Larangan mengaku memiliki sesuatu yang tidak diberikan kepadanya

Imam Ahmad : 25692

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ عَنْ هِشَامٍ قَالَ حَدَّثَتْنِي فَاطِمَةُ عَنْ أَسْمَاءَ أَنَّ امْرَأَةً قَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي ضَرَّةً فَهَلْ عَلَيَّ جُنَاحٌ إِنْ تَشَبَّعْتُ مِنْ زَوْجِي بِغَيْرِ الَّذِي يُعْطِينِي فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُتَشَبِّعُ بِمَا لَمْ يُعْطَ كَلَابِسِ ثَوْبَيْ زُورٍ

Yahya bin Sa'id fortalte os fra Hisham, som sagde: Fatima fortalte mig fra Asma', at en kvinde sagde: "O Allahs Sendebud, jeg er i nød. Er det en synd for mig, hvis jeg søger tilstrækkelighed fra min mand, noget som han ikke har givet mig?" Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: "Den, der søger tilstrækkelighed med det, han ikke har givet ham, er som en mand, der bærer to falske klæder: løgn og falskhed."