Imam Bukhari : 6226

حَدَّثَنَا عَلِيُّ بْنُ حُجْرٍ حَدَّثَنَا إِسْمَاعِيلُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ عَنْ أَيُّوبَ عَنْ الْقَاسِمِ الْتَّمِيمِيِّ عَنْ زَهْدَمٍ الْجَرْمِيِّ قَالَ كُنَّا عِنْدَ أَبِي مُوسَىوَكَانَ بَيْنَنَا وَبَيْنَ هَذَا الْحَيِّ مِنْ جَرْمٍ إِخَاءٌ وَمَعْرُوفٌ قَالَ فَقُدِّمَ طَعَامٌ قَالَ وَقُدِّمَ فِي طَعَامِهِ لَحْمُ دَجَاجٍ قَالَ وَفِي الْقَوْمِ رَجُلٌ مِنْ بَنِي تَيْمِ اللَّهِ أَحْمَرُ كَأَنَّهُ مَوْلًى قَالَ فَلَمْ يَدْنُ فَقَالَ لَهُ أَبُو مُوسَى ادْنُ فَإِنِّي قَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْكُلُ مِنْهُ قَالَ إِنِّي رَأَيْتُهُ يَأْكُلُ شَيْئًا قَذِرْتُهُ فَحَلَفْتُ أَنْ لَا أَطْعَمَهُ أَبَدًا فَقَالَ ادْنُ أُخْبِرْكَ عَنْ ذَلِكَ أَتَيْنَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي رَهْطٍ مِنْ الْأَشْعَرِيِّينَ أَسْتَحْمِلُهُ وَهُوَ يَقْسِمُ نَعَمًا مِنْ نَعَمِ الصَّدَقَةِ قَالَ أَيُّوبُ أَحْسِبُهُ قَالَ وَهُوَ غَضْبَانُ قَالَ وَاللَّهِ لَا أَحْمِلُكُمْ وَمَا عِنْدِي مَا أَحْمِلُكُمْ عَلَيْهِ قَالَ فَانْطَلَقْنَا فَأُتِيَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِنَهْبِ إِبِلٍ فَقِيلَ أَيْنَ هَؤُلَاءِ الْأَشْعَرِيُّونَ فَأَتَيْنَا فَأَمَرَ لَنَا بِخَمْسِ ذَوْدٍ غُرِّ الذُّرَى قَالَ فَانْدَفَعْنَا فَقُلْتُ لِأَصْحَابِي أَتَيْنَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَسْتَحْمِلُهُ فَحَلَفَ أَنْ لَا يَحْمِلَنَا ثُمَّ أَرْسَلَ إِلَيْنَا فَحَمَلَنَا نَسِيَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَمِينَهُ وَاللَّهِ لَئِنْ تَغَفَّلْنَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَمِينَهُ لَا نُفْلِحُ أَبَدًا ارْجِعُوا بِنَا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلْنُذَكِّرْهُ يَمِينَهُ فَرَجَعْنَا فَقُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ أَتَيْنَاكَ نَسْتَحْمِلُكَ فَحَلَفْتَ أَنْ لَا تَحْمِلَنَا ثُمَّ حَمَلْتَنَا فَظَنَنَّا أَوْ فَعَرَفْنَا أَنَّكَ نَسِيتَ يَمِينَكَ قَالَ انْطَلِقُوا فَإِنَّمَا حَمَلَكُمْ اللَّهُ إِنِّي وَاللَّهِ إِنْ شَاءَ اللَّهُ لَا أَحْلِفُ عَلَى يَمِينٍ فَأَرَى غَيْرَهَا خَيْرًا مِنْهَا إِلَّا أَتَيْتُ الَّذِي هُوَ خَيْرٌ وَتَحَلَّلْتُهَاتَابَعَهُ حَمَّادُ بْنُ زَيْدٍ عَنْ أَيُّوبَ عَنْ أَبِي قِلَابَةَ وَالْقَاسِمِ بْنِ عَاصِمٍ الْكُلَيْبِيِّ حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَهَّابِ عَنْ أَيُّوبَ عَنْ أَبِي قِلَابَةَ وَالْقَاسِمِ التَّمِيمِيِّ عَنْ زَهْدَمٍ بِهَذَا حَدَّثَنَا أَبُو مَعْمَرٍ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَارِثِ حَدَّثَنَا أَيُّوبُ عَنْ الْقَاسِمِ عَنْ زَهْدَمٍ بِهَذَا

[Ali bin Hujr] fortalte os [Isma'il bin Ibrahim] fra [Ayyub] fra [Al Qasim ved Tamimi] fra [Zahdam Al Jarmi], som sagde: "Vi tog til Abu Musa, som på det tidspunkt mellem os og folket i landsbyen Jarom havde etableret et forhold præget af slægtskab, kærlighed og venskab." Zahdam sagde: "Vi fik en ret med kylling. Midt i forsamlingen var der en mand fra Bani Taimullah Ahmar, som så ud, som om han var blandt de tidligere slaver, og som ikke nærmede sig retten. Så [Abu Musa] kaldte på ham: "Kom nærmere, for jeg så Allahs Sendebud (frid og lov) også spise den." Zahdam sagde: "Så så jeg ham spise en madvare, som jeg anså for at være ulækker. Så jeg svor ikke at spise den for evigt. Straks kaldte Abu Musa på mig og sagde: "Kom nærmere her, jeg vil fortælle dig om din ed." Vi kom engang til Allahs Sendebud (fred være med ham) med en gruppe Ash'ari-folk med den hensigt at bede ham om at stille et køretøj til rådighed til at transportere os, da han uddelte kameler fra almissekamelerne.' - sagde Ayyub; i Abu Musas udtalelse er der en yderligere formulering - 'på det tidspunkt var han i en vredestilstand. Så sagde profeten: "Ved Allah, jeg har ikke stillet et køretøj til rådighed for jer, og jeg har ikke jeres køretøj." Så vi tog afsted, så fik Allahs Sendebud (fred være med ham) bytte i form af en gruppe kameler, og så blev der råbt: "Hvor er Ash'ari-folket, som bad om et køretøj?" Vi gik til ham, og han gav os cirka tredive til hundrede kameler med hvide rygge. - Zahdam sagde, - vi fortsatte vores rejse, så sagde jeg til mine ledsagere; "Vi tog først til Rasulullah Sallallahu'alaihi wa sallam for at bede om et køretøj, men han svor, at han ikke ville sørge for et køretøj til os, men så sendte han et sendebud til os og sørgede for et køretøj til os. Tilsyneladende havde Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam glemt sin ed, ved Allah, hvis Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam glemte sin ed til os, ville vi ikke være rentable. Lad os vende tilbage for at møde Rasulullah Sallallahu'alaihi wa sallam, og vi minder ham om hans ed." Vi tog hjem og sagde: 'O Allahs Sendebud, vi kom engang til dig og bad om et køretøj til at transportere os, men du svor ikke at sørge for et køretøj til os, men til sidst sørgede du også for et køretøj, så vi troede, du havde glemt din ed.' Profeten svarede: "Fortsæt din rejse, for det er Allah, der sørger for et transportmiddel til dig." Sandelig, jeg ved Allah, hvis Allah vil, aflægger ikke en ed, og så ser jeg noget bedre end det, men jeg vil aflægge den bedre og betale soningen for min ed." Denne hadith blev bekræftet af [Hammad bin Zaid] fra [Ayyub] fra [Abu Qilabah] og [Al Qasim bin 'Ashim Al Kalbi]. Har fortalt os, at [Qutaibah] har fortalt os [Abdul Wahhab] fra [Ayyub] fra [Abu Qilabah] og [Al Qasim at Tamimi] fra [Zahdam] med denne hadith. Og Har fortalt os, at [Abu Ma'mar] har fortalt os, at [Abdul Warith] har fortalt os [Ayyub] fra [Al Qasim] fra [Zahdam] med denne hadith.