Ada lima kunci ghaib yang hanya dikuasai oleh Allah

Imam Ahmad : 15617

حَدَّثَنَا عَبْد اللَّهِ قَالَ كَتَبَ إِلَيَّ إِبْرَاهِيمُ بْنُ حَمْزَةَ بْنِ مُحَمَّدِ بْنِ حَمْزَةَ بْنِ مُصْعَبِ بْنِ الزُّبَيْرِ كَتَبْتُ إِلَيْكَ بِهَذَا الْحَدِيثِ وَقَدْ عَرَضْتُهُ وَجَمَعْتُهُ عَلَى مَا كَتَبْتُ بِهِ إِلَيْكَ فَحَدِّثْ بِذَلِكَ عَنِّي قَالَ حَدَّثَنِي عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ الْمُغِيرَةِ الْحِزَامِيُّ قَالَ حَدَّثَنِي عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ عَيَّاشٍ السَّمَعِيُّ الْأَنْصَارِيُّ الْقُبَائِيُّ مِنْ بَنِي عَمْرِو بْنِ عَوْفٍ عَنْ دَلْهَمِ بْنِ الْأَسْوَدِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ حَاجِبِ بْنِ عَامِرِ بْنِ الْمُنْتَفِقِ الْعُقَيْلِيِّ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَمِّهِ لَقِيطِ بْنِ عَامِرٍ قَالَ دَلْهَمٌ وَحَدَّثَنِيهِ أَبِي الْأَسْوَدُ عَنِ عَاصِمِ بْنِ لَقِيطٍ أَنَّ لَقِيطًا خَرَجَ وَافِدًا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَعَهُ صَاحِبٌ لَهُ يُقَالُ لَهُ نَهِيكُ بْنُ عَاصِمِ بْنِ مَالِكِ بْنِ الْمُنْتَفِقِ قَالَ لَقِيطٌ فَخَرَجْتُ أَنَا وَصَاحِبِي حَتَّى قَدِمْنَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِانْسِلَاخِ رَجَبٍ فَأَتَيْنَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَافَيْنَاهُ حِينَ انْصَرَفَ مِنْ صَلَاةِ الْغَدَاةِ فَقَامَ فِي النَّاسِ خَطِيبًا فَقَالَ أَيُّهَا النَّاسُ أَلَا إِنِّي قَدْ خَبَّأْتُ لَكُمْ صَوْتِي مُنْذُ أَرْبَعَةِ أَيَّامٍ أَلَا لَأُسْمِعَنَّكُمْ أَلَا فَهَلْ مِنْ امْرِئٍ بَعَثَهُ قَوْمُهُ فَقَالُوا اعْلَمْ لَنَا مَا يَقُولُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَلَا ثُمَّ لَعَلَّهُ أَنْ يُلْهِيَهُ حَدِيثُ نَفْسِهِ أَوْ حَدِيثُ صَاحِبِهِ أَوْ يُلْهِيَهُ الضُّلَّالُ أَلَا إِنِّي مَسْئُولٌ هَلْ بَلَّغْتُ أَلَا اسْمَعُوا تَعِيشُوا أَلَا اجْلِسُوا أَلَا اجْلِسُوا قَالَ فَجَلَسَ النَّاسُ وَقُمْتُ أَنَا وَصَاحِبِي حَتَّى إِذَا فَرَغَ لَنَا فُؤَادُهُ وَبَصَرُهُ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا عِنْدَكَ مِنْ عِلْمِ الْغَيْبِ فَضَحِكَ لَعَمْرُ اللَّهِ وَهَزَّ رَأْسَهُ وَعَلِمَ أَنِّي أَبْتَغِي لِسَقَطِهِ فَقَالَ ضَنَّ رَبُّكَ عَزَّ وَجَلَّ بِمَفَاتِيحِ خَمْسٍ مِنْ الْغَيْبِ لَا يَعْلَمُهَا إِلَّا اللَّهُ وَأَشَارَ بِيَدِهِ قُلْتُ وَمَا هِيَ قَالَ عِلْمُ الْمَنِيَّةِ قَدْ عَلِمَ مَنِيَّةَ أَحَدِكُمْ وَلَا تَعْلَمُونَهُ وَعِلْمُ الْمَنِيِّ حِينَ يَكُونُ فِي الرَّحِمِ قَدْ عَلِمَهُ وَلَا تَعْلَمُونَ وَعَلِمَ مَا فِي غَدٍ وَمَا أَنْتَ طَاعِمٌ غَدًا وَلَا تَعْلَمُهُ وَعَلِمَ الْيَوْمَ الْغَيْثَ يُشْرِفُ عَلَيْكُمْ آزِلِينَ آدِلِينَ مُشْفِقِينَ فَيَظَلُّ يَضْحَكُ قَدْ عَلِمَ أَنَّ غَيْرَكُمْ إِلَى قُرْبٍ قَالَ لَقِيطٌ لَنْ نَعْدَمَ مِنْ رَبٍّ يَضْحَكُ خَيْرًا وَعَلِمَ يَوْمَ السَّاعَةِ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ عَلِّمْنَا مِمَّا تُعَلِّمُ النَّاسَ وَمَا تَعْلَمُ فَإِنَّا مِنْ قَبِيلٍ لَا يُصَدِّقُونَ تَصْدِيقَنَا أَحَدٌ مِنْ مَذْحِجٍ الَّتِي تَرْبَأُ عَلَيْنَا وَخَثْعَمٍ الَّتِي تُوَالِينَا وَعَشِيرَتِنَا الَّتِي نَحْنُ مِنْهَا قَالَ تَلْبَثُونَ مَا لَبِثْتُمْ ثُمَّ يُتَوَفَّى نَبِيُّكُمْ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ تَلْبَثُونَ مَا لَبِثْتُمْ ثُمَّ تُبْعَثُ الصَّائِحَةُ لَعَمْرُ إِلَهِكَ مَا تَدَعُ عَلَى ظَهْرِهَا مِنْ شَيْءٍ إِلَّا مَاتَ وَالْمَلَائِكَةُ الَّذِينَ مَعَ رَبِّكَ عَزَّ وَجَلَّ فَأَصْبَحَ رَبُّكَ عَزَّ وَجَلَّ يُطِيفُ فِي الْأَرْضِ وَخَلَتْ عَلَيْهِ الْبِلَادُ فَأَرْسَلَ رَبُّكَ عَزَّ وَجَلَّ السَّمَاءَ بِهَضْبٍ مِنْ عِنْدِ الْعَرْشِ فَلَعَمْرُ إِلَهِكَ مَا تَدَعُ عَلَى ظَهْرِهَا مِنْ مَصْرَعِ قَتِيلٍ وَلَا مَدْفِنِ مَيِّتٍ إِلَّا شَقَّتْ الْقَبْرَ عَنْهُ حَتَّى تَجْعَلَهُ مِنْ عِنْدِ رَأْسِهِ فَيَسْتَوِي جَالِسًا فَيَقُولُ رَبُّكَ مَهْيَمْ لِمَا كَانَ فِيهِ يَقُولُ يَا رَبِّ أَمْسِ الْيَوْمَ وَلِعَهْدِهِ بِالْحَيَاةِ يَحْسَبُهُ حَدِيثًا بِأَهْلِهِ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ كَيْفَ يَجْمَعُنَا بَعْدَ مَا تُمَزِّقُنَا الرِّيَاحُ وَالْبِلَى وَالسِّبَاعُ قَالَ أُنَبِّئُكَ بِمِثْلِ ذَلِكَ فِي آلَاءِ اللَّهِ الْأَرْضُ أَشْرَفْتَ عَلَيْهَا وَهِيَ مَدَرَةٌ بَالِيَةٌ فَقُلْتَ لَا تَحْيَا أَبَدًا ثُمَّ أَرْسَلَ رَبُّكَ عَزَّ وَجَلَّ عَلَيْهَا السَّمَاءَ فَلَمْ تَلْبَثْ عَلَيْكَ إِلَّا أَيَّامًا حَتَّى أَشْرَفْتَ عَلَيْهَا وَهِيَ شَرْيَةٌ وَاحِدَةٌ وَلَعَمْرُ إِلَهِكَ لَهُوَ أَقْدَرُ عَلَى أَنْ يَجْمَعَهُمْ مِنْ الْمَاءِ عَلَى أَنْ يَجْمَعَ نَبَاتَ الْأَرْضِ فَيَخْرُجُونَ مِنْ الْأَصْوَاءِ وَمِنْ مَصَارِعِهِمْ فَتَنْظُرُونَ إِلَيْهِ وَيَنْظُرُ إِلَيْكُمْ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ كَيْفَ نَحْنُ مِلْءُ الْأَرْضِ وَهُوَ شَخْصٌ وَاحِدٌ نَنْظُرُ إِلَيْهِ وَيَنْظُرُ إِلَيْنَا قَالَ أُنَبِّئُكَ بِمِثْلِ ذَلِكَ فِي آلَاءِ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ الشَّمْسُ وَالْقَمَرُ آيَةٌ مِنْهُ صَغِيرَةٌ تَرَوْنَهُمَا وَيَرَيَانِكُمْ سَاعَةً وَاحِدَةً لَا تُضَارُّونَ فِي رُؤْيَتِهِمَا وَلَعَمْرُ إِلَهِكَ لَهُوَ أَقْدَرُ عَلَى أَنْ يَرَاكُمْ وَتَرَوْنَهُ مِنْ أَنْ تَرَوْنَهُمَا وَيَرَيَانِكُمْ لَا تُضَارُّونَ فِي رُؤْيَتِهِمَا قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَمَا يَفْعَلُ بِنَا رَبُّنَا عَزَّ وَجَلَّ إِذَا لَقِينَاهُ قَالَ تُعْرَضُونَ عَلَيْهِ بَادِيَةٌ لَهُ صَفَحَاتُكُمْ لَا يَخْفَى عَلَيْهِ مِنْكُمْ خَافِيَةٌ فَيَأْخُذُ رَبُّكَ عَزَّ وَجَلَّ بِيَدِهِ غَرْفَةً مِنْ الْمَاءِ فَيَنْضَحُ قَبِيلَكُمْ بِهَا فَلَعَمْرُ إِلَهِكَ مَا تُخْطِئُ وَجْهَ أَحَدِكُمْ مِنْهَا قَطْرَةٌ فَأَمَّا الْمُسْلِمُ فَتَدَعُ وَجْهَهُ مِثْلَ الرَّيْطَةِ الْبَيْضَاءِ وَأَمَّا الْكَافِرُ فَتَخْطِمُهُ مِثْلَ الْحَمِيمِ الْأَسْوَدِ أَلَا ثُمَّ يَنْصَرِفُ نَبِيُّكُمْ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَيَفْتَرِقُ عَلَى أَثَرِهِ الصَّالِحُونَ فَيَسْلُكُونَ جِسْرًا مِنْ النَّارِ فَيَطَأُ أَحَدُكُمْ الْجَمْرَ فَيَقُولُ حَسِّ يَقُولُ رَبُّكَ عَزَّ وَجَلَّ أَوَانُهُ أَلَا فَتَطَّلِعُونَ عَلَى حَوْضِ الرَّسُولِ عَلَى أَظْمَأِ وَاللَّهِ نَاهِلَةٍ عَلَيْهَا قَطُّ مَا رَأَيْتُهَا فَلَعَمْرُ إِلَهِكَ مَا يَبْسُطُ وَاحِدٌ مِنْكُمْ يَدَهُ إِلَّا وُضِعَ عَلَيْهَا قَدَحٌ يُطَهِّرُهُ مِنْ الطَّوْفِ وَالْبَوْلِ وَالْأَذَى وَتُحْبَسُ الشَّمْسُ وَالْقَمَرُ وَلَا تَرَوْنَ مِنْهُمَا وَاحِدًا قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَبِمَا نُبْصِرُ قَالَ بِمِثْلِ بَصَرِكَ سَاعَتَكَ هَذِهِ وَذَلِكَ قَبْلَ طُلُوعِ الشَّمْسِ فِي يَوْمٍ أَشْرَقَتْ الْأَرْضُ وَاجَهَتْ بِهِ الْجِبَالَ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَبِمَا نُجْزَى مِنْ سَيِّئَاتِنَا وَحَسَنَاتِنَا قَالَ الْحَسَنَةُ بِعَشْرِ أَمْثَالِهَا وَالسَّيِّئَةُ بِمِثْلِهَا إِلَّا أَنْ يَعْفُوَ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِمَّا الْجَنَّةُ إِمَّا النَّارُ قَالَ لَعَمْرُ إِلَهِكَ إِنَّ لِلنَّارِ لَسَبْعَةَ أَبْوَابٍ مَا مِنْهُنَّ بَابَانِ إِلَّا يَسِيرُ الرَّاكِبُ بَيْنَهُمَا سَبْعِينَ عَامًا وَإِنَّ لِلْجَنَّةِ لَثَمَانِيَةَ أَبْوَابٍ مَا مِنْهُمَا بَابَانِ إِلَّا يَسِيرُ الرَّاكِبُ بَيْنَهُمَا سَبْعِينَ عَامًا قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَعَلَى مَا نَطَّلِعُ مِنْ الْجَنَّةِ قَالَ عَلَى أَنْهَارٍ مِنْ عَسَلٍ مُصَفًّى وَأَنْهَارٍ مِنْ كَأْسٍ مَا بِهَا مِنْ صُدَاعٍ وَلَا نَدَامَةٍ وَأَنْهَارٍ مِنْ لَبَنٍ لَمْ يَتَغَيَّرْ طَعْمُهُ وَمَاءٍ غَيْرِ آسِنٍ وَبِفَاكِهَةٍ لَعَمْرُ إِلَهِكَ مَا تَعْلَمُونَ وَخَيْرٌ مِنْ مِثْلِهِ مَعَهُ وَأَزْوَاجٌ مُطَهَّرَةٌ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَلَنَا فِيهَا أَزْوَاجٌ أَوْ مِنْهُنَّ مُصْلِحَاتٌ قَالَ الصَّالِحَاتُ لِلصَّالِحِينَ تَلَذُّونَهُنَّ مِثْلَ لَذَّاتِكُمْ فِي الدُّنْيَا وَيَلْذَذْنَ بِكُمْ غَيْرَ أَنْ لَا تَوَالُدَ قَالَ لَقِيطٌ فَقُلْتُ أَقُضِيَ مَا نَحْنُ بَالِغُونَ وَمُنْتَهُونَ إِلَيْهِ فَلَمْ يُجِبْهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا أُبَايِعُكَ قَالَ فَبَسَطَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدَهُ وَقَالَ عَلَى إِقَامِ الصَّلَاةِ وَإِيتَاءِ الزَّكَاةِ وَزِيَالِ الْمُشْرِكِ وَأَنْ لَا تُشْرِكَ بِاللَّهِ إِلَهًا غَيْرَهُ قُلْتُ وَإِنَّ لَنَا مَا بَيْنَ الْمَشْرِقِ وَالْمَغْرِبِ فَقَبَضَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدَهُ وَظَنَّ أَنِّي مُشْتَرِطٌ شَيْئًا لَا يُعْطِينِيهِ قَالَ قُلْتُ نَحِلُّ مِنْهَا حَيْثُ شِئْنَا وَلَا يَجْنِي امْرُؤٌ إِلَّا عَلَى نَفْسِهِ فَبَسَطَ يَدَهُ وَقَالَ ذَلِكَ لَكَ تَحِلُّ حَيْثُ شِئْتَ وَلَا يَجْنِي عَلَيْكَ إِلَّا نَفْسُكَ قَالَ فَانْصَرَفْنَا عَنْهُ ثُمَّ قَالَ إِنَّ هَذَيْنِ لَعَمْرُ إِلَهِكَ مِنْ أَتْقَى النَّاسِ فِي الْأُولَى وَالْآخِرَةِ فَقَالَ لَهُ كَعْبُ ابْنُ الْخُدْرِيَّةِ أَحَدُ بَنِي بَكْرِ بْنِ كِلَابٍ مِنْ هُمْ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ بَنُو الْمُنْتَفِقِ أَهْلُ ذَلِكَ قَالَ فَانْصَرَفْنَا وَأَقْبَلْتُ عَلَيْهِ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ هَلْ لِأَحَدٍ مِمَّنْ مَضَى مِنْ خَيْرٍ فِي جَاهِلِيَّتِهِمْ قَالَ قَالَ رَجُلٌ مِنْ عُرْضِ قُرَيْشٍ وَاللَّهِ إِنَّ أَبَاكَ الْمُنْتَفِقَ لَفِي النَّارِ قَالَ فَلَكَأَنَّهُ وَقَعَ حَرٌّ بَيْنَ جِلْدِي وَوَجْهِي وَلَحْمِي مِمَّا قَالَ لِأَبِي عَلَى رُءُوسِ النَّاسِ فَهَمَمْتُ أَنْ أَقُولَ وَأَبُوكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ ثُمَّ إِذَا الْأُخْرَى أَجْهَلُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَأَهْلُكَ قَالَ وَأَهْلِي لَعَمْرُ اللَّهِ مَا أَتَيْتَ عَلَيْهِ مِنْ قَبْرِ عَامِرِيٍّ أَوْ قُرَشِيٍّ مِنْ مُشْرِكٍ فَقُلْ أَرْسَلَنِي إِلَيْكَ مُحَمَّدٌ فَأُبَشِّرُكَ بِمَا يَسُوءُكَ تُجَرُّ عَلَى وَجْهِكَ وَبَطْنِكَ فِي النَّارِ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا فَعَلَ بِهِمْ ذَلِكَ وَقَدْ كَانُوا عَلَى عَمَلٍ لَا يُحْسِنُونَ إِلَّا إِيَّاهُ وَكَانُوا يَحْسِبُونَ أَنَّهُمْ مُصْلِحُونَ قَالَ ذَلِكَ لِأَنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ بَعَثَ فِي آخِرِ كُلِّ سَبْعِ أُمَمٍ يَعْنِي نَبِيًّا فَمَنْ عَصَى

Har fortalt os, at Abdullah sagde; [Ibrahim bin Hamzah bin Muhammad bin Hamzah bin Mush'ab bin Az-Zubair] skrev til mig, jeg skrev til dig med denne hadith, jeg har vist og samlet det, jeg skrev til dig, så overbring det fra mig. (Abdullah) sagde; har fortalt mig, at [Abdurrahman bin Al Mughirah Al Hizami] sagde; har fortalt mig, at [Abdurrahman bin 'Ayyasy As-Sama'i Al Anshari Al Quba'i] fra bani 'Amr bin Auf fra [Dalham bin Al Aswad bin Abdullah bin Hajib bin 'Amir bin Al Muntafiq Al 'Uqaili] fra [hans far] fra [hans onkel, Laqith bin 'Amir] [Dalham] sagde; har fortalt mig [Abu Al Aswad] fra ['Ashim bin Laqith] at Laqith tog som sendebud til Rasulullah shallallahu'alaihiwasallam, og han var sammen med sin ven ved navn 'Ashim bin Malik bin Muntafiq. Laqith sagde: "Jeg tog med min ven, indtil jeg mødte Rasulullah shallallahu'alaihiwasallam i slutningen af Rajab-måneden. Vi tog til ham, og vi fandt ham, efter han havde afsluttet morgenbønnen. Han rejste sig og prædikede: "O folk, jeg har ikke sagt en lyd de sidste fire dage. Jeg vil virkelig lytte til jer. Er der nogen af jer, der er blevet sendt af hans folk?" De svarede: "Ved, o profet, at vi er meget tilfredse med alt, hvad Allahs Sendebud sagde." Han koncentrerede derefter sin opmærksomhed om sig selv, sine venner eller publikum, der tog fejl. Dernæst sagde han: "Ved, at jeg er ansvarlig for at overbringe det. Fortalte jeg jer det ikke? "Heihh, lyt venligst, du vil helt sikkert leve, sæt dig ned, sæt dig ned." (Laqith) sagde; så satte folk sig ned, men min ven og jeg stod, indtil han vendte øjnene væk fra mig, og jeg spurgte: 'O Allahs Sendebud, måske ved du noget uset? Ved Allah, så lo Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam og rystede på hovedet. Profeten sallallaahu 'alaihi wa sallam var klar over det og vidste, at jeg forventede, at han ville blive fanget i problemer. Så sagde han: "Din Rabb, Han er den, der kender nøglerne til de fem usete ting, ingen kender dem undtagen Allah alene", spurgte jeg, hvad er de? Han ved det, Han ved, hvad der vil ske i morgen, og hvad der vil ske næste gang du spiser, mens du heller ikke ved det. Han ved, at den dag der er regn, der nærmer sig dig, hvilket gør dig træt, udmattet og bange, så fortsætter din Herre med at grine, når Han finder ud af, at der er en tjener, der indser hans svaghed og derefter kommer tættere på Ham. Profeten sagde: "Vi vil ikke miste godhed, så længe vores Rabb" griner, og Han kender Dommedag." Jeg sagde: "O Allahs Sendebud, lær os, som du har lært folk, og hvad du ved. Faktisk kommer vi fra en stamme, ingen vil tro på vores ærlighed, hverken fra Madzhij, der altid kommer til os, Khats'am, der er tilknyttet os, eller vores familie, som vi stammer fra." (Rasulullah) sagde: "I vil blive et stykke tid, så dør jeres profet, så bliver I et stykke tid, så vil der være et højt skrig, der vil dræbe alle skabninger. For jeres Rabbs endeløse liv skyld vil den stemme ikke forlade de dødes grave eller de myrdes gravsteder på jorden, undtagen for at åbne dem, indtil regnen gør dem synlige fra hovedet, så sætter liget sig oprejst. Så sagde jeres Rabb: "Hvordan har du det, hvordan har du det?" Angående alle de begivenheder, der var sket, svarede liget: "O Rabb, hvad der blev fortalt i går, er det virkelig sket i dag? Han troede, at hans rabbiners løfter om, at han ville blive genoplivet, bare var historier fra hans familie." Så sagde jeg (Laqith): "O" Allahs Sendebud, hvordan vil Han samle os efter at vinden, ødelæggelsen og de vilde dyr har ødelagt os? (Rasulullah shallallahu'alaihiwasallam) sagde: "Jeg vil fortælle jer noget lignende i tegnene på Allahs magt. Mange lande, I nærmer jer, er goldt og tørt, og så siger I, at landet aldrig vil være i stand til at leve. Så sender Rabmu AzzaWaJalla himlen, og I forlader den ikke undtagen i et par dage, indtil I nærmer jer den, og den viser sig at være blevet en jordklump, der er frodig grøn med vegetation. For jeres Rabs evige liv skyld er Han bedre i stand til at samle dem end vand samler jordens planter, og de kommer ud af deres grave og det sted, hvor de blev dræbt. Så ser I ham, og Han ser jer." (Laqith) sagde: "Jeg sagde: O Allahs Sendebud, hvordan kan vi fylde jorden i antal, og Han er alene? Vi ser på Ham, og Han ser på os?" (Rasulullah shallallahu'alaihiwasallam) sagde: "Okay, jeg vil fortælle jer noget lignende om tegnene på Allah AzzaWaJallas storhed. Faktisk er solen og månen et af de små tegn. I kan se dem begge, og begge kan også se (oplyse) jer på samme tid. I har ingen problemer med at se dem begge. Ved jeres Rabbs endeløse liv, Han er bedre i stand til at se jer, og I ser ham, end I ser solen og månen, som begge også så jer, og I havde ingen problemer med at se dem begge." (Laqith) sagde: "O Allahs Sendebud, hvad vil vores Rabb gøre, hvis vi møder Ham?" Så tog Rabmu AzzaWaJalla en øse vand med sin hånd og brugte den til at bestænke jeres stammer. Ved jeres Rab, en eneste dråbe vand vil ikke misse nogen af jer." Hvis han er muslim, vil stænket forlade hans ansigt som et glat og hvidt klæde, men hvis han er en vantro, vil stænket brænde hans ansigt som sort, varmt vand. Vid, så vil jeres profet gå, efterfulgt af retfærdige mennesker, krydse broen i helvede, og så vil en af jer træde på brændende kul. Så sagde han: "Smag det." Rabmu AzzaWaJalla sagde: "Tiden er kommet." Vid det, I så Allahs Sendebuds sø på et tidspunkt med uforlignelig tørst. Ved jeres Herres endeløse liv, jeg har aldrig set sådan en sø, den, der drikker af den, vil ikke tørste. Ved Rabmus endeløse liv, ikke én af jer vil række sin hånd ud, men vil lægge en spand vand på den, der renser den for snavs, urin og andre forstyrrelser. Solen og månen vil blive blokeret, I vil ikke se nogen af dem (Laqith) sagde: O Allahs Sendebud, hvad kan vi så se med? Det er før solen står op, på den dag, hvor jorden udsender sit lys, som på grund af sit lys ligner et bjerg, der vender mod hinanden. Sagde (laqith): Jeg spørger O Allahs Sendebud, hvordan vil vores onde og gode blive gengældt? Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam svarede: Én god ting vil blive ganget med ti, mens ét ondt vil blive belønnet med ét ondt, medmindre Allah er villig til at tilgive. (Laqith) sagde; Jeg spurgte, O Allahs Sendebud, hvad er himlen eller helvede? Han sagde: "Ved din Rabbs endeløse liv, helvede har syv døre, der er ikke to døre der, hvis en rytter går imellem dem, medmindre det tager halvfjerds år. På den anden side har himlen otte døre, der er ikke to døre der, hvis der er en rytter, der går imellem dem, medmindre det tager halvfjerds år. Jeg sagde: O Allahs Sendebud, hvordan kommer vi til himlen? Han sagde: "På floder af meget klar honning og floder af glas, der ikke forvirrer eller får dig til at fortryde, floder af mælk, der ikke ændrer sig i smag, og af vand, der ikke ændrer sig i farve og smag og frugt. For din Rabbs evige livs skyld er der i himlen alle de smukke ting, som du kender, endda bedre end lignende, og der er hellige hustruer. Jeg spurgte, O Allahs Sendebud, finder vi også hustruer der, eller nogle af dem, der er fromme? Han sagde: "Fromme kvinder for retfærdige mænd, I smager deres lækkerhed, ligesom I smager lækkerhed i verden, og disse hustruer smager også lækkerhed, bare de bliver aldrig gravide." Laqith sagde; er toppen af glæde, som vi vil nå, blevet besluttet? Profeten sallallaahu'alaihi wasallam svarede ham ikke. Jeg sagde; O Allahs Sendebud, med hvilket formål sværger jeg troskab til dig? Profeten bredte derefter sine hænder ud og sagde: "For at håndhæve bøn, betal zakat, eliminer polyteister. Undgå Allah med andre guder. Jeg sagde; og får vi så det, der er mellem vest og øst? Så holdt profeten hans hånd og tænkte, at jeg krævede noget, og han gav det ikke til mig. (Laqith) sagde; Jeg sagde; vi kan bebo det paradis, som vi vil, og en person gør ingen skade undtagen sig selv?. Så bredte han sine hænder ud og sagde: 'Det er, hvad der er givet til jer, I kan leve i himlen, som I ønsker, og ingen gør ondt, men hans synder vil blive båret af ham selv.' (Laqith) sagde; så forlod vi ham. Dernæst sagde han: "Sandelig er disse to personer (Laqith bin Amir og `Asim), ved jeres Rabbs uendelige liv, blandt de to mest fromme personer både i tidlig og senere tid. Ka'ab bin Al Khudriyah, en af Bani Bakr bin Kilab, sagde til ham: "Hvem er de, O Allahs Sendebud?" Han svarede: "Bani Al Muntafiq er værdig til det." (Laqith) sagde; så forlod vi ham, og jeg mødte ham igen og sagde: "O Allahs Sendebud, skal nogen belønnes for det gode, de gjorde i deres periode med uvidenhed?" Dernæst sagde en mand fra Quraysh: "Ved Allah, jeres far, Al Muntafiq er i helvede." Han sagde; "Det føles som om, der er varme på min hud, mit ansigt og mit kød fra det, han sagde til min far foran mange mennesker. Så ville jeg spørge: 'Og din far, O Allahs Sendebud? Tilsyneladende var de andre mere dumme.' Jeg spurgte: O Allahs Sendebud, hvordan har din familie det? Han svarede: 'Jeres familie ved Allah, I kommer alle fra 'Amiri's eller Quraysh's grave fra polyteister, og sig så: 'Muhammed har sendt mig, og jeg vil give jer nyheder, der vil forårsage jer problemer, ja, I vil blive slæbt på jeres ansigt og mave i helvede.' (Laqith) sagde; jeg sagde: 'O Allahs Sendebud, hvad laver de? De gør onde gerninger, men de tror, de er gode.' Han sagde: "Dette er fordi Allah AzzaWaJalla sendte en profet i slutningen af hvert af de syv samfund. Den, der ikke adlyder sin profet, er en af dem, der er på vildspor. Den, der adlyder sin profet, er blandt dem, der er vejledt."