Nabi mengampuni Hathib meskipun berkhianat membocorkan rencana Nabi kepada musyrikin karena menghargai peserta perang Badar

Imam Ahmad : 786

حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ حَدَّثَنَا حُصَيْنٌ حَدَّثَنِي سَعْدُ بْنُ عُبَيْدَةَ قَالَ تَنَازَعَ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ السُّلَمِيُّ وَحِبَّانُ بْنُ عَطِيَّةَ فَقَالَ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ لِحِبَّانَ قَدْ عَلِمْتُ مَا الَّذِي جَرَّأَ صَاحِبَكَ يَعْنِي عَلِيًّا رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ فَمَا هُوَ لَا أَبَا لَكَ قَالَ قَوْلٌ سَمِعْتُهُ مِنْ عَلِيٍّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُهُ قَالَ بَعَثَنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالزُّبَيْرَ وَأَبَا مَرْثَدٍ وَكُلُّنَا فَارِسٌ قَالَ انْطَلِقُوا حَتَّى تَبْلُغُوا رَوْضَةَ خَاخٍ فَإِنَّ فِيهَا امْرَأَةً مَعَهَا صَحِيفَةٌ مِنْ حَاطِبِ بْنِ أَبِي بَلْتَعَةَ إِلَى الْمُشْرِكِينَ فَأْتُونِي بِهَا فَانْطَلَقْنَا عَلَى أَفْرَاسِنَا حَتَّى أَدْرَكْنَاهَا حَيْثُ قَالَ لَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَسِيرُ عَلَى بَعِيرٍ لَهَا قَالَ وَكَانَ كَتَبَ إِلَى أَهْلِ مَكَّةَ بِمَسِيرِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْنَا لَهَا أَيْنَ الْكِتَابُ الَّذِي مَعَكِ قَالَتْ مَا مَعِي كِتَابٌ فَأَنَخْنَا بِهَا بَعِيرَهَا فَابْتَغَيْنَا فِي رَحْلِهَا فَلَمْ نَجِدْ فِيهِ شَيْئًا فَقَالَ صَاحِبَايَ مَا نَرَى مَعَهَا كِتَابًا فَقُلْتُ لَقَدْ عَلِمْتُمَا مَا كَذَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ حَلَفْتُ وَالَّذِي أَحْلِفُ بِهِ لَئِنْ لَمْ تُخْرِجِي الْكِتَابَ لَأُجَرِّدَنَّكِ فَأَهْوَتْ إِلَى حُجْزَتِهَا وَهِيَ مُحْتَجِزَةٌ بِكِسَاءٍ فَأَخْرَجَتْ الصَّحِيفَةَ فَأَتَوْا بِهَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَدْ خَانَ اللَّهَ وَرَسُولَهُ وَالْمُؤْمِنِينَ دَعْنِي أَضْرِبْ عُنُقَهُ قَالَ يَا حَاطِبُ مَا حَمَلَكَ عَلَى مَا صَنَعْتَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَاللَّهِ مَا بِي أَنْ لَا أَكُونَ مُؤْمِنًا بِاللَّهِ وَرَسُولِهِ وَلَكِنِّي أَرَدْتُ أَنْ تَكُونَ لِي عِنْدَ الْقَوْمِ يَدٌ يَدْفَعُ اللَّهُ بِهَا عَنْ أَهْلِي وَمَالِي وَلَمْ يَكُنْ أَحَدٌ مِنْ أَصْحَابِكَ إِلَّا لَهُ هُنَاكَ مِنْ قَوْمِهِ مَنْ يَدْفَعُ اللَّهُ تَعَالَى بِهِ عَنْ أَهْلِهِ وَمَالِهِ قَالَ صَدَقْتَ فَلَا تَقُولُوا لَهُ إِلَّا خَيْرًا فَقَالَ عُمَرُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّهُ قَدْ خَانَ اللَّهَ وَرَسُولَهُ وَالْمُؤْمِنِينَ دَعْنِي أَضْرِبْ عُنُقَهُ قَالَ أَوَلَيْسَ مِنْ أَهْلِ بَدْرٍ وَمَا يُدْرِيكَ لَعَلَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ اطَّلَعَ عَلَيْهِمْ فَقَالَ اعْمَلُوا مَا شِئْتُمْ فَقَدْ وَجَبَتْ لَكُمْ الْجَنَّةُ فَاغْرَوْرَقَتْ عَيْنَا عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَقَالَ اللَّهُ تَعَالَى وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ

Har fortalt os [Affan] Har fortalt os [Abu 'Awanah] Har fortalt os [Hushain] Har fortalt mig [Sa'd Bin Ubaidah], at han sagde; "Der var en strid mellem Abu Abdurrahman As Sulami og Hibban Bin Atiyyah, [Abu Abdurrahman] sagde til Hibban; "Jeg ved allerede, hvad der gjorde din ven Ali modig, sagde han; "Hvad er det, jeg håber, du mister din far?" Han siger; "De ord, jeg hørte fra [Ali], sagde han; "Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sendte mig, Zubair og Abu Martsad, og vi red alle på hesteryg, sagde han; "I går, indtil I når Raudlah khakh. Der er faktisk en kvinde der, som bringer et brev fra Hatib Bin Abi Balta'ah til polyteisterne. Bring så brevet til mig." Så gik vi med vores heste, indtil vi mødte kvinden, som sagt af Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, at kvinden gik på sin kamel. Hatib havde skrevet til polyteisterne om Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallams afrejse. Så vi sagde til hende (kvinden): "Hvor er brevet, du har?" Han svarede: "Jeg har ikke medbragt et brev." Så kaldte vi på hans kamel og gennemsøgte hans køretøj, men fandt ham slet ikke. Så mine to venner sagde: "Vi ser ingen breve," så jeg svarede: "I ved begge, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam ikke kan lyve." Så sværger jeg: "Ved Ham, som jeg sværger ved, hvis I ikke vil tage brevet med, så tager vi jeres tøj af!" Så rakte han ud efter sit bælte - han bandt et klæde om det - tog derefter brevet ud, og de bragte det til Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) og sagde: "Ja, Rasulullah Hatib har forrådt Allah og Hans Sendebud, lad mig halshugge ham." Profeten spurgte: "O Hatib, hvad fik dig til at gøre det?" Hatib svarede: "O Allahs Sendebud, ved Allah, jeg vantro ikke Allah og Hans Sendebud, men jeg ønsker at have en hånd med blandt de mennesker, som Allah forsvarer min familie og ejendom sammen med, mens ingen af dine venner er der, men der er mennesker, som Allah forsvarer deres familie og ejendom sammen med." Han svarede: "Du har ret, så sig ikke andet til ham end det, der er godt." Så sagde Umar: "O Allahs Sendebud, han har sandelig forrådt Allah og Hans Sendebud og de troende, lad mig skære halsen over på ham." Profeten svarede: "Er han ikke en af Badrs Eksperter, som ved det, Allah har set dem og sagt: 'Gør, hvad du ønsker, du vil sandelig være garanteret himlen.'" Så fyldtes Umars øjne med tårer, da han sagde: "Allah og Hans Sendebud er alvidende."