Nabi menolak pengakuan Ma'iz hingga empat kali, lalu memastikan ia tidak gila dan sudah menikah sebelum memerintahkan rajam

Imam Ahmad : 17794

حَدَّثَنَا أَبُو مُعَاوِيَةَ حَدَّثَنَا الْأَعْمَشُ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مُرَّةَ عَنِ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ قَالَ مُرَّ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِيَهُودِيٍّ مُحَمَّمٍ مَجْلُودٍ فَدَعَاهُمْ فَقَالَ أَهَكَذَا تَجِدُونَ حَدَّ الزَّانِي فِي كِتَابِكُمْ فَقَالُوا نَعَمْ قَالَ فَدَعَا رَجُلًا مِنْ عُلَمَائِهِمْ فَقَالَ أَنْشُدُكَ بِاللَّهِ الَّذِي أَنْزَلَ التَّوْرَاةَ عَلَى مُوسَى أَهَكَذَا تَجِدُونَ حَدَّ الزَّانِي فِي كِتَابِكُمْ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ وَلَوْلَا أَنَّكَ أَنْشَدْتَنِي بِهَذَا لَمْ أُخْبِرْكَ نَجِدُ حَدَّ الزَّانِي فِي كِتَابِنَا الرَّجْمَ وَلَكِنَّهُ كَثُرَ فِي أَشْرَافِنَا فَكُنَّا إِذَا أَخَذْنَا الشَّرِيفَ تَرَكْنَاهُ وَإِذَا أَخَذْنَا الضَّعِيفَ أَقَمْنَا عَلَيْهِ الْحَدَّ فَقُلْنَا تَعَالَوْا حَتَّى نَجْعَلَ شَيْئًا نُقِيمُهُ عَلَى الشَّرِيفِ وَالْوَضِيعِ فَاجْتَمَعْنَا عَلَى التَّحْمِيمِ وَالْجَلْدِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّهُمَّ إِنِّي أَوَّلُ مَنْ أَحْيَا أَمْرَكَ إِذْ أَمَاتُوهُ قَالَ فَأَمَرَ بِهِ فَرُجِمَ فَأَنْزَلَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ { يَا أَيُّهَا الرَّسُولُ لَا يَحْزُنْكَ الَّذِينَ يُسَارِعُونَ فِي الْكُفْرِ إِلَى قَوْلِهِ يَقُولُونَ إِنْ أُوتِيتُمْ هَذَا فَخُذُوهُ } يَقُولُونَ ائْتُوا مُحَمَّدًا فَإِنْ أَفْتَاكُمْ بِالتَّحْمِيمِ وَالْجَلْدِ فَخُذُوهُ وَإِنْ أَفْتَاكُمْ بِالرَّجْمِ فَاحْذَرُوا إِلَى قَوْلِهِ { وَمَنْ لَمْ يَحْكُمْ بِمَا أَنْزَلَ اللَّهُ فَأُولَئِكَ هُمْ الْكَافِرُونَ } قَالَ فِي الْيَهُودِ إِلَى قَوْلِهِ { وَمَنْ لَمْ يَحْكُمْ بِمَا أَنْزَلَ اللَّهُ فَأُولَئِكَ هُمْ الظَّالِمُونَ } { وَمَنْ لَمْ يَحْكُمْ بِمَا أَنْزَلَ اللَّهُ فَأُولَئِكَ هُمْ الْفَاسِقُونَ } قَالَ هِيَ فِي الْكُفَّارِ كُلُّهَا

Det er blevet fortalt os [Abu Mu'awiyah] Det er blevet fortalt os [Al A'masy] fra [Abdullah bin Murrah] fra [Al Barra` bin 'Azib] sagde han: Engang gik en jøde, hvis ansigt var blevet smurt ind i trækul og var blevet straffet med pisk, hen forbi profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Så kaldte han på jøderne og spurgte dem: "Er dette straffen for dem, der begår utroskab, som det står i jeres bøger?" De svarede: "Ja, det er, hvad der står i vores bog." Så kaldte han på en af deres lærde og spurgte derefter: "Jeg sværger til jer ved Allahs navn, som sendte Toraen ned til Moses. Er dette straffen for dem, der begår utroskab, som det står i jeres bog?" Den lærde svarede: "Nej, ved Allah, hvis du ikke havde bedt mig om at sværge ved dette, ville jeg ikke have fortalt dig om det. Vi finder straffen for utroskab i vores bog som stening. Men når vi finder vores ledere begå utroskab ofte, lader vi dem være og straffer dem ikke. Men hvis gerningsmanden er en svag person, pålægger vi ham stening. Så siger vi: 'Kom her, vi vil pålægge straffen for utroskab på både lederne og de svage.' Så samles vi for at smøre hans ansigt med trækul og piske ham." Så sagde Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): "O Allah, jeg er den første til at genoplive Din lov, efter at de har gjort den død." Så beordrede han sin straf, og jøden blev stenet. Så åbenbarede Allah verset: "O Min Sendebud, lad ikke dem, der haster med at være vantro, bedrøve dig." kom til verset: "De sagde: 'Hvis du får et valg af straf, så tag den.' (QS. Almaidah 41)." Jøderne sagde: "Kom til Muhammed. Hvis han giver fatwaen At Tahmim (at smøre ansigtet med trækul) og Al Jald (piske) i tilfælde af utroskab, så tag imod den. Men hvis han håndhæver loven om stening, så gå." Det kommer til Allahs ord: Den, der ikke dømmer, hvad Allah har åbenbaret, så er de vantro." (QS. Almaidah 44) Hvad angår verset "Den, der ikke dømmer, hvad Allah har åbenbaret, så er de uretfærdige." (QS. Almaidah 45) Dette refererer til jøderne. I mellemtiden er verset "Den, der ikke dømmer, hvad Allah har åbenbaret, så er de fasiq." (QS. Almaidah 47) "Og dette vers taler om alle vantro.