Larangan mengaku memiliki sesuatu yang tidak diberikan kepadanya

Imam Ahmad : 25738

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ عَنْ هِشَامٍ قَالَ حَدَّثَتْنِي فَاطِمَةُ عَنْ أَسْمَاءَ أَنَّ امْرَأَةً قَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي ضَرَّةً فَهَلْ عَلَيَّ جُنَاحٌ إِنْ تَشَبَّعْتُ مِنْ زَوْجِي بِغَيْرِ الَّذِي يُعْطِينِي فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُتَشَبِّعُ بِمَا لَمْ يُعْطَهُ كَلَابِسِ ثَوْبَيْ زُورٍ

Det er blevet fortalt os [Yahya bin Sa'id] fra [Hisyam] sagde, det er blevet fortalt mig [Fatimah] fra [Asma'], at en kvinde sagde: "O Allahs Sendebud, jeg er sandelig i en nødens (vanskelighedens) situation. Er jeg en synd, hvis jeg søger tilstrækkelighed fra min mands rigdom, som han aldrig gav mig?" Så Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "En person, der søger tilstrækkelighed med det, der aldrig er blevet givet til ham, er som en, der bærer løgnagtigt klæder."