Nabi tidaklah meninggalkan warisan, semuanya dijadikan shadaqah

Imam Bukhari : 4939

حَدَّثَنَا سَعِيدُ بْنُ عُفَيْرٍ قَالَ حَدَّثَنِي اللَّيْثُ قَالَ حَدَّثَنِي عُقَيْلٌ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ قَالَ أَخْبَرَنِي مَالِكُ بْنُ أَوْسِ بْنِ الْحَدَثَانِ وَكَانَ مُحَمَّدُ بْنُ جُبَيْرِ بْنِ مُطْعِمٍذَكَرَ لِي ذِكْرًا مِنْ حَدِيثِهِ فَانْطَلَقْتُ حَتَّى دَخَلْتُ عَلَى مَالِكِ بْنِ أَوْسٍ فَسَأَلْتُهُ فَقَالَ مَالِكٌ انْطَلَقْتُ حَتَّى أَدْخُلَ عَلَى عُمَرَ إِذْ أَتَاهُ حَاجِبُهُ يَرْفَا فَقَالَ هَلْ لَكَ فِي عُثْمَانَ وَعَبْدِ الرَّحْمَنِ وَالزُّبَيْرِ وَسَعْدٍ يَسْتَأْذِنُونَ قَالَ نَعَمْ فَأَذِنَ لَهُمْ قَالَ فَدَخَلُوا وَسَلَّمُوا فَجَلَسُوا ثُمَّ لَبِثَ يَرْفَا قَلِيلًا فَقَالَ لِعُمَرَ هَلْ لَكَ فِي عَلِيٍّ وَعَبَّاسٍ قَالَ نَعَمْ فَأَذِنَ لَهُمَا فَلَمَّا دَخَلَا سَلَّمَا وَجَلَسَا فَقَالَ عَبَّاسٌ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ اقْضِ بَيْنِي وَبَيْنَ هَذَا فَقَالَ الرَّهْطُ عُثْمَانُ وَأَصْحَابُهُ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ اقْضِ بَيْنَهُمَا وَأَرِحْ أَحَدَهُمَا مِنْ الْآخَرِ فَقَالَ عُمَرُ اتَّئِدُوا أَنْشُدُكُمْ بِاللَّهِ الَّذِي بِهِ تَقُومُ السَّمَاءُ وَالْأَرْضُ هَلْ تَعْلَمُونَ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا نُورَثُ مَا تَرَكْنَا صَدَقَةٌ يُرِيدُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَفْسَهُ قَالَ الرَّهْطُ قَدْ قَالَ ذَلِكَ فَأَقْبَلَ عُمَرُ عَلَى عَلِيٍّ وَعَبَّاسٍ فَقَالَ أَنْشُدُكُمَا بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمَانِ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ذَلِكَ قَالَا قَدْ قَالَ ذَلِكَ قَالَ عُمَرُ فَإِنِّي أُحَدِّثُكُمْ عَنْ هَذَا الْأَمْرِ إِنَّ اللَّهَ كَانَ قَدْ خَصَّ رَسُولَهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي هَذَا الْمَالِ بِشَيْءٍ لَمْ يُعْطِهِ أَحَدًا غَيْرَهُ قَالَ اللَّهُ{ مَا أَفَاءَ اللَّهُ عَلَى رَسُولِهِ مِنْهُمْ فَمَا أَوْجَفْتُمْ عَلَيْهِ مِنْ خَيْلٍ إِلَى قَوْلِهِ قَدِيرٌ }فَكَانَتْ هَذِهِ خَالِصَةً لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاللَّهِ مَا احْتَازَهَا دُونَكُمْ وَلَا اسْتَأْثَرَ بِهَا عَلَيْكُمْ لَقَدْ أَعْطَاكُمُوهَا وَبَثَّهَا فِيكُمْ حَتَّى بَقِيَ مِنْهَا هَذَا الْمَالُ فَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُنْفِقُ عَلَى أَهْلِهِ نَفَقَةَ سَنَتِهِمْ مِنْ هَذَا الْمَالِ ثُمَّ يَأْخُذُ مَا بَقِيَ فَيَجْعَلُهُ مَجْعَلَ مَالِ اللَّهِ فَعَمِلَ بِذَلِكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَيَاتَهُ أَنْشُدُكُمْ بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمُونَ ذَلِكَ قَالُوا نَعَمْ قَالَ لِعَلِيٍّ وَعَبَّاسٍ أَنْشُدُكُمَا بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمَانِ ذَلِكَ قَالَا نَعَمْ ثُمَّ تَوَفَّى اللَّهُ نَبِيَّهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ أَنَا وَلِيُّ رَسُولِ اللَّهِ فَقَبَضَهَا أَبُو بَكْرٍ يَعْمَلُ فِيهَا بِمَا عَمِلَ بِهِ فِيهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنْتُمَا حِينَئِذٍ وَأَقْبَلَ عَلَى عَلِيٍّ وَعَبَّاسٍ تَزْعُمَانِ أَنَّ أَبَا بَكْرٍ كَذَا وَكَذَا وَاللَّهُ يَعْلَمُ أَنَّهُ فِيهَا صَادِقٌ بَارٌّ رَاشِدٌ تَابِعٌ لِلْحَقِّ ثُمَّ تَوَفَّى اللَّهُ أَبَا بَكْرٍ فَقُلْتُ أَنَا وَلِيُّ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبِي بَكْرٍ فَقَبَضْتُهَا سَنَتَيْنِ أَعْمَلُ فِيهَا بِمَا عَمِلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ ثُمَّ جِئْتُمَانِي وَكَلِمَتُكُمَا وَاحِدَةٌ وَأَمْرُكُمَا جَمِيعٌ جِئْتَنِي تَسْأَلُنِي نَصِيبَكَ مِنْ ابْنِ أَخِيكَ وَأَتَى هَذَا يَسْأَلُنِي نَصِيبَ امْرَأَتِهِ مِنْ أَبِيهَا فَقُلْتُ إِنْ شِئْتُمَا دَفَعْتُهُ إِلَيْكُمَا عَلَى أَنَّ عَلَيْكُمَا عَهْدَ اللَّهِ وَمِيثَاقَهُ لَتَعْمَلَانِ فِيهَا بِمَا عَمِلَ بِهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَبِمَا عَمِلَ بِهِ فِيهَا أَبُو بَكْرٍ وَبِمَا عَمِلْتُ بِهِ فِيهَا مُنْذُ وُلِّيتُهَا وَإِلَّا فَلَا تُكَلِّمَانِي فِيهَا فَقُلْتُمَا ادْفَعْهَا إِلَيْنَا بِذَلِكَ فَدَفَعْتُهَا إِلَيْكُمَا بِذَلِكَ أَنْشُدُكُمْ بِاللَّهِ هَلْ دَفَعْتُهَا إِلَيْهِمَا بِذَلِكَ فَقَالَ الرَّهْطُ نَعَمْ قَالَ فَأَقْبَلَ عَلَى عَلِيٍّ وَعَبَّاسٍ فَقَالَ أَنْشُدُكُمَا بِاللَّهِ هَلْ دَفَعْتُهَا إِلَيْكُمَا بِذَلِكَ قَالَا نَعَمْ قَالَ أَفَتَلْتَمِسَانِ مِنِّي قَضَاءً غَيْرَ ذَلِكَ فَوَالَّذِي بِإِذْنِهِ تَقُومُ السَّمَاءُ وَالْأَرْضُ لَا أَقْضِي فِيهَا قَضَاءً غَيْرَ ذَلِكَ حَتَّى تَقُومَ السَّاعَةُ فَإِنْ عَجَزْتُمَا عَنْهَا فَادْفَعَاهَا فَأَنَا أَكْفِيَكُمَاهَا

Har fortalt os [Sa'id bin Ufair], sagde han; Efter at have fortalt mig det [Al Laits], sagde han; Efter at have fortalt mig det [Uqail] fra [Ibn Shihab], sagde han; Det er blevet rapporteret til mig [Malik bin Aus bin Al Hadatsan], og at [Muhammad bin Jubair bin Muth'im] nævnte en hadith for mig. Så gik jeg til Malik bin Aus og spurgte ham. Så [Malik] sagde; Jeg gik, indtil jeg mødte [Umar]. Så mødte hans tjener ham og sagde til Umar: "Vil du tillade [Uthman], [Abdurrahman], [Az Zubair] og [Sa'dari] at komme ind?" Han svarede: "Ja." Så lod tjeneren dem komme ind, og de sagde goddag og satte sig ned. Tjeneren lukkede den igen og sagde til Umar: "Tillader du også [Ali] og [Abbas]?" Umar svarede: "Ja." Tjeneren lod de to komme ind. Og da de to kom ind, sagde de begge goddag og satte sig ned. Så sagde Abbas: "O Amirul Mukminin, afgør sagen mellem mig og denne person." Så sagde Uthman og hans gruppe: "O Amirul Mukminin, træf en beslutning mellem de to, og lad den ene hvile over den anden." Så sagde Umar: "Jeg sværger til jer i Allahs navn, med hvem himlene og jorden står, sandelig sagde Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam: 'Sandelig, vi arver ikke. Og det, vi efterlader, er velgørenhedsrigdom.' Det, Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam mente, var ham selv. Ar Rahth (en gruppe mennesker) sagde: "Sandelig har han sagt det." Så vendte Umar sig mod Ali og Abbas og sagde: "Jeg sværger til jer i Allahs navn, ved I begge, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam har sagt det?" begge svarede: "Ja, det har han sagt." Umar sagde så: "Jeg fortæller jer om denne sag. Sandelig, Allah har sat denne skat til side for Profeten (frid og velsignelser være med ham) med noget, som Han aldrig har givet til nogen anden. Allah siger: 'MAA AFAA`ALLAHU 'ALAA RASUULIHI MINHUM FAMAA AUJAFTUM 'ALAIHI MIN KHAIL.' (QS. Alhasyr. 6). Indtil Hans ord: 'QADIIR.' Så denne skat er udelukkende for Profeten (frid og velsignelser være med ham) . Og ved Allah, Profeten (frid og velsignelser være med ham) gav den aldrig til andre end jer (templets folk), og han prioriterede heller ikke sig selv højere end jer. Sandelig, han gav den og overdrog den til jer, så denne skat forblev fra ham. Tidligere gav Profeten (frid og velsignelser være med ham) sin familie et årligt levebrød fra denne ejendom, derefter tog han resten og gjorde den til Allahs skat. Sådan levede Profeten (frid og velsignelser være med ham) sit liv. "Jeg sværger til jer i Allahs navn, ved I det?" De svarede: "Ja." Umar sagde så til Ali og Abbas: "Jeg sværger til jer i Allahs navn, ved I også det?" De svarede begge: "Ja." Umar fortsatte: "Så døde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, og Abu Bakr sagde: 'Jeg er Allahs Sendebuds vogter.' Så håndterede Abu Bakr det. Han håndterede det, som Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) gjorde. Og hvad angår jer to – Umar vendte sig mod Ali og Abbas – I troede, at Abu Bakr var sådan og sådan. Ved Allah, sandelig havde Abu Bakr i den sag handlet retfærdigt, gjort godt og var også en Rashid af sandheden. Så efter Abu Bakrs død sagde jeg: 'Jeg er Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) og Abu Bakr.' Så klarede jeg det i to år. Jeg klarede det, som Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) og Abu Bakr havde gjort. Så blev I to enige om at komme til mig. Du (Ibn Abbas) kom til mig for at bede om din andel fra din brors søn (hvilket betyder Allahs Sendebud), og denne (Ali) kom også til mig for at bede om sin kones andel fra hendes fars side (hvilket betyder Allahs Sendebud). Så jeg sagde: "Hvis I ønsker det, vil jeg overdrage det til jer begge på én betingelse, at Allahs løfte hviler på jer begge. I er begge fuldt ud klar over, hvad Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) har gjort i det, og også hvad Abu Bakr har gjort, og hvad jeg har gjort, siden jeg håndterede ham. Hvis ikke, så sig I to ikke til mig igen om den skat: "Giv os den skat." Så vil jeg overdrage skatten til jer to. "Jeg sværger til jer begge i Allahs navn, skal jeg overlade det til jer to?" Gruppen af mennesker svarede: "Ja." Så vendte Umar sig mod Ali og Abbas og spurgte: "Jeg sværger til jer i Allahs navn, skal jeg overlade det til jer to?" De svarede begge: "Ja." Umar sagde igen: "Beder I to mig om en anden beslutning end den, jeg sagde tidligere? "Ved Ham, som med Hans tilladelse, himlene og jorden er oprejste, vil jeg ikke træffe en anden beslutning om Allahs Sendebuds arv, før verdens ende kommer. Hvis I begge ikke er i stand til at klare det, så overdrag den venligst, og jeg vil erstatte jer begge."