Air Zam-zam penuh berkah dan mengenyangkan

Imam Ahmad : 20546

حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ هَارُونَ أَخْبَرَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ الْمُغِيرَةِ حَدَّثَنَا حُمَيْدُ بْنُ هِلَالٍ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ صَامِتٍ قَالَ قَالَ أَبُو ذَرٍّ خَرَجْنَا مِنْ قَوْمِنَا غِفَارٍ وَكَانُوا يُحِلُّونَ الشَّهْرَ الْحَرَامَ أَنَا وَأَخِي أُنَيْسٌ وَأُمُّنَا فَانْطَلَقْنَا حَتَّى نَزَلْنَا عَلَى خَالٍ لَنَا ذِي مَالٍ وَذِي هَيْئَةٍ فَأَكْرَمَنَا خَالُنَا فَأَحْسَنَ إِلَيْنَا فَحَسَدَنَا قَوْمُهُ فَقَالُوا إِنَّكَ إِذَا خَرَجْتَ عَنْ أَهْلِكَ خَلَفَكَ إِلَيْهِمْ أُنَيْسٌ فَجَاءَنَا خَالُنَا فَنَثَا عَلَيْهِ مَا قِيلَ لَهُ فَقُلْتُ أَمَّا مَا مَضَى مِنْ مَعْرُوفِكَ فَقَدْ كَدَّرْتَهُ وَلَا جِمَاعَ لَنَا فِيمَا بَعْدُ قَالَ فَقَرَّبْنَا صِرْمَتَنَا فَاحْتَمَلْنَا عَلَيْهَا وَتَغَطَّى خَالُنَا ثَوْبَهُ وَجَعَلَ يَبْكِي قَالَ فَانْطَلَقْنَا حَتَّى نَزَلْنَا بِحَضْرَةِ مَكَّةَ قَالَ فَنَافَرَ أُنَيْسٌ رَجُلًا عَنْ صِرْمَتِنَا وَعَنْ مِثْلِهَا فَأَتَيَا الْكَاهِنَ فَخَيَّرَ أُنَيْسًا فَأَتَانَا بِصِرْمَتِنَا وَمِثْلِهَا وَقَدْ صَلَّيْتُ يَا ابْنَ أَخِي قَبْلَ أَنْ أَلْقَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثَلَاثَ سِنِينَ قَالَ فَقُلْتُ لِمَنْ قَالَ لِلَّهِ قَالَ قُلْتُ فَأَيْنَ تَوَجَّهُ قَالَ حَيْثُ وَجَّهَنِي اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ قَالَ وَأُصَلِّي عِشَاءً حَتَّى إِذَا كَانَ مِنْ آخِرِ اللَّيْلِ أُلْقِيتُ كَأَنِّي خِفَاءٌ قَالَ أَبِي قَالَ أَبُو النَّضْرِ قَالَ سُلَيْمَانُ كَأَنِّي خِفَاءٌ حَتَّى تَعْلُوَنِي الشَّمْسُ قَالَ فَقَالَ أُنَيْسٌ إِنَّ لِي حَاجَةً بِمَكَّةَ فَاكْفِنِي حَتَّى آتِيَكَ قَالَ فَانْطَلَقَ فَرَاثَ عَلَيَّ ثُمَّ أَتَانِي فَقُلْتُ مَا حَبَسَكَ قَالَ لَقِيتُ رَجُلًا يَزْعُمُ أَنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ أَرْسَلَهُ عَلَى دِينِكَ قَالَ فَقُلْتُ مَا يَقُولُ النَّاسُ لَهُ قَالَ يَقُولُونَ إِنَّهُ شَاعِرٌ وَسَاحِرٌ وَكَاهِنٌ قَالَ وَكَانَ أُنَيْسٌ شَاعِرًا قَالَ فَقَالَ قَدْ سَمِعْتُ قَوْلَ الْكُهَّانِ فَمَا يَقُولُ بِقَوْلِهِمْ وَقَدْ وَضَعْتُ قَوْلَهُ عَلَى أَقْرَاءِ الشِّعْرِ فَوَاللَّهِ مَا يَلْتَامُ لِسَانُ أَحَدٍ أَنَّهُ شِعْرٌ وَاللَّهِ إِنَّهُ لَصَادِقٌ وَإِنَّهُمْ لَكَاذِبُونَ قَالَ فَقُلْتُ لَهُ هَلْ أَنْتَ كَافِيَّ حَتَّى أَنْطَلِقَ فَأَنْظُرَ قَالَ نَعَمْ فَكُنْ مِنْ أَهْلِ مَكَّةَ عَلَى حَذَرٍ فَإِنَّهُمْ قَدْ شَنِفُوا لَهُ وَتَجَهَّمُوا لَهُ وَقَالَ عَفَّانُ شِيفُوا لَهُ وَقَالَ بَهْزٌ سَبَقُوا لَهُ وَقَالَ أَبُو النَّضْرِ شَفَوْا لَهُ قَالَ فَانْطَلَقْتُ حَتَّى قَدِمْتُ مَكَّةَ فَتَضَعَّفْتُ رَجُلًا مِنْهُمْ فَقُلْتُ أَيْنَ هَذَا الرَّجُلُ الَّذِي تَدْعُونَهُ الصَّابِئَ قَالَ فَأَشَارَ إِلَيَّ قَالَ الصَّابِئُ قَالَ فَمَالَ أَهْلُ الْوَادِي عَلَيَّ بِكُلِّ مَدَرَةٍ وَعَظْمٍ حَتَّى خَرَرْتُ مَغْشِيًّا عَلَيَّ فَارْتَفَعْتُ حِينَ ارْتَفَعْتُ كَأَنِّي نُصُبٌ أَحْمَرُ فَأَتَيْتُ زَمْزَمَ فَشَرِبْتُ مِنْ مَائِهَا وَغَسَلْتُ عَنِّي الدَّمَ فَدَخَلْتُ بَيْنَ الْكَعْبَةِ وَأَسْتَارِهَا فَلَبِثْتُ بِهِ ابْنَ أَخِي ثَلَاثِينَ مِنْ بَيْنِ يَوْمٍ وَلَيْلَةٍ وَمَا لِي طَعَامٌ إِلَّا مَاءُ زَمْزَمَ فَسَمِنْتُ حَتَّى تَكَسَّرَتْ عُكَنُ بَطْنِي وَمَا وَجَدْتُ عَلَى كَبِدِي سَخْفَةَ جُوعٍ قَالَ فَبَيْنَا أَهْلُ مَكَّةَ فِي لَيْلَةٍ قَمْرَاءَ أَضْحِيَانٍ وَقَالَ عَفَّانُ أَصْخِيَانٍ وَقَالَ بَهْزٌ أَصْخِيَانٍ وَكَذَلِكَ قَالَ أَبُو النَّضْرِ فَضَرَبَ اللَّهُ عَلَى أَصْمِخَةِ أَهْلِ مَكَّةَ فَمَا يَطُوفُ بِالْبَيْتِ غَيْرُ امْرَأَتَيْنِ فَأَتَتَا عَلَيَّ وَهُمَا تَدْعُوَانِ إِسَافَ وَنَائِلَ قَالَ فَقُلْتُ أَنْكِحُوا أَحَدَهُمَا الْآخَرَ فَمَا ثَنَاهُمَا ذَلِكَ قَالَ فَأَتَتَا عَلَيَّ فَقُلْتُ وَهَنٌ مِثْلُ الْخَشَبَةِ غَيْرَ أَنِّي لَمْ أُكَنِّ قَالَ فَانْطَلَقَتَا تُوَلْوِلَانِ وَتَقُولَانِ لَوْ كَانَ هَاهُنَا أَحَدٌ مِنْ أَنْفَارِنَا قَالَ فَاسْتَقْبَلَهُمَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ وَهُمَا هَابِطَانِ مِنْ الْجَبَلِ فَقَالَ مَا لَكُمَا فَقَالَتَا الصَّابِئُ بَيْنَ الْكَعْبَةِ وَأَسْتَارِهَا قَالَا مَا قَالَ لَكُمَا قَالَتَا قَالَ لَنَا كَلِمَةً تَمْلَأُ الْفَمَ قَالَ فَجَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هُوَ وَصَاحِبُهُ حَتَّى اسْتَلَمَ الْحَجَرَ فَطَافَ بِالْبَيْتِ ثُمَّ صَلَّى قَالَ فَأَتَيْتُهُ فَكُنْتُ أَوَّلَ مَنْ حَيَّاهُ بِتَحِيَّةِ أَهْلِ الْإِسْلَامِ فَقَالَ عَلَيْكَ وَرَحْمَةُ اللَّهِ مِمَّنْ أَنْتَ قَالَ قُلْتُ مِنْ غِفَارٍ قَالَ فَأَهْوَى بِيَدِهِ فَوَضَعَهَا عَلَى جَبْهَتِهِ قَالَ فَقُلْتُ فِي نَفْسِي كَرِهَ أَنِّي انْتَمَيْتُ إِلَى غِفَارٍ قَالَ فَأَرَدْتُ أَنْ آخُذَ بِيَدِهِ فَقَذَعَنِي صَاحِبُهُ وَكَانَ أَعْلَمَ بِهِ مِنِّي قَالَ مَتَى كُنْتَ هَاهُنَا قَالَ كُنْتُ هَاهُنَا مُنْذُ ثَلَاثِينَ مِنْ بَيْنِ لَيْلَةٍ وَيَوْمٍ قَالَ فَمَنْ كَانَ يُطْعِمُكَ قُلْتُ مَا كَانَ لِي طَعَامٌ إِلَّا مَاءُ زَمْزَمَ قَالَ فَسَمِنْتُ حَتَّى تَكَسَّرَ عُكَنُ بَطْنِي وَمَا وَجَدْتُ عَلَى كَبِدِي سُخْفَةَ جُوعٍ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّهَا مُبَارَكَةٌ وَإِنَّهَا طَعَامُ طُعْمٍ قَالَ أَبُو بَكْرٍ ائْذَنْ لِي يَا رَسُولَ اللَّهِ فِي طَعَامِهِ اللَّيْلَةَ قَالَ فَفَعَلَ قَالَ فَانْطَلَقَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَانْطَلَقَ أَبُو بَكْرٍ وَانْطَلَقْتُ مَعَهُمَا حَتَّى فَتَحَ أَبُو بَكْرٍ بَابًا فَجَعَلَ يَقْبِضُ لَنَا مِنْ زَبِيبِ الطَّائِفِ قَالَ فَكَانَ ذَلِكَ أَوَّلَ طَعَامٍ أَكَلْتُهُ بِهَا فَلَبِثْتُ مَا لَبِثْتُ ثُمَّ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنِّي قَدْ وُجِّهَتْ إِلَيَّ أَرْضٌ ذَاتُ نَخْلٍ وَلَا أَحْسَبُهَا إِلَّا يَثْرِبَ فَهَلْ أَنْتَ مُبَلِّغٌ عَنِّي قَوْمَكَ لَعَلَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ أَنْ يَنْفَعَهُمْ بِكَ وَيَأْجُرَكَ فِيهِمْ قَالَ فَانْطَلَقْتُ حَتَّى أَتَيْتُ أُنَيْسًا قَالَ فَقَالَ لِي مَا صَنَعْتَ قَالَ قُلْتُ إِنِّي صَنَعْتُ أَنِّي أَسْلَمْتُ وَصَدَّقْتُ قَالَ قَالَ فَمَا لِي رَغْبَةٌ عَنْ دِينِكَ إِنِّي قَدْ أَسْلَمْتُ وَصَدَّقْتُ ثُمَّ أَتَيْنَا أُمَّنَا فَقَالَتْ فَمَا بِي رَغْبَةٌ عَنْ دِينِكُمَا فَإِنِّي قَدْ أَسْلَمْتُ وَصَدَّقْتُ فَتَحَمَّلْنَا حَتَّى أَتَيْنَا قَوْمَنَا غِفَارًا فَأَسْلَمَ بَعْضُهُمْ قَبْلَ أَنْ يَقْدَمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَدِينَةَ وَقَالَ يَعْنِي يَزِيدَ بِبَغْدَادَ وَقَالَ بَعْضُهُمْ إِذَا قَدِمَ فَقَالَ بَهْزٌ إِخْوَانُنَا نُسْلِمُ وَكَذَا قَالَ أَبُو النَّضْرِ وَكَانَ يَؤُمُّهُمْ خُفَافُ بْنُ إِيمَاءِ بْنِ رَحَضَةَ الْغِفَارِيُّ وَكَانَ سَيِّدَهُمْ يَوْمَئِذٍ وَقَالَ بَقِيَّتُهُمْ إِذَا قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَسْلَمْنَا فَقَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَدِينَةَ فَأَسْلَمَ بَقِيَّتُهُمْ قَالَ وَجَاءَتْ أَسْلَمُ فَقَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ إِخْوَانُنَا نُسْلِمُ عَلَى الَّذِي أَسْلَمُوا عَلَيْهِ فَأَسْلَمُوا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غِفَارٌ غَفَرَ اللَّهُ لَهَا وَأَسْلَمُ سَالَمَهَا اللَّهُ وَقَالَ بَهْزٌ وَكَانَ يَؤُمُّهُمْ إِيمَاءُ بْنُ رَحَضَةَ فَقَالَ أَبُو النَّضْرِ إِيمَاءٌ حَدَّثَنَا عَبْد اللَّهِ حَدَّثَنَا هُدْبَةُ حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ الْمُغِيرَةِ فَذَكَرَ نَحْوَهُ بِإِسْنَادِهِ

Har fortalt os [Yazid bin Harun] har fortalt os [Sulaiman bin Al Mughirah] har fortalt os [Humaid bin Hilal] fra [Abdullah bin Shamit] sagde han; [Abu Dzar] sagde engang: 'Vi plejede at forlade vores stamme, Ghifar-stammen. De gjorde ofte måneden haram ulovlig, indtil jeg, min bror Unais og min mor forlod vores stamme. Derefter boede vi hos vores mors bror (onkel). Han har et rigt og smukt ansigt. Vores mors brødre (onkler) var meget respektfulde og behandlede os godt, men til sidst blev vores mors brors stamme jaloux på os. De sagde til vores mors bror: 'Når I ikke er hjemme, skændes Unais ofte med jeres familie.' Da vores mors bror kom, fortalte han os, hvad hans stamme havde sagt, så vi diskuterede: 'Faktisk har onkel forurenet den godhed, som onkel har skænket os i al denne tid. Derfor er det bedre for os at skilles for evigt.' Så begyndte vi at forberede forsyninger til vores afrejse, mens vores mors bror så trist ud og tørrede sit tårevædede ansigt med sin skjorte, mens han hulkede. Endelig forlod vi vores mors brors hus, indtil vi ankom i nærheden af Mekka. En dag lavede Unais en forudsigelse for en person, der var med os på en kamel. Så gik han og vores mor til en spåkone. Det viste sig, at spåkonen roste Unais. Ikke længe efter kom Unais og vores mor tilbage for at samles med os. Abu Dharr sagde: 'Åh min nevø, vid, at jeg har bedt i tre år, før jeg mødte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham).' Jeg (Abdullah bin Ash-Shamit) spurgte: 'Onkel, for hvem beder du?' Abu Dharr svarede: 'Jeg beder for Allah.' Så spurgte jeg (Abdullah bin Ash-Shamit) igen: 'Hvilken retning vender du så, når du beder?' Abu Dzar svarede: 'Jeg vender den retning, som Allah Subhanahu wa Ta'ala ønsker.' "Jeg bad endda Isha-bønner til nattens slutning. Så lå jeg som en, der gemte sig." Min far sagde; [Abu An Nadlr] sagde; [Sulaiman] sagde: "Det var, som om jeg var som en, der gemte sig, indtil solen skinnede på mig." Unais sagde til mig: "Jeg vil gerne ind i byen Mekka. Lad mig derfor gå, indtil jeg vender tilbage til dig." Så gik Unais. Det viste sig, at han var sent på den tid med at møde mig, så jeg spurgte ham: "Hvad har hindret dig?" Unais svarede: "Jeg har mødt en mand (i byen Mekka), der troede, at Allah Azza wa Jalla havde sendt ham, det ser ud til, at han også deler din religion." Jeg spurgte ham: "Hvad synes folk om ham?" Unais svarede: "Folk siger, at han var en digter, en tryllekunstner og en shaman." I mellemtiden er Unais selv digter. Unais sagde: "Jeg har hørt besværgelser fra spåmænd og spåkoner, men ikke som det, den mand sagde. Og jeg har selv forsøgt at sammenligne hans ord med berømte digters værker. Men ved Allah, hans ord er ikke poesi. Ved Allah, sandelig, det, den mand sagde, er sandt, og det er dem, der har løjet." Så sagde Abu Dharr: "Vil du tillade mig at gå og se den person, du nævnte?" Han svarede: "Ja, men pas på folket i Mekka, for de kan ikke lide ham og hader ham meget." 'Affan sagde med ordene 'Shiifu lahu' (hader ham), mens [Bahz] sagde med ordene 'Sabaquu lahu' (irriteret på ham), mens [Abu An Nadlr] sagde med ordene 'Syafau lahu' (hader ham)." Abu Dar fortsatte: Så tog jeg til Mekka. Så mødte jeg en af folkene i Mekka, som var ved at blive svag, og han spurgte: "Hvor er den person, du tror, har skiftet religion (Ash-Shabi)?" Personen, jeg spurgte tidligere, pegede på mig og sagde: "Hvilken Ash-Shabi?" Så kastede manden ler og knogler efter mig, indtil jeg faldt ned og besvimede. Abu Dharr sagde: "Nogen tid senere vågnede jeg og kom til mig selv som en rød statue. Så gik jeg til Zamzam-brønden for at rense blodet fra sårene for leret og knoglerne. Derefter drak jeg Zamzam-vand. Derefter opholdt jeg mig i min onkels hus i tredive dage, dag og nat, uden mad undtagen Zamzam-vand. Derfor er det ikke overraskende, at min krop på det tidspunkt blev tyk, og min mave var lidt tyk uden nogen følelse af sult. Abu Dharr sagde;" "En nat, da fuldmånen skinnede, - sagde [Affan] med ordene 'Ashkhiyan' (skinnede meget klart), mens [Bahz] også sagde med de samme ord 'Ashkhiyan', ligesom [Abu An Nadlr] - føltes byen Mekka øde, som om Allah havde lukket ørerne på folket i Mekka. På det tidspunkt udførte ingen tawaf omkring Kabaen, bortset fra kun to kvinder, der bad til afguderne Isaf og Nailah. De to kvinder henvendte sig til mig, og så sagde jeg: 'Bare gift jer med en af de to afguder for jer begge!' Det viste sig, at de begge var vrede og kom hen imod mig. Så sagde jeg igen til dem begge: 'Er denne afgud ikke bare lavet af træ, og jeg behøver ikke engang at kende dens navn.' Til sidst gik de to kvinder straks væk og sagde: 'Hvis der bare var nogle mennesker fra vores slags heromkring, ville vi helt sikkert bede om hjælp til at lære den mand en lektie.'" Ikke længe efter løb Rasulullah Sallallahu 'Alaihi Wa Sallam og Abu Bakar, som lige var ankommet til stedet, ind i de to kvinder. Rasulullah spurgte de to kvinder: 'Hvad er der galt med jer to?' De to kvinder svarede: 'Der står konvertitter (Ash-Shabi) mellem Kaabaen og dens forhæng.' Dernæst spurgte Rasulullah Sallallahu 'Alaihi Wa Sallam: 'Hvad sagde han til jer to?' Begge svarede: 'Manden talte til os med meget triste ord.' Så kom han og hans ven og kyssede straks den sorte sten. Derefter udførte han tawaf.' Abu Dzar fortsatte: 'Derefter kom jeg til ham. Og det var jeg, der først hilste på ham med islamiske hilsner,' svarede han så: "Alaika wa Rahmatullah, hvem er du?" sagde Abu Dharr; jeg svarede: 'Jeg kommer fra Ghifar-stammen.' Så viftede han med hånden og lagde den på sin pande, i mit hjerte sagde jeg; 'Måske kan han ikke lide det, fordi jeg kommer fra Ghifar-stammen.' Så ville jeg holde hans hånd, men hans ven (Abu Bakar) forhindrede mig. Faktisk ved han mere om Allahs Sendebud end jeg selv. Derefter spurgte han mig: 'Siden hvornår har du været her?' Jeg svarede: 'Jeg har været her i tredive dage.' Han spurgte igen: 'Hvem giver dig mad?' Jeg svarede: 'Der er ingen mad til mig undtagen Zamzam-vand. Åh, det er derfor, jeg ser fed ud, og min mave er lidt fed, så jeg føler mig ikke sulten.' Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: 'Zam-zam-vand er sandelig fuld af velsignelser og indeholder mere protein.' Derefter sagde Abu Bakr: 'O Allahs Sendebud, lad mig spise middag med ham.' Så tog Rasulullah og Abu Bakr hjem til sig, og jeg tog også med dem. Abu Bakr åbnede sit hus og købte straks Thaif-vin til os. Det var den første mad, jeg spiste. Jeg blev et stykke tid, så sagde han: "Sandelig, et land blev præsenteret for mig med masser af dadelpalmer, og jeg troede, det var Yathrib (Medina). Er du villig til at videregive min lære til dit folk? Må Allah Azza wa Jalla gavne dit folk gennem din indsats og belønne dig for at videregive dit budskab til dem." Derefter gik jeg til Unais. Så spurgte Unais ham: "Hvad har du gjort der, O Abu Dharr?" Jeg svarede: "Jeg har omfavnet islam og troet." Unais sagde: "Faktisk hader jeg ikke din religions lære. Og vid, jeg har omfavnet islam og troet." Derefter gik vi til vores mor. Det viste sig, at hun også sagde: "Sandelig, jeg kan lide din religion. Derfor vil jeg også omfavne islam og tro (på Allah)." Så vendte vi tilbage til vores hjemby, nemlig Ghifar, det viste sig, at nogle af dem havde omfavnet islam før Allahs Sendebud Shallallahu 'alaihi wasallams ankomst til Medina, - [Yazid] sagde; Bagdad, mens andre sagde: 'Da han ankom...'. [Bahz] sagde: 'Vores brødre har omfavnet islam.' Det var, hvad [Abu An Nadlr] sagde - Deres leder på det tidspunkt var Khufaf bin Aima bin Rahadlah Al Ghifari. I mellemtiden sagde halvdelen af Ghifar-stammen: 'Når Rasulullah Sallallahu 'Alaihi Wa Sallam ankommer til Medina, så vil vi konvertere til islam.' Da profeten ankom til Medina, konverterede halvdelen af dem til sidst til islam. Ikke længe efter kom Aslam-stammen og sagde: 'O Allahs Sendebud, vores brødre (Ghifar-stammen) er konverteret til islam. Derfor ønsker vi også at konvertere til islam.' Da Rasulullah Sallallahu 'Alaihi Wa Sallam hørte denne udtalelse, sagde Rasulullah Sallallahu 'Alaihi Wa Sallam: 'Ghifar, må Allah tilgive Ghifar- og Aslam-stammerne, må Allah give Aslam-stammen sikkerhed og fred.' [Bahz] sagde med lederen; "I mellemtiden var deres leder Ima` bin Rakhshah, mens [Abu An Nadlr] sagde: "Ima`" har fortalt os Abdullah, har fortalt os [Hudbah] har fortalt os [Sulaiman bin Al Mughirah], derefter nævnte han hadithen som ovenfor sammen med sanad."