيَرْجِعُوا إِلَيَّ فَبَيْنَمَا أَنَا جَالِسَةٌ فِي مَنْزِلِي غَلَبَتْنِي عَيْنِي فَنِمْتُ وَكَانَ صَفْوَانُ بْنُ الْمُعَطَّلِ السُّلَمِيُّ ثُمَّ الذَّكْوَانِيُّ قَدْ عَرَّسَ وَرَاءَ الْجَيْشِ فَأَدْلَجَ فَأَصْبَحَ عِنْدَ مَنْزِلِي فَرَأَى سَوَادَ إِنْسَانٍ نَائِمٍ فَأَتَانِي فَعَرَفَنِي حِينَ رَآنِي وَقَدْ كَانَ يَرَانِي قَبْلَ أَنْ يُضْرَبَ عَلَيَّ الْحِجَابُ فَاسْتَيْقَظْتُ بِاسْتِرْجَاعِهِ حِينَ عَرَفَنِي فَخَمَّرْتُ وَجْهِي بِجِلْبَابِي فَوَاللَّهِ مَا كَلَّمَنِي كَلِمَةً وَلَا سَمِعْتُ مِنْهُ كَلِمَةً غَيْرَ اسْتِرْجَاعِهِ حَتَّى أَنَاخَ رَاحِلَتَهُ فَوَطِئَ عَلَى يَدِهَا فَرَكِبْتُهَا فَانْطَلَقَ يَقُودُ بِي الرَّاحِلَةَ حَتَّى أَتَيْنَا الْجَيْشَ بَعْدَمَا نَزَلُوا مُوغِرِينَ فِي نَحْرِ الظَّهِيرَةِ فَهَلَكَ مَنْ هَلَكَ فِي شَأْنِي وَكَانَ الَّذِي تَوَلَّى كِبْرَهُ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ أُبَيِّ ابْنِ سَلُولَ فَقَدِمْتُ الْمَدِينَةَ فَاشْتَكَيْتُ حِينَ قَدِمْنَا شَهْرًا وَالنَّاسُ يُفِيضُونَ فِي قَوْلِ أَهْلِ الْإِفْكِ وَلَمْ أَشْعُرْ بِشَيْءٍ مِنْ ذَلِكَ وَهُوَ يَرِيبُنِي فِي وَجَعِي أَنِّي لَا أَعْرِفُ مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللُّطْفَ الَّذِي كُنْتُ أَرَى مِنْهُ حِينَ أَشْتَكِي إِنَّمَا يَدْخُلُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيُسَلِّمُ ثُمَّ يَقُولُ كَيْفَ تِيكُمْ فَذَاكَ يَرِيبُنِي وَلَا أَشْعُرُ بِالشَّرِّ حَتَّى خَرَجْتُ بَعْدَمَا نَقِهْتُ وَخَرَجَتْ مَعِي أُمُّ مِسْطَحٍ قِبَلَ الْمَنَاصِعِ وَهُوَ مُتَبَرَّزُنَا وَلَا نَخْرُجُ إِلَّا لَيْلًا إِلَى لَيْلٍ وَذَلِكَ قَبْلَ أَنْ تُتَّخَذَ الْكُنُفُ قَرِيبًا مِنْ بُيُوتِنَا وَأَمْرُنَا أَمْرُ الْعَرَبِ الْأُوَلِ فِي التَّنَزُّهِ وَكُنَّا نَتَأَذَّى بِالْكُنُفِ أَنْ نَتَّخِذَهَا عِنْدَ بُيُوتِنَا وَانْطَلَقْتُ أَنَا وَأُمُّ مِسْطَحٍ وَهِيَ بِنْتُ أَبِي رُهْمِ بْنِ الْمُطَّلِبِ بْنِ عَبْدِ مَنَافٍ وَأُمُّهَا بِنْتُ صَخْرِ بْنِ عَامِرٍ خَالَةُ أَبِي بَكْرٍ الصِّدِّيقِ وَابْنُهَا مِسْطَحُ بْنُ أُثَاثَةَ بْنِ عَبَّادِ بْنِ الْمُطَّلِبِ وَأَقْبَلْتُ أَنَا وَبِنْتُ أَبِي رُهْمٍ قِبَلَ بَيْتِي حِينَ فَرَغْنَا مِنْ شَأْنِنَا فَعَثَرَتْ أُمُّ مِسْطَحٍ فِي مِرْطِهَا فَقَالَتْ تَعِسَ مِسْطَحٌ فَقُلْتُ لَهَا بِئْسَمَا قُلْتِ تَسُبِّينَ رَجُلًا قَدْ شَهِدَ بَدْرًا قَالَتْ أَيْ هَنْتَاهُ أَوَلَمْ تَسْمَعِي مَا قَالَ قُلْتُ وَمَاذَا قَالَ فَأَخْبَرَتْنِي بِقَوْلِ أَهْلِ الْإِفْكِ فَازْدَدْتُ مَرَضًا إِلَى مَرَضِي فَلَمَّا رَجَعْتُ إِلَى بَيْتِي فَدَخَلَ عَلَيَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ كَيْفَ تِيكُمْ قُلْتُ أَتَأْذَنُ لِي أَنْ آتِيَ أَبَوَيَّ قَالَتْ وَأَنَا حِينَئِذٍ أُرِيدُ أَنْ أَتَيَقَّنَ الْخَبَرَ مِنْ قِبَلِهِمَا فَأَذِنَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجِئْتُ أَبَوَيَّ فَقُلْتُ لِأُمِّي يَا أُمَّتَاهْ مَا يَتَحَدَّثُ النَّاسُ فَقَالَتْ أَيْ بُنَيَّةُ هَوِّنِي عَلَيْكِ فَوَاللَّهِ لَقَلَّمَا كَانَتْ امْرَأَةٌ قَطُّ وَضِيئَةً عِنْدَ رَجُلٍ يُحِبُّهَا وَلَهَا ضَرَائِرُ إِلَّا كَثَّرْنَ عَلَيْهَا قَالَتْ قُلْتُ سُبْحَانَ اللَّهِ أَوَقَدْ تَحَدَّثَ النَّاسُ بِهَذَا قَالَتْ فَبَكَيْتُ تِلْكَ اللَّيْلَةَ حَتَّى أَصْبَحْتُ لَا يَرْقَأُ لِي دَمْعٌ وَلَا أَكْتَحِلُ بِنَوْمٍ ثُمَّ أَصْبَحْتُ أَبْكِي وَدَعَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلِيَّ بْنَ أَبِي طَالِبٍ وَأُسَامَةَ بْنَ زَيْدٍ حِينَ اسْتَلْبَثَ الْوَحْيُ لِيَسْتَشِيرَهُمَا فِي فِرَاقِ أَهْلِهِ قَالَتْ فَأَمَّا أُسَامَةُ بْنُ زَيْدٍ فَأَشَارَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالَّذِي يَعْلَمُ مِنْ بَرَاءَةِ أَهْلِهِ وَبِالَّذِي يَعْلَمُ فِي نَفْسِهِ لَهُمْ مِنْ الْوُدِّ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ هُمْ أَهْلُكَ وَلَا نَعْلَمُ إِلَّا خَيْرًا وَأَمَّا عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ فَقَالَ لَمْ يُضَيِّقْ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ عَلَيْكَ وَالنِّسَاءُ سِوَاهَا كَثِيرٌ وَإِنْ تَسْأَلْ الْجَارِيَةَ تَصْدُقْكَ قَالَتْ فَدَعَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَرِيرَةَ قَالَ أَيْ بَرِيرَةُ هَلْ رَأَيْتِ مِنْ شَيْءٍ يَرِيبُكِ مِنْ عَائِشَةَ قَالَتْ لَهُ بَرِيرَةُ وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ إِنْ رَأَيْتُ عَلَيْهَا أَمْرًا قَطُّ أَغْمِصُهُ عَلَيْهَا أَكْثَرَ مِنْ أَنَّهَا جَارِيَةٌ حَدِيثَةُ السِّنِّ تَنَامُ عَنْ عَجِينِ أَهْلِهَا فَتَأْتِي الدَّاجِنُ فَتَأْكُلُهُ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْتَعْذَرَ مِنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أُبَيٍّ ابْنِ سَلُولَ فَقَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ عَلَى الْمِنْبَرِ يَا مَعْشَرَ الْمُسْلِمِينَ مَنْ يَعْذِرُنِي مِنْ رَجُلٍ قَدْ بَلَغَنِي أَذَاهُ فِي أَهْلِ بَيْتِي فَوَاللَّهِ مَا عَلِمْتُ عَلَى أَهْلِي إِلَّا خَيْرًا وَلَقَدْ ذَكَرُوا رَجُلًا مَا عَلِمْتُ عَلَيْهِ إِلَّا خَيْرًا وَمَا كَانَ يَدْخُلُ عَلَى أَهْلِي إِلَّا مَعِي فَقَامَ سَعْدُ بْنُ مُعَاذٍ الْأَنْصَارِيُّ فَقَالَ لَقَدْ أَعْذِرُكَ مِنْهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنْ كَانَ مِنْ الْأَوْسِ ضَرَبْنَا عُنُقَهُ وَإِنْ كَانَ مِنْ إِخْوَانِنَا مِنْ الْخَزْرَجِ أَمَرْتَنَا فَفَعَلْنَا أَمْرَكَ قَالَتْ فَقَامَ سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ وَهُوَ سَيِّدُ الْخَزْرَجِ وَكَانَ رَجُلًا صَالِحًا وَلَكِنْ اجْتَهَلَتْهُ الْحَمِيَّةُ فَقَالَ لِسَعْدِ بْنِ مُعَاذٍ لَعَمْرُ اللَّهِ لَا تَقْتُلُهُ وَلَا تَقْدِرُ عَلَى قَتْلِهِ فَقَامَ أُسَيْدُ بْنُ حُضَيْرٍ وَهُوَ ابْنُ عَمِّ سَعْدِ بْنِ مُعَاذٍ فَقَالَ لِسَعْدِ بْنِ عُبَادَةَ كَذَبْتَ لَعَمْرُ اللَّهِ لَنَقْتُلَنَّهُ فَإِنَّكَ مُنَافِقٌ تُجَادِلُ عَنْ الْمُنَافِقِينَ فَثَارَ الْحَيَّانِ الْأَوْسُ وَالْخَزْرَجُ حَتَّى هَمُّوا أَنْ يَقْتَتِلُوا وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَائِمٌ عَلَى الْمِنْبَرِ فَلَمْ يَزَلْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُخَفِّضُهُمْ حَتَّى سَكَتُوا وَسَكَتَ قَالَتْ وَبَكَيْتُ يَوْمِي ذَاكَ لَا يَرْقَأُ لِي دَمْعٌ وَلَا أَكْتَحِلُ بِنَوْمٍ ثُمَّ بَكَيْتُ لَيْلَتِي الْمُقْبِلَةَ لَا يَرْقَأُ لِي دَمْعٌ وَلَا أَكْتَحِلُ بِنَوْمٍ وَأَبَوَايَ يَظُنَّانِ أَنَّ الْبُكَاءَ فَالِقٌ كَبِدِي قَالَتْ فَبَيْنَمَا هُمَا جَالِسَانِ عِنْدِي وَأَنَا أَبْكِي اسْتَأْذَنَتْ عَلَيَّ امْرَأَةٌ مِنْ الْأَنْصَارِ فَأَذِنْتُ لَهَا فَجَلَسَتْ تَبْكِي مَعِي فَبَيْنَمَا نَحْنُ عَلَى ذَلِكَ دَخَلَ عَلَيْنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَلَّمَ ثُمَّ جَلَسَ قَالَتْ وَلَمْ يَجْلِسْ عِنْدِي مُنْذُ قِيلَ لِي مَا قِيلَ وَقَدْ لَبِثَ شَهْرًا لَا يُوحَى إِلَيْهِ فِي شَأْنِي شَيْءٌ قَالَتْ فَتَشَهَّدَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ جَلَسَ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ يَا عَائِشَةُ فَإِنَّهُ قَدْ بَلَغَنِي عَنْكِ كَذَا وَكَذَا فَإِنْ كُنْتِ بَرِيئَةً فَسَيُبَرِّئُكِ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ وَإِنْ كُنْتِ أَلْمَمْتِ بِذَنْبٍ فَاسْتَغْفِرِي اللَّهَ ثُمَّ تُوبِي إِلَيْهِ فَإِنَّ الْعَبْدَ إِذَا اعْتَرَفَ بِذَنْبٍ ثُمَّ تَابَ تَابَ اللَّهُ عَلَيْهِ قَالَتْ فَلَمَّا قَضَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَقَالَتَهُ قَلَص

Efter at have fortalt os [Abdurrazaq], sagde han; har fortalt os [Ma'mar] fra [Azzuhri] sagde; har fortalt mig [Sa'id bin Musayyab] og [Urwah bin AzZubair] og [Al Qomah bin Waqosh] og [Ubaidullah bin Abdullah bin Utbah bin Mas'ud] fra historien om [Aishah, profetens hustru sallaallahu 'alaihi wa sallam.], da de mennesker, der bagtalte ham, sagde til ham, hvad de sagde. Så forklarede Allah, at han ville være fri for denne anklage. Der var en gruppe mennesker, der fortalte mig om denne hændelse, nogle af dem modtog historien om hændelsen fra andre, så historien virkede stærk, indtil jeg huskede ordene fra alt, hvad de fortalte mig, og nogle af historierne bekræftede andre. De fortalte, at Aisyah, profetens hustru sallaallahu 'alaihi wa sallam, sagde; "Da Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam ville på en rejse, trak han lod blandt sine koner. Den, der trak lod, var den, der tog med Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam." Aisha sagde; "Så trak han lod mellem os i en kamp, og mine pile kom ud i lodtrækninger, så jeg gik med Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam. Dette skete efter åbenbaringen af verset om hijab. Så blev jeg taget med mig. På vejen gik jeg ned, indtil Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam havde afsluttet en kamp, og han vendte tilbage til Medina. En nat var jeg sammen med en gruppe muslimer. Da de sov, stod jeg op og gik, indtil jeg var foran dem. Efter jeg var færdig med mit arbejde, vendte jeg tilbage for at slutte mig til gruppen af muslimer. Da jeg følte på mit bryst, viste det sig, at min halskæde, som kom fra Zhafar, Yemen, var knækket. Så jeg gik tilbage og ledte efter min halskæde, eftersøgningen gjorde mig forsinket." Aisha sagde: "På det tidspunkt var hans koner tynde og lette, fordi de aldrig spiste kød. Men de spiste kun let mad. Så ingen var mistænksomme over deres tunge vægt, når de gik og løftede dem. Desuden var jeg stadig lille på det tidspunkt." Endelig tog de deres kameler og gik (fortsatte deres rejse). Jeg fik min halskæde, da hæren var forbi. Så da jeg kom til deres plads, var der ingen, der kaldte, og ingen svarede. Så vendte jeg tilbage til min plads, hvor jeg sad. Jeg håbede, at en gruppe (fra den muslimske hær) ville finde mig og komme tilbage for at hente mig. Da jeg satte mig ned på min plads, blev jeg søvnig og faldt i søvn. I mellemtiden så Shafwan bin Mu'atthal Assulami og Dzakwan-folket, at der stadig var nogen der, og de faldt i søvn, så kom han hen til mig, og han genkendte mig, da han så mig. Fordi han havde set mig, før jeg skulle bære hijab. Pludselig vågnede jeg, og jeg hørte ham sige istirja' (sige: "Inna lillahi wa inna ilaihi raaji'un"), da han bemærkede mig. Jeg dækkede straks mit ansigt med min hijab. Ved Allah, han sagde ikke et ord, og jeg hørte ikke et eneste ord undtagen hans istirja'. Til sidst sænkede han sin kamel, og jeg besteg den. Så gik han og førte kamelen (som jeg red på), indtil vi indhentede den muslimske hær, efter at de havde hvilet ved kysten af Az-Zhariah. Ve den, der mistænkte mig for noget. På det tidspunkt var den mest arrogante person Abdullah ibn Ubay ibn Salul. Endelig ankom jeg til Medina. Efter vores ankomst blev jeg pludselig syg i næsten en måned, mens folk fortsatte med at diskutere beskyldninger (rettet mod mig), selvom jeg ikke engang tænkte på at gøre det. Så han blev mistænksom over for min sygdom. Jeg kendte ikke længere den mildhed hos Allahs Sendebud, sallaallahu 'alaihi wa sallam, som jeg har set fra ham før. Da jeg var syg, kom Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam ind og hilste på mig og spurgte: "Hvad med dig?" Det var, som om han tvivlede på mig på det tidspunkt, selvom jeg ikke følte, at jeg havde gjort den dårlige ting. Efter jeg følte, at jeg begyndte at komme mig, gik jeg ud med Umm Mistah til et privat sted for at forrette mine behov. Vi gik aldrig ud undtagen om natten, indtil det blev nat igen. Det private sted blev lavet i nærheden af vores huse. Vores anliggender var som vores forgængeres, arabernes, vi plejede at lave et privat sted at forrette vores behov derhjemme. Så vendte jeg og Umm Mistah - hun var datter af Abi Ruhmi bin al Muthallib bin Abdi Manaf, og hendes mor var datter af Shakhri bin Amir, hendes tante var Abu Bakr as Shidiq, og hendes søn var Mistah bin Utsabah bin Abbad bin al Muthallib - tilbage til mit hus, efter at vores forretning var afsluttet. På det tidspunkt gled Umm Mistah, fordi hun trådte på eller sad fast i sit tøj. På det tidspunkt sagde hun: "Ve Mistah." Jeg spurgte hende: "Hvor slemt er det, du har sagt, du har kritiseret den, der deltog i slaget ved Badr." Hun sagde: "Ja, hørte du ikke, hvad han sagde?" Jeg sagde: "Hvad har han sagt?" Så informerede han mig med ordene fra dem, der anklagede mig. På det tidspunkt blev jeg mere syg, og da jeg vendte tilbage til mit hus, mødte Allahs Sendebud (frid og velsignelse være med mig) mig og hilste på mig. Så sagde han: "Hvordan har du det?" Jeg sagde; "Vil I tillade mig at gå til mine forældre?" Han sagde; "På det tidspunkt ville jeg bekræfte nyheden fra dem. Endelig gav Allahs Sendebud (frid og velsignelse være med mig) mig tilladelse. Så gik jeg til mine forældre, og jeg spurgte min mor: "Åh min mor, hvad taler folk om?" Hun svarede: "Åh min datter, må dine anliggender blive lettere, ved Allah, der er ingen kvinde, der tydeligvis er sammen med en mand, der elsker hende, selvom hun har forskellige fejl, bortset fra at de vil forstærke anklagerne mod hende." Han sagde; "Ære være Allah, er det det, folk taler om?" Han sagde; "Samme nat græd jeg, indtil om morgenen kunne mine tårer ikke længere flyde, fordi de var løbet tør, og jeg græd ikke, når jeg sov. Om morgenen græd jeg." Og på det tidspunkt indkaldte Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) Ali bin Abi Talib og Usamah bin Zaid for at invitere de to til en diskussion for at adskille deres koner, mens åbenbaringen endnu ikke var kommet." Aisha sagde: "Hvad angår Usamah bin Zaid, påpegede han for Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam, hvad han vidste om sin kones afstandtagen fra denne handling og med hvad han vidste om hendes kærlighed til ham. Usamah sagde: 'O Rasulullah! De er dine koner, vi kender intet andet end godhed.' Hvad angår Ali bin Abi Talib, sagde han: "Allah Azzawajalla vil ikke give dig og kvinder vanskeligheder. Der er mange flere udover det. Og sandelig, hvis du spørger din slave, vil han helt sikkert være ærlig." Aisyah sagde: "Så kaldte Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam på Barirah og spurgte: "O Barirah! "Ser du noget tvivlsomt for dig fra Aisyah?" Barirah svarede; "Ved Ham, der sendte dig med sandheden, hvis jeg ser noget i ham, er det virkelig kun fordi han stadig er lille, han sover efter at have spist meldej i sin familie. Hvis der er en tam stjerne, leger han med den." Så rejste Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam sig og bad om hjælp fra en mand ved navn Abdullah bin Ubai bin Salul. Da Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam var på prædikestolen, sagde Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam: "O alle muslimer, hvem vil hjælpe mig fra en mand, der har såret min familie? Sandelig, ved Allah, jeg ved intet fra min familie undtagen godhed. De har fortalt mig om en mand, om hvem jeg ikke ved andet end godhed. Og ingen møder min kone, medmindre hun er sammen med mig." Sa'ad bin Mu'adz al Ansari sagde; "O Allahs Sendebud! Jeg vil hjælpe dig fra ham. "Hvis nogen fra Bani Aus får halsen hugget af, selvom det er vores bror fra Bani Khazraj, hvis du beordrer os, så vil vi udføre dine ordrer." Straks sagde Sa'ad bin Ubadah - han var lederen af Bani Khazraj, han var en retfærdig mand. Han havde dog stadig en fanatisk holdning - han sagde til Sa'ad bin Mu'ad: "Ved Allah, du vil ikke være i stand til at dræbe ham, og du vil ikke være i stand til at dræbe ham." Så rejste Usaid bin Hudlair sig, og han var nevø til Sa'ad bin Mu'adz, og han sagde til Sa'ad bin Ubadah: "Du lyver, vi vil virkelig dræbe ham, fordi du er en hykler, der diskuterer med hyklere." Situationen blev mere og mere ophedet mellem Aus- og Khazraj-børnene, til det punkt, hvor de ville dræbe hinanden, mens Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) stadig stod på prædikestolen. Så beroligede Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam dem, indtil de faldt om. tavs, og han blev tavs. Den dag græd jeg, indtil mine tårer løb ud, og jeg brugte ikke eyeliner, når jeg sov. Den næste nat græd jeg stadig, indtil mine tårer løb ud, og jeg brugte ikke eyeliner, når jeg sov. Mine forældre troede, at min gråd ville skade mit hjerte. Aisyah sagde: "Så satte de to sig ved siden af mig, mens jeg stadig græd. På det tidspunkt bad en Ansar-kvinde om tilladelse til at mødes med mig, og jeg tillod hende det. Hun satte sig ned og græd med mig. Da vi var i den tilstand, kom Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam ind for at møde os, han sagde hej, og så satte han sig ned." Han sagde: "Han sad aldrig ved min side i en måned, da der ikke var blevet åbenbaret ham nogen åbenbaring angående mine anliggender." Han sagde: "Allahs Sendebud (fred være med ham) vidnede også, mens han sagde hej, mens han sad ned. Han sagde: "Amma ba'd, O Aisyah, sandelig har denne og den slags nyheder nået mig, sandelig, hvis du undslipper det ved ikke at gøre det, må Allah Azzawajalla holde dig væk. Hvis du begår denne synd, så bed Allah om tilgivelse og omvend dig til Ham. For en tjener, der indrømmer sine synder og derefter omvender sig, vil Allah acceptere hans anger." Aisyah sagde: "Da Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam var færdig med at tale, flød mine tårer hurtigere og hurtigere, indtil jeg ikke længere kunne mærke tårerne." Jeg sagde til min far: "Svar mig, hvad Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam har sagt om mig." 'alaihi wa sallam." Så sagde jeg til min mor: "Svar mig, hvad Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam har sagt om mig! "Min mor sagde: "Ved Allah, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam." Aisyah sagde; jeg sagde: "Jeg er en ung pige, jeg læser ikke Koranen meget. Ved Allah, jeg ved virkelig, at du har hørt dette, så du føler dig sikker og tror på det. Og når jeg taler til dig; 'Sandelig, jeg er langt fra disse handlinger, og Allah Azzawajalla er alvidende, når jeg er langt fra disse handlinger. Så du vil heller ikke tro det. Hvis jeg tilstår noget for dig, selvom Allah Azzawajalla bedst ved, at jeg er langt fra at gøre det, vil du helt sikkert tro mig. Ved Allah, der er virkelig intet ord mellem mig og dig undtagen det, Abu Yusuf sagde;" "Tålmodighed er godt, og Allah er stedet at bede om hjælp med det, du er anklaget for." Aisyah sagde; "Så ændrede jeg min stilling, jeg lagde mig ned på min seng." Hun sagde; "Ved Allah, på det tidspunkt vidste jeg, at jeg var langt fra den handling, og Allah Azzawajalla vil holde mig væk, fordi jeg er langt fra disse handlinger. Men ved Allah, jeg forventede ikke, at denne åbenbaring ville komme i min sag. Og virkelig følte jeg, at min sag føltes lettere, efter at Allah Azzawajalla talte til mig med en ting, der blev læst. Men jeg håber kun, at Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) i en drøm vil blive vist, at Allah Azzawajalla distancerede mig fra denne handling." Aisyah sagde; "Ved Allah, Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) forlod ikke sin forsamling, og ingen forlod husets beboere, før Allah Azzawajalla sendte en åbenbaring til Sin Profet. Så hans tilstand ændrede sig, som forandringer normalt sker, når åbenbaringer kommer, hans sved fortsatte med at strømme, selvom det var vinter. "Dette var fordi vægten af det ord, der var blevet åbenbaret for ham, var så tung." Aisyah sagde: "Da Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam modtog den gode nyhed, lo han, og den første sætning, han sagde på det tidspunkt, var: "Gode nyheder, O Aisyah! Allah Azza wa jalla har holdt dig væk fra den handling." Så sagde min mor til mig: "Stå op imod ham." Jeg sagde: "Ved Allah, jeg vil ikke stå imod ham, og jeg vil ikke prise undtagen Allah Azza wa jalla, Han er den, der har sendt åbenbaringer, der forklarer, hvor langt væk jeg er. Allah Azzawajalla har sendt et vers ned, der betyder: Sandelig, de, der bringer falske nyheder, er fra din gruppe, op til ti vers. Allah Azzawajalla har sendt adskillige vers ned, der forklarer, hvor langt jeg er fra denne konflikt." Aisha sagde: "Abu Bakr plejede at donere til Misthah, fordi han var hans slægtning, og han var en fattig mand. Han sagde: 'Ved Allah, jeg vil aldrig hjælpe ham for evigt, efter han anklagede Aisha.'" "Ved Allah, jeg ville være lykkeligere, hvis Allah ville tilgive mig." Så vendte han tilbage til at hjælpe Misthah, som han plejede at hjælpe ham. Abu Bakr sagde: "Sandelig, jeg vil ikke holde op med at hjælpe ham for evigt." Aisyah sagde; Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam spurgte Zainab bint Jahsyin, hustruen til profeten sallaallahu 'alaihi wa sallam, om hvad der var sket med mig: "Hvad ved du, hvad har du set, eller hvilke nyheder har nået dig?" svarede han; "O Allahs Sendebud! "Jeg vogter altid min hørelse og mit syn, og jeg kender intet andet end godt." Aisha sagde: "Hun var blandt profeten sallaallahu 'alaihi wa sallams hustruer, som forsvarede mig, så Allah beskyttede hende med en wara-holdning', selvom hendes søster, Hamnah bint Jahsyin, hadede hende, så hun var blandt de elendige." har fortalt mig [Ibrahim bin Sa'ad] fra [Salih], [Bahz] sagde; Jeg sagde til ham: "Ibnu Kaisan?" hilsner], Da hans anklagere sagde til ham