Tata cara pengembalian tawanan Hawazin: Pilihan harta/tawanan, himbauan kerelaan, dan prosedur konfirmasi hak individu melalui 'urafa'

Imam Bukhari : 2354

حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي مَرْيَمَ قَالَ أَخْبَرَنَا اللَّيْثُ عَنْ عُقَيْلٍ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ ذَكَرَ عُرْوَةُ أَنَّ مَرْوَانَ وَالْمِسْوَرَ بْنَ مَخْرَمَةَأَخْبَرَاهُ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَامَ حِينَ جَاءَهُ وَفْدُ هَوَازِنَ فَسَأَلُوهُ أَنْ يَرُدَّ إِلَيْهِمْ أَمْوَالَهُمْ وَسَبْيَهُمْ فَقَالَ إِنَّ مَعِي مَنْ تَرَوْنَ وَأَحَبُّ الْحَدِيثِ إِلَيَّ أَصْدَقُهُ فَاخْتَارُوا إِحْدَى الطَّائِفَتَيْنِ إِمَّا الْمَالَ وَإِمَّا السَّبْيَ وَقَدْ كُنْتُ اسْتَأْنَيْتُ بِهِمْ وَكَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْتَظَرَهُمْ بِضْعَ عَشْرَةَ لَيْلَةً حِينَ قَفَلَ مِنْ الطَّائِفِ فَلَمَّا تَبَيَّنَ لَهُمْ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَيْرُ رَادٍّ إِلَيْهِمْ إِلَّا إِحْدَى الطَّائِفَتَيْنِ قَالُوا فَإِنَّا نَخْتَارُ سَبْيَنَا فَقَامَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي النَّاسِ فَأَثْنَى عَلَى اللَّهِ بِمَا هُوَ أَهْلُهُ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ فَإِنَّ إِخْوَانَكُمْ قَدْ جَاءُونَا تَائِبِينَ وَإِنِّي رَأَيْتُ أَنْ أَرُدَّ إِلَيْهِمْ سَبْيَهُمْ فَمَنْ أَحَبَّ مِنْكُمْ أَنْ يُطَيِّبَ ذَلِكَ فَلْيَفْعَلْ وَمَنْ أَحَبَّ أَنْ يَكُونَ عَلَى حَظِّهِ حَتَّى نُعْطِيَهُ إِيَّاهُ مِنْ أَوَّلِ مَا يُفِيءُ اللَّهُ عَلَيْنَا فَلْيَفْعَلْ فَقَالَ النَّاسُ طَيَّبْنَا لَكَ ذَلِكَ قَالَ إِنَّا لَا نَدْرِي مَنْ أَذِنَ مِنْكُمْ مِمَّنْ لَمْ يَأْذَنْ فَارْجِعُوا حَتَّى يَرْفَعَ إِلَيْنَا عُرَفَاؤُكُمْ أَمْرَكُمْ فَرَجَعَ النَّاسُ فَكَلَّمَهُمْ عُرَفَاؤُهُمْ ثُمَّ رَجَعُوا إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرُوهُ أَنَّهُمْ طَيَّبُوا وَأَذِنُوا فَهَذَا الَّذِي بَلَغَنَا عَنْ سَبْيِ هَوَازِنَ وَقَالَ أَنَسٌ قَالَ عَبَّاسٌ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَادَيْتُ نَفْسِي وَفَادَيْتُ عَقِيلًا

Har fortalt os [Ibn Abi Maryam] sagde, har fortalt mig [AL Laits] fra ['Uqail] fra [Ibn Shihab]; ['Urwah] sagde, at [Marwan] og [Al Miswar bin Makhramah] begge informerede ham om, at Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam rejste sig, da HawAzins sendebud ankom, og de bad ham om at være villig til at returnere deres ejendom og deres fanger (kvinder og børn). Så sagde Han: "Sandelig er der blandt mig mennesker, som I ser, og de ord, jeg bedst kan lide, er de mest ærlige, vælg venligst, enten rigdom eller fanger. Sandelig, jeg vil vente på dem." Så ventede Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam på dem omkring klokken ti om aftenen, da de vendte tilbage fra Tho'if. Da det stod klart for dem, at Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam ikke ville vende tilbage til dem uden en af de to muligheder, sagde de: "Nå, vi vælger fangerne." Så stod Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam foran folket og priste Allah, som er Ham, der fortjener den største ros, og sagde derefter: "Amma ba'du, sandelig er jeres brødre kommet til os i omvendelse, og jeg har valgt at give fangerne fri til dem. Så den, der kan lide at gøre godt (ved at opgive det), så gå videre, og den, der kan lide at tage sine rettigheder, ham vil vi give hans rettigheder fra begyndelsen, da Allah gav os fa'i-ejendom, så lad ham venligst gøre det." Så sagde folket: "Vi vil give det hele til jer." Han sagde: "Vi ved ikke, hvem af jer, der har autoritet til at give tilladelse, og hvem der ikke har. Så gå tilbage, indtil de personer, der er ansvarlige for jeres anliggender, overdrager det til os." Så vendte folket tilbage, og deres ledere holdt samtaler med dem. Derefter vendte de tilbage til profeten (fred være med ham) og rapporterede, at de havde indvilliget og tilladt det. "Og dette er den historie, der er blevet overleveret til os om HawAzin-stammens fanger. Og Anas sagde: 'Abbas sagde til profeten (fred være med ham): "Så løskøber jeg mig selv, og jeg løskøbte også Aqil".