Nabi tidaklah meninggalkan warisan, semuanya dijadikan shadaqah

Imam Bukhari : 3729

حَدَّثَنَا أَبُو الْيَمَانِ أَخْبَرَنَا شُعَيْبٌ عَنْ الزُّهْرِيِّ قَالَ أَخْبَرَنِي مَالِكُ بْنُ أَوْسِ بْنِ الْحَدَثَانِ النَّصْرِيُّ أَنَّ عُمَرَ بْنَ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُدَعَاهُ إِذْ جَاءَهُ حَاجِبُهُ يَرْفَا فَقَالَ هَلْ لَكَ فِي عُثْمَانَ وَعَبْدِ الرَّحْمَنِ وَالزُّبَيْرِ وَسَعْدٍ يَسْتَأْذِنُونَ فَقَالَ نَعَمْ فَأَدْخِلْهُمْ فَلَبِثَ قَلِيلًا ثُمَّ جَاءَ فَقَالَ هَلْ لَكَ فِي عَبَّاسٍ وَعَلِيٍّ يَسْتَأْذِنَانِ قَالَ نَعَمْ فَلَمَّا دَخَلَا قَالَ عَبَّاسٌ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ اقْضِ بَيْنِي وَبَيْنَ هَذَا وَهُمَا يَخْتَصِمَانِ فِي الَّذِي أَفَاءَ اللَّهُ عَلَى رَسُولِهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ بَنِي النَّضِيرِ فَاسْتَبَّ عَلِيٌّ وَعَبَّاسٌ فَقَالَ الرَّهْطُ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ اقْضِ بَيْنَهُمَا وَأَرِحْ أَحَدَهُمَا مِنْ الْآخَرِ فَقَالَ عُمَرُ اتَّئِدُوا أَنْشُدُكُمْ بِاللَّهِ الَّذِي بِإِذْنِهِ تَقُومُ السَّمَاءُ وَالْأَرْضُ هَلْ تَعْلَمُونَ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا نُورَثُ مَا تَرَكْنَا صَدَقَةٌ يُرِيدُ بِذَلِكَ نَفْسَهُ قَالُوا قَدْ قَالَ ذَلِكَ فَأَقْبَلَ عُمَرُ عَلَى عَبَّاسٍ وَعَلِيٍّ فَقَالَ أَنْشُدُكُمَا بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمَانِ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ قَالَ ذَلِكَ قَالَا نَعَمْ قَالَ فَإِنِّي أُحَدِّثُكُمْ عَنْ هَذَا الْأَمْرِ إِنَّ اللَّهَ سُبْحَانَهُ كَانَ خَصَّ رَسُولَهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي هَذَا الْفَيْءِ بِشَيْءٍ لَمْ يُعْطِهِ أَحَدًا غَيْرَهُ فَقَالَ جَلَّ ذِكْرُهُ{ وَمَا أَفَاءَ اللَّهُ عَلَى رَسُولِهِ مِنْهُمْ فَمَا أَوْجَفْتُمْ عَلَيْهِ مِنْ خَيْلٍ وَلَا رِكَابٍ إِلَى قَوْلِهِ قَدِيرٌ }فَكَانَتْ هَذِهِ خَالِصَةً لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ وَاللَّهِ مَا احْتَازَهَا دُونَكُمْ وَلَا اسْتَأْثَرَهَا عَلَيْكُمْ لَقَدْ أَعْطَاكُمُوهَا وَقَسَمَهَا فِيكُمْ حَتَّى بَقِيَ هَذَا الْمَالُ مِنْهَا فَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُنْفِقُ عَلَى أَهْلِهِ نَفَقَةَ سَنَتِهِمْ مِنْ هَذَا الْمَالِ ثُمَّ يَأْخُذُ مَا بَقِيَ فَيَجْعَلُهُ مَجْعَلَ مَالِ اللَّهِ فَعَمِلَ ذَلِكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَيَاتَهُ ثُمَّ تُوُفِّيَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ فَأَنَا وَلِيُّ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَبَضَهُ أَبُو بَكْرٍ فَعَمِلَ فِيهِ بِمَا عَمِلَ بِهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنْتُمْ حِينَئِذٍ فَأَقْبَلَ عَلَى عَلِيٍّ وَعَبَّاسٍ وَقَالَ تَذْكُرَانِ أَنَّ أَبَا بَكْرٍ فِيهِ كَمَا تَقُولَانِ وَاللَّهُ يَعْلَمُ إِنَّهُ فِيهِ لَصَادِقٌ بَارٌّ رَاشِدٌ تَابِعٌ لِلْحَقِّ ثُمَّ تَوَفَّى اللَّهُ أَبَا بَكْرٍ فَقُلْتُ أَنَا وَلِيُّ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبِي بَكْرٍ فَقَبَضْتُهُ سَنَتَيْنِ مِنْ إِمَارَتِي أَعْمَلُ فِيهِ بِمَا عَمِلَ فِيهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ وَاللَّهُ يَعْلَمُ أَنِّي فِيهِ صَادِقٌ بَارٌّ رَاشِدٌ تَابِعٌ لِلْحَقِّ ثُمَّ جِئْتُمَانِي كِلَاكُمَا وَكَلِمَتُكُمَا وَاحِدَةٌ وَأَمْرُكُمَا جَمِيعٌ فَجِئْتَنِي يَعْنِي عَبَّاسًا فَقُلْتُ لَكُمَا إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا نُورَثُ مَا تَرَكْنَا صَدَقَةٌ فَلَمَّا بَدَا لِي أَنْ أَدْفَعَهُ إِلَيْكُمَا قُلْتُ إِنْ شِئْتُمَا دَفَعْتُهُ إِلَيْكُمَا عَلَى أَنَّ عَلَيْكُمَا عَهْدَ اللَّهِ وَمِيثَاقَهُ لَتَعْمَلَانِ فِيهِ بِمَا عَمِلَ فِيهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ وَمَا عَمِلْتُ فِيهِ مُنْذُ وَلِيتُ وَإِلَّا فَلَا تُكَلِّمَانِي فَقُلْتُمَا ادْفَعْهُ إِلَيْنَا بِذَلِكَ فَدَفَعْتُهُ إِلَيْكُمَا أَفَتَلْتَمِسَانِ مِنِّي قَضَاءً غَيْرَ ذَلِكَ فَوَاللَّهِ الَّذِي بِإِذْنِهِ تَقُومُ السَّمَاءُ وَالْأَرْضُ لَا أَقْضِي فِيهِ بِقَضَاءٍ غَيْرِ ذَلِكَ حَتَّى تَقُومَ السَّاعَةُ فَإِنْ عَجَزْتُمَا عَنْهُ فَادْفَعَا إِلَيَّ فَأَنَا أَكْفِيكُمَاهُقَالَ فَحَدَّثْتُ هَذَا الْحَدِيثَ عُرْوَةَ بْنَ الزُّبَيْرِ فَقَالَ صَدَقَ مَالِكُ بْنُ أَوْسٍ أَنَا سَمِعْتُ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا زَوْجَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَقُولُ أَرْسَلَ أَزْوَاجُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عُثْمَانَ إِلَى أَبِي بَكْرٍ يَسْأَلْنَهُ ثُمُنَهُنَّ مِمَّا أَفَاءَ اللَّهُ عَلَى رَسُولِهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَكُنْتُ أَنَا أَرُدُّهُنَّ فَقُلْتُ لَهُنَّ أَلَا تَتَّقِينَ اللَّهَ أَلَمْ تَعْلَمْنَ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ لَا نُورَثُ مَا تَرَكْنَا صَدَقَةٌ يُرِيدُ بِذَلِكَ نَفْسَهُ إِنَّمَا يَأْكُلُ آلُ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي هَذَا الْمَالِ فَانْتَهَى أَزْوَاجُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى مَا أَخْبَرَتْهُنَّ قَالَ فَكَانَتْ هَذِهِ الصَّدَقَةُ بِيَدِ عَلِيٍّ مَنَعَهَا عَلِيٌّ عَبَّاسًا فَغَلَبَهُ عَلَيْهَا ثُمَّ كَانَ بِيَدِ حَسَنِ بْنِ عَلِيٍّ ثُمَّ بِيَدِ حُسَيْنِ بْنِ عَلِيٍّ ثُمَّ بِيَدِ عَلِيِّ بْنِ حُسَيْنٍ وَحَسَنِ بْنِ حَسَنٍ كِلَاهُمَا كَانَا يَتَدَاوَلَانِهَا ثُمَّ بِيَدِ زَيْدِ بْنِ حَسَنٍ وَهِيَ صَدَقَةُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَقًّا

[Abu Al Yaman] har fortalt os [Syu'aib] fra [Az Zuhri] sagde han, [Malik bin Aus bin Al Hadatsan] har fortalt mig, at [Umar bin Al Khattab] radliallahu 'anhu engang kaldte på ham, hvorefter hans dørvogter, Yarfa, kom for at rapportere: "Tillader du [Uthman], [Abdurrahman], [Zubayr] og [Sa'd] at komme ind?" Umar svarede: "Ja." Så beordrede dørvagten dem til at gå ind, og ikke længe efter kom dørvagten igen og sagde: "Vil du tillade [Abbas] og [Ali] at gå ind?" Umar svarede: "Ja." Da de to var gået ind, sagde Abbas: "O Amirul Mukminin, døm mellem os og denne person." På det tidspunkt diskuterede de den ejendom, som Allah havde givet til Hans Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, nemlig i form af ejendom tilhørende Bani Nadlir, indtil de to kritiserede hinanden. Nogle af gruppen sagde: "O Amir al-mu'minin, tag en beslutning for dem begge, og afløs den ene af dem." Umar sagde: "Rolig nu! Og jeg beder dig, ved Allah, med hvis tilladelse himlene og jorden er grundlagt, ved du, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "Vi efterlader ikke arv. Og det, vi efterlader, bliver til almisser." Det, han mente (med vores ord), var sig selv. De svarede: "Ja, det har han sagt." Så vendte Umar sig om og talte til Ali og Abbas: "Jeg spørger jer begge, ved Allah, ved I begge, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam har sagt det?" Begge svarede: "Ja, det har han sagt." Umar fortsatte derefter: "Af denne grund vil jeg fortælle jer om denne sag. Sandelig har Allah udpeget Sin Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam i denne sag om fa'i som noget, Han ikke har givet til nogen anden end ham." Så læste Umar Allahs ord: '(Og hvad end Allah har givet i form af fa'i (krigsbytte) til Sin Sendebud fra deres (ejendom)... -op til Hans ord - og Allah har magt over alle ting)' (Qs. Al Hasyr: 6), dette vers er specifikt til Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam. Ved Allah, Han indsamlede det ikke uden at være opmærksom på dig eller for at være mere egoistisk omkring dig. Sandelig, han har givet det til jer og spredt det blandt jer (muslimer), indtil der nu stadig er noget tilbage af den skat. Og Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam havde sørget for mad til sin familie som deres årlige indkomst fra denne fa'i-skat, så tog han resten og gjorde det til Allahs skat, han har anvendt alt dette gennem hele sit liv. Så døde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, og så sagde Abu Bakr: 'Jeg er vogter af Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam.' Så tog Abu Bakr kontrol over ejendommen, og derefter forvaltede han den, som profeten sallallaahu 'alaihi wasallam gjorde, dengang var I også der." Så vendte Umar sig mod Ali og Abbas og sagde: "I to husk også, at når I forvalter ejendommen, som I begge sagde, så ved Allah også bedst, at han er en ærlig, klog, retskaffen person og en tilhænger af sandheden. Så lod Allah Abu Bakr dø, og jeg sagde: "Jeg er efterfølgeren til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) og Abu Bakr," og jeg er bemyndiget til at forvalte ejendommen i to år af mit lederskab. Jeg forvalter den som Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), og Abu Bakr forvaltede den. Og Allah ved også, at jeg er en ærlig, klog, retskaffen person og en tilhænger af sandheden, så hvorfor kommer I til mig og taler til mig, når jeres tale er én, og formålet med jeres anliggender også er ét. Du, O 'Abbas, du kom til mig, og jeg sagde til jer begge: "Sandelig sagde Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): "Vi arver ikke. Hvad vi efterlader, er velgørenhed." Efter det blev klart for mig, at jeg skal give det til jer begge, så vil jeg sige: Hvis I virkelig ønsker det, vil jeg give det til jer begge, men I skal begge huske Allahs løfte og Hans bestemmelser, nemlig at I skal forvalte det, ligesom Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam gjorde, Abu Bakr gjorde, og også hvad jeg har gjort, siden jeg tog magten, ellers skal I ikke sige noget til mig. Hvis I begge siger: "Giv det til os," så vil jeg give det til jer begge på den måde. Ønsker I begge at ændre betingelserne ud over det? Ved Allah, med hvis tilladelse himlene og jorden kan bestå, jeg vil ikke beslutte andet end det indtil Opstandelsens Dag. Hvis I to ikke er i stand til at gøre det, så overlad det til mig, for sandelig vil jeg give jer begge nok (den rigdom)." Fortælleren sagde: "Så overbragte jeg denne hadith til ['Urwah bin Az Zubair], han svarede: "Malik bin Aus har ret. Jeg har også hørt ['Aisyah] radliallahu 'anha, hustruen til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, sige: "Profetens hustruer sallallaahu 'alaihi wasallam sendte engang Uthman til Abu Bakr for at bede om en ottendedel af den rigdom, som Allah havde givet til Hans Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam. Så afviste jeg dem. Jeg sagde til dem: "Frygt I ikke Allah? Almisser - hvad han mente med (vi) er ham selv. Muhammeds familie spiser faktisk af denne rigdom." "Så Profetens (frid og velsignelser være med ham) koner stoppede op ved det, Aisha havde fortalt dem." Urwah sagde: "Så denne rigdom af velgørenhed var i Alis hænder, mens Ali forhindrede Abbas i at komme til ejendommen og var i stand til at besejre ham, derefter gik den over i Hasan bin Alis hænder, derefter gik den over i Husain bin Alis hænder, derefter gik den over i Ali bin Husains hænder, derefter Al Hasan bin Al Hasans hænder, begge skiftedes til, derefter gik den over i Zaid bin Hasans hænder, og sandelig var det Profetens (frid og velsignelser være med ham) almisser."