Nabi mengampuni Hathib meskipun berkhianat membocorkan rencana Nabi kepada musyrikin karena menghargai peserta perang Badar

Imam Tirmidhi : 3227

حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي عُمَرَ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ عَمْرِو بْنِ دِينَارٍ عَنْ الْحَسَنِ بْنِ مُحَمَّدٍ هُوَ ابْنُ الْحَنَفِيَّةِ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي رَافِعٍ قَال سَمِعْتُ عَلِيَّ بْنَ أَبِي طَالِبٍ يَقُولُبَعَثَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَا وَالزُّبَيْرَ وَالْمِقْدَادَ بْنَ الْأَسْوَدِ فَقَالَ انْطَلِقُوا حَتَّى تَأْتُوا رَوْضَةَ خَاخٍ فَإِنَّ فِيهَا ظَعِينَةً مَعَهَا كِتَابٌ فَخُذُوهُ مِنْهَا فَأْتُونِي بِهِ فَخَرَجْنَا تَتَعَادَى بِنَا خَيْلُنَا حَتَّى أَتَيْنَا الرَّوْضَةَ فَإِذَا نَحْنُ بِالظَّعِينَةِ فَقُلْنَا أَخْرِجِي الْكِتَابَ فَقَالَتْ مَا مَعِي مِنْ كِتَابٍ فَقُلْنَا لَتُخْرِجِنَّ الْكِتَابَ أَوْ لَتُلْقِيَنَّ الثِّيَابَ قَالَ فَأَخْرَجَتْهُ مِنْ عِقَاصِهَا قَالَ فَأَتَيْنَا بِهِ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا هُوَ مِنْ حَاطِبِ بْنِ أَبِي بَلْتَعَةَ إِلَى نَاسٍ مِنْ الْمُشْرِكِينَ بِمَكَّةَ يُخْبِرُهُمْ بِبَعْضِ أَمْرِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَا هَذَا يَا حَاطِبُ قَالَ لَا تَعْجَلْ عَلَيَّ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي كُنْتُ امْرَأً مُلْصَقًا فِي قُرَيْشٍ وَلَمْ أَكُنْ مِنْ أَنْفُسِهَا وَكَانَ مَنْ مَعَكَ مِنْ الْمُهَاجِرِينَ لَهُمْ قَرَابَاتٌ يَحْمُونَ بِهَا أَهْلِيهِمْ وَأَمْوَالَهُمْ بِمَكَّةَ فَأَحْبَبْتُ إِذْ فَاتَنِي ذَلِكَ مِنْ نَسَبٍ فِيهِمْ أَنْ أَتَّخِذَ فِيهِمْ يَدًا يَحْمُونَ بِهَا قَرَابَتِي وَمَا فَعَلْتُ ذَلِكَ كُفْرًا وَلَا ارْتِدَادًا عَنْ دِينِي وَلَا رِضًا بِالْكُفْرِ بَعْدَ الْإِسْلَامِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَدَقَ فَقَالَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ دَعْنِي يَا رَسُولَ اللَّهِ أَضْرِبْ عُنُقَ هَذَا الْمُنَافِقِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّهُ قَدْ شَهِدَ بَدْرًا فَمَا يُدْرِيكَ لَعَلَّ اللَّهَ اطَّلَعَ عَلَى أَهْلِ بَدْرٍ فَقَالَ اعْمَلُوا مَا شِئْتُمْ فَقَدْ غَفَرْتُ لَكُمْ قَالَ وَفِيهِ أُنْزِلَتْ هَذِهِ السُّورَةُ{ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لَا تَتَّخِذُوا عَدُوِّي وَعَدُوَّكُمْ أَوْلِيَاءَ }السُّورَةَقَالَ عَمْرٌو وَقَدْ رَأَيْتُ ابْنَ أَبِي رَافِعٍ وَكَانَ كَاتِبًا لِعَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَفِيهِ عَنْ عُمَرَ وَجَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ وَرَوَى غَيْرُ وَاحِدٍ عَنْ سُفْيَانَ بْنِ عُيَيْنَةَ هَذَا الْحَدِيثَ نَحْوَ هَذَا وَذَكَرُوا هَذَا الْحَرْفَ وَقَالُوا لَتُخْرِجِنَّ الْكِتَابَ أَوْ لَتُلْقِيَنَّ الثِّيَابَ وَقَدْ رُوِيَ أَيْضًا عَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ السُّلَمِيِّ عَنْ عَلِيٍّ نَحْوَ هَذَا الْحَدِيثِ ذَكَرَ بَعْضُهُمْ فِيهِ فَقَالَ لَتُخْرِجِنَّ الْكِتَابَ أَوْ لَنُجَرِّدَنَّكِ

Har fortalt os [Ibn Abu Umar] har fortalt os [Sufyan] fra ['Amr bin Dinar] fra [Al Hasan bin Muhammad dvs. Al Hanafiyyah] fra ['Ubaidullah bin Abu Rafi'], sagde han; Jeg hørte [Ali bin Abu Talib] sige; Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam har sendt os, nemlig mig, Az Zubair og Al Miqdad bin Al Aswad. Han sagde: "Gå indtil I kommer til et sted kaldet Raudhah Khakh, for der er sandelig en kvinde, der bærer et brev, så tag det fra hende og bring det til mig." Så gik vi ud, og vores heste galoperede indtil vi nåede Raudhah Khah, og tilsyneladende mødte vi en kvinde, så sagde vi; tag brevet ud! Så sagde kvinden: Jeg medbragte ikke et brev. Så siger vi; tog I virkelig brevet ud, eller tog I jeres tøj af! sagde Ali; så tog kvinden brevet ud af sit flettede hår (knold, knold). Ali sagde; Så tog vi kvinden til Allahs Sendebud (fred være med ham), og det viste sig, at brevet var fra Hathib bin Abu Balta'ah til polyteisterne i Mekka, hvori det blev informeret om nogle af Profetens (fred være med ham) anliggender. Så sagde han: "Hvad er dette, O Hathib?" Hathib sagde: Vær ikke for hurtig til at fordømme mig, O Allahs Sendebud! Jeg var en person, der levede blandt Quraysh og var ikke en efterkommer af dem, mens de, der var med dig blandt emigranterne, havde slægtninge, som de beskyttede deres familier og ejendom i Mekka med. Og jeg ønskede, selvom jeg ikke havde nogen slægtskab med dem, at gøre noget, hvorved de kunne opretholde mit slægtskab, og jeg gjorde det ikke, fordi jeg var vantro eller forlod min religion, og heller ikke fordi jeg var tilfreds med vantroen efter islams fremkomst. Så sagde Profeten (fred være med ham): Han har ret. Så sagde Umar bin Al Khathab radliallahu 'anhu; Lad mig hugge halsen af denne hykler, O Allahs Sendebud! Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Han havde sandelig deltaget i slaget ved Badr, ved du, at det er muligt, at Allah har set på Badrs ekspert og sagt: "Gør, som du vil, sandelig har jeg tilgivet dine synder?" sagde Ali; så kom dette brev ned angående Hathib bin Abu Balta'ah: "O I, der tror, tag ikke Mine fjender og jeres fjender til loyale venner." (QS. Almumtanganah 1), 'Amr sagde; så vidt jeg ved, var Ibn Abu Rafi' Ali bin Abu Talibs sekretær. Denne hadith er en hasan sahih hadith, og den er fra Umar og Jabir bin Abdullah, og ikke kun én person har berettet denne hadith fra Sufyan bin 'Uyainah sådan her. Nogle af dem sagde til ham: Virkelig, tag brevet ud, ellers river vi dit tøj af dig.