Bersumpah kemudian melihat ada yang lebih baik, hendaklah mengambil yang lebih baik dan membayar kafarat sumpahnya

Imam Bukhari : 6158

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَهَّابِ عَنْ أَيُّوبَ عَنْ أَبِي قِلَابَةَ وَالْقَاسِمِ التَّمِيمِيِّ عَنْ زَهْدَمٍ قَالَكَانَ بَيْنَ هَذَا الْحَيِّ مِنْ جَرْمٍ وَبَيْنَ الْأَشْعَرِيِّينَ وُدٌّ وَإِخَاءٌ فَكُنَّا عِنْدَ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِيِّ فَقُرِّبَ إِلَيْهِ طَعَامٌ فِيهِ لَحْمُ دَجَاجٍ وَعِنْدَهُ رَجُلٌ مِنْ بَنِي تَيْمِ اللَّهِ أَحْمَرُ كَأَنَّهُ مِنْ الْمَوَالِي فَدَعَاهُ إِلَى الطَّعَامِ فَقَالَ إِنِّي رَأَيْتُهُ يَأْكُلُ شَيْئًا فَقَذِرْتُهُ فَحَلَفْتُ أَنْ لَا آكُلَهُ فَقَالَ قُمْ فَلَأُحَدِّثَنَّكَ عَنْ ذَاكَ إِنِّي أَتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي نَفَرٍ مِنْ الْأَشْعَرِيِّينَ نَسْتَحْمِلُهُ فَقَالَ وَاللَّهِ لَا أَحْمِلُكُمْ وَمَا عِنْدِي مَا أَحْمِلُكُمْ عَلَيْهِ فَأُتِيَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِنَهْبِ إِبِلٍ فَسَأَلَ عَنَّا فَقَالَ أَيْنَ النَّفَرُ الْأَشْعَرِيُّونَ فَأَمَرَ لَنَا بِخَمْسِ ذَوْدٍ غُرِّ الذُّرَى فَلَمَّا انْطَلَقْنَا قُلْنَا مَا صَنَعْنَا حَلَفَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يَحْمِلُنَا وَمَا عِنْدَهُ مَا يَحْمِلُنَا ثُمَّ حَمَلَنَا تَغَفَّلْنَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَمِينَهُ وَاللَّهِ لَا نُفْلِحُ أَبَدًا فَرَجَعْنَا إِلَيْهِ فَقُلْنَا لَهُ إِنَّا أَتَيْنَاكَ لِتَحْمِلَنَا فَحَلَفْتَ أَنْ لَا تَحْمِلَنَا وَمَا عِنْدَكَ مَا تَحْمِلُنَا فَقَالَ إِنِّي لَسْتُ أَنَا حَمَلْتُكُمْ وَلَكِنَّ اللَّهَ حَمَلَكُمْ وَاللَّهِ لَا أَحْلِفُ عَلَى يَمِينٍ فَأَرَى غَيْرَهَا خَيْرًا مِنْهَا إِلَّا أَتَيْتُ الَّذِي هُوَ خَيْرٌ وَتَحَلَّلْتُهَا

Qutaibah fortalte os, at Abdul Wahhab fortalte os fra Ayyub fra Abu Qilabah og Al Qasim. At Tamimi fra Zahdam sagde: "Der var kærlighed og broderskab mellem en gruppe af Jarom-stammen og Ash'ari-folket. Vi var sammen med Abu Musa Al Ash'ari, og mad blev bragt til ham, som bestod af kylling. Der var en mand fra Bani Taimullah Ahmar i nærheden af ham, som så ud til at være en tidligere slave. Abu Musa inviterede ham til at spise. Zahdam sagde: "Jeg så ham spise noget, som jeg anså for ulækkert, så jeg svor ikke at spise det." Abu Musa sagde straks: "Rejs dig op, jeg vil fortælle dig om det. Jeg kom engang til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) med en gruppe Ash'ari-folk og bad ham om at tage os med mig. Profeten svarede: "Ved Allah, jeg kan ikke bære jer, og jeg har heller ikke et køretøj til at transportere jer." Men så fandt Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam de forkælede kameler og spurgte os: "Hvor var asy'ari-folket?" Han beordrede os til at hente fem kameler med hvide rygge. Da vi var taget afsted, sagde vi: "Hvad skal vi gøre med Rasulullah sallallahu'alaihiwasallams ed? Han svor ikke at tage os med, da han på det tidspunkt ikke havde et køretøj til at transportere os, så tog han os med i et køretøj, og vi lod som om, vi glemte hans ed sallallaahu'alaihiwasallam? Ved Allah, i denne fart vil vi ikke tjene penge." Så vi tog tilbage for at se ham, og vi udtrykte vores bekymringer: "Vi kom engang til dig for at tage os med dig i et køretøj, så svor du, at du ikke ville tage os med dig, fordi du på det tidspunkt ikke havde et køretøj til at transportere os!" Profeten svarede: "Det var ikke mig, der fik dig til at ride, men det var Allah, der gjorde dig i stand til at ride. Ved Allah, jeg aflægger aldrig en ed, og så ser jeg noget bedre, bortset fra at jeg gør det, der er bedre, og jeg betaler soningen for min ed."