Perintah merendahkan suara dalam shalat saat dakwah Nabi shallallahu 'alaihi wasallam masih dilakukan secara sembunyi-sembunyi

Imam Nasa’i : 1001

أَخْبَرَنَا أَحْمَدُ بْنُ مَنِيعٍ وَيَعْقُوبُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ الدَّوْرَقِيُّ قَالَا حَدَّثَنَا هُشَيْمٌ قَالَ حَدَّثَنَا أَبُو بِشْرٍ جَعْفَرُ بْنُ أَبِي وَحْشِيَّةَ وَهُوَ ابْنُ إِيَاسٍ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ عَنْ ابْنِ عَبَّاسٍفِي قَوْلِهِ عَزَّ وَجَلَّ{ وَلَا تَجْهَرْ بِصَلَاتِكَ وَلَا تُخَافِتْ بِهَا }قَالَ نَزَلَتْ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُخْتَفٍ بِمَكَّةَ فَكَانَ إِذَا صَلَّى بِأَصْحَابِهِ رَفَعَ صَوْتَهُ وَقَالَ ابْنُ مَنِيعٍ يَجْهَرُ بِالْقُرْآنِ وَكَانَ الْمُشْرِكُونَ إِذَا سَمِعُوا صَوْتَهُ سَبُّوا الْقُرْآنَ وَمَنْ أَنْزَلَهُ وَمَنْ جَاءَ بِهِ فَقَالَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ لِنَبِيِّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ{ وَلَا تَجْهَرْ بِصَلَاتِكَ }أَيْ بِقِرَاءَتِكَ فَيَسْمَعَ الْمُشْرِكُونَ فَيَسُبُّوا الْقُرْآنَ{ وَلَا تُخَافِتْ بِهَا }عَنْ أَصْحَابِكَ فَلَا يَسْمَعُوا{ وَابْتَغِ بَيْنَ ذَلِكَ سَبِيلًا }

Har informeret os [Ahmad bin Mani'] og [Ya'qub bin Ibrahim Ad-Dauraqiy], at de begge sagde; har fortalt os [Husyaim], sagde han; har fortalt os [Abu Bisyr Ja'far bin Abu Wahsyiyyah bin Iyas] fra [Sa'id bin Jubair] fra [Ibn 'Abbas] om Allah Azza wa Jallas ord: "Høj ikke din stemme i din bøn, og sænk den ikke." (Qs. Al Israa' (17): 110), sagde han; "Dette vers kom ned, og Rasulullah sallallaahu'alaihi wasallam prædikede stadig i hemmelighed i Mekka. Da han bad med sine ledsagere, hævede han sallallaahu'alaihi wasallam sin stemme. Ibn Mani' sagde: "Han reciterede Koranen højt." Det var polyteisterne, der hørte Rasulullah sallallaahu'alaihi wasallams stemme (mens de læste Koranen), der kritiserede Koranen, den der sendte den ned (Allah), og den der bragte den (englen Gabriel). Derfor sagde Allah Azza wa Jalla til sin profet: "Høj ikke din stemme i din bøn", nemlig i hans læsning. -Hvis- Polyteisterne hører dette, fordømmer de Koranen. "Og vend den ikke væk" fra dine ledsagere, indtil de ikke længere hører. "Og søg en vej mellem sådanne omstændigheder." (Qs. Al Israa' (17): 110).